VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI

Følgende tre afsnit til eleverne i dansk udgør en progression. Første afsnit handler om portrætfilmen som dokumentarisk genre. De to følgende afsnit fordyber sig i fagets kernefaglighed. 

1. Filmen som portrætfilm
2. Film, forfatter og forfatterskab
3. Filmen og post-kolonialistisk litteratur

På vej op ad Kilimanjaro (Framegrab / Det Danske Filminstitut)

Filmen 'Ejersbo' er en dokumentarisk fortolkning af en forfatter, hans liv og hans forfatterskab. I dette forløb er der fokus på filmen som en dokumentarisk portrætfilm.

Materialet består af:

• En kort faglig introduktion
• Opgaver med forslag til undersøgelsesområder
• Ressourcer i form af kildetekster og videointerviews

Det er en forudsætning, at I har set filmen og forberedt jer individuelt på forhånd.

Dokumentarfilmen

En dokumentarfilm er en film, der bearbejder materiale fra virkeligheden. Stedfundne begivenheder, eksisterende miljøer og virkelige personer, der har levet eller lever. Bearbejdelsen er kreativ. Det vil sige, at der ikke findes nogle faste regler for bearbejdelsen, ligesom den heller ikke skal bestræbe sig på objektivitet.

Videoovervågning indsamler også data fra virkeligheden, men den er ikke kreativ. Den skal netop være så objektiv som muligt: fast indstilling, fortsat optagelse, ingen efterfølgende klipning og bearbejdning.

Dokumentarfilm er altså en subjektiv bearbejdning af virkeligheden. Virkeligheden set gennem et temperament – instruktørens. Med sit kamera undersøger instruktøren virkeligheden og præsenterer den for et publikum.

Spillefilm er film, der bygger på et opdigtet manuskript. Spillefilmen undersøger ikke, men arrangerer virkeligheden. Den skaber sin egen virkelighed. Den lader begivenheder ske, som er mere eller mindre sandsynlige, for at realisere sit plot mest effektivt.

Dokumentarfilmen har flere undergenrer:

• Den klassiske dokumentarfilm – Filmen fremlægger sin hensigt gennem en aktiv speak, der er en slags alvidende fortæller. Billederne fungerer ofte som dokumentation for speakens fortælling om emnet. Interviews og testemonials kan indgå som vidneudsagn. Filmen kan være sammensat af flere forskellige film (såkaldt kompilationsfilm) såsom gamle optagelser, tv-indslag mv.
• Den observerende dokumentarfilm – Direct Camera: Filmen viser uden at forklare. Kameraet følger sine motiver som en iagttagende, scenisk fortæller. Billederne kan være rystede og uskarpe uden prægnans eller metaforisk indhold. Efterredigeringen er begrænset. Publikum bliver tilbudt en oplevelse tæt på i en række scener, der vises 1:1. Fortolkningen af det viste bliver overladt til publikum.
• Den poetiske dokumentarfilm – Filmen understreger det sanselige og poetiske ved virkeligheden gennem detaljemættede, stemningsskabende scener og metaforiske klip. Lydsiden understreger det poetiske gennem klange og rytmer. Den benytter sig sjældent af en forklarende speak, men måske af en voice-over, der citerer fra en litterær kilde: roman, dagbog eller lignende. Filmen skaber et åbent fortolkningsrum hos publikum ved at sanse virkeligheden frem for at postulere noget om virkeligheden.

Læs mere om dokumentarfilmen i materialet 'Fokus på dokumentarfilm' på Filmcentralen.

'Ejersbo' som dokumentarfilm

Filmen 'Ejersbo' følger to spor. Det ene spor fremlægger vidneudsagn fra personer, der stod Jakob Ejersbo nær: hans forældre, søster, kæreste og en nær ven i Tanzania. Det er et velkendt formgreb i dokumentarfilm, der tegner et portræt af en person. Vidneudsagnene er udpluk af samtaler, hvor personens karakter bliver fastlagt gennem eksempler på hans livsførelse. Den dramaturgiske form er cirkulær: Scenerne ”går rundt” om personen.

Se klip 1

Interview med Jakobs mor, Hanne Ejersbo, der fortæller om Jakob. Interviewet er
gjort levende ved at Hanne er beskæftiget med noget.

Det karakteristiske ved disse interviewsamtaler er, at de interviewede ikke er bekendt med hinandens udsagn og naturligvis slet ikke om den endelige sammenklipning af filmen. Forældrenes vidneudsagn står på den måde i kontrast til både storesøsteren Eas, vennen Alis og kæresten Ditte Steensballes udsagn. Bag forældrenes udsagn fornemmes en kritik af Jakobs liv; en kritik, der modsvares i trilogiens meget kritiske forældre-portrætter. Derudover bliver redaktør Johannes Riis, Gyldendal, interviewet som litterær ekspert.

Det andet spor følger Morten Alsingers og Christian Muffs bestigning af bjerget Kilimanjaro i Tanzania. De har været Jakobs nærmeste venner, og de er i gang med at udføre, hvad de lovede ham på hans dødsleje: at sprede hans aske fra toppen af bjerget. Undervejs op ad bjerget drøfter de to venner deres syn på Jakob. Den dramaturgiske form er lineær: fremadskridende med en høj grad af suspense, for vil deres forehavende mon lykkes?

Se klip 2

Point-of-no-return scene under bjergbestigningen. Christian Muff opgiver at fort-
sætte. ”Det er det, jeg har i mig,” siger han. Sandhedens øjeblik, hvor karaktererne
taler i punchlines.

De to spor krydser hinanden i filmen. På den måde belyser de hinanden. Bjergbestigningen skal realisere Jakobs drøm, og interviewene indkredser Jakob som person. Interviewsekvenserne skildrer Jakob frem til hans sygdom og død. Hans død omtales i samme øjeblik, som Alsinger når toppen af Kilimanjaro og i lyset fra solopgangen kaster hans aske ud. Det er et meget symbolladet billede, som musikken er med til at understrege.

Se klip 3

Akontinuerlige klip fra filmens ene spor til det andet. De handler om Jakobs kæreste
i Afrika, Teri ’Hot’ Shott, som han dedikerede romanen ’Nordkraft’ til. I Afrika-trilogien
svarer hun til karakteren Samantha. De akontinuerlige klip går fra et Samantha-citat
til et interview med faren og til bjergbestigningen, hvor Muff og Alsinger
snakker om hans kæreste.

Se klip 4

Et andet eksempel på akontinuerlige klip. Redaktøren Johannes Riis fortæller om
Jakob Ejersbos arbejdsmetoder, bl.a. om ikke at kigge tilbage. Der klippes fra bjerg-
vandrerne, der møjsommeligt bevæger sig opad til Riis og tilbage igen. Riis’ stemme
er ført over som en såkaldt lydbro mellem de tre klip.

Derudover anvender filmen få steder kompilationsklip, dvs. klip med andre(s) optagelser. Her er det gamle filmoptagelser, som Muff har haft liggende. Filmen er rammet ind af to af disse optagelser: Jakob, der sidder i en bus, og Jakob, der smilende vandrer langs en bjergvæg, mens kameraet zoomer ind – og filmen slutter.

Se klip 5

Filmens sidste scene: en autentisk optagelse af Jakob på vandring langs en bjerg-
væg. En lydbro forbinder den forrige scene med denne og knytter dermed for sidste
gang bjerget som en metafor sammen med Jakob.

Filmen anvender en gimmick. Der er indlagt korte scener, hvor vi ser "Jakob" og "Samantha" fra romanen 'Eksil' fra ryggen. Instruktøren anvender her stand-in’s for personerne, der begge er døde. Scenerne er eksempler på, at dokumentarfilmen også anvender instruerede scener som i fiktionsfilmen for at fremme en følelse.

Se klip 6

"Jakob" set fra ryggen – på vej mod nye horisonter. Tidligt i filmen knyttes Jakob,
Afrika og bjerget sammen. Det er instruktøren selv, der lægger ryg til.

Opgaver

Opgaverne besvares i grupper. Hver gruppe udarbejder en spilleliste med klip på Min side på Filmcentralen. Gruppernes arbejde fremlægges i plenum med udgangspunkt i klippene.

Genretræk og fremstillingsformer i 'Ejersbo'
En dokumentarfilm bearbejder materiale fra virkeligheden. De tre dokumentargenrer giver forskellige muligheder for dette. Seeren får forskellige positioner til at opleve og forstå emnet.

Valget af genre kan være entydigt, eller instruktøren kan vælge at anvende elementer fra de tre genrer i sin film. Genrerne er med til at karakterisere filmens stil.

Se interview 7 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om det smukke ved at lave dokumen-
tarfilm. Virkeligheden rummer nogle gaver til filmen, siger han.

Se interview 4 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om filmens interviewpersoner og
karakterer.

OPGAVER

1. Find eksempler på træk fra de tre dokumentarfilmsgenrer: den klassiske, den observerende og den poetiske. Gem tre karakteristiske klip i jeres spilleliste med klip. 
2. Begrund jeres klipvalg i plenum.
3. Diskutér de forskellige dokumentargenrer. På hvilke måder afdækker de virkeligheden? Viser de, fortæller de eller digter de om virkeligheden?
4. Lad de to interviews med Christian Holten Bonke ovenfor perspektivere jeres diskussion. Hvad er hans erfaringer med at lave dokumentarfilm?

Filmens dramaturgiske opbygning
Ifølge instruktøren er det bjergbestigningen, der skaber filmens lineære dramaturgi. Den har en begyndelse, en midte og en slutning. ’Begyndelsen’ præsenterer stoffet og de centrale personer, der har en opgave at udføre. ’Midten’ viser udførelsen, der rummer forhindringer, håb og midlertidige løsninger. ’Slutningen’ fremlægger resultatet i et forløsende klimaks og udtoning.

Mellem faserne er vendepunkter, hvor personerne træffer valg, der har betydning for handlingen.

Ofte har dokumentarfilm en cirkulær dramaturgi, der kommer "hele vejen rundt” om sit emne. 'Ejersbo' kombinerer den cirkulære dramaturgi (interviewene) med den lineære dramaturgi, der rummer fremdrift, spændingsopbygning og forløsning.

Se interview 1 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om, hvordan den forestående bjerg-
bestigning inspirerede ham til at lave filmen om Jakob Ejersbo.

Se interview 2 med komponisten

Filmens komponist Sorenious Bonk fortæller om musikkens betydning i filmen.
Det fremgår tydeligt, at bjergbestigerne når toppen.

OPGAVER

1. Fastlæg filmens tre faser. Undersøg herefter de to vendepunkter, der forbinder de tre faser. Hvem eller hvad giver handlingen en ny retning? Hvordan bliver vendepunkterne fremstillet i filmen? Kommer de som overraskelser, eller er de foregrebet? Gem de to vendepunktsscener i jeres spilleliste med klip.
2. Begrund jeres klip i plenum. 
3. Se interview 1 om, hvordan Christian Holten Bonke opfattede bjergbestigningen som en fortællermæssig mulighed. 
4. Se interview 2 om komponisten Sorenious Bonks tanker om musikken ”på toppen”. Hvordan er den med til at understøtte det dramaturgiske klimaks?
5. Undersøg, om der er en særlig orden, som interviewene i filmen kommer i. Følger den bjergvandringens dramatiske tur? Udbygger den konfliktstof omkring forfatterens person?

Filmen 'Ejersbo' er en dokumentarisk fortolkning af en forfatter, hans liv og hans forfatterskab. I dette forløb er der fokus på relationerne mellem filmen, forfatteren og forfatterskabet.

Materialet består af:

• En kort faglig introduktion
• Opgaver med forslag til undersøgelsesområder
• Ressourcer i form af kildetekster og videointerviews

Det er en forudsætning:

1. at I har set filmen og forberedt jer individuelt på forhånd
2. at I har læst fortællingen 'Uhuru Peak' (se under menuen til venstre)
3. at I har gennemgået det første forløb om 1) Filmen som portrætfilm

Adaptation og remediering

Navnet "Jakob Ejersbo" er et mediefænomen. I eftermælet er han blevet sin egen fortælling. Han døde ung på et tidspunkt, hvor hans forfatterskab allerede havde foldet sig ud. Hans person er sammenfiltret med hans karakterer fra romanerne og fortællingerne. Hans egen rodløshed mellem Danmark og Afrika, hans rastløshed i familien og opbruddet med samme kan vi genfinde hos hans hovedpersoner, nemlig Maria og Allan fra 'Nordkraft' og Samantha, Christian og Panos fra Afrika-trilogien. Han skriver sig selv ind i sin litteratur.

Det er derfor naturligt, at instruktøren behandler personen og forfatteren Jakob Ejersbo og hans forfatterskab under ét i filmen. Vidneudsagnene refererer til personen, og de mange citater fra hans bøger refererer til forfatteren og hans forfatterskab.

Se interview 2 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om sit syn på Jakob Ejersbos forfatterskab.

At overføre et stof fra ét medie til et andet kaldes for en remediering. Stoffet skal tilpasses/adapteres det nye medies muligheder – og begrænsninger. Filmmediet kan konkretiseres gennem det audiovisuelle: Vi ser og hører, hvad vi i romanen forestiller os gennem ordene. Filmen skal koncentrere et omfattende stof. Samlet kan vi sige, at adaptationen skal forvandle, fokusere og fortolke – de tre f’er:

• Forvandling: Instruktøren skal ”oversætte” det verbale sprog til filmens ”sprog”. Personernes og fortællerens tanker skal anskueliggøres i konkrete scener og gennem metaforiske klip. Dvs. klip hvor forskelligartede scener skaber nye associationer og betydninger.
• Fokusering: Instruktøren skal udvælge og fokusere. Både forfatterskabet og forfatteren rummer en mangfoldighed af stof, som en film hverken kan eller skal dække.
• Fortolkning: Instruktøren skal have en holdning til sit stof, som han ønsker at viderebringe til publikum. Dokumentarfilm undersøger virkeligheden gennem et temperament, nemlig instruktørens.

Opgaver

Opgaverne besvares i grupper. Hver gruppe samler en spilleliste med klip på Min side på Filmcentralen. Gruppernes arbejde fremlægges i plenum med udgangspunkt i kliplisterne.

Bjerget som metafor og bjergvandringen som fremdrift
Kilimanjaro findes, og Muffs og Alsingers bestigning finder sted. Den bliver dokumenteret af Bonkes kamera. Men i overført forstand bliver bjergbestigningen et billede på, eller en metafor for, Jakob Ejersbo.

Se interview 5 med instruktøren

Instruktøren Christian Holten Bonke fortæller om bestigningen af Kilimanjaro som
en metafor – et billede på noget andet.

1. Undersøg, hvilke sammenhænge der er mellem bestigningen af Kilimanjaro og filmens emne: Jakob Ejersbo, hans liv og forfatterskab.
2. Hvis bjergbestigningen er en metafor, hvad er den så en metafor for?
3. Find eksempler på andre metaforer i filmen. Find et par eksempler, og føj dem til jeres klipliste.

Uhuru Peak og bjergbestigningen
Læs fortællingen 'Uhuru Peak' om Panos, der bestiger Kilimanjaro for sin veninde Samanthas skyld. I kan finde novellen under menuen til venstre.

1. Undersøg fortællingens motiver og tema. Hvorfor vil Panos bestige bjerget? Hvilke egenskaber besidder han, og hvilke udfordringer møder han? Hvad er det overordnede tema?
2. Sammenlign fortællingen med filmens bjergbestigning. Er der tale om de samme motiver og det samme tema?
3. Find relevante scener i filmen og tilsvarende afsnit i fortællingen. Føj scenerne til jeres spilleliste med klip og forbered en præsentation.

Filmens litterære citater
Filmen citerer hyppigt fra Ejersbos forfatterskab. I kan finde citaterne under menuen til venstre.

1. Find nogle relevante scener, og føj dem til jeres spilleliste med klip.
2. Overvej forholdet mellem citatet og scenen.

Jakob Ejersbos Afrika-trilogi er et eksempel på post-kolonialistisk litteratur. I dette forløb er der fokus på Afrika-trilogiens Afrika-billede sammenlignet med filmens og anden kolonialistisk og post-kolonialistisk litteratur.

Materialet består af:

• En kort faglig introduktion
• Opgaver med forslag til undersøgelsesområder

Det er en forudsætning:

1. at I har set filmen og forberedt jer individuelt på forhånd.
2. at de to tidligere forløb om 1) Filmen som portrætfilm og 2) Film, forfatteren og forfatterskabet er gennemgået.
3. at I har læst 'Eksil' eller 'Revolution'

Post-kolonialistisk litteratur

Jakob Ejersbos Afrika-trilogi er et selvoplevet blik på en tidligere kolonialiseret verdensdel. Afrika var i lighed med store dele af Asien underlagt europæiske kolonimagter. Tanzania var på skift koloni under Tyskland og England.

Europæisk litteraturhistorie er fyldt med værker, der ”koloniserer” den fremmede verden udenfor. Afrika, Indien og Amerika blev beskrevet i klassiske værker som Daniel Defoes 'Robinson Crusoe' (1719) og Jules Vernes 'Jorden rundt i 80 Dage' (1873). Den fremmede verden uden for Europa blev skildret som noget kuriøst og mystisk, men først og fremmest som en verden uden europæisk, kristen civilisation. Det fik den så gennem en omfattende kolonialisering, der både beslaglagde landenes naturlige råvarer og befolkningernes tankesæt.

Den kolonialistiske politik kom måske tydeligst til udtryk hos den engelske forfatter Rudyard Kipling, der i sit (berygtede) digt 'Hvid Mands Byrde' (1903) skrev:

”Så løft en hvid mands byrde -
Send ud den bedste søn -
At tjene andre racer
For en landflygtigs løn;
Hos rådvildt folk og vilde
At tage tunge tørn -
En tvær og kuet stamme,
Halvt djævle og halvt børn.”

- Rudyard Kipling fra 'The Five Nations', 1903.

I løbet af det 20. århundrede opstår en post-kolonialistisk litteratur, der forholder sig kritisk til kolonimagten. En stor del af denne litteratur forsøger gennem forfatterens egne øjne at afdække landenes egen kultur og livsforståelse.

I dansk sammenhæng er Karen Blixens 'Den Afrikanske Farm' (1934) om folk og skikke i Kenya det bedste eksempel herpå. Arthur Krasilnikoffs 'Nattens Rygrad' (1999) skildrer på lignende måde livet i Namibia gennem skrøner og små novelleagtige forløb om møder mellem det gamle og det nye.

Svenske Jan Guillous 'Brobyggerne' (2011) er en dramatisk og kritisk beskrivelse af, hvordan øst-vest jernbanen i Tanzania blev til i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor England og Tyskland lå i stadig konflikt om landet. Romanen foregår i de samme egne som Ejersbos Afrika-trilogi.

Framegrab af minearbejder (Det Danske Filminstitut)

Opgaver

Opgaverne besvares i grupper eller i plenum.

Læs Jakob Ejersbos 'Eksil' som værklæsning.

1. Overvej, hvilket billede bogen tegner af Tanzania. Hvilken samfundsorden hersker, hvilke kulturværdier rummer landet, og hvilke relationer har befolkningen til hinanden.
2. Undersøg fremstillingsformen i 'Eksil'. Hvilken position har fortælleren til stoffet? Er fremstillingen overvejende scenisk eller panoramisk? Hvad er forgrund og baggrund i fremstillingen: åersonerne eller miljøet?
3. Undersøg indholdet nærmere i 'Eksil': Hvem er romanens hovedperson? Hvad er temaet?
4. Romanens sidste afsnit skildrer Samanthas død – som hun selv oplever den. Det er romanens eneste brud på en realistisk fremstilling. Diskutér virkningen af denne slutning.
5. Sammenlign værket med lignende udvalgte skildringer fra Blixens 'Den Afrikanske Farm' eller Krasilnikoffs 'Nattens Rygrad'. Begge værker blander andre fremstillingsformer end den episke fortæller ind i stoffet. Diskutér virkningen heraf.  

Alis kone Grace (Framegrab / Det Danske Filminstitut)

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI

Følgende tre afsnit til eleverne i mediefag (C og B) udgør en progression. Første afsnit handler om portrætfilmen som dokumentarisk genre. De to følgende afsnit fordyber sig i fagets kernefaglighed. 

1. Filmen som portrætfilm
2. Fra idé til færdig film
3. Filmens markedsføring

Christian Muff (Framegrab / Det Danske Filminstitut)

Filmen 'Ejersbo' er en dokumentarisk fortolkning af en forfatter, hans liv og hans forfatterskab. I dette forløb er der fokus på filmen som en dokumentarisk portrætfilm.

Materialet består af:

• En kort faglig introduktion
• Opgaver med forslag til undersøgelsesområder
• Ressourcer i form af kildetekster og videointerviews

Det er en forudsætning, at I har set filmen og forberedt jer individuelt på forhånd.

Dokumentarfilmen

En dokumentarfilm er en film, der bearbejder materiale fra virkeligheden. Stedfundne begivenheder, eksisterende miljøer og virkelige personer, der har levet eller lever. Bearbejdelsen er kreativ. Det vil sige, at der ikke findes nogle faste regler for bearbejdelsen, ligesom den heller ikke skal bestræbe sig på objektivitet.

Videoovervågning indsamler også data fra virkeligheden, men den er ikke kreativ. Den skal netop være så objektiv som muligt: fast indstilling, fortsat optagelse, ingen efterfølgende klipning og bearbejdning.

Dokumentarfilm er altså en subjektiv bearbejdning af virkeligheden. Virkeligheden set gennem et temperament – instruktørens. Med sit kamera undersøger instruktøren virkeligheden og præsenterer den for et publikum.

Spillefilm er film, der bygger på et opdigtet manuskript. Spillefilmen undersøger ikke, men arrangerer virkeligheden. Den skaber sin egen virkelighed. Den lader begivenheder ske, som er mere eller mindre sandsynlige, for at realisere sit plot mest effektivt.

Dokumentarfilmen har flere undergenrer:

• Den klassiske dokumentarfilm – Filmen fremlægger sin hensigt gennem en aktiv speak, der er en slags alvidende fortæller. Billederne fungerer ofte som dokumentation for speakens fortælling om emnet. Interviews og testemonials kan indgå som vidneudsagn. Filmen kan være sammensat af flere forskellige film (såkaldt kompilationsfilm) såsom gamle optagelser, tv-indslag mv.
• Den observerende dokumentarfilm – Direct Camera: Filmen viser uden at forklare. Kameraet følger sine motiver som en iagttagende, scenisk fortæller. Billederne kan være rystede og uskarpe uden prægnans eller metaforisk indhold. Efterredigeringen er begrænset. Publikum bliver tilbudt en oplevelse tæt på i en række scener, der vises 1:1. Fortolkningen af det viste bliver overladt til publikum.
• Den poetiske dokumentarfilm – Filmen understreger det sanselige og poetiske ved virkeligheden gennem detaljemættede, stemningsskabende scener og metaforiske klip. Lydsiden understreger det poetiske gennem klange og rytmer. Den benytter sig sjældent af en forklarende speak, men måske af en voice-over, der citerer fra en litterær kilde: roman, dagbog eller lignende. Filmen skaber et åbent fortolkningsrum hos publikum ved at sanse virkeligheden frem for at postulere noget om virkeligheden.

Læs mere om dokumentarfilmen i materialet 'Fokus på dokumentarfilm' på Filmcentralen.

'Ejersbo' som dokumentarfilm

Filmen 'Ejersbo' følger to spor. Det ene spor fremlægger vidneudsagn fra personer, der stod Jakob Ejersbo nær: hans forældre, søster, kæreste og en nær ven i Tanzania. Det er et velkendt formgreb i dokumentarfilm, der tegner et portræt af en person. Vidneudsagnene er udpluk af samtaler, hvor personens karakter bliver fastlagt gennem eksempler på hans livsførelse. Den dramaturgiske form er cirkulær: Scenerne ”går rundt” om personen.

Se klip 1

Interview med Jakobs mor, Hanne Ejersbo, der fortæller om Jakob. Interviewet er
gjort levende ved at Hanne er beskæftiget med noget.

Det karakteristiske ved disse interviewsamtaler er, at de interviewede ikke er bekendt med hinandens udsagn og naturligvis slet ikke om den endelige sammenklipning af filmen. Forældrenes vidneudsagn står på den måde i kontrast til både storesøsteren Eas, vennen Alis og kæresten Ditte Steensballes udsagn. Bag forældrenes udsagn fornemmes en kritik af Jakobs liv; en kritik, der modsvares i trilogiens meget kritiske forældre-portrætter. Derudover bliver redaktør Johannes Riis, Gyldendal, interviewet som litterær ekspert.

Det andet spor følger Morten Alsingers og Christian Muffs bestigning af bjerget Kilimanjaro i Tanzania. De har været Jakobs nærmeste venner, og de er i gang med at udføre, hvad de lovede ham på hans dødsleje: at sprede hans aske fra toppen af bjerget. Undervejs op ad bjerget drøfter de to venner deres syn på Jakob. Den dramaturgiske form er lineær: fremadskridende med en høj grad af suspense, for vil deres forehavende mon lykkes?

Se klip 2

Point-of-no-return scene under bjergbestigningen. Christian Muff opgiver at fort-
sætte. ”Det er det, jeg har i mig,” siger han. Sandhedens øjeblik, hvor karaktererne
taler i punchlines.

De to spor krydser hinanden i filmen. På den måde belyser de hinanden. Bjergbestigningen skal realisere Jakobs drøm, og interviewene indkredser Jakob som person. Interviewsekvenserne skildrer Jakob frem til hans sygdom og død. Hans død omtales i samme øjeblik, som Alsinger når toppen af Kilimanjaro og i lyset fra solopgangen kaster hans aske ud. Det er et meget symbolladet billede, som musikken er med til at understrege.

Se klip 3

Akontinuerlige klip fra filmens ene spor til det andet. De handler om Jakobs kæreste
i Afrika, Teri ’Hot’ Shott, som han dedikerede romanen ’Nordkraft’ til. I Afrika-trilogien
svarer hun til karakteren Samantha. De akontinuerlige klip går fra et Samantha-citat
til et interview med faren og til bjergbestigningen, hvor Muff og Alsinger
snakker om hans kæreste.

Se klip 4

Et andet eksempel på akontinuerlige klip. Redaktøren Johannes Riis fortæller om
Jakob Ejersbos arbejdsmetoder, bl.a. om ikke at kigge tilbage. Der klippes fra bjerg-
vandrerne, der møjsommeligt bevæger sig opad til Riis og tilbage igen. Riis’ stemme
er ført over som en såkaldt lydbro mellem de tre klip.

Derudover anvender filmen få steder kompilationsklip, dvs. klip med andre(s) optagelser. Her er det gamle filmoptagelser, som Muff har haft liggende. Filmen er rammet ind af to af disse optagelser: Jakob, der sidder i en bus, og Jakob, der smilende vandrer langs en bjergvæg, mens kameraet zoomer ind – og filmen slutter.

Se klip 5

Filmens sidste scene: en autentisk optagelse af Jakob på vandring langs en bjerg-
væg. En lydbro forbinder den forrige scene med denne og knytter dermed for sidste
gang bjerget som en metafor sammen med Jakob.

Filmen anvender en gimmick. Der er indlagt korte scener, hvor vi ser "Jakob" og "Samantha" fra romanen 'Eksil' fra ryggen. Instruktøren anvender her stand-in’s for personerne, der begge er døde. Scenerne er eksempler på, at dokumentarfilmen også anvender instruerede scener som i fiktionsfilmen for at fremme en følelse.

Se klip 6

"Jakob" set fra ryggen – på vej mod nye horisonter. Tidligt i filmen knyttes Jakob,
Afrika og bjerget sammen. Det er instruktøren selv, der lægger ryg til.

Opgaver

Opgaverne besvares i grupper. Hver gruppe udarbejder en spilleliste med klip på Min side på Filmcentralen. Gruppernes arbejde fremlægges i plenum med udgangspunkt i klippene.

Genretræk og fremstillingsformer i 'Ejersbo'
En dokumentarfilm bearbejder materiale fra virkeligheden. De tre dokumentargenrer giver forskellige muligheder for dette. Seeren får forskellige positioner til at opleve og forstå emnet.

Valget af genre kan være entydigt, eller instruktøren kan vælge at anvende elementer fra de tre genrer i sin film. Genrerne er med til at karakterisere filmens stil.

Se interview 7 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om det smukke ved at lave dokumen-
tarfilm. Virkeligheden rummer nogle gaver til filmen, siger han.

Se interview 4 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om filmens interviewpersoner og
karakterer.

OPGAVER

1. Find eksempler på træk fra de tre dokumentarfilmsgenrer: den klassiske, den observerende og den poetiske. Gem tre karakteristiske klip i jeres spilleliste med klip. 
2. Begrund jeres klipvalg i plenum.
3. Diskutér de forskellige dokumentargenrer. På hvilke måder afdækker de virkeligheden? Viser de, fortæller de eller digter de om virkeligheden?
4. Lad de to interviews med Christian Holten Bonke ovenfor perspektivere jeres diskussion. Hvad er hans erfaringer med at lave dokumentarfilm?

Filmens dramaturgiske opbygning
Ifølge instruktøren er det bjergbestigningen, der skaber filmens lineære dramaturgi. Den har en begyndelse, en midte og en slutning. ’Begyndelsen’ præsenterer stoffet og de centrale personer, der har en opgave at udføre. ’Midten’ viser udførelsen, der rummer forhindringer, håb og midlertidige løsninger. ’Slutningen’ fremlægger resultatet i et forløsende klimaks og udtoning.

Mellem faserne er vendepunkter, hvor personerne træffer valg, der har betydning for handlingen.

Ofte har dokumentarfilm en cirkulær dramaturgi, der kommer "hele vejen rundt” om sit emne. 'Ejersbo' kombinerer den cirkulære dramaturgi (interviewene) med den lineære dramaturgi, der rummer fremdrift, spændingsopbygning og forløsning.

Se interview 1 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om, hvordan den forestående bjerg-
bestigning inspirerede ham til at lave filmen om Jakob Ejersbo.

Se interview 2 med komponisten

Filmens komponist Sorenious Bonk fortæller om musikkens betydning i filmen.
Det fremgår tydeligt, at bjergbestigerne når toppen.

OPGAVER

1. Fastlæg filmens tre faser. Undersøg herefter de to vendepunkter, der forbinder de tre faser. Hvem eller hvad giver handlingen en ny retning? Hvordan bliver vendepunkterne fremstillet i filmen? Kommer de som overraskelser, eller er de foregrebet? Gem de to vendepunktsscener i jeres spilleliste med klip.
2. Begrund jeres klip i plenum. 
3. Se interview 1 om, hvordan Christian Holten Bonke opfattede bjergbestigningen som en fortællermæssig mulighed. 
4. Se interview 2 om komponisten Sorenious Bonks tanker om musikken ”på toppen”. Hvordan er den med til at understøtte det dramaturgiske klimaks?
5. Undersøg, om der er en særlig orden, som interviewene i filmen kommer i. Følger den bjergvandringens dramatiske tur? Udbygger den konfliktstof omkring forfatterens person?

Produktionsprocessen, dvs. vejen fra idé til film er også en erkendelsesvej. De oprindelige tanker bliver løbende justeret i forhold til de gaver, som virkeligheden giver. Det er dokumentarinstruktørens vilkår og muligheder.

Materialet består af:

• En kort faglig introduktion
• Opgaver med forslag til undersøgelsesområder
• Ressourcer i form af kildetekster og videointerviews

Det er en forudsætning:

1. at I har set filmen og gennemgået det første forløb om 1) Filmen som portrætfilm.

Manus

Ingen film bliver produceret uden økonomisk støtte. Alle filmhold har nogle pejlemærker at arbejde ud fra. Hertil bliver forskellige tekstmaterialer anvendt.

Selvom dokumentarfilmen undersøger virkeligheden og derfor ikke kan forudsige eller arrangere den i et manus som fiktionsfilmen, anvender mange dokumentarfilmsinstruktører også et manus. Det sker på baggrund af de første ideer om, hvordan filmen skal skrues sammen. Hvilke scener vil være mulige, og hvilke interviewpersoner kan indgå?

Den 29. oktober 2013 foreligger det første manuskript til filmen. Som det fremgår, er anslaget her meget anderledes end den endelige udgave i filmen.

Se Manuskript – 29. oktober 2013 under menuen til venstre

Den 26. september 2013 henvender filmens producer Katrine Sahlstrøm sig til Helle Hansen, der er Det Danske Filminstituts konsulent på filmen. Brevet rummer en opsummering af den foreløbige proces. Det dokumenterer ligeledes, hvordan en dokumentarfilm gradvis bliver til i krydsfeltet mellem idé og virkelighed.

Se Brev om status på filmen – 26. sept. 2013 under menuen til venstre

Marts 2014 foreligger den endelige udgave af manuskriptet på et tidspunkt, hvor hovedparten af optagelserne er foretaget. Her er anslaget i bedre overensstemmelse med den endelige klippede udgave i filmen. Titlen er dog en anden.

Se Manuskript – færdig version – marts 2014 under menuen til venstre

Instruktøren Christian Holten Bonke havde også gjort sig tanker om, hvordan – og hvor langt frem i produktionsforløbet – man kunne planlægge filmen om Jakob Ejersbo. Det afgørende er, at man er åben for de muligheder, som virkeligheden giver.

Se interview 3 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om, hvordan man kan planlægge en
dokumentarfilm.

Det var ikke forudset, fortæller instruktør Christian Holten Bonke, at de to venner
Christian Muff og Morten Alsinger kom til at fremstå som to markante kontrast-
karakterer i filmen.

Produktionsforhold

Ikke alle optagelser var lige nemme. Det gjaldt især optagelsen af Christian Muffs og Morten Alsingers bjergbestigning. Da budgettet samtidig udelukkede en fotograf til denne del, måtte instruktør Christian Holten Bonke selv tage kameraet på skulderen. Det var både fysisk krævende og planlægningsmæssigt udfordrende.

Se interview 8 med instruktøren 

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om optagelserne på Kilimanjaro.

Filmmusikken er en del af det filmiske udtryk. Den skal underbygge en stemning eller gennem en række ledemotiver knytte publikums opmærksomhed til nogle bestemte karakterer. Komponisten Sorenious Bonk ønskede at anvende noget musikalsk materiale, som Jakob Ejersbo havde efterladt sig. Det ville tilføre det filmiske udtryk en særlig værdi.

Se interview 1 med komponisten

Komponist Sorenious Bonk fortæller om de overvejelser, han gjorde sig, da han
skulle komponere musikken til filmen.

Filmen består af få kompilationselementer: De autentiske optagelser med Jakob Ejersbo indgår i filmens anslag og udtoning samt midtvejs, hvor han fortæller til den filmende Muff, at han vil skrive sin Afrika-historie. Ofte når man skal lave dokumentariske portrætfilm, har instruktøren en lang række autentiske optagelser til rådighed. Her var det begrænset til nogle optagelser, som Christian Muff havde liggende. Filmen bruger disse optagelser i en meget bevidst dramaturgi.

Se interview 6 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om, hvordan de få autentiske optagelser
med Jakob Ejersbo er anvendt.

Opgaver

Opgaverne besvares i grupper. Hver gruppe udarbejder en spilleliste med klip på Min side på Filmcentralen. Gruppernes arbejde fremlægges i plenum med udgangspunkt i klippene.

Undersøg processen fra de to manuskripter til den endelige film. Koncentrér jer om anslaget, men hvis der er tid, kan I også inddrage andre scener.

1. Hvilke ændringer er der foretaget?
2. Overvej, hvorfor anslaget har ændret sig? Inddrag her producer Katrine Sahlstrøms statusbrev af 26. sept. 2013 til konsulent Helle Hansen fra Det Danske Filminstitut (se under menuen til venstre). 
3. Lav jeres eget anslag. Klip scener ud fra filmen, og læg dem ind i jeres spilleliste med klip i den rækkefølge, I synes, de skal vises i et alternativt anslag.

Undersøg musikkens betydning for filmens samlede udtryk.

1. Undersøg, hvornår musikken indgår. Beskriv dens karakter. Inddrag her komponisten Sorenious Bonks beskrivelse af sine hensigter og sit arbejde. Se ovenfor.

Enhver instruktør er interesseret i et stort publikum. Vejen hertil er brolagt med markedsundersøgelser og tanker om markedsføring. Hvem henvender filmen sig til? Hvordan får man kontakt med sit publikum? Hvordan skal den visuelle del af markedsføringen – plakat og pressemateriale – udformes?

Materialet består af:

• En kort faglig introduktion
• Opgaver med forslag til undersøgelsesområder
• Ressourcer i form af kildetekster og videointerviews

Det er en forudsætning:

1. at I har set filmen og gennemgået det første og andet forløb om 1) Filmen som portrætfilm og 2) Fra idé til film.

Plakaten – den visuelle markedsføring

En filmplakat er det visuelle brændpunkt for en film. Der skal skabes et udtryk, som giver det potentielle publikum en information om, hvilken filmgenre der er tale om. Vores valg af film er påvirket af især to faktorer: 1) Hvilken genre tilhører filmen? og 2) Hvilke skuespillere medvirker?

Hvis ikke genren er nævnt på plakaten, er den det under alle omstændigheder i pressematerialet. Det er en form for varedeklaration. Skuespillerne indgår som på plakaten med navne og ansigter. Alle elementer fra skrifttype, farver og billedmotiver arbejder sammen for at optimere plakatens udtrykskraft.

Under filmtitlen er der ofte anbragt en runner: en kort slagkraftig sætning, der angiver en suspense eller et tema. Dokumentarfilmen om det amerikanske rockikon Janis Joplin hedder 'Janis' (2015) og har som runner Little Girl Blue. Komediefilmen 'Praktikanten' (2015) med en ældre Robert de Niro, der vender tilbage til arbejdsmarkedet som praktikant, har runneren (på dansk) Erfaring går aldrig af mode.

Når det drejer sig om dokumentarfilm, er der ingen kendte skuespillere at orientere sig efter. Her er det genren og ikke mindst emnet, der skal fange. Dokumentarfilmsgenren har de senere år oplevet en voldsom opblomstring. Hvor den tidligere havde premiere og forevisning ad andre kanaler, bliver mange af dem nu vist i de store premierebiografer. Det gælder også for 'Ejersbo'.

Der ligger mange tanker og udkast bag den endelige plakat for 'Ejersbo'. Kommunikationsbureauet 'Force of Nature' i København lavede udkast til plakater af to omgange, som siden blev testet i en markedsføringsundersøgelse.

Find Plakater - gruppe 1 og Plakater - gruppe 2 under menuen til venstre.

Se interview 9 med instruktøren

Instruktør Christian Holten Bonke fortæller om filmens markedsføring.

Markedsundersøgelsen

I august 2015 gennemførte et bureau en undersøgelse, der skulle afdække filmens potentiale på markedet. I første del af undersøgelsen skulle informanterne tage stilling til de seks plakatforslag i den anden gruppe. Undersøgelsens anden del afdækker informanternes filmvaner og deres kendskab til forfatteren, dernæst følger svar på demografi (alder, køn), inden spørgsmål og svar kombineres.

Find Markedsundersøgelsen under menuen til venstre. 

Opgaver

Opgaverne besvares i grupper. Gruppernes arbejde fremlægges i plenum.

Vurdér alle plakatskitser fra begge grupper.

1. Hvilke plakater synes I bedst afspejler filmen 'Ejersbo'? Begrund jeres valg.
2. Hvilken plakat foretrækker I?

Sammenlign jeres valg med den endelige plakat.

1. Foretag en analyse af den endelige plakat. Hvordan er den bygget op? Hvilke forventninger skaber den hos publikum?

Find filmens færdige plakat under menuen til venstre.

Analysér markedsundersøgelsen nærmere.

1. Gør rede for, hvordan den er bygget op? Synes I, der er spørgsmål, som mangler?
2. Hvilke svar undrer jer?
3. Lav jeres egen markedsundersøgelse i klassen af filmen på baggrund af spørgsmålene. Når I til samme resultat?
4. Har filmholdet valgt den rigtige plakat?  

Her ligger ni interviews med filmens instruktør Christian Bonke samt to interviews med filmens komponist Sorenious Bonk.

Instruktør Christian Holten Bonke

1) Christian Holten Bonke om idéen til filmen

2) Christian Holten Bonke om sit syn på Jakob Ejersbos forfatterskab

3) Christian Holten Bonke om, hvordan man planlægger en dokumentarfilm

4) Christian Holten Bonke om filmens interviewpersoner og karakterer

5) Christian Holten Bonke om det autentiske og det dokumentariske
– bjerget som metafor i filmen

6) Christian Holten Bonke om brugen af optagelser med Jakob Ejersbo

7) Christian Holten Bonke om det smukke ved at lave dokumentarfilm med
Christian Muff og Morten Alsinger

8) Christian Holten Bonke om optagelserne på bjerget

9) Christian Holten Bonke om filmens markedsføring

Komponist Sorenious Bonk

1) Sorenious Bonk om at arbejde med Ejersbos egen musik

2) Sorenious Bonk om musikkens betydning
– musikken som Jakob Ejersbos stemme

Klip 1

Interview med Jakobs mor, Hanne Ejersbo, der fortæller om Jakob. Interviewet er
gjort levende ved, at Hanne er beskæftiget med noget.

Klip 2

Point-of-no-return scene under bjergbestigningen. Christian Muff opgiver at fort-
sætte. ”Det er det, jeg har i mig,” siger han. Sandhedens øjeblik, hvor karaktererne
taler i punchlines.

Klip 3

Akontinuerlige klip fra filmens ene spor til det andet. De handler om Jakobs kæreste
i Afrika, Teri ’Hot’ Shott, som han dedikerede romanen 'Nordkraft' til. I Afrika-trilogien
svarer hun til karakteren Samantha. De akontinuerlige klip går fra et Samantha-citat
til et interview med faren og til bjergbestigningen, hvor Muff og Alsinger snakker om
hans kæreste.

Klip 4

Et andet eksempel på akontinuerlige klip. Redaktøren Johannes Riis fortæller om
Jakob Ejersbos arbejdsmetoder, bl.a. om ikke at kigge tilbage. Der klippes fra bjerg-
vandrerne, der møjsommeligt bevæger sig opad til Riis og tilbage igen. Riis’ stemme
er ført over som en såkaldt lydbro mellem de tre klip.

Klip 5

Filmens sidste scene: en autentisk optagelse af Jakob på vandring langs en bjerg-
væg. En lydbro forbinder den forrige scene med denne og knytter dermed for sidste
gang bjerget som en metafor sammen med Jakob.

Klip 6

"Jakob" set fra ryggen – på vej mod nye horisonter. Tidligt i filmen knyttes Jakob,
Afrika og bjerget sammen. Det er instruktøren selv, der lægger ryg til.

Filmen "Nordkraft" – et undervisningsmateriale på Filmcentralen 

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/nordkraft#.Vi9_9en4Su4  

Fat om dokumentarfilm – et undervisningsmateriale på Filmcentralen 

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fat-om-dokumentarfilm#.Vh9eKellp-V  

Forfatterweb: Præsentation af Jakob Ejersbo og hans forfatterskab

• www.forfatterweb.dk/oversigt/zejersboja00/

Litteratursiden: Præsentation af Jakob Ejersbo og hans forfatterskab

• www.litteratursiden.dk/forfattere/jakob-ejersbo

Læs om dramaturgi og filmiske virkemidler i Filmcentralens online Filmleksikon

• http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog  

Hanne Ejersbo (Framegrab)