Fire Danmarksfilm Lærer

Hjem

Om filmene

Poul Henningsen, PH, fik som officiel opgave at lave en danmarksfilm, som han begyndte at filme i 1933 med premiere i april 1935. Det var ikke den første danmarksfilm, men vel den kendteste, om ikke andet så fordi den blev omredigeret efter kraftig kritik fra pressen, Dansk Industri og andre. I 1962 nyredigerede Børge Høst en version ud fra adskillige kopier; det er den, vi kender i dag. Når man ser den, kan man undre sig over, at den vækkede ubehag med sit billede af Danmark. 

Man ser et produktivt land, især landbrugsvarer følges fra malkning til mælk, man følger fiskeri, der er lidt kedelige, statistiske oplysninger. Men den giver et godt tidsbillede af, hvordan der så ud med hestevogne, færger, bondegårde, landeveje med vejtræer osv. Fra landbrug og fiskeri nærmer PHs stadigt bevægelige kamera sig forskellige byer, fabrikker og til slut København, der mere moderne præsenteres med dobbelteksponeringer og optagelser fra fly. Her ser vi en sekvens, hvor uniformsklædte samfundsspidser på vej til audiens i en uendelig række synes at stige ud af samme bil i en montage med ølflasker på samlebånd: et glimt af PHs venlige ironi. Lydsiden er dels PHs karakteristiske stemme, samt sang af let skingert kvindekor med PH-tekster til Bernhard Christensens jazz-inspirerede musik, en musik som faldt kritikken for brystet som værende udansk. 

”Den rekonstruerede version, Høst fremstillede i 1962, er (…) langt tættere på den censurerede end på den originale version. Den giver et sødt portræt af Danmark uden det PHske bid,” skriver Palle Bøgelund Petterson i 2009 efter sin helt nye undersøgelse af sagen om PHs Danmarksfilm. Man har fundet stills og beskrivelse af den originale film, som afviger en del fra den, vi kender (se litteraturforslag sidst i dette materiale). 

”I Danmark er jeg født” fra 2005 fokuserer på sproget på en meget overraskende og konkret måde. Indledningen er en fremsigelse af H.C. Andersens ”Den lille pige med svovlstikkerne”, hvor hver sætning fremsiges af en ny person med personens stærke dialekt, sjællandsk, fynsk, lollandsk, vestjysk og så videre. Derpå møder vi endnu flere mennesker, 45 i alt, der på hver deres dialekt fortæller en historie, fremsiger et vers o.l. Endelig fortæller de om deres dialekter, bl.a. dronningen, om at vokse op i Bredgade-kvarteret. I sidste sekvens fortæller den enkelte person en episode fra sit liv. Der er smukke landskabsoptagelser ved Dan Holmberg, mens personerne som regel er optaget frontalt i deres miljø som i en observerende dokumentarfilm. 

Filmen giver et meget overraskende danmarksportræt, der registrerer mange, vel efterhånden uddøende dialekter. En ung kvinde taler således om problemerne med at fastholde sit eget sprog udenfor egnen. 

”Mit Danmark”, 2006, præsenterer os for ni herboende, arabisk-fødte personer med hver deres fortællinger, en antologifilm iscenesat af ni instruktører. Den er lavet som reaktion på Muhammed-karikaturkrisen, og er en film, som giver stemme til forskellige skæbner. De ni instruktørers vinkling er vidt forskellig, ligeså deres klipning og kameraarbejde, hvilket naturligvis skaber en levende og afvekslende oplevelse. Der er en frisør, en skuespiller, en tidligere FN-observatør i Gaza, en taxa-chauffør, Asmaa Abdol-Hamid med Erik Clausen, en invalideret break-danser, en soldat, en kvindelig spejder der snart skal giftes i Libanon, en digter (Muniam Alfaker), og en hvis erhverv ikke er oplyst: altså en ganske bred repræsentation. 

De taler hver især om deres liv, deres oplevelse efter år i Danmark, om integration, om drømme og uafrystelige minder, om erfaringer med racisme og andre, som ikke har oplevet racisme, om sprogets betydning – meget forskelligt, varieret og nuanceret. 

Filmisk er ”Mit Danmark” også varieret på grund af de ni instruktører; selvom hovedparten er traditionel portrætfilm. 

Max Kestners ”Verden i Danmark”, 2007, er den mest særprægede af denne række Danmarksfilm. Kestner anvender et system: Nogle mennesker præsenteres i voice over; der standses ved en af dem, hvis liv i stillfotos hurtigt passerer revy tilbage til barndommen. Derpå følger vi en person eller et par, som taler om noget, f.eks. en der skriver en klage til et supermarked. Senere i filmen hører man butikschefen svare på klagen. Der er optagelser fra firmaer, f.eks. gruppen bag IRMAs reklameavis, der tilrettelægger en udgivelse. Genopdukkende er også personer, der i det offentlige rum taler i deres mobiltelefon, hvor de fortæller en ofte meget personlig historie. 

Disse personrelaterede optagelser er oftest optaget med statisk kamera i normalperspektiv, men ofte et stykke fra, næsten som om det er med skjult kamera, og som regel med en interessant billedkomposition (i modsætning til Jørgen Leths ”Livet i Danmark”, 1971, hvor personerne er trukket ind i et tomt, sort studie og i de fleste tilfælde opstillet foran det Warhol-agtigt stirrende kamera). 

Mellem disse personrelaterede scener og sekvenser ses helikopteroptagelser, ofte lodret ovenfra, af danske landskaber, eventuelt bylandskaber, med kendt dansk musik som underlægning. Disse landskaber er for så vidt typisk danske, men ikke turist-kendte steder. 

Denne struktur bliver i længden stiv og forudsigelig, men uden den stramme struktur ville filmen nok have været for kaotisk. Og som helhed får vi et yderst levende og fragmenteret danmarks-billede, på grænsen til det absurde eller surrealistiske, med korte ophold ved enkeltpersoner, som får en lidt længere historie.

Særfagligt

MEDIEFAG 

I mediefag vil disse film danne grundlag for genreforløb med danmarksfilm, det siger sig selv. Der er stor forskel på deres filmsprog, så der er noget at arbejde med. Men de vil også samlet eller hver for sig kunne indgå i forløb om dokumentarfilm: Disse film er alle personlige dokumentarfilm, med markante fingeraftryk fra instruktørernes side. Det vil være nærliggende også at anvende Jørgen Leths ”Livet i Danmark”, 1971, også fordi Kestners film kan ses som et svar på Leths film, som Leifer gør opmærksom på i sin Kosmorama-artikel, se nedenfor. 

DANSK 

I danskfaget vil man kunne anvende en eller flere af filmene i et medieforløb. Eller som led i et forløb om danskhed eller nydansk kultur (i så fald kun ”Mit Danmark”). Måske vil PHs film kunne bruges som en konkret billedliggørelse af Danmark, som det så ud i gamle dage. Ligesom en behandling af kulturradikalismen kan inddrage PHs film. Jeg har selv anvendt den i et forløb om magtsprog og sproglig magt – fordi den blev beskåret. 

”I Danmark er jeg født” er et fund for danskfagets sproglige dimension, naturligvis på grund af dialekterne, som man i så fald skulle arbejde med. Jeg vil tro, at det vil være mest givende at bruge en del af filmen, en af de tre storsekvenser, evt. bruge en ad gangen. Hele filmen på en gang vil nok være for stor en mundfuld. 

I et forløb med nydanskeres litteratur kan især ”Mit Danmark” anvendes. Litterære tekster vil kunne findes i Peter Hauge Jensen, Peter Morell og Ole Ravn: ”Mellem gode mennesker” (systime, 2000) – et undervisningsmateriale om kulturmøder i Danmark. 

SAMFUNDSFAG 

I samfundsfag vil især ”Mit Danmark” rumme godt stof til en behandling af Danmark i dag. 

Tværfagligt

Enkeltvis eller samlet kan filmene indgå i forløb med temaer som: danskhed, etnicitet, integration, udviklingen fra landbrugssamfund til bymodernitet.

Litteratur og links

Peter Schepelern: Danmarksfilmene, Statens Filmcentral, særtryk af artikel i Film-uv nummer 42 (uden år) 

Jørgen Sørensen: Danmarksfilmen og Danske billeder, Dansklærerforeningen/Gyldendal, 1980. 

EKKO nr. 25, november 2004, tema om dansk film (bl.a. Jakob Høgel om dansk dokumentarfilms historie og dokumentarfilmkanon). Se http://ekkofilm.dk/temaer.asp?table=temanummer&id=28 

Om PHs Danmarksfilm

Paul Hammerich: Lysmageren, En krønike om Poul Henningsen, Gyldendal, 1986 

Palle Bøgelund Petterson: De forbudte klip fra Poul Henningsens danmarksfilm, Politiken Kultur s. 11-12, 8.3.2009. 

Om "Verden i Danmark"

Anders Leifer: Danmark larger than life. Max Kestner og Jørgen Leths subjektive versioner af Danmark, s. 53 ff in: Kosmorama 242, vinter 2008 

EKKO nr. 35, 2006, interview med Kestner om "Verden i Danmark" ved Lars Movin. Se www.ekkofilm.dk 

SUPPLERENDE FILM

”Danske billeder”, Lars Brydesen, Claus Ørsted og Klaus Rifbjerg, 1970 

”Kort fra Danmark”, Peter Refn, 1973 

”Danmark A+B”, Kristen Bjørnkjær, 1978 

”Vi er Danmark”, Joao Penaguiao og Jacob Jørgensen, 1996 

”Af fædrene jord”, Dan Säll, 2004 

Danmark på film 1:2 ”Skandalen om danmarksfilmen – Den store fiasko”, DR2, 2. oktober 2005 (om Poul Henningsens film og den voldsomme modstand den mødte) 

Danmark på film 2:2 ”Balladen om Danmark”. DR2, 9. oktober 2005 (om 70’ernes danmarksfilm).