Fogh bag facaden Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm ”Fogh bag facaden” (2003) er en skildring af statsminister Anders Fogh Rasmussens bestræbelser på at sikre udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande i efteråret 2002. På dette tidspunkt havde Danmark formandskabet i EU, og det var således op til statsministeren, regeringen og de danske embedsmænd at forhandle udvidelsen på plads. Filmen dokumenterer forhandlingsforløbet bag den officielle EU-facade i de sidste 50 dage op til EU-topmødet medio december 2002.

Filmens første del skildrer forhandlingerne i Bruxelles, hvor de daværende medlemslande giver politisk og økonomisk tilsagn til udvidelsen, samt to efterfølgende intermezzoer, nemlig et om Ruslands mulighed for at få adgang til basen Kaliningrad samt et om en mulig optagelse af Tyrkiet i EU. Filmens anden del dækker de to hektiske dage i Bella Center i København, hvor de europæiske toppolitikere var forsamlede for at træffe den endelige beslutning om udvidelsen.

Guldbrandsen og hans kamera overværer møder i statsministeriet om strategien forud for topmødet samt møder mellem statsministeren og mange af de nye ansøgerlande, herunder Polen. Som en flue på væggen med særligt gode ører er kameraet og mikrofonen også til stede ved samtaler mellem statsministeren og udenrigsminister Per Stig Møller. Endelig skildres en række mere eller mindre fortrolige samtaler mellem de agerende embedsmænd.

Filmen er en dokumentarfilm om livet bag en facade, som pressen og de elektroniske medier normalt ikke trænger ind bagved. Guldbrandsen har derfor også måttet indgå en aftale med Statsministeriet om, at enkelte scener kunne klippes ud. Det oplyses efter filmen, men det meddeles ikke, om det har været tilfældet. Ekstra Bladet har siden påvist, at 2 små sekvenser med Per Stig Møller er blevet klippet ud.

Filmen indledes med Anders Fogh Rasmussens berømte ord ”This is indeed a historic moment”. Det historiske øjeblik var naturligvis en sejr for chefforhandleren, og filmen er også en skildring af politikeren og til dels også mennesket Anders Fogh Rasmussen. Vi kommer i en vis udstrækning ind bag Foghs personlige facade.

Særfagligt

Samfundsfag

Filmen kan helt klar bruges i samfundsfag, for eksempel i forbindelse med en gennemgang af forskellige politiske systemer, herunder EU, som er en del af fagets kernestof.

Filmen giver en skildring af udfordringerne for det danske formandskab i forbindelse med den store udvidelse i 2002, dels valget af strategi for at få processen til at lykkes og dels de taktiske overvejelser under selve udvidelsesforhandlingerne. Den giver indblik i den besværlige beslutningsproces, relationerne mellem de store medlemslande indbyrdes og forholdet mellem de store og små medlemslande. Den illustrerer også, at det ”bureaukratiske” EU selvfølgelig også er præget af mennesker – politikere og embedsmænd – af kød og blod.

Medier, herunder mediernes rolle som den 4. statsmagt, deres dagsordenssættende muligheder og indflydelse på den politiske meningsdannelse er også samfundsfagligt kernestof.

Filmens historiske skildring af udvidelsesforhandlingerne rummer mange eksempler på massemediernes rolle på alle niveauer – fra de store EU-topmøder til den daglige pressebriefing.

Historie

Et af de faglige mål i faget er, at eleverne skal kunne reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, og tv-dokumentaren giver netop en relevant mulighed for at overveje denne problemstilling. Hvilken rolle spillede de enkelte aktører for forhandlingsresultatet? Desuden skal eleverne også kunne bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden, hvilket dokumentaren lægger op til. I hvilken udstrækning giver portrætdokumentaren en historisk saglig fremstilling af EU’s udvidelsesforhandlinger i efteråret 2002?

Mediefag

Filmen er et eksempel på en tv-dokumentar i portræt-genren og kan som sådan indgå i et forløb om tv-dokumentarisme. Den rejser en række problemstillinger: Hvad er det karakteristiske for netop denne genre? Hvilke konsekvenser har det, at tilrettelæggeren så at sige har fået lov til at komme om bag facaden og være med som flue på væggen, dels for programmet, dels for publikums opfattelse af den portrætterede person? Hvilken opfattelse har publikum af statsminister Anders Fogh Rasmussen ved tæppefald?

Filmen ses omtalt både som en dokumentarfilm og et tv-dokumentarprogram og kan således bruges i en diskussion af forskelle herpå.

Enhver dokumentarfilm aktualiserer også spørgsmålet om filmens skildring af den historiske virkelighed. Er eller kan "Fogh bag facaden" være sandheden om EU’s udvidelsesforhandlinger – og hvordan har Christoffer Guldbrandsens temperament påvirket skildringen heraf?

Tværfagligt

I et forløb om mediernes dækning af EU-problemstillinger eller andre samtidsaktuelle problemer vil tv-dokumentaren kunne bruges som eksempel på de vanskeligheder, der er forbundet med at trænge helt ind til den politiske beslutningsproces. Dokumentaren giver også nogle muligheder for at afdække det politiske spil bag facaden. Dette muliggør en diskussion af, hvad der kan forstås ved begrebet den historiske sandhed.

Litteratur og links

Interview med Christoffer Guldbrandsen om filmen – se: ”Dokumentaristen der knuste Fogh” - http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=11236

Imdb om Fogh bag facaden:
http://www.imdb.com/title/tt0368219/

Marianne Jelved, Kulturminister, om statsminister Anders Fogh Rasmussen:
http://www.senyt.dk/default.asp?Dok=336&Emne=45

Peter Harms Larsen, De levende billeders dramaturgi, bd. 1 og 2, 2004 rummer en analyse af "Fogh bag facaden"

Supplerende film

Christoffer Guldbrandsen: "Lykketoft finale", 2005
Christoffer Guldbrandsen: "Den hemmelige krig", 2006