Dear Wendy Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Filmens form og karakterer
  • Angst og frygt

Til læreren

"Dear Wendy" er Thomas Vinterbergs film om en gruppe unge i en lille fattig mineby i det sydøstlige USA. Manuskriptet er skrevet af Lars von Trier, og sædvanen tro har han skabt et konfliktfyldt puslespil, der gennemføres med matematisk præcision og skæbnesvanger konsekvens. Thomas Vinterberg har tilført karaktererne kød og blod, og skabt et ægte episk drama med de virkemidler, som han plejer at benytte sig af. Allerede i novellefilmen "Drengen der gik baglæns", og senere i spillefilmene "De største helte" og "Festen" har han demonstreret sit særlige talent for at instruere og skildre personer, som i allerhøjeste grad bliver levende på lærredet.

Filmen er et helt specielt mix af to meget forskellige måder at fortælle film på: Triers distance og stiliserede univers overfor Vinterbergs indlevelse i alment menneskelige problemer og konflikter. Vinterbergs kommentar kan ses på filmens officielle hjemmeside www.dearwendy.dk, hvor han siger: "Trier og jeg har arbejdet sammen siden 1995, hvor vi dannede Dogme 95. Vi er ultimative modsætninger i vores arbejde og form, og derfor har det hver gang været inspirerende. Lars er præcis og systematisk, næsten matematisk præcis, også i den måde hvorpå han hver gang eksperimenterer med filmens form. Jeg selv arbejder intuitivt, søgende, og gør alt for at skabe menneskelighed og liv på lærredet. Tanken om at forene disse kvaliteter i én og samme film var nærliggende, og jeg sagde stort set ja til denne opgave, før jeg havde læst manuskriptet."

En introduktion eller forudgående præsentation af de to instruktører kan være en interessant vinkel at lægge på filmen i undervisningssammenhæng, f.eks. kunne man vise et par klip fra Triers "Dogville" og Vinterbergs "De største helte". Forberedelsen kan også starte med en debat om unges brug af våben, såvel i det amerikanske perspektiv som i det danske. Tag f.eks. udgangspunkt i de tragiske skudepisoder, der har fundet sted i USA, og som er beskrevet i filmen "Bowling for Columbine".

Et centralt tema i "Dear Wendy" er unges selvopfattelse og relationer til hinanden - spundet omkring en stramt ydre plot om en gruppe unge pacifistiske outsidere, der udlever drømmen om stil, magt og selvtillid (en pendant til vor hjemlige charme, selvtillid og lækkert hår) ved at dyrke deres skydevåben i et hemmeligt broderskab, "The Dandies". I teenage-årenes outsider-problematik er nederlagsfremkaldende forhold til det modsatte køn erstattet med kærligheden til våbnene. Det er trygt, men - skal det vise sig - langtfra risikofrit.

God fornøjelse og god arbejdslyst
Keld Mathiesen

Filmens handling

"Dear Wendy" foregår i en fattig mineby i det sydøstlige USA. Rammen om historien er en række breve, som filmens hovedkarakter, attenårige Dick, skriver til sin elskede Wendy: En perlemorsbelagt 6,35 mm. seksløber. I filmens anslag gør Dick klar til den store finale på Electric Park Square, hvor han bor, og herfra springer filmens handling tilbage til tiden, før det hele startede.

Dick er enspænderen, som stædigt nægter at gå i sin fars fodspor og arbejde i byens kulmine. I stedet får han et job i en købmandsbutik på torvet, og her, hos Solomons, møder han Stevie, som også er en lidt nørdet fyr. Da Dick en dag tvinges til at købe en fødselsdagsgave til den jævnaldrende Sebastian, køber Dick først en brugt legetøjspistol - men han fortryder, fordi det ikke stemmer overens med hans pacifistiske idealer at opmuntre til den slags. I stedet gemmer han den, og køber en bog.

Nogle år senere dør Dicks far, og husholdersken Clarabelle siger op. Under oprydningen i hjemmet finder Dick igen pistolen, som Stevie identificerer som en 6,35 mm - en rigtig revolver. Stevie, der ligesom Dick kalder sig pacifist, har selv en gammel revolver, "Bad Steel", og kan forsyne dem begge med ammunition til deres våben. Sammen går de to ned i en gammel, glemt mineskakt, hvor Stevie lærer Dick at håndtere sit våben.

Fra denne dag bærer de våbnene på sig, også på arbejdet, hvor deres nye, selvtillidsfulde attitude er iøjnefaldende. En aften foreslår Dick, at de inddrager andre i deres projekt - "vi er ikke de eneste tabere i Electric Park," siger han. De inviterer Huey, Freddy og Susan til at være med i det, de kalder deres 'sociale eksperiment', og som får navnet "The Dandies". De fem unge indretter den nedlagte mine, som de giver navnet "The Temple", og lever her et skjult liv med hinanden og deres våben. De skriver hyldestdigte til deres revolvere, ser gamle instruktionsfilm om våben og skudsår, laver konkurrencer og skydeøvelser, men udenfor minen må våbnene kun bæres skjult og aldrig vises, endsige bruges.

Vendepunktet varsles, da Dick en dag får besøg af politibetjent Krugsby, som beder Dick være en slags værge og rollemodel for Clarabelles kriminelle barnebarn, Sebastian, der har skudt en fyr. Dick tager modstræbende opgaven på sig, og en dag inviterer han Sebastian med i det hemmelige broderskab. Den selvbevidste og charmerende Sebastian tror ikke sine egne øjne, men viser sig snart at være en trussel imod Dicks position som leder af gruppen. Sebastian er en kompetent skytte, og Dick taber ansigt, da han ydmyges i en duel med Sebastian. Ydermere angribes Dick i sit forhold til Wendy, hvilket resulterer i en næsten rituel omskæring af revolveren, da han beder Stevie file sigtekornet væk!

Sebastian mener, alle i "The Dandies" grundlæggende er bange. Noget de har til fælles med hans bedstemor Clarabelle, som er så bange, at hun ikke tør gå udenfor sin egen dør. Kun én gang om året vover hun sig ud for at besøge sin søster Cynthia på den anden side af torvet, og da hun nu heller ikke tør gøre det længere, får Dick en idé, som skal bevise klubbens styrke. "The Dandies" skal eskortere Clarabelle over torvet i Electric Park!

Turen planlægges i alle detaljer, men allerede efter få skridt på torvet snubler den rystende nervøse og øjensynligt demente Clarabelle og mister grebet om sin håndtaske. En betjent, som tilfældigvis opholder sig her, springer til for at hjælpe den gamle dame. Hun opfatter det som et forsøg på at stjæle tasken, hiver et oversavet jagtgevær op fra den og skyder betjenten i maven! Da Krugsby, som har været inde efter kaffe, kommer ud af butikken, stikker "The Dandies", medbringende Clarabelle, af til minen.

Et efterfølgende forsøg på mægling mislykkes, - Dick kan 'læse' af betjent Krugsbys pistoltype, at han er en forræder - og endnu engang fortrækker gruppen, skarpt forfulgt, til skjulestedet i minen. Politiet raserer The Temple, men finder ikke Dandie-gruppen, som gemmer sig i en underetage. Næste morgen finder Dandierne ud af, at Wendy nu er i politiets varetægt. Dick erklærer, at Clarabelles ærinde - besøget hos søsteren - skal gennemføres, uanset konsekvenserne.

Alle gør sig klar til den store finale, og Huey som "er færdig med at være taber", vil gå først ind i Electric Park. Krugsby's overordnede, Marshall Walker, fejlvurderer sine virkemidler og bliver skudt af Huey på nært hold. Den tilstedeværende politistyrke gennemhuller Huey, og "The Dandies" går sin uafvendelige skæbne i møde. Stevie, Susan og Freddy demonstrerer deres skydeevner, men dør. Afslutningsvis lægges alle brikker i puslespillet på plads: Dick får slæbt Clarabelle ind i søsterens lejlighed, og Sebastian, som har læst Dicks ønske om at få den dræbende kugle fra Wendy, kommer politiet i forkøbet og skyder Dick.

Filmens form og karakterer

Dick er hovedkarakteren i "Dear Wendy", og det er ham, der fortæller historien i filmens gennemgående voice-over. En voice over er en stemme, der, uden at man ser den talende, er lagt under (eller på engelsk: over) filmens billeder. Stemmen kan tilhøre en af filmens personer (en såkaldt diegetisk fortæller), der typisk fra et senere tidsplan ser tilbage på hændelserne. Voice-over anvendes hyppigt i filmatiseringer og er ofte blevet opfattet som en ufilmisk og litterær måde at give informationer til tilskueren på. (Kilde: "Filmleksikon", red. Peter Schepelern, 1999).

Lars von Trier har ofte benyttet sig af voice-over i sine film (f.eks. i "Dogville" og "Manderlay"), selvom, eller måske netop fordi, denne fortælleform på Filmskolen var yderst ringeagtet. Trier er inspireret af bl.a. Stanley Kubricks "Barry Lyndon" fra 1975 og er begejstret for de muligheder, en voice-over giver fortælleren. Med en voice-over kan instruktøren forklare en masse, som filmen ellers skulle bruge lang tid på at vise, men effekten kan samtidig blive, at der skabes en distance til filmens personer og handlingen. Publikums indlevelse i begivenhederne og personernes skæbne vanskeliggøres, men det er jo netop et varemærke på en del af Lars von Triers film.

  • Udvælg en scene i filmen, hvor der anvendes voice-over. Diskuter om det, der bliver sagt i voice over, også vises i scenerne. Er voice-overen nødvendig for vores forståelse af filmen - eller er den overflødig?
  • Find eksempel på noget der bliver fortalt i voice-over. Hvordan kunne man vise det i handling i en scene?
  • Find eksempler på andre film, der anvender voice-over. Synes I, det fungerer godt eller dårligt? Hvorfor tror I, at virkemidlet voice-over har et dårligt ry blandt mange filmskabere?

"Dear Wendy" indledes med en scene (der kronologisk hører hjemme hen imod filmens slutning), hvor Dick skriver et dagbogsagtigt brev til en Wendy, som vi endnu ikke ved, hvem er, men tonen i brevet giver kæresteassociationer.

  • Hvad får vi egentlig at vide i denne indledning, og hvilken virkning har det, at historien så at sige starter "bagfra"? I samme scene ser vi andre unge gøre deres revolvere klar. Hvilket indtryk giver de?

I løbet af filmens første femten minutter præsenteres Dick i forskellige sammenhænge.

  • Hvilke personlige egenskaber karakteriser Dick i filmens første kvarter? Hvilke tillægsord ville man kunne sætte på ham?
  • Hvordan opfattes han af Clarabelle og sherif Krugsby?
  • Lav tilsvarende karakteristikker af Stevie, Huey, Freddy og Susan som er dækkende for dem i filmens første del.

Filmens handling tager en ny drejning, da Dick "bliver kærester" med Wendy.

  • Hvordan kan man blive forelsket i en revolver? Hvorfor får vi indtrykket af, at Dick er kærester med sin revolver?
  • Forelskelse gør noget ved folk, hvordan kommer det synligt til udtryk hos Dick?
  • Musik er ofte en vigtig ingrediens i forelskelsens rus, og er det også for Dick. Musikken af The Zombies har en fremtrædende position i filmen. Diskuter hvorfor. Søg evt. efter oplysninger om The Zombies på nettet.
  • Hvad mener Dick, når han siger til Stevie, at de "næsten er forpligtet til at inddrage andre i deres projekt"?
  • Hvorfor kalder Dick projektet med "The Dandies" for "et socialt eksperiment"?

Mens The Dandies etablerer sig som gruppe og i en vis forstand "holder skole" nede i den forladte mine, sker der en udvikling med gruppens medlemmer.

  • Beskriv den nye, ændrede adfærd som er karakteristisk for Dick, Stevie, Susan, Freddy og Huey.
  • Når en hemmelig organisation dyrker sig selv, er det ofte gennem en række ceremonier. Hvilke ceremonier praktiseres af "The Dandies" i det rum, som de rammende kalder The Temple?

Der er mange forskellige slags roller eller karakterer i film. Den vigtigste er hovedkarakteren, som er den centrale karakter og bærer af filmens ide. Man skelner mellem hovedkarakter og hovedperson. Hovedkarakteren skal gennemgå en personlig udvikling, og i mange film startes denne udvikling af en udefra kommende hovedperson - han eller hun driver handlingen fremad og er katalysator for en indre udvikling i hovedkarakteren. Eksemplerne på "karakterudviklende" personer i filmhistorien er mange, som f.eks. Julia Roberts (hovedperson), der lærer hovedkarakteren Richard Gere at blive et ordentligt menneske i "Pretty Woman", eller Jack Nicholson (hovedperson) der i "Gøgereden" "udvikler" den store indianer (hovedkarakter), så han kan vende tilbage til livet udenfor hospitalet.

  • Hvem er hovedperson og hvem er hovedkarakter i "Dear Wendy"?
  • Hvad er det for en udvikling, hovedkarakteren gennemløber, og på hvilken måde påvirker hovedpersonen denne udvikling?

Da sherif Krugsby kommer med Sebastian og beder Dick være en slags værge for ham, er det et varsel om et nyt vendepunkt i historien.

  • Hvad er vores første indtryk af Sebastian?
  • Hvad er Dicks formål med at påtage sig opgaven som værge for Sebastian?

Der opstår hurtigt en form for rivalisering mellem hovedkarakteren Dick og hovedpersonen Sebastian.

  • Hvordan kommer denne rivalisering til udtryk på filmens handlingsplan, og hvad drejer den sig i virkeligheden om?
  • Beskriv scenen hvor Sebastian "flirter" med Wendy og diskuter betydningen af Dicks efterfølgende krav om at få fjernet sigtekornet på våbnet.
  • I første halvdel af filmen kan Dick ramme plet med bind for øjnene, i anden halvdel kan han ikke. Hvorfor svigter Wendy ham?

"The Dandies" sidste mission udspringer af Sebastians historie om Clarabelle, der ikke længere tør bevæge sig udenfor sin lejlighed. Men det er Dick, der får ideen om, at "The Dandies" skal eskortere Clarabelle til Cynthias fødselsdag. 

  • Hvilke motiver ligger der bag Dicks plan?
  • Hvorfor går det galt?

Filmens plot eller handlingsforløb er gennemført med kirurgisk præcision i Von Triers manuskript, tydeligt illustreret med fødselsdagsgaven, som Dick i starten af filmen skal købe til Clarabelles barnebarn, Sebastian. Først køber han en legetøjspistol, men da det strider imod hans pacifistiske synspunkter at opmuntre til omgang med våben, fortryder han og beholder den. Finder den igen nogle år senere i forbindelse med oprydning efter faderens død, opdager at det er en rigtig pistol, giver den navnet Wendy og forelsker sig i den. Dicks romance med Wendy spoleres af samme Sebastian, som oprindeligt skulle have haft 'hende' som gave, og plottet afsluttes med at Sebastian - efter Dicks eget ønske - skyder Dick med Wendy. Det er som en sirligt tilrettelagt græsk tragedie, en skæbnefortælling henlagt til nutidens USA. Der er ikke noget, der hedder tilfældigheder, alt har betydning.

  •  Inddel filmens handlingsforløb i tre akter og find eksempler på andre "tilfældigheder", som viser sig at få betydning.

Der arbejdes i høj grad med symbolik i filmens fremstilling af Dandiernes relation til deres våben. Skydevåben har traditionelt en hel del fallos-symbolik over sig - som i det legendariske citat af skuespillerinden Mae West: 'Is that a gun in your pocket - or are you just happy to see me?'

  • Se på filmens symbolik i forbindelse med skydevåbnene. For eksempel: Dandierne kærtegner deres våben, skriver digte til dem og ser forelsket på dem. De kalder det ikke 'at dræbe' men 'at elske'. Find flere eksempler og diskuter hvilken effekt, denne brug af symbolik har for vores oplevelse af historien.
  • Hvad er egentlig filmens budskab? Hvad vil Vinterberg og Trier fortælle os?
  • Hvad synes I om filmen? Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke? Hvad kunne være blevet lavet bedre - og hvordan?

Angst og frygt

- Angst (subst. - en): En stærk, negativ følelse forårsaget af et pres eller en ofte udefineret trussel.
- Frygt (subst. - en): En stærk følelse af uro, især for noget fremtidigt og veldefineret.

Bekymring, frygt og angst er gennemgående og underliggende temaer i "Dear Wendy".

"The Dandies" består af unge outsidere, som på forskellig vis har problemer med selvværdet og tilværelsen. Mr. Solomon frygter sine kunder og byens ungdomsbander, og Clarabelle er angst for at forlade sin lejlighed. Selv den tilsyneladende stærke Sebastian indrømmer, at han er bange, og at det netop er grunden til, at han bærer våben. Han har skudt en fyr, men gjorde det - efter eget udsagn - i selvforsvar.

Filmen foregår i USA, som er det land i verden, hvor der findes flest skydevåben målt i forhold til indbyggertallet, og hvor der årligt rapporteres om mere end 11.000 skuddrab.

I Michael Moores "Bowling for Columbine" er én af hans vigtigste pointer, at amerikanere generelt er bange. Bange for de sorte, bange for de unge, bange for de fattige, bange for at gå ud, bange for indbrud. Denne angst holdes ved lige af medierne, som dyrker historier om vold og mord. Når denne permanente tilstand af angst er fremherskende i et land, hvor det er forholdsvist let at anskaffe sig våben, og hvor magtfulde organisationer som National Rifle Association (se www.nra.org) fastholder alle individers ret til at bære våben - så er der god grund til bekymring!

  • Undersøg argumenter for og imod friheden til at bære skydevåben. Del klassen op i grupper, der skal argumentere for og imod det positive, henholdsvis negative, i at almindelige borgere bærer våben.

I etableringen af "The Dandies" er det en grundregel, at medlemmernes våben aldrig må bruges udenfor "klublokalet". Dick kalder sig pacifist og er principielt modstander af vold. På en måde er Dick personificeringen af den grundlæggende ide i National Rifle Organisation: Hvis vi alle er bevæbnede, kan vi alle være trygge. Det er også netop baggrunden for "The Dandies" forehavende; alle får fornyet selvtillid, og bliver nærmest genfødt nede i mineskaktens dystre rum. Men det ender galt.

  • Definer hvad en 'pacifist' er. Hvad er det modsatte af en pacifist?
  • Dick og de øvrige Dandier påstår selv, at de er pacifister - men lever de reelt op til definitionen på en pacifist? Hvis ikke - på hvilke punkter adskiller de sig?
  • Diskuter og formuler pointen i den fatale afslutning på "Dear Wendy". Hvad vil von Trier og Vinterberg fortælle med denne slutning?
  • Slutningen er temmelig blodig og voldelig. Er det nødvendigt at vi skal se al den brutalitet? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Diskuter hvilken betydning det har, at netop Clarabelles angst for at gå ud er den udløsende faktor for filmens afslutning?

I forhold til manuskriptet har Thomas Vinterberg ændret på de centrale karakterers alder. Oprindeligt var Dick 12 år ældre, altså omkring de 30 år.

  • Hvilken betydning har det for opfattelsen af filmens budskab, at karaktererne er teenagere?

Musikken leveres af det britiske kult-band "The Zombies", som Lars von Trier er stærkt inspireret af. "The Zombies" slog igennem i USA i 1964 og røg til tops på de amerikanske hitlister - de var på det tidspunkt kun overgået af The Beatles.

  • Beskriv musikken og diskuter, hvordan den passer til stemningen i den lille, søvnige amerikanske by.
  • I filmens sidste scene, hvor politiet åbner ild mod bygningen, akkompagneres den voldsomme ødelæggelse af et kor der synger: "Glory, glory, halleluja….when we come marching in". Hvor stammer denne sang fra - og hvorfor bruges den her?