I seks korte dokumentarfilm fortæller unge ærligt om lyst, sex, kærlighed, grænser, porno og alt det andet, der knytter sig til at være ung og i gang med at afsøge sin seksualitet. Filmene bruger de unges egne stemmer. De bidrager med et positivt og lystbetonet perspektiv på et område som ofte er fuld af problematiseringer, advarsler og løftede pegefingre.

Filmene kan bruges som udgangspunkt for at arbejde med en række forskellige temaer i undervisningen i temaer som normer, rettigheder og grænser - og i fagene dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Sex og samfund har en række undervisningsmaterialer, man kan bruge til det videre arbejde med de temaer, filmene tager op.

Filmene retter sig primært mod undervisning på gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser. Sammen med grundskolematerialet fra Sex og samfund kan filmene dog også være en inspiration for seksualundervisning i udskolingen. Vi anbefaler, at lærere i grundskolen ser filmene igennem for at vurdere, hvad der passer til den enkelte klasse. 

Materialer hos Sex og samfund

Tal om grænser og rettigheder

I film 2:6 om Nadezhda taler hun om det at være grænseløs og om at lære sine grænser at kende og kommunikere dem til sin kæreste.

Her er to eksempler på, hvordan man kan arbejde med grænser og samtykke i dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Eleverne skal bl.a. arbejde med, hvordan man kan give og afslå samtykke med både ord, mimik og kropssprog.

Tal om køn og kønsnormer

I film 6:6 om Oliver hører man om, hvordan Oliver har måttet forholde sig til normer for køn og seksualitet; normer for hvordan man er som mand og som homoseksuel.

Her er to eksempler på, hvordan man kan arbejde med normer for køn og seksualitet i dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 

Tal om medier og SOME


Tal også om, hvordan medier og SOME generelt påvirker unges oplevelse af sex og føleler i materialet om udsagn og følelser til dansk og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 

Find mange flere undervisningsmaterialer om unge og sex her på:

Film