1. SE FILMEN 
    I de tre animationsfilm er der en række følelser på spil – særligt det at blive bange. Rita og Krokodille bliver rigtig bange for mørket og de uhyggelige væsener i skoven. Will-Bot er bange for alt, og derfor kontrollerer han hele tiden sine overvågningskameraer. Prik og Plet bliver bange, da de bliver væk fra hinanden i snevejret. Men de bliver alle glade og trygge igen.
     
  2. SNAK OM FILMEN
    Filmene lægger op til gode snakke om følelser – særligt det at blive bange og overvinde sin angst. I kan også tale om science fiction-genren, og hvad der skaber gys på film. Se billeder og hjælpespørgsmål under hver enkelt film.
     
  3. AKTIVITETER
    Find forslag til spændende lydaktiviteter, hvor børnene skal afkode stemninger og følelser i musik og lyd på film. De kan også spille en bestemt følelse med et udvalgt instrument. Afkod følelser i udvalgte billeder fra 'Rita og Krokodille – Camping'. Lad børnene tage billeder af hinandens ansigtsudtryk og kropssprog. Billederne skal bruges til at gætte følelsen, men de kan også sættes ind i en sjov pixilationfilm.