Om filmen
Filmen portrætterer et sammenstød mellem en frigjort norsk ungdomskultur og en streng pakistansk kultur. Det er en både opløftende og nedslående fortælling om en ung kvindes ret til at bestemme over egen fremtid, uddannelse, seksualitet og ægteskab. Den pakistanske kultur er styret af æreskodeks, frygt, social kontrol og tvangsægteskaber. Filmen er instrueret af Iram Haq og er delvist selvbiografisk. Iram Haq blev selv sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan som 14-årig. Hun har først i en moden alder forsonet sig med sin familie. Filmen har vundet New Auteurs’-prisen på den amerikanske AFI Festival, samt hele tre priser ved den franske festival Les Arcs European Film Festival.
Filmens credits
Titel: Hvad vil folk sige
Originaltitel: Hva vil folk si
Produktionsland og -år: Norge 2017
Instruktion: Iram Haq
Manuskript: Iram Haq
Længde: 106 min.
Distribution: Øst for paradis
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Medvirkende:
Nisha: Maria Mozhdah
Mirza (Nishas far): Adil Hussain
Amir: Rohit Saraf
Najma: Ekavali Khanna
Asif: Ali Arfan
Før I ser filmen
”Hvad vil folk sige” handler om en norsk-pakistansk pige, som bliver sendt tilbage til forældrenes hjemland, fordi hun har en norsk kæreste. I Pakistan møder hun en kultur, som er fuldstændig ukendt.
Det vil være en god ide at tale med eleverne om det pakistanske samfund og kultur, inden I ser filmen. Hvad ved du om Pakistan? Måske er der elever i klassen med pakistansk baggrund, der kan fortælle om deres oplevelse af forskellene på Danmark og Pakistan.
Man kan øge elevernes oplevelse af og indlevelse i filmen ved at tale om emner som kvinders ret og vilkår, fx tvangsægteskaber i forskellige kulturer. Hvad er tvangsægteskaber? I hvilke kulturer finder vi tvangsægteskaber? Hvilken betydning har tvangsægteskaber i samfundene?
Filmen er delvist selvbiografisk. Instruktøren Iram Haq fortæller i flere interviews om sin egen oplevelse med social kontrol. Hun understreger, at det er vigtigt, at samfundet ikke er bange for at diskutere skam og ære. Der er flere links til interviews med instruktøren under links og litteratur.
I kan også vælge at indlede med at se kortfilmen ”Skyklapjenta” (”Pigen med skyklapperne”) af Iram Haq. Den varer 10 minutter og handler om kultursammenstød. Iram Haq spiller selv hovedrollen. Se ”Skyklapjenta” på Vimeo
Handlingsreferat
16-årige Nisha lever et dobbeltliv i Norge. Hjemme hos familien er hun en velopdragen pakistansk datter, men ude blandt vennerne er hun en ung norsk pige, som ryger cigaretter og drikker alkohol. Nisha sniger sig ud ad vinduet for at feste med vennerne og være sammen med Daniel, som hun er lidt forelsket i. Efter en fest følger Daniel med Nisha ind gennem vinduet til hendes værelse, hvor de flirter lidt. Pludselig ringer Daniels mobil højt og vækker hele familien. Nishas far griber Nisha og Daniel på fersk gerning, og hendes to parallelle verdener kolliderer brutalt.
Nisha bliver smidt ud af familiens lejlighed, og den sociale organisation Barnets Rettigheder forsøger at mægle mellem Nisha og hendes familie.
For at statuere et eksempel sender Nishas forældre hende på genopdragelsesrejse hos slægtninge i Pakistan. Her, i et land Nisha aldrig har kendt, lærer hun at tilpasse sig sine forældres kultur. Nisha sover med sine kusiner, bærer tørklæde, går i pigeskole, gør rent, laver mad og køber ind i basaren skarpt overvåget af sin faster. Under et besøg i basaren lykkes det Nisha at sende en besked til sin nære veninde i Norge over Facebook på en internetcafe.
Nishas fætter Amir er sød og forstående, og de to unge forelsker sig i hinanden. En aften sniger de sig ud af huset og kysser hinanden i en gyde. Endnu engang bliver Nisha taget på fersk gerning - denne gang af det pakistanske politi. De ydmyger de unge ved at tvinge dem til blotte sig, mens politiet tager billeder af dem. Politiet bruger billederne til at presse penge ud af familien. Nisha bliver hentet til Norge af sin far. På hjemvejen forsøger faren at tvinge Nisha til selvmord. Skammen er for stor for familien. Men Nisha giver ikke efter.
Tilbage i Norge lever Nisha samme liv som i Pakistan. Familien lader hende bo på samme værelse som lillesøsteren. Faren vogter konstant over Nisha og følger hende til og fra skole. Men da familien arrangerer et ægteskab, som skal redde deres tabte ære, flygter Nisha endnu en gang fra hjemmet og ud i den sneklædte vinternat. Fra vinduet ser faren flugten, men denne gang griber han ikke ind.
Fælles mål
I faget dansk kan filmen bruges som et af de tre hovedværker, der skal opgives til prøven i mundtlig dansk.
Det er nærliggende at fokusere på symbolik, karakterudvikling og præmisarbejde.
Dansk efter 9. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
- Eleven har viden om genre, filmsprog, symbolik, instruktør og værk (vidensmål).
- Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, filmsprog, indhold og virkelighed (vidensmål).
- Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen (færdighedsmål).
- Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål).
- Eleven kan sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål).
- Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en film, og eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af analysen (færdighedsmål).
I samfundsfag kan filmen give indblik i andre kulturer og religioner, og den kan give anledning til diskussion om børn og unges vilkår og ret til selv at bestemme over eget liv.
Samfundsfag efter 9. klasse
Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
- Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse (færdighedsmål).
- Eleven har viden om kultur og kulturbegreber (vidensmål).
- Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og gruppe (færdighedsmål).
Fag og temaer
Samfundsfag
Social kontrol
Filmen sætter fokus på fænomenet social kontrol. Social kontrol findes i alle samfund på tværs af etnicitet, kultur, religion og social status. Social kontrol er adfærdsregulering, der sikrer, at bestemte normer opretholdes og ikke brydes. Familien kan fx stille krav til livsstil, fritidsaktiviteter og sociale relationer. I æresrelaterede konflikter finder man ofte en række handlinger, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser en persons livsudfoldelser af hensyn til familiens ære. Det drejer sig fx om valg af ægtefælle, trusler, overvågning og vold. Hvis den sociale kontrol indbefatter voldsomme sanktioner, der væsentligt begrænser børn og unges adfærd og rettigheder, er der tale om en overskridelse af FN's Børnekonvention, og de rettigheder børn og unge har i Norge og i Danmark.
FN’s Børnekonvention
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (populært kaldet Børnekonventionen) er en konvention udarbejdet af FN. Den handler om beskyttelse af børn og deres rettigheder, og den blev vedtaget den 20. november 1989 på FN's generalforsamling. Traktaten definerer en række grundlæggende rettigheder, der gælder for ethvert barn. Alle børn skal betragtes som ligeværdige og gives lige muligheder og rettigheder. Ingen børn må udsættes for forskelsbehandling på grund af fx race, køn, hudfarve eller religion. Find også link til konventionen i afsnittet Links og litteratur.
Da Mirza overdænger Daniel med slag, griber de sociale myndigheder ind. Organisationen Barnets Rettigheder mægler i konflikten mellem Nisha og hendes familie. De kender risikoen for, at Nisha bliver sendt på genopdragelsesrejse, og de har sandsynligvis varskoet den nærmeste lufthavn for at forhindre Nisha i at blive sendt til Pakistan. Af samme grund planlægger faren en flugt, som sender dem med skib til en fjerntliggende lufthavn.
Hvis man som etnisk ung i Danmark er udsat for social kontrol, frygter tvangsægteskab eller at blive sendt på genopdragelsesrejse til et andet land, kan man kontakte foreningen Etnisk Ung, som drives med støtte fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Foreningen yder rådgivning og sparring til både unge og fagfolk. Foreningen har årligt ca. 1300 anonyme henvendelser på deres hotline-telefon og ca. 180 henvendelser til deres anonyme brevkasse. Alle henvendelser drejer sig om æresrelaterede konflikter og social kontrol. Foreningen kan også hjælpe med mægling i en konflikt. Det vides ikke, hvor mange etniske børn og unge, der bliver sendt på genopdragelsesrejse fra Danmark. På foreningens hjemmeside kan I finde et bredt udvalg af materialer og film. I kan bl.a. læse nogle typiske spørgsmål og svar i den anonyme brevkasse. I kan læse om Yasmin, der som 14-årige blev sendt til Iran, hvor hun mod sin vilje tilbragte to år hos familie. I kan også lytte til en podcast, hvor Essa Muhammed fortæller sin historie om at blive efterladt af sin far som 11-årig i et land, hvor han ikke engang kendte sproget.
Dansk
Karakterernes udvikling og filmens præmis
Nisha er filmens hovedperson. Hun er også filmens protagonist. Hun gennemgår en markant udvikling i løbet af filmen. Nisha vil have sin frihed, men hun ønsker samtidig familiens anerkendelse og kærlighed. Nisha bryder reglerne flere gange: Hun kravler ud ad vinduet. Hun bruger penge, hun har fået af sin far til uddannelse, på vennerne. Hun rækker tunge af en mand på basaren, og hun bryder gennem gitteret med Amir. Men hun har ikke sex før ægteskab. ”Jeg har jo ikke gjort noget galt,” gentager hun flere gange, men det er uden betydning. Skammen er afgørende, for ”Hvad vil folk sige? ”. Frihed og anerkendelse vil aldrig gå hånd i hånd, så Nisha må vælge side. Nisha vælger friheden.
Mirza (Nishas far) er filmens antagonist. Hans projekt er at forhindre Nishas frihed og hendes integration i den vestlige kultur. Men Mirza er ikke en entydig skurk. Han er også en kærlig far, som ønsker familien det bedste. Mirza kan også lide tilværelsens lethed. Han kan lide at danse, men han bliver skarpt irettesat af sin hustru, der bekymret spørger: ”Hvad vil folk sige?”. De pakistanske kvinder er strenge. ”Jeg ville ønske, du havde været dødfødt”, siger moren til Nisha, da bryllupsinvitationerne udebliver, og det pakistanske samfund vender familien ryggen. Nishas syndefald er blevet hele familiens syndefald.
Mirza ser kun to muligheder for genoprejsning: Nisha kan dø, eller hun kan blive gift ind i en betydelig pakistansk familie. Men han er samtidig stolt over, at Nisha klarer sig godt i skolen og ønsker, at hun skal uddanne sig. Under et skype-møde med den kommende svigersøn Adnan spørger faren til Nishas muligheder for at uddanne sig og arbejde i Canada. Adnans tante affejer farens anmodning og erklærer, at Nisha selvfølgelig skal gå hjemme og passe hus og børn, hvilket Nishas mor bifalder. Man kan tydeligt se på faren, at han ikke bryder sig om det. Efterhånden som scenen skrider frem fokuserer kameraet i lange, nære indstillinger på henholdsvis farens og Nishas triste ansigter. Da Nisha bagefter ligger i sin seng og græder stille, åbner faren døren og kigger eftertænksomt på hende. Da hun efterfølgende flygter fra familien, ser både lillesøsteren og faren på i det skjulte og griber ikke ind. Heri ligger en stiltigende accept og forståelse for, at Nisha ikke kan leve det liv, hendes egen familie vil byde hende.
Filmfaglige vinkler
Parallelle verdener uden magiske passager
I filmens anslag bliver der krydsklippet mellem Nisha og hendes far Mirza. Nisha haster hjem fra samvær med vennerne og kravler ind gennem vinduet, og Mirza slukker lys, trækker gardinerne for og ser til sine børn. Scenen indfanger tematisk det dobbeltliv, Nisha fører i Oslo. På den ene side er hun ung med de andre unge, på den anden side byder hendes pakistanske kultur, at hun efterlever visse moralske værdier. Denne gang når Nisha sin seng, inden faren kigger til hende. Scenens hastige klipning og underlægningsmusikken varsler dog, at netop dette dobbeltliv vil blive udfordret.
Værelsets vindue er bogstavelig talt passagen til livet udenfor. Det er bestemt ikke første gang, Nisha tager turen gennem vinduet. Herigennem sniger Daniel sig også til det besøg, som får fatale konsekvenser. Og det er gennem vinduet, at Nisha flygter i filmens slutning, hvor hun trodser familiens plan om ægteskab og vælger sit eget liv. Gennem stuens vindue ser faren til slut Nisha flygte uden at gribe ind. Et kort men insisterende øjeblik ser faren direkte i kameraet i filmens allersidste indstilling og bryder den magiske ”fjerde væg”. Han henvender sig til publikum med et sørgmodigt, tårevædet blik, og vi bliver delagtiggjort i hans negligering eller accept. Passagen mellem de to verdener er på ingen måde magisk. Vinduet sidder faretruende højt oppe, og der er bogstaveligt og i overført forstand risiko for at falde. Nisha falder moralsk i familiens øjne, da hun lader Daniel kravle gennem vinduet. Familien har tabt ære. Gardinerne må trækkes for. Nishas syndefald kan kun afbødes ved, at hun ofrer sig selv ved en klippekant i Pakistan eller bliver gift ind i en god familie, hvor sønnen er læge.
Filmen bruger lys, location, kostumer og rekvisitter til at tegne modsætningen mellem frihed og fængsel. I Oslo kan Misha lade håret flagre eller dække det bag en cool hættetrøje og kasket og gå klædt som andre unge. I hjemmet må hun gå i tøj, der skjuler kroppen - og i Pakistan også med tørklæder, der skjuler håret.
Livet og fristelser lokker på den anden side af vinduesrammen – og også på den anden side af gitteret, som skærmer familiens hus i Pakistan. Fra taget ser Nisha kvarterets drenge flyve med drager. Men dragen falder prompte til jorden, da Nisha selv forsøger. Fætter Amir og Nisha sniger sig en aften uden for gitteret for at kysse, men også de bliver pågrebet og spottet. Nisha bliver bortvist endnu engang. Filmen understreger, at der ikke findes magiske passager mellem de to kulturer. Nisha må vælge, hvilken side hun vil høre til.
Links og litteratur
Kortfilm med beslægtet emne af instruktør Iram Haq:
”Skyklappjenta” (”Pigen med skyklapperne”) er en norskproduceret kortfilm fra 2013 af Iram Haq. Det er en veloplagt symbolsk fortælling om kultursammenstød, baseret på eventyret om Rødhætte. Filmen varer 10 minutter og kan ses gratis på Vimeo:
Interviews med filmens instruktør Iram Haq:
Læs om tematikken bag filmen:
Læs mere om baggrunden for filmen i et Interview med instruktøren:
I kan også se et interview med instruktøren på norsk tv:
FN's Konvention om Barnets Rettigheder
Børnekonventionen (populært kaldet) er en konvention udarbejdet af FN. Den handler om beskyttelse af børn og deres rettigheder, og den blev vedtaget den 20. november 1989 på FN's generalforsamling. Traktaten definerer en række grundlæggende rettigheder, der gælder for et hvert barn:
Rådgivning og sparring til etnisk unge
’Etnisk ung’ drives med støtte fra Udlændinge- og integrationsministeriet. Foreningen tilbyder rådgivning og sparring til unge, som er udsat for social kontrol og møder trusler om fx genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber. Foreningens hjemmeside henvender sig også til fagfolk (bl.a. lærere og pædagoger) med tilbud om viden og sparring. På siden findes flere film, historier og interviews med unge.
Beretning på ’Etnisk Ung’: ”Jeg tænkte bare på at overleve”
Yasmin er 20 år og opholder sig på et krisecenter. Som 14-årig blev hun taget ud af skolen og sendt til Iran, hvor hun tilbragte to år mod sin vilje. Det har sat sig dybe spor og ødelagt hendes forhold til sine forældre. Læs Yasmins historie fortalt af Kristine Rømer her:
Beretning på ’Etnisk Ung’: ”Efterladt i Somalia ”
Essa Muhammed er født og opvokset i Århus som yngste søn af somaliske forældre. Essa anede ikke uråd, da han som 11-årige tog med sin far på sommerferie. De landede i ørkenbyen Hargeisa i det nordlige Somalia, og samme dag efterlod Essas far ham hos sin somaliske mormor. I 3 ½ år opholdt Essa sig i Somalia og i nabolandet Etiopien, før det endelig lykkedes ham at overbevise myndighederne om, at han skulle sendes tilbage til Danmark.