Om filmen
Gennem 20 år har Mette Holm oversat Haruki Murakamis værker til dansk, og dette arbejde har givet hende stor indsigt i og viden om Murakamis særlige litterære univers. I dokumentarfilmen ’Dreaming Murakami’ sættes der fokus på oversætterens arbejde og på det, der kendetegner Murakamis skrivestil og magiske universer – på de særlige "Murakami Moments".
Dokumentarens udgangspunkt og hovedspor er Mette Holm, der netop gået i gang med at oversætte Murakamis debutroman ’Hør vinden synge’ fra 1973. Filmen følger hende i arbejdet med netop denne oversættelse og frem til, at bogen udgives i forbindelse med, at Murakami kommer til Danmark for at modtage H. C. Andersen Litteraturprisen i efteråret 2016.
”Der findes ikke perfekt litteratur, ligesom der jo heller ikke findes perfekt fortvivlelse, vel?” Sådan lyder romanens indledende sætning, der bliver et gennemgående billede på Mette Holms udfordringer i arbejdet med det japanske sprog. Seeren får gennem jagten på at finde den perfekte oversættelse af netop denne sætning indblik i oversætterens arbejde. Når hun mødes med Murakami-oversættere fra andre lande, diskuterer bogen med sine redaktører på forlaget, afholder foredrag om Murakamis litteratur eller rejser til Japan for at fordybe sig i sit arbejde, kulturen og sproget. I disse sekvenser er de dokumentariske genretræk tydelige, og trods den lidt fragmenterede fortællestruktur er der en tydelig fremdrift i historien hen mod slutscenen, hvor Mette Holm sidder på scenen i den Sorte Diamant og venter på at skulle interviewe Murakami til et forfatterarrangement.
Men den realistiske og dokumentariske stil brydes gentagne gange undervejs, idet filmens andet spor er et typisk eksempel på, hvordan grænserne mellem forestilling og virkelighed også flyder sammen i Murakamis litteratur. Dette spor er hentet direkte fra Murakamis novelle ’Frø redder Tokyo’ fra novellesamlingen ’Efter skælvet’ (2002). Her møder vi den to meter høje frø, der gennem hele dokumentarfilmen repræsenterer den magiske parallelverden, der er et særligt kendetegn ved Murakamis skrivestil.
Se anslaget:
Forbindelsen mellem de to fortsætter filmen igennem. De bliver således en del af det samme univers, og i flere scener optræder de ligefrem i samme scene, fx når frøen følger Mette Holm gennem Tokyos gader. Frøen citerer ofte fra novellen ’Frø redder Tokyo’, og i disse scener fornemmer man næsten, at den taler direkte til Mette Holm. Dette kommer tydeligt til udtryk i scenen herunder (35:37-36:25), hvor frøen sidder over for hende på en restaurant og siger: "Forstår du nu, hvorfor jeg har brug for din hjælp?"
Se scenen:
I anslaget inviterer den endvidere seeren til at overgive sig til det murakamiske univers, da den siger: "Når en stor frø som mig kommer brasende og forlanger, at du tror på det, må det forståeligt nok være ret svært".
'Dreaming Murakami' veksler konstant mellem på den ene side den realistiske, dokumentariske fortælleform med fokus på oversætteren og hendes arbejde og på den anden side det magiske og iscenesatte lag, der netop repræsenterer forfatterens magiske fortællestil og brug af paralleluniverser. Dette kommer også til udtryk i dokumentarens filmiske stil og leg med genrer og genrebrud.
I arbejdet med filmen vil det være en stor fordel på forhånd at have læst Haruki Murakamis novelle ’Frø redder Tokyo’.
Særfagligt
’Dreaming Murakami’ er velegnet til et forløb i dansk med særligt fokus på verdenslitteratur i oversættelse (novellen) med inddragelse af dokumentartekster og filmiske virkemidler (dokumentarfilmen kan udgøre et værk).
Dansk niveau A
Kernestofområder:
- Verdenslitteratur i oversættelse
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiver
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Dokumentartekster
'Dreaming Murakami' er velegnet til forløb om fx:
- Verdenslitteratur
- Dokumentarfilm og filmiske virkemidler
Opgaver og øvelser
Øvelser under filmen
- Notér, hvordan de to fortælleplaner (realplanet med Mette Holm og fiktionsplanet med frøen) fremstilles i filmen – og hvordan de smelter sammen undervejs.
- Notér, hvordan dokumentarens genretræk og de filmiske virkemidler benyttes i filmen. Overvej deres effekt.
- Notér, hvad filmen siger om dels oversætterens rolle og om Haruki Murakamis forfatterskab, temaer og skrivestil.
Opgaver efter filmen
- Lav en analyse og fortolkning af dokumentarfilmen med henblik på at undersøge dokumentarens genretræk, fortælleformer, autenticitetsmarkører og genrebrud. I forbindelse med analysen skal du lave en næranalyse af citatet 34:09-38:55 (se klip herunder).
- I næranalysen skal du fokusere på, hvordan de filmiske virkemidler (særligt lyd, klipning, kamerabevægelser) benyttes i fremstillingen af de to fortælleplaner og på, hvordan real- og fiktionsplanet smelter sammen. Se også på, hvilken betydning voiceoveren har i scenen.
- Lav en analyse og fortolkning af Haruki Murakamis novelle ’Frø redder Tokyo’ (i ’Efter skælvet’ fra 2002), og undersøg derefter, hvordan novellen bruges i dokumentarfilmen. Diskutér, hvilken funktion inddragelsen af novellen har i filmen.
- Lav et videoessay (fx i Screencast-O-Matic), hvori du laver en analyse af citatet fra filmen 46:54-51:59 (se klip herunder).
- I analysen skal du komme ind på:
- Fremstillingen af Mette Holm og frøen og det, der siges om oversætterens rolle.
- Genretræk og genrebrud samt brugen af dokumentariske og filmiske virkemidler.
Tværfagligt
Filmen kan med fordel bruges i mediefag, hvor man i højere grad fokuserer på genre i forhold til den filmiske stil.
I et tværfagligt samarbejde med mediefag kan eleverne desuden selv prøve kræfter med at filmatisere et afsnit fra en Murakami-novelle, hvor der arbejdes med genreblanding og brud på realismen.
I et tværfagligt samarbejde mellem dansk og engelsk kan man, med udgangspunkt i filmens fremstilling af Mette Holms arbejde, selv kaste sig ud i at oversætte. Vælg ét afsnit fra novellen ’Frø redder Tokyo’, der skal oversættes fra dansk til engelsk. Lad eleverne arbejde med det sproglige udtryk, så de forsøger at ramme Murakamis sproglige tone. Find efterfølgende samme tekststykke i den engelske oversættelse af novellen, og sammenlign oversættelserne. Diskutér, hvordan arbejdet med oversættelse får betydning for tekstens stil og stemme.
Links og litteratur
Bøger
- Andersen, Kirsten og Jan Foght Mikkelsen: Dokumentaren i undervisningen. L&R Uddannelse 2009. (Kapitel 1 om dokumentargenren, kapitel 3 om dokumentarformer)
- Granild, Dorte og Mette Wolfhagen: Dox. Lindhardt og Ringhof 2016. (kapitel 3: De klassiske dokumentargenrer og kapitel 4: Den poetiske, refleksive og performative dokumentargenre)
- Murakami, Haruki: 'Efter skælvet'. 2002, Forlaget Klim 2008
- Murakami, Haruki: 'Hør vinden synge'. 1973, Forlaget Klim 2016
Links
- Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon