Tidsforlængelse
Tidsforlængelse betyder, at tiden trækkes ud i en film, så en begivenhed varer længere tid end i virkeligheden. Man kan trække tiden ud ved hjælp af klipning, slowmotion eller frosset billede.
Nogle film bruger tidsforlængelse, dvs. at filmen bryder med realtiden. Instruktøren og klipperen kan forlænge tiden ved hjælp af klipningen. De klipper "ekstra" indstillinger ind – dvs. at flere af de hændelser, vi ser, faktisk foregår samtidig. Det skaber en illusion af, at tiden bliver trukket ud. Denne type tidsforlængelse bruges tit i dramatiske scener for at øge spændingen. Instruktøren udskyder klimaks.
Det ser vi i 'Sommersøndag', hvor en døv dreng leger ved en togbro, mens toget nærmer sig. Hans far, der er ansat ved jernbanen, må vælge mellem at lade toget køre i vandet – eller at lade sin dreng dø under togbroen. Historien fortælles som et flashback af faren. I scenen i eksempel 1 tager det lang tid, fra faren ser og hører toget, til det rent faktisk passerer. Selvom toget kommer med fuld fart, går der meget længere tid, end det ville have taget i virkeligheden. Tidsforlængelsen er med til at skabe spænding og intensitet i scenen.
Spændingen øges endnu mere, fordi her er en tidsfrist. Det kaldes også en timelock. Det bliver meget tit brugt i fx actionfilm, hvor en klassisk situation er, at en bombe vil eksplodere om meget kort tid. Vi ser de digitale tal tælle ned, mens helten gør alt for at desarmere bomben. Blandingen af tidsforlængelse og tidsfrist er en effektiv teknik, når instruktøren vil skabe drama (se også opslaget Suspense og surprice).
Eksempel 1: Tidsforlængelse ved hjælp af klipning (fra 'Sommersøndag')
En anden type tidsforlængelse er slowmotion. Her bevæger alt sig meget langsomt. Fotografen kan skabe effekten ved fx at optage 48 billeder i sekundet i stedet for de normale 24 billeder i sekundet. Når filmen afspilles ved normal hastighed, ser det ud som om, det hele foregår langsomt. Slowmotion kan skabe en særlig stemning, fx drømmende eller storslået. Effekten bruges også tit, hvis en hovedperson er påvirket af fx stoffer, og vi oplever verden gennem hans/hendes øjne.
I første scene i 'Tenner' (eksempel 2) løber hovedpersonen Homer ind i en kiosk og laver hærværk. Vi ser en del af scenen i slow motion. Det afspejler, at personerne oplever situationen meget intenst og som om, det varer længere tid, end det i virkeligheden gør. Reallyden bliver også lidt forvrænget, mens der er slow motion. Både billede og lyd understreger, at Homer er ude af sig selv af raseri. Filmen bryder med realtiden, og det understreger, at Homer har mistet sin realitetssans.
Eksempel 2: Slowmotion (fra 'Tenner')
Tiden kan også sættes helt i stå. Det kalder man at "fryse billedet". Det bruges nogle gange i en films sidste indstilling for at markere filmens afslutning. Billedet bliver "stående på nethinden". I 'Fucking 14' (eksempel 3) bruges der frosset billede et par gange under introteksterne i filmens start. Det er med til at skabe en særlig visuel stil og et tempo, der passer til underlægningsmusikken.
Eksempel 3: Frosset billede (fra 'Fucking 14')