Om filmene
Serien 'Art Moves #1' består af fire kortfilm, som alle er skabt af en filminstruktør og en billedkunstner i fællesskab. Resultatet af disse kunstnermøder er fire kortfilm/værker, der altså går på tværs af hinandens genstandsfelt og blander virkemidler og kunstneriske greb fra to forskellige virker. Projektet startede med at være en eksperimenterende brobygning med frie hænder og vide rammer, men alle film ender alligevel med at ligne hinanden forbavsende meget. De kredser alle omkring nogle af de samme tematikker. Netop derfor fungerer de fire film særdeles godt samlet. Én af de mest gennemgående tematikker i alle fire film er spændingsfeltet mellem mennesket og naturen.
I filmen 'Rupture' (Christina Hamre/Janus Metz) støder vi på en kvinde (der siden hen får selskab af en mand) i et øde hus midt i naturen. Filmen opbygger fra starten et voldsomt udtryk, idet kvinden græder, væmmes ved sin krop og kaster op. Undervejs i filmen har manden og kvinden et samleje, og til sidst kaster kvinden et bankende hjerte op. I filmen 'Regnbueaber' (John Kørner/Martin de Thura) møder vi ligeledes et ungt par, som befinder sig midt i naturen. De er i færd med at skabe sig et hjem langt borte fra civilisationen. I filmen hersker der en urovarslende stemning, som aldrig rigtig bliver forløst. 'The House Inside Her' er den af filmene, der ligger tættest på billedkunstfaget, i og med at den er bygget op som en installation. Også her er omdrejningspunktet en kvinde, der i en drømmelignende tilstand går rundt i sit ”indre hus”, som er placeret midt i naturen. Men naturen træder også ind i selve huset, så der bliver en flydende overgang mellem hus og natur. Undervejs i huset støder vi på mystiske scener, fx en mand, der forgæves forsøger at holde styr på en stak papirer, der konstant blæser rundt i vinden. Filmen 'Kill' (Ingvar Cronhammar/Christoffer Boe) er en visuelt meget flot film, som handler om mødet – og kollisionen – mellem en vild ulv i naturen og en larmende, mastodontisk lastbil på en vej igennem en øde, nattemørk skov.
Hvis man ser nærmere på de visuelle virkemidler, placerer de fire film sig også meget tæt op ad hinanden. Alle filmene benytter sig af et forholdsvist naturligt farvevalg. Det genererer en realistisk stemning, som bliver urovarslende, når farvevalget kombineres med andre visuelle effekter som fx slowmotion, som stort set alle film benytter sig af i mere eller mindre grad. Specielt 'Kill', der næsten udelukkende er filmet i en form for ”ekstrem slowmotion”, synes at fange og fastholde både tid og stemning. Det er tydeligt at se, at kunstnerne har haft mange midler til deres rådighed, for alle filmene er en fryd for øjet. De er meget flot filmet og klippet, og specielt lyden bruges rigtig godt i alle film. Kun i en enkelt af filmene – 'Regnbueaber' – bruges der voice over og en enkelt gang dialog. De resterende films handlinger er fortalt på anden vis.
Særfagligt
Disse fire film ville med fordel kunne bruges i en billedkunstmæssig sammenhæng – både på C- og B-niveau. De er ikke voldsomt komplicerede at aflæse, og specielt det faktum, at de fire film på hver deres måde belyser de samme tematikker, vil være interessant for elever at arbejde med. I læreplanen for billedkunst er der ikke specifikt krav om at inddrage kunstfilm i undervisningen, men faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Endvidere skal eleven lære om de forskellige mediers udtryks- og meningsbærende muligheder. Hermed kan de fire kunstnermøder skabe en interessant indgang til film-mediet som visuelt udtryk.
Den store fordel ved disse film er, at de arbejder under den samme, overordnede tematik: natur/menneske. I billedkunstfaget kan man med fordel arbejde netop emne-baseret på denne måde, og de fire film (eller et udpluk af dem) ville fungere glimrende som eksempelvis introduktion til et emne om ”Naturen i kunsten”, ”Menneskets møde med Naturen” osv. Man kunne også gå i en anden retning og tage udgangspunkt i det faktum, at omdrejningspunktet i tre af de fire film er kvindens forhold til naturen og måske arbejde med et mere kønsspecifikt tema. Specielt i forbindelse med elevernes egne individuelle eksamensprojekter ville sådan en emne-baseret tilgang være anvendelig. Ofte er nogle elever ret interesserede i netop kunstfilm, og de fire film er gode som oplæg til en snak om, hvad der adskiller kunstfilm fra mere konventionelle film.
Endnu en indgangsvinkel, som er meget brugbar, er at fokusere på den enkelte billedkunstner bag disse film. Dette gør dog i sagens natur, at man udelader filminstruktørens bidrag en smule. Det er meget interessant at sammenligne fx Astrid Kruse Jensens oevre bestående mestendels af farvemættede, eventyrlige fotografier med en poetisk fortælling, ofte i parallelle virkeligheder, med den installations-prægede, surrealistiske "virkelighed" i filmen 'The House Inside Her'. Ligeledes også Ingvar Cronhammars monumentale, maskin-agtige skulpturer, der ofte kredser om modsætninger på samme måde, som filmen 'Kill' gør det.
Tværfagligt
Det mest oplagte tværfaglige element i disse film er jo selvsagt mellem fagene billedkunst og mediefag. Netop mødet mellem to kunstnere, der arbejde inden for forskellige visuelle arbejdsfelter, og sammen arbejder sig frem til et fælles visuelt resultat, er inspirerende. Her kunne man tage fat på kunstfilmen som genre og dissekere, hvilke elementer der gøres brug af, netop for at adskille kunstfilmen fra traditionel film. Eksempelvis klippeteknikker, brug af slowmotion, alternativt lydbillede, fokus på det æstetiske, fremfor det handlingsorienterede osv. Hvis man griber filmene tematisk an, med fokus på fx menneskets forhold til naturen, eller forholdet mellem drøm og virkelighed ('The House Inside Her'), ville de med fordel kunne bruges i samarbejde med andre fag inden for den humanistiske fagrække.
Litteratur og links
- Ingvar Cronhammars hjemmeside:
www.cronhammar.dk - Astrid Kruse Jensens hjemmeside:
www.astridkrusejensen.com - Christina Hamres hjemmeside:
https://christinahamre.dk/ - John Kørners hjemmeside:
www.johnkorner.com