Poul Henningsen, PH, fik som officiel opgave at lave en danmarksfilm, som han begyndte at filme i 1933 med premiere i april 1935. Det var ikke den første danmarksfilm, men vel den kendteste, om ikke andet så fordi den blev omredigeret efter kraftig kritik fra pressen, Dansk Industri og andre. I 1962 nyredigerede Børge Høst en version ud fra adskillige kopier; det er den, vi kender i dag. Når man ser den, kan man undre sig over, at den vækkede ubehag med sit billede af Danmark. 

Man ser et produktivt land: Man følger landbrugsvarer fra malkning til mælk, man følger fiskeri, og der er lidt kedelige statistiske oplysninger. Men den giver et godt tidsbillede af, hvordan der så ud med hestevogne, færger, bondegårde, landeveje med vejtræer osv. Fra landbrug og fiskeri nærmer PH's bevægelige kamera sig forskellige byer, fabrikker og til slut København, der mere moderne præsenteres med dobbelteksponeringer og optagelser fra fly. Her ser vi en sekvens, hvor uniformsklædte samfundsspidser på vej til audiens i en uendelig række synes at stige ud af samme bil i en montage med ølflasker på samlebånd: et glimt af PHs venlige ironi. Lydsiden er dels PHs karakteristiske stemme, samt sang af let skingert kvindekor med PH-tekster til Bernhard Christensens jazz-inspirerede musik, en musik som faldt kritikken for brystet som værende udansk. 

”Den rekonstruerede version, Høst fremstillede i 1962, er (…) langt tættere på den censurerede end på den originale version. Den giver et sødt portræt af Danmark uden det PHske bid,” skriver Palle Bøgelund Petterson i 2009 efter sin helt nye undersøgelse af sagen om PH's Danmarksfilm. Man har fundet stills og beskrivelse af den originale film, som afviger en del fra den, vi kender (se 'Litteratur og links'). 

'I Danmark er jeg født' fra 2005 fokuserer på sproget på en meget overraskende og konkret måde. Indledningen er en fremsigelse af H.C. Andersens eventyr 'Den lille pige med svovlstikkerne', hvor hver sætning fremsiges af en ny person med personens stærke dialekt, sjællandsk, fynsk, lollandsk, vestjysk og så videre. Derpå møder vi endnu flere mennesker, 45 i alt, der på hver deres dialekt fortæller en historie, fremsiger et vers o.l.  I sidste sekvens fortæller den enkelte person en episode fra sit liv. Der er smukke landskabsoptagelser ved Dan Holmberg, mens personerne som regel er optaget frontalt i deres miljø som i en observerende dokumentarfilm. Filmen giver et meget overraskende danmarksportræt, der registrerer mange, vel efterhånden uddøende dialekter. En ung kvinde taler således om problemerne med at fastholde sit eget sprog udenfor egnen. 

Foto: 'I Danmark er jeg født' (2004) Adam Philip og Dan Holmberg / Cosmo Film

'Mit Danmark' (2006) præsenterer os for ni herboende, arabisk-fødte personer med hver deres fortælling, en antologifilm iscenesat af ni instruktører. Den er lavet som reaktion på Muhammed-karikaturkrisen, og filmen giver stemme til forskellige skæbner. De ni instruktørers vinkling er vidt forskellig, ligeså deres klipning og kameraarbejde, hvilket naturligvis skaber en levende og afvekslende oplevelse. Der er en frisør, en skuespiller, en tidligere FN-observatør i Gaza, en taxa-chauffør, Asmaa Abdol-Hamid med Erik Clausen, en invalideret break-danser, en soldat, en kvindelig spejder der snart skal giftes i Libanon, en digter (Muniam Alfaker), og en hvis erhverv ikke er oplyst. Det er således en ganske bred repræsentation. 

De taler hver især om deres liv, deres oplevelse efter år i Danmark, om integration, om drømme og uafrystelige minder, om erfaringer med racisme og andre, som ikke har oplevet racisme, om sprogets betydning – meget forskelligt, varieret og nuanceret. 

Filmisk er 'Mit Danmark' også varieret på grund af de ni instruktører; selvom hovedparten er en traditionel portrætfilm. 

Max Kestners 'Verden i Danmark' (2007) er den mest særprægede af denne række Danmarksfilm. Kestner anvender et system: Nogle mennesker præsenteres i voice over; der standses ved en af dem, hvis liv i stillfotos hurtigt passerer revy tilbage til barndommen. Derpå følger vi en person eller et par, som taler om noget, fx en der skriver en klage til et supermarked. Senere i filmen hører man butikschefen svare på klagen. Der er optagelser fra firmaer, fx gruppen bag IRMAs reklameavis, der tilrettelægger en udgivelse.  

Disse personrelaterede optagelser er oftest optaget med statisk kamera i normalperspektiv, men ofte et stykke fra, næsten som om det er med skjult kamera, og som regel med en interessant billedkomposition.

Mellem disse personrelaterede scener og sekvenser ses helikopteroptagelser, ofte lodret ovenfra, af danske landskaber, eventuelt bylandskaber, med kendt dansk musik som underlægning. 

Denne struktur bliver i længden stiv og forudsigelig, men uden den stramme struktur ville filmen nok have været for kaotisk. Og som helhed får vi et yderst levende og fragmenteret billede af Danmark, på grænsen til det absurde eller surrealistiske, med korte ophold ved enkeltpersoner, som får en lidt længere historie.

Foto: 'Verden i Danmark' (2007) Bastard Film