“Aktivisme er handlinger, man laver, for at skabe en forandring i samfundet.”
(Kristine, museumsinspektør, Arbejdermuseet)

Inden eleverne skal i gang med at forberede deres egne aktivist-kampagnevideoer, anbefaler vi, at I bruger 2-4 lektioner på at sætte jer ind i, hvad aktivisme er og hvilke mekanismer, der er på spil. Nedenfor har vi samlet en række korte videoer med arbejdsspørgsmål samt links til artikler, I kan inddrage i denne proces.

Aktivisme er mange ting

Der findes mange varierende former for aktivisme: Demonstrationer, parader, udstillinger, underskriftindsamlinger, oprør på sociale medier mm. Tag en første dialog med klassen. Snak evt. først sammen i grupper på 2-3 elever inden en fælles opsamling i plenum:

• Kan I komme i tanke om eksempler på, hvad man kan gøre for at påvirke samfundet - lige fra det helt milde til det mere ekstreme
• Er I stødt på aktivisme på sociale medier (hvem var afsenderen? Hvordan stødte I på det? Delinger / likes / reklamer / tilfældigt?)
• Er det aktivisme, når man…
  • Giver et ”like” til andres holdninger
  • Ikke spiser kød?
  • Kun køber genbrugstøj?
• Har I selv udført en aktivistisk handling?
• Hvis du skulle blive aktivist, hvad ville du så kæmpe for?

Del jeres tanker i små grupper på 2-4 personer, der skiftes til at fortælle og lytte.

Med de sociale medier er meget aktivisme blevet digital. De sociale medier har givet privatpersoner verden over en stemme og en kanal til at nå bredt ud med deres budskab. Minoriteter har udnyttet deres demokratiske ret til at ytre sig, og der er opstået store bevægelser som #MeToo, Black Life Matters, Fridays for Future osv.

Der findes også mange eksempler på, at aktivister fra diktaturer har risikeret deres liv og sikkerhed ved at dele deres personlige fortællinger om undertrykkelse og menneskerettigheds-krænkende levevilkår. Her kan de sociale medier føre til opmærksomhed fra det globale samfund og kritik og pres på de regimer, der behandler befolkningen uretfærdigt.

To konkrete eksempler

Se videoen ”Aktivisme kan være mange ting”:

Dialog i plenum:

• Hvilke eksempler på aktivisme ser I i videoen? (Sager og metoder)
• Hvilke følelser skaber videoen omkring “aktivisme”? (Tænk over stemningen i lydene og billederne)
• Hvad er videoens budskab?
• Hvem er afsenderen af videoen?
• Hvem tror I, at målgruppen er?

Afsenderen af videoen, Amnesty International, er en global organisation, der kæmper for menneskerettigheder, og de aktiverer medlemmer og befolkningsgrupper verden over for at være en kritisk masse og blive hørt.

Aktivisme kan dog også være en enkelt person eller en mindre gruppe, der sætter fokus på en sag. Et eksempel er kunstnergruppen Waves, som har skabt skulpturer, der gør opmærksomme på problemerne med plasticaffald:

Dialog i plenum efter at have set videoen fra Waves:

• Hvorfor er skulpturerne aktivistiske?
• Hvordan kan skulpturerne være med til at ændre samfundet?
• Er du stødt på skulpturer eller anden kunst, der var aktivistisk? Musik, computerspil, digte, film / videoer, street art.

Aktivisme i videoer

Videoer er i sig selv et stærkt aktivistisk redskab. En video, der dokumenterer en aktivistisk handling og deles på internettet, kan i sig selv være aktivisme, da det kan være en måde at inspirere andre til handling. Derudover anvendes kampagnevideoer som aktivistiske redskaber. De vil både skabe opmærksomhed omkring en sag og opfordre til handling.

Når I kommer ind i FILM-X, skal eleverne producere en kampagnefilm, der belyser en sag, de selv synes er vigtig. Vi har samlet nogle eksempler nedenfor, som kan inspirere eleverne til at tænke i forskellige formater og sager.

Store organisationer udsender ofte velproducerede, og troværdige kampagnevideo, hvor der er styr på fakta og overbevisende argumenter.

WWF: 

Red barnet / Save The Children: 

På sociale medier fx YouTube udsender enkeltpersoner deres budskaber. Her er formen mere personlig og autentisk, men formålet er det samme som i andre kampagnevideoer.

Khalid & Salama – YouTuber-par:

Spørgsmål til Videoerne:

• Hvem er afsenderen af videoen?
• Hvilken sag kæmper afsenderen for? Og hvad er videoens budskab?
• Hvilken ændring i samfundet vil videoen skabe?
• Virker videoen troværdig (hvorfor / hvorfor ikke)?
• Hvem tror I er målgruppen?
• Hvilke følelser skaber videoen hos dig (modtageren)?
• Hvilke filmiske virkemidler bruger videoen? (dramaturgi, lyde, billeder)
• Hvad er fordele og ulemper ved at udsende videoer som organisation og som privatperson?

Filmskaberen og aktivisten Sacha Baron Cohen har iscenesat sig selv som adskillige kontroversielle personligheder, der med satire som våben udstiller menneskelige, samfundsmæssige og politiske problematikker. Se fx denne scene fra komediefilmen Diktatoren: 

• Hvad er budskabet i klippet?
• Hvilken forandring i samfundet ønsker filmen / aktivisten at skabe?
• Hvilke virkemidler bruges i filmklippet?

Inden I springer videre til næste fase, hvor I skal i gang med jeres egne videoer, kan I evt. læse denne artikel hvor Mellefolkeligt Samvirke og Greenpeace giver 10 gode råd til at komme i gang med aktivisme: https://www.altinget.dk/artikel/10-gode-raad-saadan-kommer-du-igang-med-kreativ-aktivisme-i-din-organisation

Forberedelse af egne aktivistiske kampagnevideoer

Når klassen har fået en god fælles forståelse for aktivisme og hvordan videoer kan anvendes som aktivistiske redskaber, skal eleverne i gang med at udvikle idéen til deres egen kampagnevideo.

Her skal de sammen på deres filmhold anvende elevmaterialet via hjemmesiden eller du kan printe pdf-filen i boksen til venstre.

De skal arbejde med tre elementer:

• Motivation: Finde en sag, de selv brænder for
• Strategi: Finde facts og argumenter, der kan overbevise den målgruppe, de vil ramme, samt beslutte, om videoen skal være faktuel, narrativ eller mere stemningsskabende
• Handling: Forberede videoen, vælge scenografi og evt. skrive manus / speak samt overveje hvilke virkemidler, de vil bruge i videoen

Vil I gå mere i dybden med aktivisme?

• Besøg Arbejdermuseets udstilling “AKTIVIST” og / eller brug deres undervisningsmateriale
• Se og analyser filmen 2040 om klimaaktivisme på Filmcentralen (Bemærk: UV-materiale inkl. filmene ”Greta” og ”70/30” udkommer september 2021)
• Læs artikel om “Det arabiske forår” (anbefales primært til 8.-9. klassetrin), der beskriver forløbet under det arabiske forår, og diskuterer, hvordan sociale medier har skabt nye muligheder for at sprede budskaber og mobilisere kritiske masser

Forløbet foregår dels i vores biograf, dels i FILM-X studierne. To FILM-X-undervisere er sammen med klassen under hele forløbet og giver filmholdene feedback på ideer, samarbejde, brug af virkemidler mm.

Din rolle som lærer er først og fremmest at forberede og efterbearbejde FILM-X besøget med klassen, og under forløbet hos os er der behov for, at du:

• Støtter elevernes samarbejde og fokus på den faglige vinkel, I arbejder med på skolen.
• Laver aftaler med elever, der evt. har brug for en pause undervejs i forløbet.
• Er til stede og observerer dine elever i nye roller og omgivelser.

Derudover kan du dokumentere elevernes arbejdsproces, hvilket vil være en super indgang til evalueringen hjemme på skolen.

Oplæg og velkomst

Klassen bydes klassen velkommen i vores biograf af jeres to FILM-X-undervisere. De taler med eleverne om, hvad I har forberedt hjemme. Herefter viser vi eksempler på aktivistiske videoer, som har været med til at skabe forandringer på forskellige måder.

Optagelse af billede og lyd i FILM-X

Efter oplægget får klassen en rundvisning og introduceres for mulighederne i studierne.

Herefter samarbejder eleverne i deres filmhold om at indspille og videreudvikle deres aktivist-video. Underviserne er i dialog med filmholdene undervejs og kommer med indspark til handling og virkemidler.

Foto: DFI

Foto: DFI

Klipning i FILM-X

Under klipningen er det fotografen / klipperen, der sidder ved tasterne. Resten af holdet deltager med idéer og refleksioner ift. indklip, effektlyde og musik, de vil have med i filmen.

Filmholdene kan også indspille effektlyde i lydstudiet og ekstra klip i nærbilledestudiet. Disse optagelser samles med resten af optagelserne på klippecomputeren.

Alle filmhold klipper ekstra billedklip, lyde og musik ind i deres film, og der kan desuden lægges tekster ind.

Filmpræsentation i biografen

Vi slutter forløbet af med, at holdene præsenterer deres proces og færdige film for klassen i vores biograf. Underviserne samler op på, hvordan temaet er behandlet og hvilke virkemidler, der er brugt.

Vi opfordrer til, at I på skolen følger op med en dybere refleksion over elevernes læring.

Måske har I mod på at starte en ny produktion op med det udstyr, I har adgang til på skolen, så eleverne kan opnå større fortrolighed med at anvende de multimodale udtryksformer.

For at understøtte jeres evaluering og elevernes samlede læringsproces kan I inddrage PMM (personal meaning map), hvor eleverne inden I tager til FILM-X udfylder et map om temaet, som de så bygger videre på efter forløbet. Dette kan gøres individuelt eller på hold.

Se mere om PMM på skoletjenesten.dk.

Kontakt

Har du brug for hjælp eller inspiration til forberedelsen, kan du kontakte Skoletjenesten på tlf. 3374 3669 eller sende en mail til film-x@dfi.dk.