11-årige Allan bor i en mindre by i Sønderjylland i starten af 1970’erne sammen med sine forældre og storesøster Sanne. Storebror Asger er flyttet hjemmefra. Moren passer familiens ismejeri. Faren, der er mælkemand, tyranniserer familien med sine ”psykiske nerver” og truer jævnligt med at tage livet af sig, så familien kan slippe for ham. Moren er træt af den umulige opgave, det er at trøste faren, og flygter ved at tage sovepiller. Allan kan ikke trøste sin far og må vække sin søster Sanne på 14 år, så hun kan gøre faren glad ved at sove med ham på sofaen. For når far er glad, er de en helt normal familie.

En weekend, hvor storebror Asger er hjemme på besøg, får han mistanke om lillesøsterens rolle og udspørger Allan. Asger kaster sig over faren, men moren lægger sig imellem og siger, at Asger skal blande sig uden om. Asger truer faren for at få ham til at holde sig fra Sanne og siger, at Allan skal ringe, hvis det sker igen. Allan forstår dog ikke, hvad faren har gjort galt.

Den temperamentsfulde købmand Budde er farens værste konkurrent, og faren er bange for at miste sine kunder. Om natten hulker faren på sofaen. Sanne vil ikke længere trøste faren, selv om Allan forsøger at overtale hende. Sanne viser Allan et billede af en engel og siger, at den kan løse alle Allans problemer. Allan beder til englen, at mor vil være god ved far, og at englen vil hakke købmand Budde i stykker med sit sværd.

Buddes søn Nis bliver kort efter dræbt på sin knallert, og Allan føler sig skyldig, fordi han ønskede død over Budde.

Allans far er kendt for at holde tale ved byens begravelser, men moren synes ikke, han skal holde tale for Nis. Hun synes, faren overdriver og lyder som Jesus. Børnene holder med faren.

Budde ser ikke glad ud, da faren tager ordet, og faren er ved at gå i stå. Men da Allan tager sin far i hånden, får han styrke til at holde sin bedste tale nogensinde. Og der er i bogstaveligste forstand ikke et øje tørt.

Sådan en tale sætter gang i omsætningen i det lille ismejeri. Allan har fundet en måde at gøre sin far glad og håber nu på en ny begravelse.

Allans svagelige faster Didde tyranniserer familien med at jamre og overdrive sin sygdom. Da familien er samlet til Allans fars fødselsdag, kæmper han, faster Didde og deres yngre bror om deres gamle mors opmærksomhed. Vi forstår, at de har haft en hård barndom med en far, der var voldelig og krigstraumatiseret og tvang Allans far til at tage Didde med til en kvaksalver, da hun blev gravid i en ung alder.

Sanne er bange for, at hun skal blive sindssyg som sin familie. Didde får det dårligt og ligger i sengen, og Allan prøver at skræmme hende ihjel. Didde tror, han vil muntre hende op, og kommer i stedet til at grine sig ihjel. 

Allans far holder en fantastisk tale ved sin søsters begravelse, og alle græder. Sanne spørger Allan, om han er parat til at slå hele byen ihjel for at gøre far glad. Sanne bliver kæreste med Per, men faren er jaloux og jager Per væk. Da Sanne bliver rasende, ringer faren efter doktor Madsen, der giver Sanne noget beroligende.

Moren taler Sannes sag og overtaler faren til, at Sanne må gå til bal. Faren indvilger, hvis Allan er med som ”anstandsdame”. Per er til ballet, og Allan mister Sanne af syne, da hun danser med Per. Han finder hende igen ude i en bil, hvor hun kysser med Per. Allan vil hjem, og Sanne må følge ham. Per og en kammerat kører dem hjem på deres knallerter. Faren virker flink og inviterer drengene ind på en øl, men det er kun, fordi han har tilkaldt den lokale politimand, der tager Per med til afhøring for at have været sammen med en pige under 15 år.

Allans farmor omkommer, da der går ild i hendes hus, og Allans far bryder sammen. Sanne fortæller Allan, at det er hende, der har sat ild på huset for at straffe faren. Sanne vil ikke trøste faren mere, men da Allan spørger Sanne ud om, hvordan hun gør, så han kan prøve, går Sanne alligevel ned til faren.

Næste morgen har Sanne lukket sig inde på sit værelse, græder og spiller høj musik. Hun siger til sine forældre, at det er hende, der har slået farmoren ihjel, og bliver indlagt på et hospital for psykisk syge. Allan overtager Sannes plads på sofaen. Men faren er ikke længere til at trøste. Faren presser på for at få Sanne hjem igen.

Allan stikker af hjemmefra og fortæller Sannes psykiater, at de må beholde Sanne, da hun ikke længere kan tåle at ligge med faren på sofaen. Psykiateren fortæller, at det er ulovligt, det faren gør med Sanne. Allan bortfører Sanne og tager hende med hjem til storebror Asger. Men Asger har nok at se til med en højgravid kæreste. Sanne bliver sendt tilbage til sindssygehospitalet, og Allan tager med faren hjem.

Den lokale politimand kommer på besøg og beder om at tale med faren under fire øjne. Allan ser politimanden vise faren et brev, de har modtaget, om farens forhold til Sanne. Politimanden siger til faren, at de bliver nødt til at foretage en undersøgelse, klapper ham på skulderen og går igen. Faren er først lammet, men så får han øje på Allan og finder en skarp kniv frem. Han lægger den frem på bordet, sikker på at Allan har set hvor. Faren tager et reb og gør en galge klar i et træ i haven. Hele tiden har han øjenkontakt med Allan, der først reagerer og skærer faren ned, da han har hængt der en tid.

Faren overlever, og imens han ligger på hospitalet, blomstrer moren op. Sanne flytter ind hos en rar plejefamilie. Allan har svært ved at tilgive sin far og ser frem til, når han skal i fængsel. For Allan og hans mor har det rart sammen, når de bare er de to.

Filmen bygger på Erling Jepsens delvis selvbiografiske roman af samme navn udgivet på Borgens forlag i 2002. I 2006 kom den selvstændige fortsættelse 'Med venlig deltagelse'.

At filmatisere en roman er et stort arbejde med mange til- og fravalg. Man kan vælge at lægge sig tæt op af bogforlægget, som fx instruktøren Peter Jackson har gjort i trilogien 'Ringenes herre' (2001-2003) efter Tolkiens romaner. Eller man kan som instruktør og manuskriptforfatter fravælge at illustrere en roman og i stedet komme med sit eget bud på historien, som i Mikael Håfströms filmatisering fra 2003 af Jan Guillous selvbiografiske bestseller 'Ondskab'.

I romanen 'Kunsten at græde i kor' bruges der tid på at bygge Allans positive billede af faren op og etablere Allans familie med et stærkt sammenhold, inden vi hører, at Sanne trøster faren på sofaen.

I filmen er der fra start skåret ind til benet. I løbet af de første ti minutter udstilles farens umættelige behov for ros og opmærksomhed. Hans jalousi over for sin ældste søn og hans krænkelse af datteren.

Om bevæggrundene siger filmens instruktør Peter Schønau Fog i et interview til Det Danske Filminstituts tidsskrift Film #56:

”Det ville jo være dybt usmageligt at gøre grin med incest. Den risiko ville jeg ikke løbe. Det var vigtigt at finde den rette balance mellem alvor og humor. Bogen er fortalt i første person af drengen Allan, og alt filtreres gennem hans bevidsthed. Filmen er naturnødvendigt mindre subjektiv, og derfor opstår der hårfine grænser mellem, hvornår vi som filmskabere prøver at lave tingene sjove, og hvornår scenerne styres af drengens særlige oplevelse af verden”.

• Find eksempler i filmen, der som i bogen viser Allans subjektive oplevelse af verden. Det kan være voice over, kameraføring m.m.
• Find på samme måde eksempler på det modsatte. Hvor er filmen mindre subjektiv end bogen? Er der scener i filmen, hvor Allan ikke er til stede? Er der oplysninger, vi som publikum får, som ikke er oplevet igennem Allans øjne?
• Beskriv stilen i bogen. Er det realisme? Hvad afgør, at det er/ikke er det? Undersøg sproget, er det talesprog eller mere poetisk? Enkelt eller kompliceret osv.
• Beskriv på samme måde stilen i filmen. Har den samme 'tone' som bogen? På hvilken måde ligner den eller adskiller sig?
• Er bogen alvorlig/humoristisk? Og i givet fald hvordan og hvornår?
• Er filmen alvorlig/humoristisk? Og i givet fald hvordan og hvornår?

I en filmatisering er der ofte valgt scener i forlægget fra. Det kan der være mange grunde til. Scenen egner sig måske ikke til filmsproget, eller filmsproget kan bedre vise budskabet i en anden scene. Det er dyrt at lave film, så økonomien tillader ikke at vise alle bogens scener, filmen vil blive alt for lang osv.

I filmen er der valgt scener i bogen fra, strukturen er ændret, så historien er opdelt i andre kapitler end i bogen, men der er også tilført nye scener.

To scener, der er tilført i filmen, og som ikke findes i bogen, er ungdomsballet, hvor Allan skal holde øje med Sanne for faren. Og scenen hvor Allan tilfredsstiller faren seksuelt på sofaen.

• Diskuter hvad scenen med ungdomsballet viser. Hvad er Allans rolle, hvad er hans dilemma? Tilfører denne scene filmen noget og i så fald hvad?
• Diskuter hvad scenen, hvor Allan tilfredsstiller sin far seksuelt, viser. Hvad er Allans rolle, hvad er hans dilemma? Tilfører denne scene filmen noget og i så fald hvad?
• Tal om andre filmatiseringer I kender. Hvordan fungerer de i forhold til bøgerne?

Læs eventuelt Peter Schepelerns artikel 'Så gode venner var de vist', om filmatisering af litteratur, i filmmagasinet EKKO nr. 17: www.ekkofilm.dk under rubrikken "Arkiv".

'Kunsten at græde i kor' er fotograferet af Harald Gunnar Paalgard, som blandt andet også har fotograferet Per Flys tv-serie 'Forestillinger'.

Når man skal kigge nærmere på en films udtryk, er det selvfølgelig en fordel at kunne spole frem og tilbage i filmen, men spørgsmålene i det følgende er tilrettelagt, så de også kan besvares på hukommelsen.

Filmen veksler mellem nærbilleder og bredere optrin.

• Hvordan virker denne vekslen?
• Hvordan opfatter I umiddelbart tempoet i filmen?
• Kom med bud på andre film, hvor tempoet er hurtigere eller langsommere. Snak om hvad tempoet i en film betyder for filmoplevelsen.
• Tal også om farverne. Hvordan er farverne i filmen brugt i de forskellige scener?

Klipningen er en vigtig faktor i en films tempo, men der er også andre virkemidler, der er med til at give oplevelsen af en films tempo.

• Hvilke virkemidler kan det være?

Lydsiden er ret markant.

•  Lav en beskrivelse af filmens lydside og snak om hvordan den påvirker filmens tempo.

I filmen holder især Allans far fast i de gammeldags dyder.

•  Hvordan er det vist i filmen? Kom med eksempler fra filmen. Det kan være replikker, rekvisitter og andet, der understøtter det gammeldags indtryk.

Filmen foregår i starten af 1970’erne, en brydningstid i Danmark og store dele af den vestlige verden.

• Kan man se det i filmen? Kom med eksempler på ting i filmen der tydeligt viser 70’er-stil.
• Diskuter hvordan det virker med kontrasten imellem det gammeldags og den moderne 70’er-stil.

Om filmens location og skuespillere fortæller instruktør Peter Schønau Fog i interviewet til Film #56:

”Med denne historie har det lige fra begyndelsen stået klart for mig, at den skal foregå i Sønderjylland og på dialekt. Det er afgørende for troværdigheden, og der følger en særlig psykologi og humor med.”

• •Diskuter hvad instruktøren mener med det. Hvordan synes I, det virker, at skuespillerne taler sønderjysk dialekt?

Instruktøren siger videre:

”Når man arbejder med børn, særlig i en film med et emne som denne, har man et stort ansvar for, at de ikke får mén af oplevelsen. Så vi gjorde meget ud af, at de fik et 3.-persons-forhold til deres figurer – en bevidsthed om, at det ikke var dem selv, men en rolle, de spillede”.

Tal om hvordan børnene, især dem der spiller Allan og Sanne, udfylder deres roller. Virker de troværdige, eller virker det som en rolle, de spiller? Kom gerne med eksempler fra forskellige scener i filmen.

Den erfarne skuespiller Jesper Asholt, der spiller rollen som Allans og Sannes far, fortæller i et interview til Film #56:

”Det er på flere måder den vildeste rolle, jeg har haft. Den var svær, fordi den er kompleks og skal bære meget i forhold til filmens handling… Det er hårdt at græde to-tre dage om ugen i 9 uger. Og nogle gange hele dagen… Det gjorde det lidt lettere for mig, at faren nogle gange skulle græde kunstigt – med vilje, ligesom et barn, for at få sympati. Men andre gange var det vigtigt, at gråden var ægte, f.eks. da hans mor dør”.

Netop fordi faren på mange måder er så usympatisk, har det været vigtigt for Asholt at at menneskeliggøre ham.

• Tal om farens rolle. Kan I skelne imellem de forskellige typer gråd, som Asholt taler om?
• Det er nok nemmest at trække farens usympatiske sider frem, men er det lykkedes Asholt også at gøre faren sympatisk eller menneskelig? Prøv at finde eksempler.

I 'Kunsten at græde i kor' melder faren Sannes kæreste Per til politiet for at have været sammen med Sanne, der er 14 år og derfor under den seksuelle lavalder. Den seksuelle lavalder er den alder, en person skal have, før et seksuelt forhold kan være straffrit for den anden part.

• Diskuter i klassen om Per har gjort noget ulovligt.
• Hvad tror I der sker med Per på politistationen?
• Diskutér også farens dobbeltmoral – hvordan kan han anmelde Per for noget, han selv gør, oven i købet med sin egen datter?

I dansk lov står der blandt andet at:
Seksuelle forhold til børn og unge kan være strafbare, selvom der ikke udøves vold eller tvang. I Danmark er den seksuelle lavalder ifølge Straffeloven § 222, stk. 1 som hovedregel 15 år. Seksuelt forhold til et barn under denne alder er strafbart for den anden part; samtykke fra barnet medfører ikke, at forholdet er straffrit. Der gælder en særlig aldersgrænse på 18 år for samleje med adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn. Denne regel gør det også strafbart for en lærer at have seksuelt forhold til sin elev under 18 år.

• Hvad synes I om denne lov? Diskuter eventuelt først i grupper uden lærer og skriv de forskellige synspunkter ned. Bagefter fremlægges synspunkterne for resten af klassen.
• Tror I denne lov brydes i Danmark, og i så fald hvornår og hvordan?
• Hvad er der eventuelt godt ved denne lov, og hvad er der eventuelt dårligt ved den?

Der står endvidere i loven at:
Seksuelt forhold til et biologisk barn eller barnebarn og mellem søskende er strafbart som incest efter Straffeloven § 210 uanset parternes alder.

• Hvorfor, tror I, at incest er forbudt? Prøv at finde på nogle forskellige årsager.

Allans far tyranniserer sin familie med sine ”psykiske nerver”. Da moren bliver træt af at trøste ham og tager sovepiller for at få ro, træder Sanne til og ligger med faren på sofaen. Og da Sanne bliver indlagt på sindssygeanstalten, trøster Allan faren ved at tilfredsstille ham seksuelt. Til sidst meldes faren til politiet for incest.

• Hvem tror I, melder faren til politiet?

I filmen gør Allans far sig skyldig i incest over for både sin datter og sin søn.

Ifølge dansk lovgivning er incest, også kaldet blodskam, betegnelsen for kønslig forbindelse mellem to mennesker, der er så nært beslægtede, at loven forbyder dem ægteskab. Straffen for incest er fængsel. I dag udvides begrebet incest oftest til at omfatte enhver form for seksuelt misbrug af børn begået af en person, som barnet er afhængigt af.

I Danmark skal alle, der har mistanke om seksuelle overgreb på børn, anmelde det til de sociale myndigheder.

• Diskuter i klassen hvorfor I tror, Allans far misbruger sine børn.
• Hvad er farens baggrund, hvilken rolle tror I faren havde i familien i sin egen barndom?
• Er faren mon selv blevet misbrugt seksuelt eller på anden måde?
• Er der i filmen eksempler på, hvad farens misbrug af Sanne og Allan gør ved de to børn?
• Hvordan tror I, misbruget vil påvirke de to børn efterfølgende?
• Er der nogen undskyldning for det, faren gør ved sine børn?
• Hvad kan man gøre, hvis man kender nogle børn, der bliver misbrugt psykisk eller fysisk?
• Hvad kan de, der er blevet misbrugt, gøre for, at de ikke selv skal komme til at misbruge nogen?

I starten af filmen er det tydeligt, at Allan holder af sin far.

• Kom med eksempler på at Allan holder af sin far og på, hvor langt han går for at gøre sin far glad.

Allan vil gerne have sin far som forbillede og gøre ham glad. I filmen går Allan så langt i forsøget på at gøre sin far glad, at han overtager Sannes plads og tilfredsstiller sin far seksuelt.

• Hvornår begynder Allans billede af faren at krakelere?
• Hvad gør Sanne for at stoppe misbruget?
• Hvad gør Allan for at stoppe misbruget?
• Kunne de to børn gøre andet og mere end det, de gør i filmen?
• Tal om sekvensen, hvor faderen til sidst går ud og ”hænger sig”. Hvad foregår der mellem far og søn i den scene? Hvad tror I der sker inden i Allan, da han kigger på sin far med rebet om halsen?

Moren bliver træt af at trøste faren og tager sovepiller for at få ro. Da storebror Asger konfronterer faren med overgrebet på Sanne, forsvarer moren faren.

• Hvorfor tror I moren forsvarer faren? Hvad synes I, moren skulle have gjort?

Også Asger og faster Didde forholder sig til farens misbrug af børnene.

• Kom med eksempler på hvad de voksne gør og ikke gør i forhold til misbruget. Kom med forslag til hvad de kunne/skulle/burde have gjort.
• Hvem stopper farens misbrug af sine børn?
• Hvem har ansvaret for, at børn ikke bliver misbrugt?
• Filmen foregår i starten af 1970’erne. Tror I, at man så anderledes på incest og misbrug dengang?

Ordet dysfunktion betyder, at noget er mangelfuldt eller sygeligt. Man kan med rette kalde Allans familie for dysfunktionel.

• Lav en liste på tavlen hvor hele klassen kommer med bud på, hvad der mangler eller er sygeligt i Allans familie.

Allan har samme alder som Frits i den danske film 'Drømmen' af Nils Arden Oplev. Begge film foregår i starten af 1970’erne, og begge drenge er udsat for forskellige former for undertrykkelse og svigt. Også Frits oplever sin far gå psykisk i spåner. Men fædrene er meget forskellige i deres måde at udtrykke og håndtere deres psykiske udsving. Se filmen 'Drømmen' og sammenlign den med filmen ”Kunsten at græde i kor.”

• Lav på samme måde en liste på tavlen med bud på, hvad der mangler eller er sygeligt i Frits’ familie i 'Drømmen'.
• Diskuter i klassen, hvor der er paralleller, og hvor der er forskelle i de to familier.

Følgende scener egner sig særligt til sammenlignende analyse:

1. Anslaget i filmen 'Drømmen', hvor Frits’ far bryder sammen under køkkenbordet.
2. Anslaget i filmen 'Kunsten at græde i kor', hvor faren skændes med moren, bryder sammen og truer med selvmord.
3. Slutscenen hvor Frits besøger sin far på hospitalet, rækker hånden ud mod sin far og beder ham om at tage med hjem.
4. Scenen tæt på slutningen, hvor Allans far efter sit selvmordsforsøg ligger i hospitalssengen, Allan sidder ved siden af sengen og gør sig fri af sin fars hånd.

• Tag udgangspunkt i de to første scener fra filmene 'Drømmen' og 'Kunsten at græde i kor'. Karakteriser de to drenges oplevelser af deres fars sammenbrud.
• Se på den symbolske brug af hænder i de sidste scener, og sammenlign de to drenges ståsted i forhold til deres fædre i slutningen af filmene.