FILMENS INDHOLD OG FORM

"China blue" er en dokumentarfilm om nogle menneskers muligheder for at udleve deres drømme og finde en mening med livet som aktører i en malstrøm af frie markedskræfter, der bøjer arbejdsregler efter behov – og i et globaliseret marked, hvor det kan være svært at overskue de økonomiske mekanismer. Filmens fokus er produktionen af cowboybukser i byen Shaxi i Canton i Sydkina.

Filmen beretter om Jasmin Lee, der er 15 år gammel. På grund af familiens økonomiske resurser bliver hun nødt til at tage til byen for at finde arbejde. Kameraet følger Jasmin hele vejen fra hendes landsby, hvor hun uden opmærksomhed fra familien og i tæt tåge (måske en metafor for stemningen?!) tager af sted med 100 yuan i lommen, sin oppakning i en tynd plastiktaske på ryggen og en rød plastikspand i hånden. Da hun når til Lifeng-fabrikken, hvor hun har hørt, at der er arbejde, bliver hun indlogeret i et rum på fabrikken sammen med 11 andre teenagepiger. Pigerne arbejder mindst ti timer om dagen. De har hver en seng med et forhæng, der giver en smule privatliv i den sparsomme fritid, og et toilet til fælles brug.

Pigerne opnår et både personligt og arbejdsmæssigt fællesskab, som filmen giver et indblik i på godt og ondt. Jasmin er hovedpersonen, men filmen fortæller også om veninden Li Ping og om den lidt ældre pige Orkidé, som på tredje år har en kæreste. Hun har været på fabrikken i nogle år og er avanceret til lynlåssyerske. Kameraet følger med, da Orkidé til nytår tager hjem til landsbyen for at præsentere sin udkårne.

Parallelt med pigernes historie beretter filmen om fabriksejeren Lam, der personificerer den kinesiske leder Deng Xiao Pings (1904-97) økonomiske politik og reformarbejde for at skabe et velstående kinesisk samfund. Lam fortæller, at han selv startede som børnearbejder, men købte bøger, studerede på egen hånd og arbejdede sig op skridt for skridt inden for politiet, hvor han endte som chef. I 2002 foretog Lam et karriereskift og startede Lifeng-fabrikken, som fejrer tre-års fødselsdag i slutningen af filmen.

Den røde tråd i filmen, og det som driver handlingen frem, er de to parters fælles projekt: at få produceret det fornødne antal cowboybukser til den fastsatte leveringsfrist. Både Lam og den store udenlandske kunde forlanger, at fristen overholdes. Den tidligere leverance var forsinket, og derfor kommer pigerne jævnligt på overarbejde – enkelte dage arbejder de i op til 20 timer!

TEMATIK

"Den største folkevandring i historien finder sted lige nu. Over 130 mio. kinesiske bønder, mest unge kvinder, har forladt deres landsbyer i søgen efter job i den globaliserede økonomi. De danner verdens største reserve af billig arbejdskraft, og det er i første række dem, der fremstiller tøj og andre varer til Vestens forbrugere."

Denne tekst toner som det første frem på lærredet og anslår filmens hovedtema: Globalisering. Men filmen handler også om Kinas udvikling og Deng Xiao Pings reformpolitik, der hviler på det personlige initiativ og de frie markedskræfter. Fabriksejeren Lam giver sin version af udviklingen:

"Vi har demokrati nu. Arbejderne har rettigheder. Før havde jeg som chef al magten, men nu sidder jeg ved samme bord. Vi er faktisk lige," siger Lam, mens han går rundt på fabrikken. "Der er to former for ledelse," fortsætter Lam. "Den hårde og den afslappede. Jeg foretrækker den afslappede. Men man kan ikke lade arbejderne tage magten. De er uuddannede og håbløse. De er bønder, som er 20 år bagud for tiden. Man kan ikke lære dem arbejdsetik. Det forstår de ikke."

Jasmin, Li Ping og Orkidé er talerør for arbejderne. Nogle af dem har på eget initiativ skaffet sig forfalskede id-kort for at komme i arbejde som 14-årige eller yngre. De må finde sig i, at de mest grundlæggende arbejdsrettigheder overtrædes. Fagforeninger er forbudt, og det kan se ud til, at virksomhedslederne har frit spil til at gøre, som de har lyst.

Ved første øjekast er fabriksejer Lam filmens skurk, og pigerne er de stakkels ofre. Men filmen fortæller også, at i en undersøgelse af mere end 100 lignende fabrikker er arbejdsforholdene på Lifeng blandt de bedste, hvilket også kan motivere, at Lam har givet filmholdet lov til at skildre livet på hans fabrik. Filmen viser, hvordan de udenlandske opkøbere gør, hvad de kan for at presse prisen, og at navngivne firmaer som Levi's og Wal-Mart absolut ikke er interesserede i, at medierne får indsigt i produktions- og arbejdsforholdene.

Det enkelte menneskes drømme og visioner om at udrette noget, at blive til noget og at gøre en forskel, er på hver sin måde et tema for både Jasmin og Lam. Lam arbejder med kalligrafi for at blive en bedre leder og udvikle sig som menneske. Jasmin arbejder for sin familie og reflekterer over sine værdier og drømme i det eventyr, hun digter om Shiang-shiang.

STIL

"China blue" er en dokumentarfilm, som blander den observerende og den klassiske fortælleform. Kameraet følger de to hovedpersoner, trådskæreren Jasmin og fabriksejeren Lam, og lader tilskueren få et indblik i de to personers hverdag. De fortæller begge om deres baggrund, deres refleksioner over dagligdagen og deres værdier. Men filmens instruktør præsenterer også en række fakta og klare budskaber. De formidles via tekstskilte og indklip fra interviews med Dr. Liu Kaiming, Institut for Samtidsstudier i Shenzen, og en anonym fagforeningsaktivist samt Yang Ching, en tidligere leder af en tilsvarende fabrik i nærheden, som blev fyret, da hun blev gravid.

Filmen er bygget op som en rammefortælling: Sangen "Østen er rød" både starter og afslutter filmen, og flere af klippene fra starten af filmen viser sig at stamme fra slutningen. Det er fx pigerne, der har klædt sig på til fest og står foran en fotostat af en haveudsigt, fabriksejer Lam, som holder tale og det store familiefoto af Orkidé og hendes kæreste hjemme i landsbyen. Inden for rammen er handlingen kronologisk, og den struktureres blandt andet med nogle skilte, som giver associationer til Jasmins dagbog, der er et gennemgående element i fortællingen. Gennem klipning, underlægningsmusik og lydeffekter underbygges stemningen, tempoet og spændingen i de forskellige dele af filmen, som derved får præg af at være en redigeret målrettet fortælling. Det underbygges af rulleteksterne i slutningen:

"Myndighederne afbrød gentagne gange optagelserne og anholdt filmholdet for at afhøre det. Videobånd blev konfiskeret, og kontakten med pigerne blev afbrudt. Uddragene fra Jasmins dagbog er baseret på en rigtig dagbog og interviews.

FILMEN I UNDERVISNINGEN

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

HANDLING OG FORM

Der er tre hovedpersoner i filmen. Jasmin, Orkidé og Lam. Deres historier vikler sig ind i hinanden og fortælles af dem selv, af kameraet samt af de relationer og sammenhænge, de indgår i. De har alle tre en forhistorie og nogle drømme og håb for fremtiden, som de baserer på deres livsværdier og indstilling til livet.

• Tegn en livslinie for hver af de tre personer. Notér de vigtigste hændelser og beskriv de tre personers familie, baggrund og håb for fremtiden.
• Hvad er de enkelte personers styrker og svagheder i forhold til at kunne indfri disse håb eller drømme?
• Hvilke andre ydre faktorer peger filmen på, som vil kunne fremme eller modarbejde deres planer?

STIL

Den observerende fortælleform 
Det trækker op til konflikt mellem ledelsen og arbejderne, da det kniber med at få cowboybukserne færdige til tiden. Arbejderne går i strejke, da de udover overarbejdet bliver pålagt ekstraopgaver med at hjælpe til i pakkeafdelingen.

• Se klippet, der starter med skiltet: "Uge 9 – Måske er det kun en drøm!" og slutter med fyrværkeriet ved fabrikkens tre-års fødselsdag. Tidskode: 58 min. – 1t 11 min.
• Tag undervejs notater om filmiske virkemidler som klippetempo, klipperytme, kameravinkler og -perspektiv samt indklip af nærbilleder og andre småforløb som fx scenerne med Lams kone. Læg også mærke til hvordan dialog og voice over anvendes.

Gør rede for konfliktens forløb, og hvordan filmen fortæller den:

• Hvem trapper konflikten op?
• Hvor er konfrontationen størst?
• Hvordan eller hvem trapper konflikten ned?
• Hvad får henholdsvis Lam og arbejderne ud af konflikten – og mister de noget?
• Hvordan fortælles sidehistorien om, at Jasmin ikke får udbetalt løn?

Prøv også at gøre rede for, hvordan instruktøren formidler sin viden om

• at det er almindeligt at tilbageholde arbejdernes løn
• at Lam har haft et godt år
• at de ansatte tager hjem en gang om året.

Rammefortælling
Sangen "Østen er rød" indgår både i starten og slutningen af filmen:

I starten af filmen:
Vi synger "Østen er rød"
rejs dig, bliv din egen chef
du, leder med visioner
før os ind i fremtiden

I slutningen:
Hårdtarbejdende kinesere.
vandrer ind i en strålende ny æra

Et kommenterende tekstskilt klippes ind: ”Wal-Mart har sendt ordren.”

hele verden skal vide,
at Kina er sin egen herre

Overvej og begrund, hvorfor instruktøren har valgt at bruge netop de uddrag af "Østen er rød" på netop de steder i filmen, og hvorfor sætningen "Wal-Mart har sendt ordren" sættes ind midt i sangen i slutningen af filmen. Hvis I ikke ved, hvad Wal-Mart er, kan i søge oplysninger på internettet.

Sangen danner en ramme for filmens fortælling. Prøv at finde andre eksempler på at filmen er bygget op som en rammefortælling.

TEMATIK

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan man perspektivere filmen og sætte fokus på de temaer og problemstillinger, der ligger i den.

I filmen anvendes der nogle ord og begreber, som ikke forklares nærmere. Første opgave kunne være en gruppeopgave. Nedenstående ord skrives på hver sit A4-papir med følgende spørgsmål:

• Hvad betyder ordet/hvad står det for?
• Hvad fortæller filmen om ordet?
• I hvilke andre sammenhænge har vi hørt ordet?
• Hvad ved vi ellers om ordet, og hvor ved vi det fra?
• Hvad siger vores leksikon om ordet?

Globalisering
Socialisme
Kapitalisme
Levi's
Wal-Mart
Deng Xiao Ping
Genopdragelseslejr
Kung-Fu

Hvis man lader hver gruppe slå op i et af nedenstående tre net-leksika, kan man til slut sammenligne og komplettere oplysningerne.

Ashehougs leksikon på SkoDa/Emu'en
http://skoda.emu.dk/

Wikipedia
http://da.wikipedia.org/wiki/Forside

Leksikon for 21. århundrede – tro ikke på alt! – til perspektivering
http://leksikon.org/

KINA

I filmen nævnes forskellige fakta og stednavne, ligesom man ser Lams kone bede til rigdommens gud Guan Gong. Eleverne kan have behov for at kunne placere de nævnte provinser og stednavne og måske også for en mere generel viden om Kina og det kinesiske samfund for at kunne sætte filmen ind i den rette sammenhæng. På nedenstående web-adresser kan de finde oplysninger om geografi, historie, religion, samfundsudvikling, befolkning m.v.

Ashehougs leksikon på SkoDa/Emu'en
http://skoda.emu.dk/

Udenrigsministeriets landefakta www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaAsien/Kina.htm

Leksikon for 21. århundrede – tro ikke på alt!
http://leksikon.org/art.php?n=2920

ARBEJDSVILKÅR – BØRNEARBEJDE

Filmen taler sit eget sørgelige sprog om børnearbejde samt børn og unges arbejdsvilkår i Kina. Hvis man ønsker at arbejde med børns rettigheder, kan man i ”ZAPP jorden rundt” #4 2006 finde relevante artikler om børnearbejde andre steder i verden og oplysninger om regler m.v. Den tilhørende lærervejledning kan gratis downloades fra www.zapp.dk

Det kan også være en god øvelse at sammenligne Jasmin og de andre pigers arbejdsvilkår med de regler, som gælder for unge med arbejde i Danmark, hvor området reguleres af bestemmelserne i Arbejdsmiljøloven, FN's Børnekonvention og Verdenserklæringen om menneskerettighederne.

LO har en hjemmeside om fritidsjob: www.jobpatruljen.dk, og på Danmarks officielle hjemmeside for danske love: www.retsinfo.dk kan man finde Arbejdsmiljøloven ved at vælge punktet “Søg i databaserne”. Skriv: “Titel=Lov om arbejdsmiljø” i søgefeltet. Så kommer man frem til “Bekendtgørelse: Lov om arbejdsmiljø”, som i kapitel 10, §59 til §63 indeholder regler for “Unge under 18 år”.

GLOBALISERING OG FAIR TRADE

Globalisering er et begreb, som bruges om mange aktiviteter, der foregår på tværs af grænser: det globale pengemarked, international handel/produktion, politik, sundhed, miljø og kultur. Globalisering er hverken godt eller dårligt, men nærmere to sider af samme sag. Det, der er en fordel et sted i verden, kan være til gene et andet sted i verden. Det er jo ikke så dårligt, at man i det lokale supermarked eller varehus i Danmark kan købe vildt billige cowboybukser og andet tøj produceret i fx Kina. Men det kan godt være, at nogle danskere ville undlade at lade de billige bukser glide ned i indkøbsvognen, hvis de kendte til de arbejdsforhold, bukserne var blevet produceret under. Måske ville de hellere betale lidt mere, hvis de kunne være sikre på, at pengene gik til bedre arbejdsvilkår for fx syersker og trådskærere.

"China blue" sætter globaliseringen til debat og kan fungere som et godt afsæt til et emne, der kommer ind på temaer som outsourcing, frihandel, fair trade og ”glokalisering”. Ideer til planlægningen af et sådan emne kan man finde i "Global Undervisning" nr. 28, 2006 – et nyhedsbrev med undervisningsideer til at arbejde med globale og tværkulturelle dimensioner i alle fag, som kan downloades eller udskrives fra www.globalundervisning.dk

De store danske dagblade bringer jævnligt aktuelle vinkler på globaliseringens dilemmaer med overskrifter som "Levi's økologiske jeans hitter", "Fair trade og økologi breder sig til tøj", "McDonalds forbereder image med fair trade" og "Klondike. Hvem står bag roret i dagens verden?" Disse og mange andre artikler kan man finde i InfoMedias database over danske aviser på Emu'en: http://skoda.emu.dk/

FILMENS INDHOLD OG FORM

"Darwins Nightmare" er en anderledes og meget personlig dokumentarfilm om livet og fiskeriet i Victoriasøen i Tanzania. I slutningen af 1960'erne udsatte man nogle Nil-aborrer i søen, og nu har de totalt overtaget søen, hvor de spiser alt levende – selv deres egen yngel. Den store fiskebestand giver grundlag for en stor fiskeindustri – i byen Mwanza i Tanzania fanges og bearbejdes alene 500 tons fisk om dagen.

Filmen giver indblik i dagliglivet i Mwanza og Musoma, to fiskerbyer på Victoriasøens sydlige breder. Den røde tråd i filmen er beretningen om Sergej, Dima, Jura, Vladimir og Stanislav, som udgør besætningen på et russisk Iljusin 76 transportfly, der venter på at laste 55 tons fileterede Nil-aborrer og flyve dem til Europa.

I starten af filmen får man en fornemmelse af Victoriasøens størrelse, da kameraet følger flyet, imens det lægger an til landing i Mwanzas lufthavn. Senere følger kameraet i en række klip besætningens arbejde med at lave sikkerhedstjek og småreparationer på flyet og dagligdags sysler som madlavning, tøjvask, kig i videodagbøger samt mændenes adspredelse med de lokale prostituerede, inden de til sidst får lastet flyet og gør sig klar til at lette.

Sideløbende med denne ydre historie lader instruktøren kameraet gå på opdagelse i området og får på den måde spundet en lang række forskellige handlinger ind i hinanden og giver indblik i forskellige personers skæbner: Fiskerne, fiskekontrolløren, fabriksejeren, vagtmanden, kunstmaleren, gadebørnene, de lokale prostituerede, de kristne præster, de russiske piloter og den radioløse flyveleder i kontroltårnet i Mwanzas lufthavn, hvorfra de fileterede fisk flyves til – hovedsagelig – Europa.

Personerne fortæller om deres dagligdag og deres livsvilkår. Filmens østrigske instruktør Hubert Sauper lytter tålmodigt og anerkendende til dem og kvitterer med konfronterende spørgsmål om bl.a. hungersnød og illegale våbentransporter.

"Darwin’s Nightmare" er en af de seneste års mest roste dokumentarfilm, og den har vundet flere priser. Den blev udnævnt som Europas bedste dokumentarfilm i 2004 (Prix Arte) og blev kåret som vinder på den københavnske dokumentarfilmfestival chp:dox samme år.

TEMATIK

Instruktøren Hubert Sauper anslår flere parallelle temaer i sin film. Det ene hovedtema er Nil-aborren og dens indvirkning på Victoriasøens økosystem, der har medført et – sandsynligvis midlertidigt – fiskeeventyr i de omkringliggende lande. I Tanzania har det medført en opblomstring af en fiskeindustri med tilhørende storeksport til Europa. Men også til øget prostitution. Eksporten giver valuta i statskassen og skaber arbejdspladser, men efterlader kun fiske-skrogene som føde til lokalbefolkningen. Og det bringer os til filmens andet hovedtema. For hvad hjælper eksportindtægterne, når halvdelen af landets befolkning lever under FN's fattigdomsgrænse, og mindst to millioner indbyggere er truet af hungersnød? FN's fødevareprogram, WFP (World Food Programme), forsøger i filmen at rejse 17 millioner dollars til en indsats i landet, blandt andet fordi rishøsten i området ser ud til at ville slå fejl på grund af manglende nedbør.

Filmen sætter også fokus på levevilkårene for indbyggerne i byen. Mange, både voksne og børn, bliver interviewet og efterlader et indtryk af, at den stærkestes ret gælder, ligesom en præst fortæller, at mange dør af aids, men at kirken ikke anbefaler brug af kondom, da det er imod Guds vilje!

Flere gange følger kameraet og instruktøren byens mange gadebørn, som vi ser drive rundt i byen både om dagen og om natten. De slås om maden, får bank af soldater og sniffer forskellige opløsningsmidler, som de blandt andet selv laver ved at smelte flamingokasser fra filetfabrikkerne. Det fremgår, at en del af børnene er forældreløse på grund af hiv/aids-epidemien i landet. Skolegang ser vi ikke noget til.

Lastflyene ser ud til at pendle mellem Mwanza Airport og de europæiske destinationer i en endeløs strøm. Instruktøren har meget svært ved at tro på, at flyene er tomme, når de ankommer. Han har en tese om, at flyene faktisk smugler illegale våben til Tanzania, hvorfra de bliver sendt videre til lande som Congo, Angola, Liberia og Sudan.

Der er ikke rigtig nogen af de involverede, som vil bekræfte hans teori. Den russiske pilot indrømmer nødtvungent, at han en gang har fløjet ammunition til Afghanistan og to gange har fløjet noget, der kunne være kampvogne, til Angola. De prostituerede mener heller ikke at kende til, at flyene har våben med. En avisartikel i en lokal avis, skrevet af en navngiven kritisk journalist, fortæller derimod, at Mwanza Airport er knudepunkt for våben, som smugles til lande med borgerkrig.

STIL

Hubert Sauper har bl.a. udtalt følgende om sin film:

"I "Darwin's Nightmare" forsøger jeg at forvandle den bizarre historie om en fiskearts succes og det flygtige økonomiske boom, som den fører med sig, til en ironisk og skræmmende allegori over dét, som vi kalder den nye verdensorden. Jeg kunne have lavet den samme slags film i Sierra Leone, blot ville fiskene være diamanter. Og bananer i Honduras. Eller råolie i Libyen, Nigeria eller Angola."

Sauper lader kameraet observere, hvad han ser, og hvad han oplever ved Victoriasøen. Han træder selv frem som interviewer, der på den ene side nysgerrigt spørger ind til det, han hører, og på den anden side er insisterende og konfronterende, fx i forhold til den illegale våbensmugling, han er overbevist om, finder sted.

Hubert Sauper lader kameraet registrere, det han ser, og det han vil vise tilskuerne. Han søger tæt ind på personerne og begivenhederne, hvilket han understreger med udbredt anvendelse af håndholdt kamera. På lydsiden bliver der ikke manipuleret med lydeffekter eller underlægningsmusik. Det er ren reallyd, som giver filmen sin helt egen nærværende stemning, en stærk autenticitet og nogle fine personlige portrætter. Ved første øjekast kan man måske tro, at det er en rent observerende film, hvor kameraet fungerer som fluen på væggen. Men man skal ikke langt ind i filmen, før det bliver klart, at instruktøren har en klar hensigt med sin film og en personlig mening om det, der sker.

Rammen for instruktørens fortælling er det russiske Iljusin 76 lastfly. Kameraet ankommer sammen med flyet – på samme måde som instruktøren hævder, at de illegale våben ankommer – skjult i lastrummet. Besætningen introducerer kameraet i lokalsamfundet. Først præsenteres miljøet via bilturen ind til byen og om aftenen via de prostituerede på restauranten og gadebørnene, der driver rundt i byen.

Efterhånden kommer kameraet længere og længere ud i området og ind i problemstillingerne, for til sidst at forlade Mwanza, da flyet endelig er klart til at lette.

FILMEN I UNDERVISNINGEN

Filmens længde, 108 minutter, gør, at man skal bruge mindst tre lektioner til at se hele filmen. Det kan anbefales at bruge to dobbeltlektioner og dele filmen i to lige store dele:

1. 1. del kan sluttes ved tidskode 57.00, hvor den lokale leder – en tidligere lærer – lige har fortalt om kampen om naturresurserne, om den stærkestes ret og om at en del kvinder tvinges til at arbejde som prostituerede
2. 2. del starter med sekvensen fra IUCN, Den Internationale Verdensnaturkonference, og varer lige godt 50 minutter.

INDHOLD OG HANDLING

Når klassen har set første del af filmen, kan man samle op på handlingen og persongalleriet og få styr på stednavne, organisationer og begreber. Hvis persongalleriet tegnes på en flip-over, kan det hænge i klassen så længe, der arbejdes med filmen. De enkelte personer kan fordeles mellem eleverne, som laver en karakteristik af deres person(er). Hvis de skriver karakteristikken på et stykke A3-papir, kan det hænges op i klassen – og gøres færdig efter anden halvdel af filmen.

Stednavnene tegnes ind på blindkort, som eleverne også kan gøre færdig efter anden del.

Organisationer og begreber kan måske forklares i fællesskab eller slås op på:

Ashehougs leksikon på SkoDa/Emu'en
https://skoda.emu.dk/

Wikipedia
http://da.wikipedia.org

Personer i første del

Den russiske besætning: Sergej, Dima, Jura, Vladimir, Stanislav
Den prostituerede: Elliza
Fabriksejeren: Dimond
Nattevagten: Raphael
Gadebørnene: Msafire, Franky, Shanbani, Mustafa, Josephu
En pige i byen som interviewes
Kunstmaleren: Jonathan
En pastor: Cleopa Kaijage
Fiskernes leder og tidligere lærer: Mkono

Stednavne i første del

Tanzania: Victoriasøen, Mwanza og Musoma
Congo
Rwanda
Frankrig
Afghanistan: Kabul
Ukraine

Organisationer og begreber i første del

FN og FN's fødevareprogram WFP
IMF
Verdensbanken
Hiv/aids

Yderligere personer i anden del

Fiskekontrollant: Maiseli
Chefen for Europakommissionen i Dar es Salam
Kritisk journalist: Richard Mgamba

Yderligere stednavne i anden del

Kenya
Tanzania: Dar es Salam
De arabiske Emirater
Liberia
Sudan
Sydafrika: Johannesburg

TEMATIK

Når klassen også har set anden del af filmen og arbejdet med indhold og handling, kan man perspektivere filmen og sætte fokus på de temaer og problemstillinger, der ligger i den.

Hungersnøden og eksport af fisk

• Gør rede for filmens beretning om fattigdom og den forestående hungersnød i landet. Hvad gør regeringen, og hvad gør andre for at afværge hungersnøden? Hvem gør noget for at forbedre forholdene for den halvdel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen - for under en dollar om dagen?
• Gør også rede for, hvordan fiskeriet i Victoriasøen har påvirket livet omkring søen, som filmen fortæller det.
• Hvem har ulemper, og hvem har noget ud af fiskeriet i søen – lokalt, nationalt og globalt? Skriv en liste over fordele og ulemper – og hvem der har henholdsvis fordele og ulemper. Sammenlign fordele og ulemper, og giv din vurdering af fiskeriets betydning for den lokale befolkning, for hele landets befolkning og for Tanzanias økonomi.
• I Danmark sælges fisken som Nil-aborre eller Victoria-bars. Prøv at tale med den lokale fiskehandler eller "fiskemanden" i det lokale supermarked. Har de handlet med Nil-aborrer? Hvad er deres erfaringer i forhold til kvalitet og kundernes tilfredshed med denne fisk? Prøv også at spørge om de kender filmen eller kender noget til problemstillingerne i filmen. Altså, hvordan ser de på, at et land som Danmark, der er omkranset at hav og har en lang tradition for fiskeri, importerer fisk fra et land, som ikke kan brødføde sin egen befolkning?

Våbensmugling

• Oprids filmens historie om våbensmugling.
• Gør rede for, hvordan filmen argumenterer for, at der finder noget ulovligt sted. Hvilke argumenter og hvilke konkrete beviser præsenterer filmen?
• Filmen antyder, at det skulle være lande som Congo, Angola, Liberia og Sudan, som ud over Tanzania selv skulle være aftagere af våbnene. Undersøg de fem landes historie og politiske situation. Giv din vurdering af, om der er grunde til, at disse lande, eller nogen i disse lande, skulle være interesserede i at modtage illegale våben.

Hiv og aids

Hiv og aids omtales gennem hele filmen som en af årsagerne til de mange gadebørn, de enlige og de syge voksne.

• Hvad er hiv, og hvad er aids?
• Hvordan smitter sygdommen, og hvordan kan man beskytte sig?
• Undersøg hvordan situationen er med hensyn til udbredelse, forebyggelse og mulighederne for behandling – for børnene i Tanzania og for dig i Danmark.

Du kan søge oplysninger via:

www.emu.dk/gsk/3verden/hiv.html
EMU'ens hjemmeside om hiv/aids

www.hiv.dk
en portal for de danske hiv/aids-organisationer

www.hivinfo.dk
en hjemmeside for det private initiativ Hiv-info, hvor du kan finde links, adresser samt spørgsmål og svar om hiv/aids

”Unge liv på spil” – udgivet af Aidsnet og Haase 2007
et af de seneste undervisningsmaterialer om hiv/aids. Det består af en bog, en dvd med dokumentarfilm, et web-sted med oplysninger, lærervejledning og e-mail-kontakt til unge hiv-smittede i blandt andet Afrika.

Nil-aborren og søens økosystem

Ifølge filmen var der på et tidspunkt en mand, som hældte en spand Nil-aborrer ud i Victoriasøen. Det har medført, at det naturlige økosystem er blevet forrykket, og at blandt andet 210 cichlidearter er udryddet af Nil-aborren. Klippet fra "Den internationale verdensnaturkonference i Kenya" bringer dette postulat, men der vises også klip fra en debat, hvor det fremhæves, at der er mange positive sider ved sagen.

• Se klippet om "Den internationale verdensnaturkonference i Kenya" og den efterfølgende historie om fiskeskrogene – tidskode: 57.00 til 109.00.
• Gør rede for de forskellige synspunkter i filmen.
• Prøv også at tænke på resten af filmen og giv en beskrivelse af, hvad du tror, instruktøren vil fortælle eller måske overbevise os om.

I Danmark blev filmen anmeldt i de fleste aviser, da den havde premiere. De fleste anmeldere roste filmen og instruktørens budskab. Enkelte aviser var mere afdæmpede, og Jesper Strudsholm, der har været Politikens Afrika-korrespondent i gennem de sidste ti år, mente, at filmens budskab var tæt på at være usandt.

• Find og læs de nedenstående avisartikler og sammenhold dem med din egen beskrivelse af instruktørens budskab. Hvordan passer anmeldelserne med din egen opfattelse?
• Hvad tænker du i relation til Jesper Strudsholms synspunkter? Ændrer hans artikels indhold på noget af det, du havde tænkt?

Hvis du går ind på Skolernes Databaseservice http://skoda.emu.dk/ og vælger "InfoMedia", kan du finde disse artikler ved at søge på deres titler:

• ”Dokumentarpris til antikveret afrikafilm”, Politiken 21. november 2004
• ”Afrikas kannibaler”, Ekstra Bladet 18. november 2005
• “Darwin's Nightmare” Weekendavisen 18. november 2005
• “Darwin's Nightmare”, Politiken 18. november 2005
• ”Darwin's Nightmare”, Kristeligt Dagblad 18. november 2005

FILMENS INDHOLD OG FORM

"Punk Royal – et brand på røven" er en dansk dokumentarfilm om Mette, Martin og Cipos, der har en drøm om at skabe deres eget mærke og deres egen virksomhed inden for modetøj. Cipo siger sit job som pædagogmedhjælper op og starter som ulønnet administrator, Mette er grafiker og står for det praktiske med at lave silketryk på tøjet. Martin er designer og den anden kreative kraft i foretagendet.

Filmen starter med at berette om deres første forsøg med at præsentere tøjmærket MUNJI og få det ud i butikkerne. Næste sæson har de tre også skabt genbrugsmærket Punk Royal, som præsenteres på en bagscene samtidig med, at MUNJI vises på den celebre catwalk. Det er imidlertid Punk Royal, som løber af med sejren og sælger ti gange så meget som MUNJI. Et af de seneste års mest kendte danske tøjmærker er født.

Filmen viser, hvordan de tre unge mennesker bl.a. ved at sponsorere Punk Royal-tøj til bands og sangere får så stor succes, at de slet ikke kan følge med efterspørgslen. Det er historien om et idealistisk produktionskollektiv, der har held til at få Kylie Minouge til at optræde i Punk Royal-bukser, og som forsøger at agere i hele den vestlige verden i konkurrence med Prada, Dolce & Gabana og andre store internationale tøjmærker. Kameraet følger Martin i Tyskland, England og sammen med Mette i New York.

Undervejs fortæller udenlandske tøjagenter og opkøbere om Punk Royals enorme potentiale og succes. Men de fortæller også om deres bekymringer for, om Mette, Cipo og Martin formår at klare de mange praktiske problemer, som deres stærkt ekspanderende firma står over for, samtidig med at den kreative proces og produktionen skal fungere.

De få ret hurtig problemer med at skaffe genbrugstøj nok, samtidig med at nogle kunder ikke vil have, at tøjet lugter af genbrug. Lidt efter lidt gives der køb på genbrugstanken: alle t-shirts er nyfremstillede, og når man ikke kan skaffe army-tøj fra overskudslagre, får man fremstillet tilsvarende varer, som blandt andet bliver behandlet med kemikalier for at se slidt ud!

Efter to års succes rammer Punk Royal muren. I frustration og træthed begynder Mette, Cipo og Martin at småskændes og være uenige i mange ting. Virksomheden er vokset, og den fysiske afstand mellem afdelingerne er blevet så stor, at de tre begynder at tale om "dem i de andre afdelinger" i stedet for at sige ”vi”, som de gjorde i starten. Det hele bryder totalt sammen efter to år, da den næste sæsons kollektion skal præsenteres for de udenlandske agenter – og viser sig at være en stor skuffelse.

Det ender med, at Martin træder ud af foretagendet – på grund af kreative uoverensstemmelser, fortæller Mette til kameraet. Martin får sit indskud på 40.000 retur, mens Mette og Cipo driver firmaet videre i endnu 1½ år. I 2006 sælger de varemærket Punk Royal til nogle englændere. Martin er, da filmen udkommer, ansat som designer på sit eget mærke under et større dansk tøjfirma. Mette maler og udstiller, mens Cipo er projektleder på kultur- og musikevents.

TEMATIK

Det enkelte menneskes visioner om at udrette noget, at blive til noget og at gøre en forskel er hovedtemaet i filmen om Punk Royal. Mette, Cipo og Martin kan ses som rollemodeller for unge danskere, der har ideer, energi, vilje og en tro på, at de kan slå igennem. Med 40.000 på lommen fra et SU-lån kaster de tre sig ud i projektet med at udleve deres drømme.

På den ene side viser filmen, at de unge mennesker ikke er bange for at kaste sig ud på et globalt marked, hvor de køber tøj i Kina, Thailand og Tyrkiet, bearbejder det i Danmark og sælger det videre i blandt andet Tyskland, England, USA og Canada. På den anden side viser filmen os, at Martin ikke har en mobiltelefon, og at han bliver dybt imponeret over en ordre på godt 80.000 kroner til en enkelt butik i Stuttgart på et tidspunkt, hvor Punk Royal er et år gammelt.

Filmen giver også et indblik i, hvordan Punk Royals hovedkunder – de internationale tøjindkøbere – ser på den almindelige forbruger:

"Det må gerne være genbrug, men det må ikke lugte af genbrug."
"Hvis det er for billigt, køber folk det ikke."

"Vi har t-shirts, der koster 80 (Euro, red.), og kvaliteten er ikke bedre. (…) Og stilen er heller ikke bedre."

"Køberne er dumme.” (…) " "Der er to kundetyper: Asiater og bøsser. De vil have small. Hvis de ser, at der ikke er small, så får tøjet ikke en chance."

"Der er ikke forskel på vintagetøj og genbrugstøj. Kun marketing. Det er det samme med brugte møbler og antikke møbler. Det er en meget god måde at sælge gammelt lort på."

STIL

”Punk Royal – et brand på røven” er en dokumentarfilm, som benytter sig af den observerende fortælleform, hvor kameraet fungerer som en slags "fluen på væggen". Uden kommentarer fra instruktøren følger kameraet med næsten overalt, som en slags alvidende fortæller. Filmen er stort set en kronologisk fortælling, bortset fra turen til New York. Instruktørerne giver sig til kende gennem nogle tekster, som holder tilskueren orienteret om, hvordan han klipper i tiden og komprimerer handlingsforløbet.

Instruktørerne giver sig ikke egentligt til kende, men lader nogle af deres optegnelser gå videre til publikum. Det er oplysninger som: "Der er modeuge i Købehavn. Nu skal MUNJI stå sin kommercielle prøve." og "Punk Royal sponsorerer tøj til danske og udenlandske musikere". Disse oplysende skilte skal gøre det lettere for publikum at følge med.

Selv om filmen fremstår som en observerende fortælling, har den en tydelig rød tråd og en stramt fortalt historie – nærmest udformet som et eventyr. Undervejs antydes det flere gange, at det er et eventyr uden en lykkelig slutning. Flere af tøjindkøberne betror sig til kameraet og peger på, at Punk Royal-folkene står overfor mange trusler og stærke modstandere.

Der er noget "Konen med æggene" og "De tre musketerer" over filmens historie: De tre drømmer om succes, ære og berømmelse. Så længe de står sammen og kæmper hårdt, lykkes de med deres projekt. Men de forstår ikke at handle på de mange advarsler eller at søge den nødvendige ekspertise eller rådgivning. De glider fra hinanden og begynder at betvivle hinandens hensigter og beslutninger og mister både de store indtægter – og til slut hinandens venskab.

FILMEN I UNDERVISNINGEN

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

HANDLING OG FORM

Mette, Cipo og Martin er de tre hovedpersoner i filmen om Punk Royal.

• Tegn en tidslinie, der begynder i januar 2001, hvor tøjmærket MUNJI introduceres, og slutter i fem år senere i 2006, hvor Mette og Cipo sælger varemærket Punk Royal.
• Sæt de vigtigste datoer og årstal på – spol eventuelt i filmen og se på tekstskiltene.
• Skriv en karakteristik af de tre hovedpersoner og deres udvikling gennem filmen.
• Hvem var de, hvad kunne de og hvad var deres vision eller deres projekt, da filmen starter?
• Hvad er de enkelte personers styrker og svagheder i forhold til at kunne indfri disse håb eller drømme?
• Hvilke ændringer sker der med eller for de enkelte personer gennem filmen?
• Hvad har de lært eller taget med sig, da filmen slutter?

STIL

Den observerende fortælleform over for den personlige fortælleform
"Punk Royal – et brand på røven" benytter sig af dokumentarfilmens observerende fortælleform, mens "T-shirt Travels" (der også indgår i denne temapakke) benytter sig af den personlige fortælleform.

Se de første tre minutter af "Punk Royal" og de første fire minutter af "T-shirt Travels". Sammenlign de to film:

• Hvad ser man på billedsiden?
• Hvordan bruges kameraet, og hvordan er det med til at fortælle filmens historie?
• Hvordan klippes der, og hvilken indflydelse har klipningen på filmens historie?
• Hvordan med lydsiden? Er der underlægningsmusik, reallyd, voice over, m.v?
• Hvordan kommer instruktøren til orde?

TEMATIK

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan man perspektivere filmen og sætte fokus på de temaer og problemstillinger, der ligger i den.

"Punk Royal – et brand på røven"
Titlen fortæller med få ord handlingen og dilemmaerne i filmen. Prøv at sætte fokus på hovedtemaet i filmen: De tre unge mennesker og deres drøm, som brister. Se disse tre klip fra forskellige faser af projektet:
Drømmen bliver til virkelighed: tidskode 8.55 til 12.20
Tvivl og mistro: tidskode 42.10 til 46.20
Bruddet: 54.10 til slut

• Redegør for, hvad der i hvert af de tre klip bliver sagt henholdsvis med ord, med mimik, gestik og kropssprog – og hvad kameraet sætter i fokus.
• Hvordan er stemningen og viljen hos hver af de tre hovedpersoner til at få projektet til at køre?

Forbrugeren i fokus
Et par af Punk Royals agenter har nogle ret kontante og generaliserende vurderinger af forbrugerne. Her er nogle citater fra filmen:

"Det må gerne være genbrug, men det må ikke lugte af genbrug."

"Hvis det er for billigt, køber folk det ikke."
"Minimum 25 (Euro, red.). Minimum 20. 22. Eller 30! Fordi det er cool."
"Vi har t-shirts, der koster 80, og kvaliteten er ikke bedre. (…) Og stilen er heller ikke bedre."

"Køberne er dumme.” (…)" "Der er to kundetyper: Asiater og bøsser. De vil have small. Hvis de ser, at der ikke er small, så får tøjet ikke en chance."

"Der er ikke forskel på vintagetøj og genbrugstøj. Kun marketing. Det er det samme med brugte møbler og antikke møbler. Det er en meget god måde at sælge gammelt lort på."

I skal arbejde sammen i grupper på tre til fire elever.

• Prøv om at blive enige om, hvem der har sagt de enkelte sætninger.
• Tag en runde og fortæl hinanden, hvad I tænker om udtalelserne.
• Er I enige? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Er der nogen, som føler sig provokerede over udtalelserne?
• I hvilken sammenhæng bliver udtalelserne sagt og kan situationen begrunde udtalelserne? Hvilke grunde kan agenterne have til at sige sådan?
• Hvad kan deres hensigt med udtalelserne være?
• Hvordan har I det selv med mærketøj? Hvilke mærker er "hot" og hvilke er "not" i jeres klasse?
• Hvorfor tror I, at der er nogle mennesker, som helst vil gå i mærketøj og gerne betaler den til tider meget dyrere pris for det?
• Hvad er det, der gør det bedre at gå i mærketøj end i tøj fra fx Føtex, Bilka, ALDI eller Tøj og Sko?

Pris, kvalitet og produktion 
Hvad betaler man egentlig for, når man køber dyrt mærketøj? Er det bedre kvalitet? Er det mere slidstærkt? Holder det pasformen bedre? Det kan være svært at få konkrete oplysninger, men filmene "China Blue" og "Punk Royal" bringer nogle meninger og fakta for dagen.

• Se de to film igen. Tag undervejs notater om, hvad filmene fortæller om pris, kvalitet og produktion. Kan jeres notater af- eller bekræfte følgende påstand: Der er ikke den store forskel på kvaliteten af mærketøj og stangtøj. Det handler mere om markedsføring og fortjeneste.
• Hvordan har du det med, at mærkevaretøj, du måske har betalt mange hundrede kroner for, er syet under arbejdsforhold som på Lifeng-fabrikken, eller det der er værre?
• Hvad mener du, der skal eller kan gøres for at skaffe tekstilarbejdere i andre lande som fx Kina bedre arbejdsvilkår? Er det noget du som forbruger kan, skal eller vil gøre noget ved? Er det noget, den danske regering eller de store danske firmaer skal gøre noget ved? Eller …?

FILMENS INDHOLD OG FORM

"T-shirt Travels" er en dokumentarfilm, der sætter fokus på globalisering og den tredje verdens gæld på det personlige, det lokale, det nationale og det internationale niveau.

Filmen beretter om 19-årige Luka Mafo, som køber en balle genbrugstøj i Zambias hovedstad, Lusaka. Kameraet følger ham hele vejen hjem til hans by og hans hjem fem kilometer uden for byen, hvor han bor sammen med sin mor, en søster, to brødre og tre fætre. Lukas familie fortæller på skift til kameraet, og vi får et fint indblik i familiens dagligdag og Lukas baggrund, hans værdier og hans drømme om fremtiden.

Parallelt med Lukas historie fortæller filmens australske instruktør, Shantha Bloemen, om sig selv og sin hensigt med filmen. Hun fortæller selv og bruger forskellige "eksperter" til at fortælle historien om genbrugstøjet, der i Zambia kaldes "salaula". Shantha Bloemen fortæller, hvordan det tøj, mennesker i USA og Europa giver til velgørenhed via forskellige mellemhandlere, ender hos folk som Luka, der sælger det overalt i Afrika. Hun konkluderer også, at denne handel med genbrugstøj sammen med liberaliseringen i 1991 har gjort alle tøjfabrikker i Zambia uvirksomme: "De fleste ved, at Afrika er fattigt, afhængigt og nødlidende. Men de fleste ved ikke, at landene i Nord har bidraget til dette." Shantha Bloemen har i en periode på mere end ti år arbejdet som kommunikationskonsulent for FN's børneorganisation UNICEF. Hun har i flere perioder været udstationeret af nødhjælpsorganisationer i forskellige lande i Afrika og det sydlige Asien.

Filmen fortæller desuden om Zambia og den historiske udvikling, som fører frem til situationen i dag. Filmen fortæller ved hjælp af en lang række eksperter, der sammen med Kenneth Kaunda (Zambias præsident fra 1964 til 1991) og filmens instruktør konkluderer, at Zambia er endt i en fattigdomsfælde, som mest af alt skyldes en økonomisk kolonialisme og den frie markedsøkonomi. Verdensbanken, IMF (Den Internationale Valutafond) og USA får den store del af skylden, men også Europa og især Storbritannien bliver stillet til ansvar for situationen i Zambia, hvor ifølge Verdensbanken over

• 80 % lever i dybeste fattigdom
• ¼ af arbejdsstyrken er syg på en given arbejdsdag
• Over en million er forældreløse og over 70.000 børn er hjemløse
• Den forventede levealder er nede på omkring 43 år

TEMATIK

Filmens australske instruktør, Shantha Bloemen, var efter sin studietid udstationeret som frivillig i det nordlige Zambia. Her oplevede hun, at mange lokale indbyggere gik i fx Chanel og AC/DC genbrugs-t-shirts, og hun satte sig for at undersøge, hvor de kommer fra. Hun får hurtigt klarlagt genbrugstøjets vej fra velgørende indsamlinger i USA og Europa til de zambiske og ghanesiske markeder. Hun undrer sig derefter over, at der i Zambia ikke sælges lokalt produceret nyt tøj. Det giver hende lejlighed til at fortælle Zambias historie og komme ind på kolonitiden og briternes udnyttelse af landet.

Den efterfølgende frihed under præsident Kenneth Kaunda præsenteres som en fortsat udenlandsk udnyttelse af landet. Kenneth Kaunda fortæller til kameraet, at Zambia i begyndelsen af 1970'erne var nødt til at optage store, højtforrentede lån i udlandet på grund af oliekrisen. De faldende kobberpriser medførte, at Zambia ikke kunne betale lånene tilbage og dermed mistede styringen med den økonomiske politik, der nu i stedet dikteres af udenlandske firmaer, IMF og Verdensbanken. Kenneth Kaundas styre omtales og problematiseres ikke i filmen – hvilket kan undre, når han i mange andre sammenhænge beskrives som en diktatorisk præsident, der lod sine politiske modstandere fængsle og i nogle tilfælde henrette, og at han stod i spidsen for et korrupt styre, som bragte Zambia i økonomisk uføre.

Filmen argumenterer for, at den økonomiske politik, som i 1990'erne dikteres af blandt andet Verdensbanken, har været en katastrofe for landet. I slutningen af filmen konstateres det, at Zambia befinder sig i en fattigdomsfælde, som blandt andet skyldes globalisering, frihandel og markedsøkonomi. Perspektivet udvides til at omfatte hele Afrika: Til sidst i filmen siger instruktøren:

"Jeg spørger mig selv, hvilket håb Afrikas kreditorer kan have om nogensinde at få deres lån tilbage, hvis arbejdsstyrken i Afrika er sulten, syg og uuddannet? Hvis vi fortsætter med at styre fattige menneskers liv, så det passer til vores formål, hvem vil så være tilbage til at indfri gælden?".

STIL

”T-shirt travels” er en personlig dokumentarfilm med klare budskaber, der formidles i både billeder og lyd.

Billedsiden underbygger instruktørens budskaber. Historien om dagliglivet og den helt almindelige zambier Luka Mafo løber som en rød tråd af billedforløb gennem hele filmen. Samtidig anvendes en traditionel, dokumentarisk montageteknik, hvor der indklippes autentisk historisk materiale, og hvor der sættes ansigt på de mennesker, som bliver interviewet.

Flere steder i filmen anvender instruktøren det, man kan kalde "den nysgerrige mikrofon": Almindelige mennesker ser ud til at være stoppet på gaden og bliver bedt om at svare på nogle spørgsmål. Det drejer sig bl.a. om spørgsmål som, hvilke ressourcer der er i Afrika, hvad der sker med det tøj, folk giver til velgørende formål, og hvordan zambiere ser på USA.

På lydsiden forklarer filmens instruktør via en voice over den rette sammenhæng for tilskueren. Interviews med økonomer, rådgivere, talsmænd, universitetsprofessorer, videnskabsmænd og andre eksperter samt lokale ’øjenvidner’ underbygger instruktørens tanker og udsagn.

Der er mange passager med reallyd, lige som der anvendes musik til at skabe stemning. Det er mest lokal og afrikansk musik.

FILMEN I UNDERVISNINGEN

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

HANDLING OG FORM

Der er flere parallelle handlinger i filmen, som væver sig ind i hinanden:

Historien om Luka Mafo
Historien om genbrugstøjets vej fra Europa og USA til Zambia
Historien om Zambia fra kolonistat til selvstændig stat
Instruktøren Shanta Bloemens egen historie
Historien om økonomisk kolonialisme og om globalisering

• Skriv et kort handlingsreferat at hver af de ovenstående historier.
• Hvilke andre historier fortæller filmen?

STIL

Anslag og problemstilling
Se starten af filmen igen (tidskode: 0:00 – 5:00).

• Redegør for hvordan filmen præsenterer landet Zambia, personer og problemstillinger.

Udtoning og ændring af problemstilling
Spol frem til slutningen af filmen (tidskode 51.50 – lige efter sang på gårdspladsen). Se resten filmen.

• Sammenlign denne sekvens med indledningen. Hvilke ændringer er der sket: i måden at fortælle historien på, i fokus for historien og problemstillingerne, samt i filmens grundstemning?

TEMATIK

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan man perspektivere filmen og sætte fokus på de temaer og problemstillinger, der ligger i den.

I filmen anvendes der mange ord og begreber, som ikke forklares. Første opgave kunne være at lade eleverne overveje, hvad ordene og begreberne betyder, eller hvad organisationerne arbejder for:

• IMF
• Verdensbanken
• UNICEF
• UN Development Program
• FN – Forenede Nationer
• Zambian Manufacturers Association
• Den tredje verden
• Nord – Syd
• Globalisering
• Liberalisering
• Frihandel
• Velgørenhed

Der vil sandsynligvis være behov for at slå nogle af ordene op. Til dette arbejde kan eleverne anvende følgende opslagsværker på nettet:

Ashehougs leksikon på SkoDa/Emu'en
www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm

Udenrigsministeriet
www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/PolitikOgStrategier/LandeOgOrganisationer/Organisationsstrategier/Verdensbanken/

Wikipedia
http://da.wikipedia.org/wiki/Verdensbanken

Leksikon for 21. århundrede – tro ikke på alt! – til perspektivering
http://leksikon.org/art.php?n=2702

• Hvis eleverne laver nogle quiz-brikker af karton, kan forklaringen skrives på den ene side og ordet/begrebet/organisationens navn på den anden side. Prøv at lave en globaliserings-quiz i klassen – det kan være en god måde at lære begreberne at kende på.

Velgørenhed, u-landshjælp og globalisering
Filmen sætter fokus på en række dilemmaer om, hvordan fx velgørenhed og u-landshjælp kan komme til at virke totalt modsat af hensigten.

• Prøv at se filmen igen og læg denne gang særlig mærke til, hvilke sådanne dilemmaer filmen bringer frem, og hvilke synspunkter, der præsenteres angående det enkelte dilemma.
• Prøv at formulere dilemmaerne som et spørgsmål og skriv først filmens argumenter for og imod udsagnet. Tilføj derefter jeres egne argumenter for og imod.

Dilemmaet om velgørenhed kan som udsagn fx formuleres: "Man kan ikke kalde det velgørenhed, hvis tøj givet til velgørenhed kan være med til at ødelægge et lands tekstilindustri."

Værdilinier

• Tegn en lang linie på tavlen og skriv "Helt enig" i den ene ende og "Helt uenig" i den anden ende. Imellem de to yderpunkter tilføjes punkterne: "Delvis enig", "På den ene side/på den anden side" og "Delvis uenig". Udsagnene ovenfor læses op et for et, hvorefter alle i klassen tager stilling til det ved at stille sig foran et af de fem punkter. Læreren kan så spørge en eller flere elever om, hvorfor de har stillet sig, hvor de står, så de får lejlighed til at argumentere for deres synspunkter.

Zambia
Filmen fortæller instruktørens personlige opfattelse af Zambias historie og økonomiske udvikling, og hun lader den tidligere præsident Kenneth Kaunda give sin mening til kende. Gå ind på de nedenstående web-steder og læs de forskellige beskrivelser af Zambia og dets historie frem til i dag. Læg særlig vægt på fremstillingen af Kenneth Kaunda og sammenlign med det billede filmen giver af ham.

Leksikon for 21. århundrede – tro ikke på alt
http://leksikon.org/print.php?n=3071

Ashehougs leksikon på SkoDa/Emu'en
www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm

Udenrigsministeriets landefakta www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaAfrika/Zambia

Interview med filmens instructør
www.satyamag.com/aug02/bloeman.html

2015 Målene
I filmen konstateres det, at Zambia er fanget i en fattigdomsfælde, og at 80 % af befolkningen lever i dybeste fattigdom. Men hvad vil det egentlig sige, og hvad gøres der for at ændre på det?

I år 2000 satte 189 af verdens statsledere sig sammen og formulerede FN's Millennium-erklæring. Det blev til otte mål, som skal sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning. De fik navnet 2015 Målene, fordi de lande, som har tiltrådt erklæringen, har forpligtet sig til at arbejde på at indfri målene i år 2015.

Danmark har tiltrådt erklæringen, og mange offentlige og private organisationer arbejder konstruktivt på at fremme målsætningen. Den officielle danske hjemmeside hedder www.2015.dk. Her kan du læse mere om publikationen "Turen går til – en mindre skæv verden". Den kan rekvireres gratis, og udvalgte kapitler kan desuden printes ud fra nettet.

Flere danske humanitære organisationer er med i arbejdet og står blandt andet for den danske del af kampagnen "Make poverty history". Læs mere på www.makepovertyhistory.dk og www.one.org

Mellemfolkeligt Samvirke udgiver ”ZAPP jorden rundt”, som er et tidsskrift til undervisning i folkeskolens overbygning og tilsvarende skoleformer. Temaet i #2 fra 2006 er netop fattigdom og 2015 Målene. Bladet indeholder mange velegnede artikler og henvisninger til gode web-sites. Der er en tilhørende lærervejledning som kan downloades fra www.zapp.dk.