Oral tasks

Presentation (Work alone)

• Choose a person from the film
• Prepare a presentation about the person, you have chosen
• Make sure to include something about the person’s looks/appearance, actions and opinions
• Make your presentation for the whole class

Five important questions (First alone, then pair work)

• Write five questions about the film
• Take turns asking and answering the questions
• Discus the answers – do you agree?

A radio interview (Pair work)

• Imagine you are a journalist, and you have been lucky enough to get an interview with one of the persons from the film
• Together with your partner choose one of the persons; Bruno, Shmuel or Gretel
• Help each other to write questions and answers for the interview. Remember to ask open questions with who, how, when, where, why…
• Prepare the interview
• Act the interview out in class, or record it and let the class listen to it

A class discussion (Group work)

• Chose a conflict from the film
• Divide the class in two parts – one part makes arguments for, the other arguments against
• Discuss the conflict in class
• The teacher leads the discussion

Foto: Miramax Films

Written tasks

Letter (Work alone)

• You are Gretel
• Write a letter to your grandfather
• In your letter you have to explain, what has happened in the concentration camp
• Begin your letter as follows: "Dear Granddad, I am writing to tell you that ... "

Review (Work alone)

• Write a review of the film
• The review should contain: 1. Information about the film (title, director, nationality etc) 2. A short introduction 3. A little about the story 4. Critique (positive or negative – it is your attitude to the film that counts) 5. Evaluation (how many stars do you give the film out of five)
• Remember that people might go to the cinema to see the film after reading your review, so do not reveal too much of the story…

How does the film end? (Work alone)

• Write an ending for the film
• Think about the ending – is it a happy or an unhappy one – before you start writing
• Make one or more illustrations to your story
• Read your story out loud for the class

Picture story

• Find one or more pictures from the film
• Write a story of between 150 and 180 words telling what happened before the picture was taken and what will happen afterwards
• Exchange stories with a partner
• Read his/her story
• Rate the story on a scale from 1 to 5
• Give reasons for your rating

Article (Pair work)

• Write an article about the film
• Write on a computer
• The layout of your article must have a title, a subtitle and at least two columns
• Find one or more illustrations for your article on the Internet.

Foto: Miramax Films

Creative tasks

Poster/Collage (Work alone)

• Choose a theme from the film
• Make a poster or a collage illustrating the theme you have chosen
• Present your poster or collage for the class and explain the illustrations you have used

A play (Group work)

• Choose a scene from the film
• Each member of the group chooses a role
• Rehearse your lines and movements
• Perform the scene in front of the class

A class project

(The whole class)

The idea

• Choose a theme from the film:
  • Friendship
  • Loneliness
  • Racism
  • War
• What do you already know about the theme?
• Make a brainstorm on the blackboard:
  • What would you like to know more about?
• Where can you find information?
  • Books
  • The Internet
  • Other sources

How to make the project

• Your project can be many things – creative, oral or written!
• Decide what you want to make:
• Something creative:
  • A collage with text and pictures
  • A poster
  • A Power Point presentation
• Something oral:
  • An interview
  • A play
• Something written:
  • An article
  • A letter
  • A story

How to get started

• Write your questions down using words such as who, when, where, why, how
• Find information in books or on the Internet
• Read the information you have found
• Write a summary
• Present the information the way you have chosen

1. Holocaust 

Ordet Holocaust kommer fra det latinske ord for ”brændoffer” og anvendes som betegnelse for nazisternes udryddelse af jøderne under Anden Verdenskrig.

• Hvorfor ønskede nazisterne, at kom jøderne til livs?
• Hvilke midler blev anvendt for at udrydde jøderne og nazisternes politiske modstandere?
• Find yderligere informationer, og forbered et oplæg om Holocaust og de bagvedliggende årsager

2. Antisemitisme

I bogen Mein Kampf, der var Hitlers nazistiske programerklæring, skrev han, at:

“Ethvert dyr parrer sig kun med et af samme slags. Mejse går til mejse, finke til finke, markmus til markmus, ulv til ulvinde o.s.v […] Enhver krydsning mellem to ikke lige højtstående væsner resulterer i en mellemting mellem de to forældre. Det vil altså sige: afkommet kommer til at stå på et højere niveau end den racemæssigt laverestående halvdel af forældreparret, men ikke så højt som den højerestående. […] En sådan parring strider mod naturens vilje…”

• Hvad betyder ordet ”antisemitisme”?
• Hvad er det, Hitler forsøger at sige i ovenstående citat?
• Er det efter din mening rimeligt at sammenligne mennesker med dyr? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvilke konsekvenser fik Hitlers antisemitiske holdninger for jøderne i store dele af Europa?
• Brug nettet, og find informationer om, hvordan den menige tysker forholdt sig til jødespørgsmålet

Foto: Miramax Films

3. De tyske koncentrationslejre

En koncentrationslejr er et fængsel, hvor magthaverne anbringer sine modstandere uden retssag og tidsbegrænsning. I tidens løb har sådanne lejre været anvendt i en række lande. Nazisterne anlagde cirka 25 koncentrationslejre med mere end 1.000 underafdelinger.

De første tyske koncentrationslejre som Dachau og Sachsenhausen husede i perioden fra 1933 til 1936 nazisternes politiske modstandere, der blev underkastet voldsom tortur.

Fra 1936 til 1941 fungerede koncentrationslejrene som straffe- og opdragelseslejre, hvor fangerne levede under umenneskelige forhold og blev brugt til tvangsarbejde. Evnesvage, homoseksuelle og andre, der ikke passede ind i nazisternes ideologi og idéer om den ariske race, blev anbragt i lejrene.

Igen omkring 1941 ændrede koncentrationslejrene karakter og mange af dem blev omdannet til udryddelseslejre. Det var i disse lejre, jøder blev anbragt.

Her følger to øjnevidneberetninger om forholdene i de tyske koncentrationslejre – den første er fra Auschwitz-lejrens chef Rudolf Höss, den anden fra en overlevende kz-fange.

• Læs teksterne, og svar på de efterfølgende spørgsmål.

Tekst 1:
“I foråret 1942 kom så de første transporter fra Øvreschlesien af jøder, som alle skulle udryddes. De førtes fra [tog]rampen ind over engene ved det senere byggeafsnit II til bondegården – Bunker 1. Aumeier, Palitzsch samt nogle Blockführer'e ledsagede dem og snakkede så naturligt som muligt, spurgte dem ud om deres erhverv og kvalifikationer for at vildlede dem. Da de ankom til gården, måtte de klæde sig af. De gik til at begynde med også ganske roligt ind i de rum, hvor de skulle desinficeres. Indtil nogle blev betænkelige og begyndte at tale om kvælning og udryddelse. Straks opstod der en slags panik. Men hurtigt fik man dem, der endnu stod udenfor, drevet ind i [gas]kamrene og dørene skruet til. Ved de næste transporter fandt man med det samme frem til de mere urolige gemytter og tabte dem ikke af syne. Lagde man mærke til det mindste tegn på uro, blev de, der var skyld i det, uden at man lagde mærke til det, ført om bag huset og dræbt med et gevær af lille kaliber, som ikke kunne høres af de andre. […] Mange kvinder gemte deres spædbørn i tøjbunkerne. Det passede særkommandoens folk særligt på, og de talte godt for kvinden, indtil hun tog sit barn med. Kvinderne mente ikke, at desinficering var sundt for børnene, derfor gemte de dem. Småbørnene græd ofte ved den uvante måde at blive klædt af på, men når mødrene, eller mænd fra kommandoen, trøstede dem, blev de rolige og gik ind i kamrene med et stykke legetøj i hånden mens de drillede hinanden og legede sammen. Jeg har også bemærket kvinder, der anede eller vidste, hvad der ventede dem, og alligevel formåede at skæmte med deres børn og snakke sødt til dem, mens angsten for døden stod malet i deres øjne. En kvinde trådte engang, da hun kom forbi, tæt hen til mig, og idet hun pegede på sine fire børn, der pænt holdt hinanden i hænderne for at hjælpe de mindste over ujævnhederne i terrænet, hviskede hun: “Hvordan kan I få jer selv til at dræbe disse skønne og kære børn? Har I da slet ikke hjerte i livet?”
Rudolf Höss, Kommandant i Auschwitz, 2004, Gyldendal.

Tekst 2:
“Da vi kom tilbage til vores bagage og havde sat os på jorden, forklarede min mor, at det transportnummer, jeg havde fået, skulle kunnes udenad. Til enhver, der spurgte mig om det, skulle jeg kunne sige nummeret øjeblikkeligt. Så sagde min mor i en streng tone, for at jeg skulle forstå alvoren i det, at ligegyldigt om hun så vækkede mig midt om natten, skulle jeg kunne mit nummer udenad og svare med det samme. Ellers ville tyskerne skyde mig. Mit nummer var XXV/3-129, men jeg havde endnu ikke lært romertal, så jeg måtte lære at sige det med latinske bogstaver. Det blev for mig til: XXV streg tre streg 129. Min mor gentog det om og om igen for mig, indtil hun var sikker på, at jeg kunne det udenad. Tallene betød: Transport 25, tredje gruppe og så mit personlige nummer, 129.”
Jytte Bornstein, Min rejse tilbage, 1994, Munksgaard-Rosinante.

• Hvordan stemmer de to tekster overens?
• Hvilke træk går igen i begge tekster?
• Hvilke informationer om livet i én af de tyske koncentrationslejre kan du udlede af teksterne?
• Hvordan svarer disse informationer overens med oplysningerne fra filmen?
• Hvordan vurderer du filmens skildring af livet i en koncentrationslejr?
• Tegnes der et realistisk billede af livet i en koncentrationslejr i filmen? Hvorfor/hvorfor ikke?

4. Men det skete igen og igen!

Efter de grufulde jødeudryddelser under Anden Verdenskrig vedtog FN en konvention, som skulle forebygge og straffe folkedrab. I konventionen er definitionen af folkedrab følgende:

“… enhver af nedenstående handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk (en befolkningsgruppes særlige traditioner og måde at leve på), racemæssig eller religiøs gruppe anses som folkedrab.”

Til trods for FN’s gode intentioner er folkedrabene fortsat op gennem historien; blandt andet i Darfur-provinsen i Sudan, i Bosnien-Hercegovina og i Rwanda.

• Find informationer på www.folkedrab.dk om et af de nævnte folkedrab i Sudan, Bosnien-Hercegovina eller Rwanda
• Hvad kan motiverne til folkedrab være?
• Minder disse motiver om Hitlers bevæggrunde for at aflive jøderne?

5. Israel

Som et plaster på såret gav FN i 1947 jøderne et landområde i Palæstina, hvor der skulle oprettes en jødisk stat. Det palæstinensiske folk blev ikke spurgt, hvilket har betydet, at de to befolkninger har ligget i strid med hinanden siden Israels oprettelse.

Find informationer på nettet om konflikten mellem palæstinenserne og israelerne, og besvar nedenstående spørgsmål:

• Hvad er konfliktens kerne?
• Hvem har ifølge dig ret? Og hvorfor?
• Hvad kunne en mulig løsning på problemet være?
• Hvad er Hamas?
• Hvad er Hizbollah?
• Hvad er Fatah?
• Hvad er Intifada’en?

Foto: Miramax Films