FILM-X – Clifi: Lav film fremtidsfilm om klima elev

Hjem

Elevopgaver

Foto: Filminstituttet

Find på en handling

Inden I skal ind i FILM-X, skal I finde på en handling til jeres film. Jeres film skal foregå i fremtiden, og I skal overveje, hvordan klimaforandringerne har udviklet verden.

HVORNÅR foregår filmen?

  • Hvilket årstal?
  • Vil I springe mellem flere tider?

HVILKE problemer er der i verden pga. klimaet?

  • Dette er filmens konflikt.

HVOR foregår filmen?

  • Hvordan ser der ud?
  • Se de baggrundsfilm, der findes til jeres studie, og vælg den, der passer bedst til de klimaudfordringer, I vil beskrive.
  • Se: Studie 1, Studie 2, Studie 3 og Studie 4.

HVEM er med i filmen og HVAD gør personerne for at klare problemerne, og lykkes det for dem?

Virkemidlerne i jeres film

Virkemidlerne bruger I til vise det særlige ved den tid, jeres film foregår i. Når I producerer jeres film i studierne, får I helt sikkert mange nye idéer, og underviserne vil hjælpe jer godt på vej. Men I kan allerede hjemmefra tænke over en del af de virkemidler, I vil bruge.

Virkemidler, I vil bruge under optagelserne:

  • Replikker – evt. skriv de vigtigste replikker ind i et manus, som I tager med.
  • Kropssprog, mimik.
  • Kostumer og rekvisitter (Husk selv at tage ting med, der er vigtige for handlingen).
  • Billedbeskæring: Veksle mellem totalbilleder og nærbilleder – prøv jer frem, mens I optager.
  • Optagelser i nærbilledestudiet – nærbilleder eller skift til andre locations.

Virkemidler, I vil bruge under klipningen:

  • Indklip (se hvilke indklip der findes til jeres baggrundsfilm på hjemmesiden – vælg gerne 3-5).
  • Musik – hvilken stemning skal musikken skabe? Og skal den skifte undervejs?
  • Effektlyde – hvilke lyde er vigtige at forstærke i jeres film?
  • Tekster – er der brug for tekster, for at publikum kan forstå handlingen)