The Look of Silence Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt – mediefag
  • Særfagligt – dansk
  • Litteratur og links

Om filmen

Den prisbelønnede ”The Look of Silence” udgør sammen med ”The Act of Killing” (2012) et dokumentarisk dobbeltværk om det indonesiske folkemord i 1960’erne. De to film er fra starten tænkt som ét samlet værk. Hvor ”The Act of Killing” ser folkemordet fra bødlernes synsvinkel, ser ”The Look of Silence” det fra ofrenes side. Begge dokumentarer er instrueret af Joshua Oppenheimer og produceret af Signe Byrge Sørensen.

For mange vil den historiske kontekst for ”The Look of Silence” enten være forsvundet i glemslen eller måske helt ukendt. For mange vil Indonesien i det hele taget klinge som et fjernt og eksotisk land. Filmen forklarer derfor selv kort og præcist i sit anslag, hvad sagen er: ”I 1965 blev den indonesiske regering væltet af militæret. Enhver, der var imod militærdiktaturet kunne blive beskyldt for at være kommunist: fagforeningsmedlemmer, jordløse bønder og intellektuelle. På mindre end et år blev over en million ”kommunister” myrdet – og gerningsmændene har stadig magten i hele landet”. Der var altså tale om massive myrderier over en kort periode, og mange blev foretaget af lokale dødspatruljer - de såkaldte Kommando Aksi. Den dag i dag er overlevende og pårørende naboer med dem, der dræbte deres kære. Det er også tilfældet i ”The Look of Silence”.

Adi. (Foto: Lars Skree)

Filmen er bygget op omkring en række møder, som optikeren Adi (f. 1968) - efter gennemsyn af Joshua Oppenheimers researchinterviews - har med de skyldige bag mordet på hans bror Ramli i 1965. Adi taler både med dem, der bogstavelig talt førte macheten, og dem, der på et højere plan havde ansvaret for folkedrabet. Adis erhverv som optiker giver filmen sin centrale metafor – konkret måler han deres syn, altså hvor godt de ser. Men på et overført plan ser han dem i øjnene og måler, hvordan og hvor klart de ser deres gerninger. Han tester deres evne til at gense og indse, hvad de faktisk har gjort.
 
Tilbagevendende scener med Adis familie udgør også en rød tråd i dokumentaren - de nære, menneskelige omkostninger bliver tydelige. Vi møder hans elskelige og seje mor på snart 100 år, der stilfærdigt passer den syge og demente far, som knækkede helt sammen og tabte sine tænder i sorg over Ramlis død. Vi møder morbroderen, der var fængselsvagt og lod Kommando Aksi-folkene føre Ramli bort. Vi møder hans (berettiget) bekymrede kone, og vi møder hans børn, der i skolen bliver opdraget med magthavernes problematiske udlægning af den historiske sandhed. På den måde rummer scenerne med familien perspektiver mod både fortiden og fremtiden.

Adi med sin mor. (Foto: Lars Skree)

Et tredje element i filmen, som er værd at holde øje med, er de poetiske mellemspil. I lange, næsten tavse indstillinger ser vi totaler og supertotaler af miljøet eller personerne. Flere gange ser vi også nærbilleder af små hårde pupper, der hopper og danser på deres underlag, fordi sommerfuglene indeni prøver at bryde ud. Disse indstillinger giver os dels stilletid til eftertanke, dels rummer de metaforiske pointer, som det er oplagt at drøfte.
 
”The Look of Silence” er både afdæmpet, poetisk og højdramatisk. Der er ingen buldrende dramaturgisk udvikling eller cliffhangers, men under den stille fortælleform – bl.a. lange indstillinger og fravær af underlægningsmusik – ligger den autentiske historie, hvis drama overgår mangen blockbusterfilm. Militærkup, natlige arrestationer, massedrab og lemlæstelse, opsprættede maver, afskårne hoveder og kønsorganer, og bødler, der drikker ofrenes blod for ikke at miste forstanden. Filmen præsenterer et halvt århundredes fortrængninger, bødler og ofre, der bor dør om dør samt en ufattelig modig hovedkarakter. Vi bliver hele tiden mindet om, at Adis (og Joshua Oppenheimers) projekt er farligt. Advarslerne hober sig op: ”Du stiller for mange politiske spørgsmål”, ”Lad det ligge”, ”Tænker du slet ikke på dine børn” og ”Hvis du bliver ved med at gøre fortiden til et problem – vil det helt afgjort ske igen”. Men Adi fortsætter med at åbne såret, bringe folk til at se og huske, for derigennem at nå erkendelse, sandhed og måske tilgivelse.

Foto: Lars Skree

Filmen har vundet adskillige priser ved filmfestivaler over hele verden og var tillige nomineret i kategorien ”Bedste lange dokumentarfilm” ved Oscaruddelingen i 2016. Inden filmen kom ud, flyttede Adi, hans familie og andre implicerede væk fra deres bopæl af sikkerhedshensyn, og mange fra filmholdet er af samme grund krediteret som ”ANONYM”. Det har ikke været ufarligt at lave filmen, men den et godt eksempel på, at det kan betale sig at vise vovemod. Filmen er blevet vist ved både offentlige og uofficielle screeninger i hele landet, de indonesiske medier har rapporteret om dens internationale succes og sammen med ”The Act of Killing”, har den gjort en reel forskel i landet. Det kan man fx læse om interviewet af Chris O’Falt under Litteratur og links.         

Her ligger der også en henvisning til et omfattende online undervisnings- og baggrundsmateriale, der blev udarbejdet i forbindelse med lanceringen af ”The Act of Killing”. Det kan man med fordel kombinere med denne undervisningsvejledning.

Særfagligt – mediefag

Som en af de mest omtalte og prisvindende danske dokumentarfilm i nyere tid er ”The Look of Silence” oplagt at arbejde med i mediefag, og den kan bruges i mange forskellige forløb. Den har også tyngde og kvalitet til at rykke ved elevernes forforståelse af dokumentarfilm, dokumentarfilms stil og deres betydning i en større historisk, kulturel og samfundsmæssig kontekst.

Mest nærliggende er det at bruge ”The Look of Silence” i forløb om dokumentar på enten c- eller b-niveau. Dermed opfylder man læreplanernes faglige mål om kendskab til grundlæggende træk ved fakta og dokumentargenrer. I den forbindelse er det oplagt i forlængelse af fx Bill Nichols' dokumentartyper at drøfte filmens performative træk, men også dens poetiske. Sådan kan man skærpe elevernes bevidsthed om dokumentariske fortælleformer og deres mangfoldighed.

Det afdæmpede udtryk og nødvendigheden af historisk forforståelse, kan dog være en reel udfordring for unge gymnasieelever og HF-kursister, når de ser ”The Look of Silence”. Derfor kan det være en idé inden screeningen at etablere en fælles forståelsesramme, der åbner filmens univers.

Foto: Lars Skree

To konkrete forslag til mediefag – forforståelse

  • TAG UDGANGSPUNKT I HYPEN (yngre elever):
    Start med et foto/klip af Oppenheimer, Adi og Byrge Sørensen på den røde løber til Oscar-showet 2016. Bed eleverne researche på omfanget af priser og nomineringer, samt hvad danske og udenlandske medier har skrevet og sagt om filmen. Saml op og rids den nødvendige historiske kontekst op. 
  • TAG UDGANGSPUNKT I VISIONEN (ældre elever):
    Brug ”The Look of Silence” Pressnotes” (se Litteratur og links). Læs, oversæt og drøft sammen med eleverne Joshua Oppenheimers ”Directors Statement”. Inddrag gerne afsnittene: ”Story of the Production” og ”Impact of The Act Of Killing”. Slut evt. af med en billedanalyse af filmens plakater.

Så er eleverne/kursisterne klædt på til forstå og fordybe sig i filmen.

 

Konkret forslag til mediefag – værkanalyse

Efter forforståelsen er på plads, fordeles følgende ansvarsområder:

  1. Opbygning og dramaturgi
  2. Genre/fortælleformer
  3. Indhold (personer og miljøer)
  4. Lydside
  5. Billedside

Filmen bliver vist, eleverne arbejder i de fem grupper og fremlægger dernæst for klassen

Fælles sammenfatning: Hvad vil dokumentaren os, og hvordan bærer den sig ad? Hvis I skulle ’personificere’ den, hvilken beskrivelse ville så passe bedst: Anklager, voyeur eller debattør?

Kombinationen af høj filmisk kvalitet og enkelhed i ”The Look of Silence” gør den også velegnet til næranalyse og styrkelse af elevernes filmsproglige terminologi.

Konkret forslag til mediefag – næranalyse

Udvælg en eller flere scener (evt. i samarbejde med eleverne), der eksemplificerer enten:

  • vægten af enkeltindstillinger, herunder metaforer, fortælletempo og brud på den 4. væg,
  • kontinuitetsklipning, herunder brug af reaktionsskud i forbindelse med samtaler og Adis gennemsyn af Joshua Oppenheimers interviews,
  • anslagets montageklipning, brug af kontraster og dramaturgiske funktion – samt dets sammenhæng med udtoningen
    eller:
  • den asketiske brug af lyd, herunder anvendelsen af diegetisk sang/musik
Lad eleverne arbejde med den/dem i 30 min. og lav derefter fælles næranalyse på klassen.
Foto: Lars Skree

Arbejdet med ”The Look of Silence” kan tones efter niveau og elevforudsætninger. Men på b-niveau er det oplagt også at fordybe sig lidt i filmens interessante produktionshistorie og samarbejdet mellem instruktøren Joshua Oppenheimer og produceren Signe Byrge Sørensen. Det kan jævnfør læreplanen kaste lys over produktionsforhold samt historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver. Brug fx filmens pressemateriale og/eller Steve Dollars engelsksprogede interview, der kan findes under Litteratur og links.

I interviewet sætter Oppenheimer også ord på en af intentionerne bag projektet med sit dobbeltværk:

"(..) it's another opportunity to raise awareness, not just to recognise what happened in Indonesia, but to acknowledge the role of the United States in dozens of other atrocities around the world, ultimately, I think, motivated by the same corporate greed."

Dette peger på det aktivistiske aspekt ved filmen, der handler om at sætte spot på USA's udenrigspolitik og globale konsekvenser af kommercielle interesser. Uanset om man deler Oppenheimers kritiske holdning, er det indiskutabelt, at han med sit udsagn skriver sig ind i en aktuel dokumentartendens, der handler om global bevidsthed og aktivisme. Dette er et interessant fokus for et tematisk forløb med inddragelse af andre aktuelle aktivistiske dokumentarer fx ”Pels” (2014) og ”The Yes Men are revolting” (2014), der begge kan ses på Filmcentralen (se Litteratur og links for yderligere referencer). Et sådant aktivistisk og globaliseringsrettet fokus rummer oplagt tværfagligt potentiale.        

Andre tematiske forløb, der er oplagte at indtænke”The Look of Silence” i, er menneskerettigheder, magt, sandhed og familie. Dette kan tænkes som rene dokumentarforløb eller forløb på tværs af storgenrerne.

Foto: Lars Skree

Særfagligt – dansk

I dansk kan der arbejdes med ”The Look of Silence” som medieværk. I den forbindelse kan mange af forslagene i mediefagsafsnittet "Særfagligt - mediefag" bruges, da fagene har et fælles interessefelt i dokumentariske tekster. Det analytiske fokus kan derfor også i dansk være genrebrugen, filmsproget eller billedanalyse af fx plakater og enkeltbilleder. Dertil kommer karakteristik af personerne, miljøet og filmens gennemgående metaforer: stilheden og synet.

Konkret forslag til dansk – stilhed og syn

1. Del klassen op og fordel ansvaret for følgende spørgsmål, som de skal notere til under forevisningen:

  • Hvordan arbejder filmen selv med stilhed på lydsiden? Hvordan er moderens, overleveren Kemats, hustruens og bødlernes holdning til Adis insisteren på at bryde den stilhed, der er forbundet med det skete?
  • Hvordan bliver det ’at se’ tematiseret på forskellig vis gennem Adi, hans far, børnene og bødlerne? Og hvordan er Oppenheimers overordnede projekt forbundet med synsvinkler?

2. Lad eleverne udveksle i de to storgrupper, og fordel dem derpå i mindre matrixgrupper på 4.

3. Afrund med en fælles klassediskussion af filmens titel - hvad er egentlig ’stilhedens blik’?

  • Er det bødlernes ukomfortable blik i kameraet, når samvittigheden vækkes?
  • Er det Adis forfærdede blik, når han ser på og hører om fortidens grusomheder?
  • Er det publikums, der i årevis har set på uden at tage bladet fra munden?
  • Er det noget helt fjerde?
Foto: Lars Skree

En fordybelse i filmens mangefacetterede omgang med metaforer og poetiske genretræk kan således også tænkes ind i et forløb med billedsprog som decideret omdrejningspunkt på tværs af danskfagets teksttyper.

Konkret forslag til dansk – forløb med flere perspektiver

  1. Semantisk detektivjagt: Giv for som lektie, at eleverne skal slå ’stilhed’ og ’tavshed’ op i ’Ordbogen over faste vendinger’ (www.ordbogen.com) og udvælge to-tre interessante, forskellige vendinger, hvori ordene indgår. Lad timen starte med, at eleverne deler og stjæler hinandens fund. Saml op med et fælles mind map på tavlen: Hvilke associationer knytter sig til ordene?
     
  2. Stilistik øvelse: Drøft forskellen på døde og levende metaforer. Øv derefter i fællesskab analyse af billedsprog (sammenligninger, metaforer, metonymer, symboler og evt. allegorier): Identifikation af billed- og realplan samt fortolkning af de ligheder billederne spiller på samt de betydninger, der skabes.
     
  3. Digtanalyse: Lad mindre grupper arbejde med digte, der tematiserer forskellige aspekter af stilhed fx Johannes V. Jensens Interferens (1906), Halfdan Rasmussens Efter Bikini (1948) og Pia Tafdrups Det første bogstav (1992). Lav korte fremlæggelser evt. efter lodtrækning
     
  4. Dokumentaranalyse: Introducér eleverne for den nødvendige baggrundsviden, vis derefter ”The Look of Silence”, og bed eleverne om at notere sig de scener, hvor stilhed er allermest central

          -   Bliv efterfølgende enige om 1-2 scener, som I genser og analyserer i fællesskab.
          -   Diskuter, hvad stilheden betyder for de forskellige aktanter – Adi, hans børn, hans hustru, hans
              mor, bødlerne og Oppenheimer.
          -   Karakterisér miljøet og det politiske system i Indonesien.
          -   Analysér og fortolk titlens metafor.
     

  5. Opsamling: Afrund med en fælles klassediskussion af, hvad billedsprog egentlig er for en størrelse – og hvorfor kunstnerne rækker ud efter dét, når tilværelsens mest intense og eksistentielle aspekter skal udtrykkes? 
Foto: Lars Skree

Vidnesbyrd er et andet oplagt tværgående forløb, der kan koble ”The Look of Silence” med litteratur. Man kan starte med at afklare, hvad der kendetegner vidnesbyrd som genre, og hvordan vi kan nærme os genren med danskfaglige metoder. Vi kan fx undersøge, hvordan forholdet er mellem den enkelte skæbne og den kollektive katastrofe? Hvordan teksten arbejder med autenticitetsmarkører? Og hvordan den formidler ’det ubeskrivelige’ til den udenforstående seer/læser? Bødlernes dehumanisering af ofrene er også et analytisk fokuspunkt i vidnesbyrdanalyse – og i tilfældet ”The Look of Silence” er det nærliggende at undersøge, hvordan de skyldige og skolesystemet italesætter ofrene som onde ’kommunister’. Et vidnesbyrdforløb er tillige en naturlig måde at integrere oversat verdenslitteratur i danskundervisningen (fx Holocaustlitteratur af Anne Frank, Imre Kertész og Primo Levi) samt honorere læreplanens krav om at arbejde med genrebegreber og analytisk metode. Find hjælp under Litteratur og links.

Udover de tre opridsede muligheder ligger det ligefor at kombinere arbejdet med ”The Look of Silence” med tilgange fra danskfagets sproglige perspektiver: kommunikations- og sproghandlingsanalyse, retorik og argumentationsanalyse. Til dette kan der hentes vejledning på det førnævnte undervisningssite til ”The Act of Killing” (se Litteratur og links). 

Foto: Lars Skree

Litteratur og links

Dollar, Steve: 'Not enough hours in the day for us to talk' (interview med Joshua Oppenheimer og Signe Byrge Sørensen), d. 9/2 2016

  • http://www.dfi.dk/Service/English/News-and-publications/News/February-2016/Joshua-Oppenheimer-Look-of-Silence.aspx

Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette: DOX, Lindhardt & Ringhof 2016 (rummer bl.a. introduktion til Bill Nichols dokumentartyper, autenticitetsmarkører og dokumentarisk aktivisme)
 
Gustafsson, Thor, Kristiansen, Anders og Kjeldsen, Rasmus: Litteratur med udsyn - 1, Dansklærerforeningens forlag 2016 (rummer et kapitel om vidnesbyrd samt oversatte uddrag af Primo Levi, Iboja Wandall-Holm, Imre Kertész og Paul Celan)
 
O’Falt, Chris: 'How the Oscar-Nominated ‘The Look of Silence’ Uses Art to Spread Activism', in Indiewire d.26/2 2016

  • http://www.indiewire.com/2016/02/how-the-oscar-nominated-the-look-of-silence-uses-art-to-spread-activism-63862/

”The Look of Silence”Press Notes. UK PDF 

  • http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/88001.aspx?id=88001

Undervisningssitet til ”The Act of Killing”

  • http://theactofkilling.dk/undervisning/

Filmanalyse:

Filmcentralens leksikon om filmsprog og filmiske virkemidler:

Foto: Lars Skree