Livet er sorgløst for den otteårige prinsesse Anastasia i Vinterpaladset i Skt. Petersborg, Rusland. Men det ændres for altid, da den onde Rasputin ankommer til slottet og nedkalder en forbandelse over zarfamilien. Rasputins forbandelser går i opfyldelse samme aften, da store folkemængder stormer paladset: Den russiske revolution er i gang. Med hjælp fra køkkendrengen Dimitri lykkes det Anastasia og hendes elskede bedstemor, Marie, at flygte. Den onde Rasputin drukner i floden. På banegården når Marie at stige på et tog ud af landet, hvorimod Anastasia i forvirringen falder og slår sig bevidstløs. Det eneste, hun har tilbage fra sin bedstemor, er nøglen til en spilledåse. Nøglen har inskriptionen "Sammen i Paris".

Ti år senere møder vi den unge, forældreløse pige Anya, som er uden erindring om sit liv, før hun ankom til børnehjemmet. Hun er nu 18 år og skal forlade børnehjemmet for at finde sig et arbejde. Hun vil dog ikke finde sig i sin skæbne – drevet af en voldsom trang til at finde sine rødder og hjulpet på vej af skæbnen i skikkelse af hunden Pooka, begiver hun sig til Skt. Petersborg.

I Skt. Petersborg havner hun i det forladte og forfaldne zarpalads, hvor hun møder en charmerende svindler, Dimitri. Han overbeviser Anya om, at hun udmærket kan være prinsesse Anastasia, og at hun sammen med ham bør opsøge enkekejserinden, som nu bor i Paris, for at gøre krav på sin kongelige arv. Hvad hun ikke ved er, at Dimitri har planer om at indkassere den klækkelige dusør, som enkekejserinden har udlovet til den, der finder hendes barnebarn. Anya lader sig overbevise, og sammen med Dimitri og hans fornemme ven Vladimir begiver hun og Pooka sig afsted på den lange rejse til Paris.

Foto: 20th Century Fox

Undervejs kommer Anya og Dimitri op at toppes – samtidig med, at de blive forelskede i hinanden.

Store forhindringer lurer dog forude. I Limbo, halvvejsriget mellem himmel og helvede, fortæller flagermusen Bartok Rasputin, at Anastasia er i live, og Rasputin sender sine djævle ud for at slå hende ihjel. De fire venner undgår de truende farer, og samtidig øver Anya sig i at være den perfekte prinsesse.

Efterhånden begynder brudstykker af Anyas hukommelse at vende tilbage, og det går op for Dimitri, at Anya, som han har forelsket sig i, faktisk er den ægte Anastasia. Da de ankommer til Paris, er det Dimitri og Vladimirs mål, at Anya får foretræde hos enkekejserinden. Men Marie har opgivet håbet og nægter at se Anya. Dimitri giver dog ikke op, og til sidst lykkes det. Anyas halskæde med nøglen til spilledåsen overbeviser til sidst enkekejserinden.

Problemerne er dog endnu ikke løst! Dimitri tror, at Anastasia har opnået alt, hvad hun har drømt om. Hun tror, at han kun har gjort det for pengenes skyld. Disse misforståelser får dem til at tage afsked med hinanden – begge helt ulykkelige. Men Marie hjælper Anastasia til at forstå Dimitris sande følelser og giver hende friheden til at følge sit hjerte.

Men først venter det endelige opgør med Rasputin. I denne afgørende kamp tager Anastasia kampen op imod ham, og hjulpet af Dimitri overvinder og udrydder Anastasia ondskaben. Nu ved hun, hvem hun er, og at hun nu har en familie, der elsker hende. Og derfor vælger hun at begive sig ud i livet – sammen med Dimitri.

Foto: 20th Century Fox

Den ægte Anastasia var en russisk prinsesse. Hun blev født i Rusland 5. juni 1901. Hendes far var Zar Nikolaj II og hendes mor var Zarina Alexandra. Anastasia var nummer fire i en søskendeflok på fem børn. I 1917 blev Zar Nikolaj II afsat. Indtil dette punkt følger filmen og historien i store træk hinanden. Men filmen fortæller sin egen historie om Anastasia og hendes forsøg på at finde sin bedstemor i Paris.

Der er mange historier om, hvad der skete med den rigtige Anastasia, og disse historier er fulde af mystik og spænding. Men hvad skete der i virkeligheden?

Vi ved:

• At hun blev født i 1901 som den yngste datter af den sidste russiske zar.
• At hun voksede op i fornemme omgivelser.
• At der i november 1917 var en revolution i Rusland.
• At zarfamilien blev bragt til byen Yekaterinburg ved Uralbjergene. Her blev de holdt isoleret, mens oprøret rasede i Rusland.
• At zarfamilien blev henrettet natten mellem d. 16. og 17. juli 1918.
• At man frem til 1991 ikke vidste, hvor ligene af zarfamilien var.
• At da man finder zarfamiliens lig i 1991, mangler liget af Anastasia.

Der har været rygter om

• At Anastasia og hendes lillebror ikke var blevet henrettet, og at Anastasia levede.
• At hun flygtede til et andet land, hvor hun tog et andet navn.
• At hun giftede sig og fik børn, som jo så må være i familie med vores kongefamilie.

Foto: 20th Century Fox

Aktiviteter

Detektiv på arbejde – gruppeaktivitet

Forestil jer, at I er et hold detektiver, som har fået til opgave at finde ud af, hvad der egentlig er sket med Anastasia. Find jeres oplysninger i bøger og på internettet.

Hvad kan I finde ud af om Rasputin? Hvordan døde han? Hvem slog ham ihjel?

Anastasias bedstemor hed i virkeligheden Dagmar. Hvad kan I finde ud af om hende?

En kvinde udgav sig i 1920 for at være Anastasia. Hvordan udviklede den historie sig? Skriv en rapport, hvor I fremlægger resultaterne af jeres research. Husk at skrive, hvorfra I har jeres viden (kilder). I må gerne bruge billeder. Fremlæg jeres resultater for de andre grupper. Er jeres historier ens? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Historier ændrer sig – klasseaktivitet

Forestil dig en ting, du holder meget af. Den skal ikke være større, end at du kan have den i hænderne. Tænk på, hvilken farve, form og eventuel lugt den har. Hvordan mon den føles at have i hænderne? Er den kold? Varm? Når alle i klassen har fundet sig en ting, skal l mødes midt på gulvet. Den første, man møder, skal man bytte ting med. Når du afleverer din ting til en anden, skal du beskrive den så godt som muligt. Du modtager også en ting fra din klassekammerat. Hør godt efter, hvordan den bliver beskrevet. Du skal nemlig aflevere den nye ting til den næste, du møder, som du også får en ny ting af osv. På et tidspunkt skulle du gerne modtage din egen ting. Som regel har den ændret sig. Hvorfor?

NB. Det sker desværre nogle gange, at ting forsvinder undervejs i legen. Prøv at finde ud af, hvor de er blevet af.

Avishistorier – individuel eller gruppeaktivitet

Når en historie bliver trykt i en avis, har mange mennesker haft fat i den. Prøv at sammenligne en historie, som er blevet trykt i to forskellige aviser. Hvilke forskelle er der mellem historierne?

En af de første replikker i 'Anastasia' er: "Der var engang...". På den måde får vi at vide, at det er et eventyr, vi skal se. Derfor kan filmen også tillade sig at digte frit over den ægte historie om Anastasia og den russiske zarfamilies skæbne.

Børnehjem

Efter der har været revolution i Rusland, flygter zarfamilien. Anastasia kommer ikke med og mister hukommelsen. Hun kommer på et børnehjem. Prøv at finde ud af, hvad et børnehjem er. Har vi børnehjem i Danmark? Hvorfor kommer et barn på børnehjem? Kender I eventuelt nogen, der har været på børnehjem?

Interview

Hvordan mon Anastasia har haft det på børnehjemmet? Lad én fra klassen prøve at spille rollen som Anya (Anastasia) og fire-seks fra klassen være en gruppe journalister, der skal skrive en artikel om børnehjem. Hvad kan journalisterne få at vide af Anastasia?

Hukommelsestab

Da vi ser Anastasia/Anya igen efter flugten fra paladset, er der gået ti år. Hun kan ikke huske, hvem hun er, fordi hun slog hovedet, da hun ville hoppe op til sin bedstemor på toget. Hun har fået hukommelsestab.

Tal om, hvad det vil sige at få hukommelsestab.

Lav en liste over, hvor og hvornår Anastasia/Anya husker noget fra sin barndom. Hvad er det, der får hende til at huske.

Sid i en rundkreds, og brug jeres fantasi til at forestille jer livet som zarens søn eller datter. Tag en æske eller en anden lille genstand, og brug den til at huske tilbage på jeres skønne dage i paladset. Lad genstanden gå fra den ene til den anden, som nu fortæller om en oplevelse fra deres barndom. De andre må gerne stille spørgsmål, og zarens søn eller datter skal så prøve på at svare. I kan bruge det, I kan huske fra filmen eller digte jeres egne historier. Men prøv at få historierne til at passe til livet på den tid.

Når man går ind og ser en film, skal man helst ikke kede sig. Det ved dem, der laver filmene godt, og derfor skriver de historier på en måde, som gør os spændte på, hvad der nu skal ske. Når filmen begynder, skal vi have noget at vide om:

1. Dem, filmen handler om – personerne
2. Det, filmen handler om – konflikten
3. Hvor og hvornår, filmen foregår – miljø og tid (location)

Sådan er det også i 'Anastasia'. Vi får at vide, at hovedpersonen er datter af zaren af Rusland, og at hele familien har det godt, men pludselig rammes de af en forbandelse. Det vil sige, vi har en positiv situation, men så sker der noget negativt. Sådan bygges spændingen op. Vi tror, at helten eller heltinden har klaret den, men så dukker der en ny fare op.

Aktivitet

Arbejd i par, og fortæl filmens historie på denne måde:

Fortsæt selv med så mange gange "men så", som I har brug for, inden historien ender med: "Og Dimitri og Anya rejser bort sammen og lever lykkeligt til deres dages ende".

Før man kan gå i gang med lave en tegnefilm, skal man finde ud af, hvordan de forskellige figurer i filmen skal være – hvordan de skal se ud, hvordan de skal bevæge sig og så videre. Det er meget vigtigt, at udseende og bevægelse passer til deres personlighed og rolle i filmen, for at vi som publikum kan forstå dem. Derfor bruger tegnerne meget tid på at designe figurerne, det vil sige tegne prøveskitser, indtil de har fundet det helt rigtige udtryk til figurerne.

For eksempel er det vigtigt, at figurernes øjne har den rigtige størrelse og placering i ansigtet. Store ovale øjne, der sidder tæt mod hinanden, giver for eksempel et sødt og nuttet udtryk, hvorimod små øjne, der sidder langt fra hinanden, giver et dovent og sløvt udtryk.

Aktiviteter

Den nuttede troldmand – individuel aktivitet

Læg et stykke tyndt papir eller pergamentpapir oven på Anastasias eller Rasputins ansigt, og tegn hovedets omrids. Lav en tegning til, hvor I tegner øjne, ører, næse, mund og bryn af. Klip de enkelte dele ud, og placér dem på ansigtet. Ved at rykke rundt på delene kan I se, hvordan figurernes udtryk ændrer sig.

Det gælder nu om at lave den mest nuttede troldmand eller den mest uhyggelige prinsesse. Hvis I synes, I mangler nogle dele for at gøre jeres troldmand eller prinsesse rigtig god, kan I prøve at blande dem eller måske tegne jeres egne dele. Klæb de færdige ansigter på et stykke papir, og tegn dem af. I kan eventuelt også farvelægge dem. Hæng alle jeres tegninger op på opslagstavlen, og se, hvor forskellige jeres figurer er blevet.

Tegnefilmstudiet – gruppeaktivitet

Hver gruppe fortæller en lille historie om Anastasia, hvor I bruger mange tillægsord. For eksempel: glad, vred, forbavset, trist, træt, alvorlig og så videre. I skal nu arbejde ligesom på et tegnefilmstudie – det vil sige, at tegneopgaverne bliver delt ud til den enkelte tegner. Hvert gruppemedlem skal tegne et af Anastasias udtryk. I må gerne tegne ansigterne af.

Tegn jeres tegninger rene/farvelæg dem/sæt dem sammen til en tegneserie.

Hvis man skulle bruge tegningerne til en tegnefilm, ville der mangle noget, nemlig overgangen fra det ene udtryk til det andet. På et tegnefilmsstudie ville disse tegninger blive tegnet af in-betweeners, det betyder dem, der tegner det, der kommer ind imellem. For at det skal se naturligt ud, når figurerne bevæger sig, skal der være 24 billeder i sekundet. I kan selv prøve at regne ud, hvor mange tegninger der er brugt til filmen Anastasia.

Foto: 20th Century Fox

I filmen 'Anastasia' oplever I, hvordan Anya prøver at finde ud af, hvem hun er, og hvor hendes familie er. Hun prøver at genopbygge sin fortid.

Hvor meget ved du om din familie? Du kender dine forældre og måske også deres fødselsår, men hvad med dine bedsteforældre? Eller oldeforældre? Eller tipoldeforældre? Kom de fra Danmark, eller kom de fra et andet sted? Hvor og hvornår blev de født? Hvad arbejdede de med?

Aktiviteter

Stamtræet

Lav et stamtræ over din familie. Brug A3-papir eller noget, der er endnu større.

Start med dig selv, din far, mor og søskende, hvis du har sådan nogen. Husk, at stamtræet vokser hurtigt og fylder meget. Du har to forældre, fire bedsteforældre, otte oldeforældre, seksten tipoldeforældre samt alle deres børn! Måske du også har nogle bonusforældre, -bedsteforældre osv. Du kan selvfølgelig kontakte de familiemedlemmer, der lever, for at få oplysninger fra dem. Men hvis det ikke er muligt, kan man finde frem til familiemedlemmer ved at henvende sig til den kirke, hvor de er døbt.

Foto: 20th Century Fox

Lyd og larm

Det er ikke kun tegningerne, der er rigtige for en tegnefiln: Figurernes stemmer er også vigtige, for at en film virker overbevisende. De er faktisk med til at bestemme, hvordan figurerne kommer til at se ud til sidst. Tegnerne arbejder tæt sammen med de mennesker, der lægger stemme til figurerne.

Kan I huske de forskellige stemmer? Og hvad med musikken – hvordan var den? Mindede den jer om noget, I har hørt før? Og hvad med lydeffekterne?

Få fat på en tegnefilm, og vælg et par scener, som I selv kan lægge stemmer og lyd til. Del de forskellige roller imellem jer – nogle:

a. Laver lydeffekter.
b. Indtaler de medvirkendes stemmer.
c. Sørger for musik, der passer til filmen.

Spil filmen uden lyd, og øv jer i at falde ind på de rigtige steder. I kan eventuelt optage det hele på bånd og spille det til billederne på skærmen. Bagefter kan I diskutere, om det var svært at få lyden til at passe til billederne.

Foto: 20th Century Fox

At give liv til en tegning – om animation

Ordet animation betyder at besjæle – altså at give noget liv. Tegnefilm er jo en række døde tegninger, der bliver kørt i hurtig rækkefølge efter hinanden. De små ændringer, hver tegning har, får billederne til at virke levende. Det er nu ikke kun tegninger, man kan animere. I kender sikkert både dukkefilm, ler og modellervoksfilm fra fjernsynet – disse film er også animation.

Individuel aktivitet, 24 tegninger = ét sekund tegnefilm!

I skal bruge en lille notesblok og en kuglepen. Find på en historie, som I synes, der kunne være sjov at lave en lille tegnefilm om. Det kunne for eksempel være en dame, der slår kolbøtter ned ad et bjerg eller en dreng, der kaster en snebold i hovedet på en hund – I bestemmer selv. Bladr nu op på blokkens bagerste side, og tegn den første tegning nederst på siden. Husk, at det er en god ide at gøre figuren/figurerne så enkel som muligt. Når I er færdige med første tegning, bladrer I en side frem. I kan nu se første tegning gennem papiret, som I tegner af dog med en lille ændring. Sådan bliver I ved, indtil historien er færdig. Til sidst tager I blokken og flipper siderne med tommelfingeren. Se nu, hvordan figurerne bevæger sig – I har lavet jeres første tegnefilm.

På internettet er der mange muligheder for at få flere oplysninger om såvel filmen 'Anastasia' som den rigtige historie om Anastasia og den russiske zarfamilie. 

Den virkelige Anastasia:

• www.dr.dk
• Dokumentar 'Anastasia – fup eller fakta' og omtale heraf på www.dr.dk. Sendt 20. maj 1996. Originaltitel: 'Anastasia. Dead or alive?'
• Du kan også prøve en af søgemaskinerne. Søg på ordet "Anastasia" eller "Anastasia and movie".

Litteratur:

• 'The art of Anastasia', HarperCollins Publishers 1997
• '13 berømte gåder', Kirsten Bang, Bogan 1992
• 'Danmarks konger og dronninger', Kay Nielsen, Hamlet håndbøger 1980
• 'Min slægt', Suno Scharling, Clausen bøger 1989