Zarafa

Zarafa

- et undervisningsmateriale

Filmfaglige vinkler

Et fælles sprog om visuelle medier

Børn og unges verden bliver til stadighed mere visuelt orienteret. Allerede i indskolingen bruger børn mange timer om dagen på at se film og tv, spille computerspil på mobiltelefon, iPad eller Playstation, finde filmklip på Youtube osv. Der er behov for, at eleverne kan formulere sig om deres oplevelser i den digitale verden og forholde sig kritisk og analytisk til dem. Derfor er det nødvendigt at give eleverne et ordforråd til at beskrive, hvad de ser - og hvad de mener og føler i forhold til det, de ser.

En fælles filmoplevelse som ”Zarafa” er et godt udgangspunkt for at præsentere eleverne for faglige begreber og skabe et fælles sprog om visuelle medier i klassen. I indskolingen kan eleverne sagtens lære grundlæggende begreber som fx indstilling, scene og sekvens. Det svarer til, at de i forbindelse med skriftsprog lærer begreber som bogstav, sætning og afsnit. Ligesom det er svært at tale om en tekst uden at kende denne type fundamentale begreber, er det svært at tale om en film uden at kende dem. Det er forudsætningen for at formulere en analyse.

Det er muligt at præsentere og bruge begreberne, efter I har set ”Zarafa” i biografen, ved at tale om den og se på stillbilleder fra filmen (find dem fx ved af google ”Zarafa film”). I kan vælge en scene ud og klappe, hver gang der klippes – det giver en god forståelse af, hvad ”klip” og ”indstilling” betyder. Hvis I vil arbejde med begreberne, mens I ser en film i klassen, er kortfilmen ”Drengen i kufferten” et godt udgangspunkt for den helt enkle filmanalyse. Filmen indgår i undervisningsmaterialet "Film i indskolingen".

Billeder og ordklasser

Film er et godt udgangspunkt for at visualisere ordklasser. Vi kan gøre det på tre måder:

  • Ved at se på og tale om framegrabs (stillbilleder) fra filmen efter biografturen (se eksempler nedenfor).
  • Ved at se en film online eller på dvd. Det giver mulighed for fx at ’fryse’ billeder (sætte på pause) og gense scener. Når vi fryser et billede, kan vi tale om det, ligesom når vi taler om stillbilleder.
  • Ved selv at lave animationsfilm. Her bliver grammatik ikke alene visualiseret men fysisk erfaret: de figurer og genstande, som er med i filmen, er navneord. Når vi beslutter fx farve og størrelse på tingene i filmen, er det tillægsord. Når vi bevæger figurerne og animerer (optager film), er det udsagnsord.

I de følgende eksempler tager vi udgangspunkt i stillbilleder fra filmen. Når I arbejder med stillbilleder og grammatik kan I enten vælge at gøre det i fællesskab på fx smartboard, eller eleverne kan enkeltvis eller i grupper lave konkurrence om, hvem der finder flest eksempler inden for hver ordklasse med udgangspunkt i et billede.

grundskolen
Zarafa og Maki på vej gennem Alperne. (Foto: Angel Films)

Navneord: En dreng, en giraf, snefnug, grantræer mv.

Udsagnsord: Hvis billedet var i bevægelse, hvad er det så, der foregår? Giraffen og drengen går, snefnuggene falder, vinden blæser mv.

Forholdsord: Beskriv billedkomposition (forgrund, mellemgrund, baggrund). Bagved drengen og giraffen er træerne, under deres fødder er sneen, over dem er himlen mørk, foran dem er bakken, som går nedad.

Tillægsord: Beskriv følelserne, stemningen og farverne i billedet. Det er koldt, de er alene, sneen er hvid osv. Uddyb ved at tale om, hvordan vi kan se, det er koldt ( - lyset og farverne er kolde, vi har erfaring med at sne og blæst er koldt, og Makis kropsprog signalerer, at han fryser).

grundskolen
Maki, Hassan, Zarafa, Malaterre og sørøverne mødes i Marseille. (Foto: Angel Films)

Navneord: En luftballon, en flok mennesker, huse, vinduer, tage, skorstene mv.

Udsagnsord: Hvis billedet var i bevægelse, hvad er det så, der foregår? Luftballon svæver, menneskene står stille, kigger og taler sammen mv.

Forholdsord: Beskriv billedkomposition. Ballonen er til højre i billedet, over ballonen er himlen, bag ballonen er byens huse, ved siden af ballonens kurv er menneskene mv.

Tillægsord: Beskriv følelserne, stemningen og farverne i billedet. Der er stille og hyggeligt, lyset er varmt, ballonen er rød og stor, menneskene er små osv. Uddyb ved at tale om, hvordan vi kan se, der er stille ( - kompositionen er harmonisk og signalerer ro, alle døre og vinduer er lukkede, der er mennesketomt bortset fra den lille flok).

Menneskelige dyr

”Zarafa” er en af de mange børnefilm og animationsfilm, hvor dyr tillægges menneskelige egenskaber. Giraffen kan føle sorg, håb og glæde, den kan græde og være glad. Den kan endda til slut efterrationalisere situationen og ”tale” ved hjælp af tankeoverførsel til Maki.

Der findes utallige andre børnefilm, hvor dyr er menneskeliggjorte – lige fra ”Bambi” til ”Løvernes konge” og ”Find Nemo”. Dyr ler og græder, drømmer, savner og er bange, driller og synger. De kan også være meget kloge, udtænke snu løsninger og hjælpe deres herre som fx ”Lassie”.

Det er faktisk de færreste film for børn, hvor dyr reelt opfører sig som dyr. Blandt de meget få eksempler er realfilmen ”Pigen og ræven” (se link til undervisningsmateriale under Links og litteratur) og animationsfilmen ”Mulan”. Andre eksempler er de dyr, som har biroller i filmatiseringerne af Astrid Lindgrens bøger ”Ronja Røverdatter”, ”Brødrene Løvehjerte”, ”Emil fra Lønneberg” og ”Pippi Langstrømpe” (Hr. Nelson er godt nok en dresseret abe – men en realistisk gengivelse af en dresseret abe).

”Zarafa” er en god anledning til at få en snak om, hvordan dyr fremstilles i film og bøger generelt. Filmen kan være et udgangspunkt for at sætte ord på, hvad dyr egentlig kan og ikke kan, hvad der adskiller mennesker og dyr, og hvordan vi overfører vores egne følelser og reaktioner på dyr.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle