En fortæller i en blå grotte introducerer filmen for tilskueren. Han siger, at der findes flere historier om Kirikou end dem, som blev fortalt i ”Kirikou og Troldkvinden”. Nu skal vi høre mere om Kirikou.

Kirikou er en lille dreng, som bor i en landsby sammen med sin mor. Da vi møder ham, har han netop skaffet vand til landsbyen. Han har været tæt på at drukne, men han overlever, og alle er glade. Troldkvinden Karaba er til gengæld rasende over, at vandet er kommet igen, og at Kirikou stadig lever.

Landsbyboerne graver vandingskanaler og tilplanter et stykke jord – det er deres køkkenhave. Men en morgen er haven raseret. Landsbyboerne tror, det er Troldkvinden og hendes feticher, der står bag. De redder og omplanter, hvad de kan, og bygger et hegn for at beskytte køkkenhaven. Om natten dukker en sort hyæne op. Hegnet er for spinkelt til at holde den ude. Men Kirikou lokker hyænen væk fra landsbyen. Han gemmer sig i et træ og får en flok bier til at overfalde hyænen, så den stikker af. Da Kirikou kommer tilbage til landsbyen, finder han et såret jordegern i køkkenhaven – det var årsagen til, at hyænen raserede haven.

Fortælleren i det blå bjerg beretter, at Kirikou snart vil komme til at stå overfor et nyt dyr. Han indleder næste fortælling: Køkkenhaven er ubrugelig, og landsbyboerne har ikke noget mad.

Kirikou opdager, at de kan bruge den lerede jord til at lave krukker og lertøj, som de kan sælge på markedet. Kirikou laver nogle meget små ting, og bliver drillet af de andre børn. De pakker lertøjet ind og går mod byen. På vejen finder de en bøffel. Alle mener, at det er et lykketræf, undtagen Kirikou, der tror, det er en fælde, som Troldkvinden Karaba står bag. Han insisterer på at bære sit lertøj selv, mens de andre laster deres i bøflens kurve. Lige udenfor byporten stikker bøflen af fra dem, og lertøjet bliver knust. Nu er der kun Kirikous lertøj tilbage – men det sælger til gengæld så godt, at landsbyboerne kan drage hjem fra markedet med en masse mad. Troldkvinden, der ganske rigtigt havde sendt bøflen, er rasende over, at hendes plan slog fejl. 

Fortælleren i det blå bjerg beretter, at Kirikou med hjælp fra verdens højeste dyr vil komme ud på en smuk rejse.

Kirikou finder nogle mærkelige fodspor i landsbyen – det ligner en fugl med tre ben. Trods advarsler om de farlige feticher følger han sporet og kommer langt udenfor landsbyen. Troldkvinden har lagt en fælde – pludselig er Kirikou omringet af feticher. Han klatrer op i et træ. Han bliver tørstig og sulten. Feticherne venter for foden af træet. En giraf kommer og spiser af træet, og Kirikou klatrer op på dens hoved. Feticherne følger efter giraffen og Kirikou. Det bliver storm, og feticherne blæser væk – men de kommer tilbage igen. Da det bliver aften, hopper Kirikou ned i en flod og svømmer over til den modsatte bred. Troldkvinden beordrer feticherne til at følge efter, men de flyder bort med strømmen. De vender tomhændet tilbage til Troldkvinden, som er rasende. Kirikou vender glad hjem til landsbyen.

Fortælleren i det blå bjerg beretter, at en frygtelig prøvelse venter Kirikou.

Landsbyboerne har brygget øl. Alle kvinderne smager på det – men kort efter bliver de meget syge. For at undgå at flere bliver forgiftet, vælter Kirikou krukken med øl og finder en giftig blomst på bunden af krukken. Hans mor og nabokvinden siger, at den eneste modgift, der findes, er nogle gule blomster, som kun vokser ét sted – i Troldkvinden Karabas land, tæt ved hendes hytte. Intet menneske kan trænge ind i Karabas land. Dér kan kun feticher komme ind. Kirikou foreslår at forklæde sig som fetich, og de andre børn i landsbyen hjælper ham. De gemmer sig bag en hytte, så fetichen på taget af Troldkvindens hytte ikke kan se dem. Børnene bærer Kirikou forklædt som fetich ud af byen, indhyllet i et klæde. Da de når til Karabas land, drager Kirikou alene videre ad Flammevejen op mod Karabas hytte. Han finder de gule blomster og plukker dem. Fetichen på taget fatter mistanke, og da Kirikou går op og ser Troldkvinden i øjnene, gennemskuer hun forklædningen. Kirikou stikker af med feticherne i hælene. Hjemme i landsbyen snyder han feticherne, så de drager tilbage til Troldkvinden med den tomme forklædning. Hun bliver rasende. Kirikou giver landsbyens kvinder de helbredende blomster, og alle bliver atter raske.

Fortælleren i det blå bjerg afslutter med at sige, at han håber, historierne har været gode, og at tilskueren vil glæde sig over dem længe endnu.

Eventyr og fabler

”Kirikou og de vilde dyr” er en film, som består af fire små eventyr eller fabler. Det er oplagt at tale med eleverne om, hvad et eventyr og en fabel er, og bruge en eller flere af historierne fra filmen som eksempler på, hvad der kendetegner de to genrer. Inddrag evt. også nogle af Æsops dyrefabler.

• Indled arbejdet med filmen med at tale sammen i klassen. Genfortæl filmen og få styr på handling og persongalleri. Skriv navne op på tavlen, og giv de fire historier hver deres titel.
• Tal om de fire forskellige historier. Hvad handler de om? På hvilke punkter ligner de hinanden, og på hvilke punkter adskiller de sig fra hinanden? Er de alle eventyr og fabler? Hvorfor?
• Tal med eleverne om, hvilken af de fire historier, de bedst kunne lide - og hvorfor. Var der nogle af historierne, de ikke brød sig om? Hvorfor?
• Hvad synes eleverne om filmen som helhed? Var den god eller dårlig? Hvorfor? Hvad var sjovest i filmen?
• Var der noget eller nogen, eleverne gerne ville have set mere til? Det kunne f.eks. være det lille jordegern, som Kirikou redder fra den sorte hyæne. Eller måske kunne nogle af eleverne godt tænke sig, at Troldkvinden havde haft nogle mere farlige håndlangere end feticherne. Lad eleverne selv digte en femte historie, som de godt kunne tænke sig, havde været med i filmen. Alt efter klassetrin kan de skrive, tegne eller fortælle historien mundtligt.

Lad eleverne skrive en kort ’anmeldelse’ eller formulere den mundtligt. De skal svare på mindst fem af følgende spørgsmål:

• Hvem er filmens hovedperson?
• Hvad sker der for filmens hovedperson?
• Hvor foregår filmen?
• Fortæl om en sjov scene.
• Fortæl om en mærkelig scene.
• Fortæl om kedelig eller dårlig scene.
• Hvem var gode og hvem var onde?
• Hvilken person var sjovest?
• Hvilken person kunne du bedst lide?
• Var filmen flot eller dårligt tegnet?
• Minder filmen eller en af personerne om noget andet, du har set eller læst?
• Hvilken af de fire historier kunne du bedst lide, og hvorfor?

Samtale om tegnefilm

”Kirikou og de vilde dyr” er en tegnefilm – det, man også kalder en animationsfilm. I dag er de fleste animationsfilm lavet på computer, men ”Kirikou og de vilde dyr” adskiller sig fra mængden ved at være lavet på ’gammeldags facon’. Filmen er tegnet i hånden, og en stab på ca. 200 tegnere fra flere lande har været med til at lave filmen.

• Tal med eleverne om, hvordan filmen ser ud. Hvordan er farverne og stemningen? Hvordan er personerne og dyrene tegnet – er de virkelighedstro? Er der dybde i billederne eller virker de flade? Hvorfor?
• Lad eleverne tegne et landskab, der ser fladt ud, og et landskab, hvor tilskueren får en fornemmelse af dybde i billedet. Tal om, hvordan linjer kan skabe en illusion af dybde.
• Sammenlign ”Kirikou og de vilde dyr” med en anden animationsfilm, som ser udpræget anderledes ud – f.eks. en af de små Ernst-film af Alice de Champfleury, eller en 3-D computeranimeret film som f.eks. den amerikanske ”Cars” eller den dansk producerede ”Den grimme ælling og mig”. Sæt ord på forskellen i det visuelle udtryk – streg, bevægelse, tekstur, farver osv.
• Tal med eleverne om, hvilke animationsfilm de godt kan lide at se, og hvad det er ved de film, som gør dem gode. Hvad er bedst og sjovest at se - animationsfilm eller film med ’rigtige mennesker’? Hvorfor?

Lav jeres egen tegnefilm

Mulighederne for at lave jeres egen tegnefilm afhænger naturligvis af hvor lang tid, I har til rådighed, og hvordan de økonomiske rammer er. Men tid og økonomi behøver ikke begrænse jer! Her er nogle forslag til, hvordan I kan arbejde med at lave tegnefilm - både hjemme på skolen og i Filmhuset eller Animationshuset:

• I undervisningsmaterialet ”Animation i skolen”, som findes her på Filmcentralen, kan I få ideer til, hvordan I selv kan arbejde med animationsfilm på skolen. Materialet beskriver både helt kortvarige og enkle projekter – f.eks. at lave en flipbog – samt lidt længerevarende projekter, der inkluderer storyboard og optagelse af en lille film.
• I kan tage på endags-udflugt til FILM-X i Filmhuset i København, hvor I får instruktion og et filmstudie stillet til rådighed. Det er nødvendigt at booke plads på forhånd. Læs mere om FILM-X på www.film-x.dk
• En anden mulighed er at besøge Animationshuset i København, hvor eleverne kan deltage i værksteder og undervisningsforløb af forskellig længde – fra to timer til flere dage. Animationshuset har også tilbud til skoler udenfor Københavnsområdet. Læs mere på www.animationshuset.dk/

Samtale om filmens personer

Tal om filmens hovedperson, Kirikou.

• Hvem er Kirikou? Hvordan ser han ud? Hvordan er han – f.eks. en klog dengse eller en helt? Kan I godt lide Kirikou? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Kirikou kan nogle underlige ting. Hvad er det, han kan? Hvorfor har han særlige evner? Hvorfor er han så lille?
• Hvad synes de andre i landsbyen om, at Kirikou er anderledes? Ændrer de mening om Kirikou i løbet af filmen?

Tal om de andre personer i landsbyen og beskriv nogle af de centrale personer.

• Hvordan er den tykke nabokone? Hvordan opfører hun sig overfor Kirikou? Lærer hun noget i løbet af filmen?
• Hvordan er den gamle mand? Lærer han noget i løbet af filmen?
• Hvordan er de andre børn? Læg mærke til, om nogen af dem minder om deres mødre.
• Hvorfor er landsbyboerne mere eller mindre nøgne?
• Hvorfor er der mange flere kvinder end mænd i landsbyen?
• Hvor kom den sorte hyæne fra? Findes der sorte hyæner i virkeligheden?

Tal om troldkvinden Karaba.

• Hvem er Karaba? Hvordan ser hun ud? Hvordan opfører hun sig? Er hun ond eller god? Hvorfor?
• Beskriv det sted, hvor hun bor. Hvordan ser der ud, og hvem er hendes hjælpere?
• Hvorfor vil hun fange Kirikou?
• Til sidst i filmen bliver Kirikou spurgt om, hvorfor han gik op til Karaba og så på hende, og han svarer ’Fordi hun er dejlig’. Hvorfor siger han det?

I den historie, hvor landsbyboerne laver lertøj, ser vi Kirikou og hans mor sidde ved bålet om natten. De har følgende samtale:

Kirikou: Mor, kan troldkvinden Karaba godt lide at være ond mod andre?
Mor: Det tror jeg ikke, Kirikou.
Kirikou: Hvorfor er hun det så?
Mor: Måske har hun aldrig rigtig prøvet at være god – eller også ved hun ikke hvordan.
Kirikou: Hvorfor skal hun så holde øje med mig hele tiden?
Mor: Fordi du ikke vil lade dig underkue, og fordi du stiller spørgsmål, lige indtil du får de rigtige svar. Jeg er stolt af dig.

• Tal om det, moren og Kirikou siger til hinanden. Hvorfor tror I, Karaba er ond? Hvorfor tror I, hun er efter Kirikou? Hvorfor lykkes det hende aldrig at få ram på ham?
• Har filmen en morale eller et budskab – eller måske flere? I så fald hvad?
• Tal med eleverne, om de kender andre historier, som minder om en af historierne i ”Kirikou og de vilde dyr” – eller andre historier, som har samme morale som filmen.

Tegn og digt

Der er mange muligheder for at arbejde videre med filmens personer – såvel mennesker som dyr og feticher – i forskellige fag og med forskellige materialer. Her er nogle ideer:

• Tegn og klip jeres eget ’computerspil’.
  Tegn landsbyen set ovenfra. Tegn også Karabas hytte ovenfra og landskabet omkring landsbyen og i Karabas land; der kan f.eks. også være en flod, feticherne ikke kan komme over, og en køkkenhave landsbyboerne skal forsvare. Vælg nogle af personerne fra filmen (mennesker, dyr og feticher) og tegn dem. Nu skal eleverne sammen beslutte: Hvordan skal reglerne være? Hvem er de gode, og hvilke våben og evner har de? Hvem er modstanderne, og hvilke våben og evner har de? Tegn forhindringer, fælder og steder, hvor man får point, og hvor landsbyboerne har ’helle’ og ikke kan ses af fetichen på Karabas tag. Hvad skal missionen gå ud på? F.eks. kan man samle ler, som man kan tjene penge på; man kan bygge hytter, så man kan få flere landsbyboere; og man kan samle grøntsager, som man giver til landsbyboerne, så de arbejder hurtigere og bliver bedre til at slås mod de onde.
• Lav et lille dukketeaterstykke.
  Hver elev skal vælge en figur fra filmen og tegne den, klippe den ud i pap, filt eller andet. Sæt figuren på en blomsterpind. Del klassen op i mindre grupper. Hver gruppe skal digte en lille historie, et teaterstykke, med deres figurer. Teaterstykket skal vare højst 5 minutter, og der skal være en start (hvor personerne bliver introduceret), en midte (hvor der sker noget f.eks. dramatisk eller sjovt) og en slutning (med en morale eller en pointe). Til slut opfører eleverne stykket for klassen.
• Digt en historie om Kirikou.
  Lad eleverne digte deres eget lille eventyr om Kirikou. De kan enten skrive historien eller lave en tegning og fortælle deres historie ud fra tegningen.

”Kirikou og de vilde dyr” handler om at besidde nogle af de klassiske heltedyder som mod, styrke og visdom. Men filmen handler også om, at det kan være meget vigtigt at hjælpe andre – og selv tage imod eller spørge om hjælp.

• Der er flere gange, hvor Kirikou bliver hjulpet af andre, såvel mennesker som dyr. Nævn nogle eksempler.
• Andre gange hjælper han sig selv. Nævn nogle eksempler. Hvilke egenskaber viser han, når han hjælper sig selv? (F.eks. list, mod og styrke).
• Atter andre gange er det Kirikou, som hjælper andre. Nævn nogle eksempler.

I den sidste af de fire historier bliver mødrene i landsbyen forgiftet, og Kirikou klæder sig ud som fetich for at hente helbredende blomster. De andre børn hjælper ham og bærer ham ud af byen, skjult i et klæde. Da de når til Karabas land, gemmer de sig bag en busk ved en vej med røde træer. Herfra skal Kirikou drage videre alene. Inden han går, siger han til de andre børn: ’Farvel kære venner, hvis bare vi står sammen, kan vi klare hvad som helst.’

• Diskuter citatet. Hvad betyder det, Kirikou siger? Er eleverne enige? Find eksempler fra elevernes egen hverdag på, at man kan klare mere, når man står sammen, end når man er alene.
• Tal med eleverne om at tage imod hjælp og at hjælpe andre. Nogle gange kan det være svært at bede om hjælp. Hvorfor? Er det vigtigt at hjælpe andre? Lad eleverne komme med eksempler fra hverdagen, hvor de hjælper andre – eller hvor de selv må have hjælp.

Feticherne

Kirikou og landsbyboerne har en mægtig modstander, Troldkvinden Karaba. Hun bliver hjulpet af en flok håndlangere, feticherne. Selvom de hverken er særlig kloge eller særlig adrætte, er landsbyboerne bange for dem.

Ordet ’fetich’ kommer fra det latinske factitius, som betyder kunstig. I Gyldendals Fremmedordbog kan man læse denne definition af ordet fetich: ”hos primitive folk genstand som tillægges overnaturlige kræfter og dyrkes; ting der vises (overdreven) ærefrygt.”

• Tal om feticherne. Hvad er de for nogen? Hvad er de lavet af? Hvor kommer de fra? Virker de farlige? Hvorfor/hvorfor ikke? Virker de komiske? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Tal med eleverne om, hvad ordet fetich betyder. Find sammen frem til andre eksempler på feticher, amuletter, lykkebringende ting som en harefod, en hestesko m.m.
• Feticherne er både hjælpere og modstandere for nogen i filmen – hvem hjælper de, og hvem er de imod? Er de effektive hjælpere og modstandere? Hvorfor er landsbyboerne bange for feticherne?
• En af feticherne har en særlig fremtrædende position i filmen: den sidder på Troldkvindens tag. Hvad laver den her? Er den god til at gøre det, der er dens opgave?
• Digt fetichernes forhistorie. Hvem har lavet dem og hvorfor? Hvordan er de kommet under Troldkvinden Karabas magt, og hvorfor adlyder de hende?
• Hvordan skulle en fetich se ud, bevæge sig og lyde, hvis den skulle være rigtig farlig eller uhyggelig?
• Lav jeres egne feticher. Tegn eller mal dem på papir, eller byg dem med papmaché, mælkekartoner, æggebakker, paprør eller andre materialer.

Fetich-tagfat

Varier undervisningen med at tage en hurtig omgang fangeleg.

• Leg Fetich-tagfat ud fra Mariehønetagfat-princippet: To eller tre personer er feticher, som skal fange resten af klassen, der er landsbyboere. Når en landsbyboer bliver taget, lægger han/hun sig ned på ryggen og spræller med arme og ben. Når en anden landsbyboer rører ved den liggende, er han/hun befriet, og må atter rejse sig og løbe rundt. Feticherne har vundet, når alle landsbyboerne ligger ned og spræller.
• Leg Feticherne efter landsbyboerne, hvor I opfinder forskellige slags gangarter til dem, der er feticher, og til dem, der er landsbyboere.

Afrika

”Kirikou og de vilde dyr” foregår i Afrika, og vi ser flere kendte lokaliteter i filmen. Da Kirikou rider på giraffen, kommer han f.eks. forbi Afrikas højeste bjerg, Mount Kilimanjaro, og et vandfald, som godt kunne ligne Victoriafaldene.

• Tal med eleverne om, hvor i verden de mener, filmen foregår, og hvordan man kan se det.
• Lad eleverne sætte ord på miljøet i filmen: det ser varmt ud, solen skinner, og nogle steder er jorden så tør, at den har slået revner; der er savanne og klippefyldte landskaber; husenes tag er af strå, der er hverken asfalterede veje eller biler i den store by, hvor landsbyboerne sælger krukker osv.
• Tal om hvordan miljøet i filmen adskiller sig fra det miljø, eleverne selv færdes i.

Mount Kilimanjaro er med sine 5895 meter det højeste bjerg i Afrika. Det ligger i Tanzania. Bjerget er en gigantisk, gammel vulkan, som ikke længere er aktiv. Navnet Kilimanjaro kommer fra swahili, ”Kilima Njaro”, som betyder ”det skinnende bjerg”. Mount Kilimanjaro er et meget populært mål for trekkere og bjergbestigere; det blev første gang besteget i 1889. Bjerget er fredet og omgivet af Kilimanjaro National Park. Kilimanjaro er i øvrigt med i en anden kendt tegnefilm, nemlig Disneys ”Løvernes Konge”.
Læs mere om Kilimanjaro, f.eks. på det engelsksprogede netleksikon Wkikpedia:

http://en.wikipedia.org/wiki/Kilimanjaro

• Tal med eleverne om Kilimanjaro og find bjerget på et kort. Diskuter, hvordan der kan være sne på bjerget, når det ligger i et så varmt land som Tanzania. Lad eleverne prøve at nævne andre store bjerge, hvor de ligger m.m.

Victoriafaldene, eller på engelsk Victoria Falls, er Afrikas største vandfald. Det ligger i Zambezi-floden mellem Zambia og Zimbabwe. Vandfaldets lokale navn er Mosi-oa- Tunya, hvilket betyder ’røg som buldrer’. Victoriafaldene er 1,7 km i bredden og 128 meter på det højeste sted. Det var den kendte skotske opdagelsesrejsende David Livingstone, der i 1855 døbte vandfaldet Victoria Falls efter den engelske dronning. Der kommer hvert år mange turister og beundrer det imponerende vandfald, som i dag er fredet og ligger i en nationalpark.
Læs mere om Victoriafaldene og David Livingstone, f.eks. på det engelsksprogede netleksikon Wkikpedia:

http://en.wikipedia.org/wiki/Mosi-oa-Tunya

http://en.wikipedia.org/wiki/David_Livingstone

• Tal med eleverne om Victoriafaldene og find vandfaldet på et kort. Tal med eleverne, om de kender til andre store vandfald, og hvor de ligger m.m.
• Tal med eleverne om David Livingstone og opdagelsesrejsende i almindelighed. Hvad er en opdagelsesrejsende? Findes der opdagelsesrejsende i dag? Hvor rejser de hen?

De vilde dyr

Vi ser forskellige afrikanske dyr i ”Kirikou og de vilde dyr”, f.eks. en hyæne, en giraf, en bøffel, et jordegern, zebraer, en løve og en stor sommerfugl.

• Tal sammen om, hvilke dyr vi ser i filmen. Skriv dem på tavlen. Nævn herefter alle de afrikanske dyr, I kan komme i tanker om, og skriv også dem på tavlen.
• Eleverne skal nu – enkeltvis eller i små grupper – vælge et dyr. Eleverne/grupperne skal alle vælge forskellige dyr. De yngste elever kan lave en tegning af dyret og hvor det lever (savanne, regnskov ell. lign.) og hvad det spiser. De lidt større kan udarbejde en lille plakat eller planche med billede og tekst om deres dyr, herunder en beskrivelse af dets levevis, miljø, hvad det spiser, om det er et almindeligt eller udryddelsestruet dyr etc. Støt evt. eleverne i at finde oplysninger på internettet eller biblioteket. Afslut med at lave en lille udstilling med elevernes billeder og/eller plancher i klassen.