Kort introduktion
Giv dine elever mulighed for at arbejde med handling, struktur, tematik og lydside i filmen Drengen i kufferten. De skal både bruge saks og papir og eksperimentere produktivt med lyde og billeder.
De skal bl.a. arbejde med at remediere (omskabe) filmen i Filmcentralens Lyd- og billedværksted, der kan downloades til iPad fra App Store. Her skal de lave en lyd- og billedfortælling, som består af faste billeder og lyd. Der ligger 28 billeder fra 'Drengen i kufferten', 1 billedspor og 4 lydspor. Man kan selv optage lyd eller bruge dem fra lydbanken. Værkstedet indeholder også billeder til andre film og en øvelse til at komme godt i gang med 15 billeder af hunden Trofast.
Se mere under Om undervisningsmaterialet og Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet.
Der findes også undervisningsmaterialer og værksteder til Josefines bondegård – Grisebasserne (0.-2. klasse), Ernst i svømmehallen (1.-2. klasse), Lille far (1.-2. klasse) og De små vilde: forår (1.-2. klasse).
|
Se en enkel gennemgang af, hvordan app'en virker her.
|
Fagligt fokus
- Elevernes oplevelse af filmen
- Filmens struktur
- Filmens handling og tema
- De filmiske virkemidler med særlig vægt på lydsiden
- Remediering
Dette materiale er skrevet af Susanne Gjessing, november 2020