Hvem er du?

- et materiale om 'Børnene på Silkevejen'
Lærer

Introduktion

'Børnene på Silkevejen' er korte dokumentarfilm om børn og unge, der bor på den gamle handelsrute mellem Kina og Europa kaldet Silkevejen. Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i de første fem film, som kan findes nederst på siden.

I disse fem film møder vi:

  • Erdenchimeg på 11 år i Mongoliet
  • Daniar på 12 år i Kirgisistan
  • Poonam på 14 år i Nepal
  • Ravi på 13 år i Indien
  • Javed på 11 år i Bangladesh 

Det er viljestærke og robuste børn med ambitioner, drømme og håb for fremtiden, som de ihærdigt forfølger. Ofte uden hjælp fra en mor eller far, så børnene skal – og kan – selv. Filmene viser stærke portrætter og bevægende børneliv fra steder i verden, som danske børn normalt ikke kender meget til.

Undervisningsmaterialet giver bud på, hvordan man kan bruge filmene i undervisningen på mellemtrinnet og i udskolingen. Blandt andet ved at inddrage konteksten og fortælle om det land og sted, børnene bor. Se mere i 'Om undervisningsmaterialet'.

OBS Du kan også finde et materiale til de følgende 10 film i serien om Børnene på Silkevejen her: Børn i verden

Fagligt fokus

Mellemtrin

  • Hvem er du? – drømme, forventninger og muligheder
  • Talent – kroppen som udtryksform
  • Talent – lyd og bevægelse
  • Skriv et brev
  • Faktion
  • De varme stole

Udskoling

  • Hvor bor du? – observation og kontekst
  • At være ung i verden
  • Fordeling af verdens goder
  • Debat om dyrevelfærd
  • Menneskerettigheder
  • Hvad er lykke?

Materialet er skrevet af Katrine Vinther Scheibel, januar 2018