Vi er i 1980’erne. Det er vinter i Blackeberg, en forstad til Stockholm. 12-årige Oskar ser ud af sit vindue, ud på det snedækkede boligkvarter og siger: ”Skrig som en gris!”. Han bliver mobbet i skolen og har øgenavnet Grisen.

Oskars nabo Håkan overfalder en mand, hænger ham op i et træ og tapper blodet af ham. Hans brutale forehavende bliver afbrudt af en hund og dens chokerede ejere, og Håkan stikker af.

Oskar dyrker kriminalsager og klipper en artikel om drabet ud. Nede i gården møder han Eli, der fortæller, at hun netop er flyttet ind ved siden af Oskar. Da Oskar går, ser hun efter ham med et mystisk blik. Eli overfalder en af de lokale sutter under en bro og drikker hans blod. En mand, der har lejligheden fuld af katte, overværer drabet og fortæller det til de andre lokale sutter. Imidlertid slæber Håkan liget ned til en bæk og kaster det i vandet. Men blodsporene i sneen sladrer om ugerningen.

Oskar forærer Eli en professorterning. Ovre på skolen pisker Oskars plageånder ham med en pind, så han får sår i ansigtet. Han lyver for sin mor og siger, at han er faldet. Eli råder ham til at slå igen. De morser til hinanden gennem væggen. Oskar tager på weekendtur til sin far på landet.

Håkan overfalder en ung fyr i et omklædningsrum og vil tømme blodet ud af ham. Men Håkan bliver igen opdaget og hælder syre over ansigtet for ikke at blive genkendt. Han kommer på hospitalet, hvor Eli opsøger ham. Han tilbyder hende, at hun må drikke hans blod, hvorefter han falder ned og dør.

Plageånderne har lagt Oskars bukser i pissoiret. Eli opsøger ham om natten og sover i hans seng. De bliver enige om at kalde sig kærester.

Oskars klasse er ude og løbe på skøjter. Oskar slår med stor nydelse sin plageånd med en pind. Nogle andre børn finder liget af den mand, Eli overfaldt, frosset fast i isen. Oskar mødes med Eli og vil blande blod med hende. Hun drikker det, der drypper ned på gulvet og stikker af. Hun overfalder Virginia, men bliver skræmt væk af Virginias kæreste Lacke. Virginia overlever, men bliver vampyr. Kattemandens katte angriber hende, og hun bliver indlagt på hospitalet. Hun beder Lacke om at dræbe Eli. Da lægen trækker gardinet fra, bliver Virginia ramt af lyset, og der går ild i hende.

Oskar besøger igen sin far. Da faren begynder at drikke, stikker Oskar af. Han opsøger Eli og får bekræftet sin mistanke om, at hun er vampyr: Hun begynder at bløde, da hun går ind uden at være budt ind af Oskar (ifølge den klassiske vampyrmyte kan en vampyr kun komme ind, hvis han bliver budt indenfor!). Næste dag kommer Lacke for at dræbe Eli, som ligger gemt nede i badekarret. Oskar når at advare hende, og hun dræber Lacke, mens Oskar ser det. Eli kysser Oskar og rejser bort.

Plageånderne og den enes storebror opsøger Oskar i svømmehallen. Storebroren truer med at stikke Oskars øje ud, hvis ikke han holder vejret under vandet tre minutter. Eli dukker op, dræber tre af børnene og redder Oskar. Eli og Oskar er lykkeligt genforenede og rejser bort sammen.

Vampyren – og ikke mindst Grev Dracula – er et af de mest populære væsner blandt alle de overnaturlige, monstrøse figurer, menneskefantasien har udtænkt. Det hænger sammen med, at vampyrfiguren har en facetteret psykologiog er ladet med forskelligartet symbolværdi. Derfor kan den i høj grad tilpasses nye kulturelle rammer og de tabuer og frustrationer, som er aktuelle i en given tidsperiode.

Således var den f.eks. erotisk dragende i det seksualforskrækkede 1800-tals Europa. Vampyr-figuren er i tidens løb blevet fremstillet som bl.a. uhyggelig, magtfuld og psykopatisk, som en erotisk forfører og en nådesløs dræber. Dens udødelighed gør den til en både overmenneskelig og tragisk ensom figur. Ofte er vampyren dannet, intelligent og stilbevist i sin fremtræden, men kan også være en primitiv dræber eller ligefrem et zombielignende væsen. En ting er dog fælles for alle vampyrer: besættelsen af frisk menneskeblod. De drikker blod af deres ofre, som enten dør eller selv bliver vampyrer.

Man kender til fortællinger om blodsugende væsner i alverdens kulturer flere tusind år tilbage. Beretninger og myter om vampyrer eller vampyrlignende væsner har inspireret til bl.a. bøger, skuespil, musik, film, tegneserier og rollespil. Men vampyren, som vi kender den i dag, er mest inspireret af folkelig overtro fra Østeuropa. Begrebet ‘vampyr’ (der kommer af det serbiske ord ‘vampir’) blev først udbredt i det tidlige 18. århundrede, hvor Europa blev grebet af vampyrisme grænsende til det hysteriske – der er flere eksempler på, at folk blev anklaget for at være vampyrer.

To skelsættende romaner – John Polidoris 'The Vampyre' (1819) og Bram Stokers 'Dracula' (1897) – grundlagde vampyrgenren i moderne forstand. Det er Bram Stokers fortjeneste, at Grev Dracula har fået en helt særegen position blandt vampyrfigurerne. Stokers vampyr er inspireret af mundtligt overleverede fortællinger om den brutale og efter sigende blodtørstige transsylvanske hersker Vlad III Dracula, der levede i 1400-tallet.

Vampyren har været en populær filmfigur lige siden filmens fødsel. En af de første vellykkede vampyrfilm er F.W. Murnaus ekspressionistiske stumfilm 'Nosferatu' (1922), der i 1979 med succes blev genindspillet af Werner Herzog med Klaus Kinski som Grev Dracula. To andre vampyrklassikere er Tod Brownings 'Dracula' (1931) med Bela Lugosi i hovedrollen og Carl Th. Dreyers 'Vampyr' (1932). Sidenhen er der kommet utallige vampyrfilm til – af meget svingende kvalitet. Blandt de bedre er Neil Jordans 'En vampyrs bekendelser' (1994) baseret på Anne Rices bestseller, mens Francis Ford Coppolas 'Dracula' (1992) er en lummer affære. Så er der de perverterede og splattede versioner som Robert Rodriguez’ 'From Dusk till Dawn' (1996), de komiske versioner som Roman Polanskis 'Vampyrernes nat' (1967), de hårdkogte som 'Blade' (1998) og 'Van Helsing' (2004) og de totalt kiksede som den danske horrorfilm 'Nattens engel' (1998) af Shaky Gonzalez. Teenage-vampyrfilmene er ved at udvikle sig til en selvstændig subgenre med tv-serien 'Buffy the Vampire Slayer' (1997-2003) og den populære spillefilm 'Twilight' (2008) – se evt. Filmcentralens undervisningsmateriale til 'Twilight'.

Vampyren er blevet en del af vores moderne mytologi, og han (eller hun) er en populær figur i diverse massemedier. Selvom han oftest er at finde i Karpater-bjergene i Transsylvanien, har han været vidt omkring, bl.a. i Los Angeles, Las Vegas og New York. Og i tidens løb har Grev Dracula mødt utallige kendiser, heriblandt Frankenstein, Batman, Indiana Jones, Billy the Kid, Anders And og Scooby-Doo, og vi kan desuden opleve ham på film med både mor, børn og hund.

Tomas Alfredson, der har instrueret 'Lad den rette komme ind', siger følgende om vampyrmyten:

”Denne slags historier kommer og går. Cirka hvert 20. år starter en ny cyklus. Jeg går ud fra, at vampyrmyten berører noget i vores personlighed, der har at gøre med dyret i os. Den instinktive side, den side af os der kræver overlevelse, koste hvad det vil. Vi er muligvis ikke så opmærksomme på det i Sverige. Måske har vi undertrykt det indre dyr lidt mere end andre steder i verden; vi lægger ikke altid så meget mærke til den side af mennesket.”

Opgaveforslag

• Tal om citatet af Tomas Alfredson. Hvad mener han med ’det indre dyr’? Relater hans udtalelser til filmen og vampyrmyten. På hvilke punkter er vampyren dyrisk? På hvilke punkter er den menneskelig?
• Skriv på tavlen hvilke film, bøger, tegneserier osv. I kender med vampyrer. Beskriv vampyrerne fra de forskellige historier. Hvad er deres styrker og svagheder? Hvilke egenskaber har de? Er de helte eller skurke?
• Skriv på tavlen hvilke andre overnaturlige væsner I kender. Vælg hver et væsen og undersøg, hvad dets egenskaber, styrker og svagheder er. Lav plancher med billeder og tekst og sæt dem op i klassen.
• Undersøg vampyrmyten. Hvem har opfundet vampyren? Hvor kommer den fra? Find fakta om film, bøger osv. om vampyrer. Tal om hvordan ”Lad den rette komme ind” forholder sig til vampyrgenren – hvordan er den anderledes end andre vampyrfilm?
• Diskuter hvorfor vampyren er så populær en figur. Synes I, det er en fascinerende figur – hvorfor/hvorfor ikke? Tal om den symbolik, der ligger i figuren. Tal f.eks. om det erotiske aspekt af figuren og de psykopatiske træk ved den.
• Skriv jeres egne vampyrhistorier – enkeltvis eller i grupper.
• Brug mobilen og noget ketchup og optag en lille vampyrfilm eller en scene fra en vampyrfilm.

'Lad den rette komme ind' blander på nyskabende vis to meget forskellige genrer: melankolsk skandinavisk socialrealisme og den fantastiske vampyrgenre. Det giver filmen et tvetydigt udtryk af noget på en gang meget jordbundet og meget overnaturligt. Filmens start er udpræget realistisk – det triste boligkvarter er en traditionel socialrealistisk location, ligesom de lidt forhutlede mænd og drengen, der bliver mobbet, er yndede figurer i den socialrealistiske genre. Netop fordi universet er så realistisk i begyndelsen, virker det første drab i filmen meget voldsomt.

Det afgørende genreskift sker i scenen, hvor Oskar og Eli taler sammen nede på legepladsen. Da Oskar går, bliver kameraet hængende ved Elis ansigt. Og idet hun ser op, er hendes øjne mystiske – regnbuehinden er større end normalt og blikket er mærkeligt flydende. Her er første tegn på, at der er noget overnaturligt på spil. Det får vi bekræftet ganske kort tid efter, da hun overfalder manden under broen.

Opgaveforslag

• Nævn (social)realistiske elementer i filmen – personer, miljø, tematikker i handlingen, rekvisitter, visuel stil etc.
• Nævn overnaturlige og fantastiske elementer i filmen – personer, egenskaber, tematikker, rekvisitter, visuel stil etc.
• Diskuter hvilke andre genrer, der også er spor af i filmen – f.eks. gyser, splatter, psykologisk drama, kærlighedsfilm etc.
• Tal om hvordan I oplevede drabet og det blodige optrin i starten af filmen (hvor genren stadig er ren realisme) og de blodige og decideret splatteragtige indslag senere i filmen (f.eks. ætset ansigt og afrevne arme). Påvirker det jeres oplevelse af volden, at filmens genre ændrer sig?
• Diskuter hvordan I synes det fungerer at blande to så forskellige genrer som socialrealisme og vampyrgenren. Er det vellykket, eller virker det bare mærkeligt?
• Forestil jer en vampyrhistorie, som foregår i jeres eget hverdagsmiljø. Tal om hvilke personer der kunne optræde. Find på en enkelt scene eller en hel historie.

Der er et åbenlyst pubertetstema i filmen. Både Oskar og Eli er 12 år og står altså lige på tærsklen til puberteten. Oskar er i en frigørelsesfase i forhold til sine forældre – han trodser sin mor og lyver overfor hende, og han stikker af fra sin far – og til slut rejser han bort med Eli. Da Oskar sidder hos sin far, som er begyndt at drikke, læser han en seddel, Eli har skrevet: ’Att fly er livet, at drøja er døden.’ – ’At stikke af er livet, at udholde er døden.’

Oskar har sine første spæde erotiske oplevelser med Eli – hun ligger i hans seng og tager hans hånd, og senere kysser hun ham. Men det er nogle mere end almindeligt farlige erotiske erfaringer, han gør sig. Pigen, der ligger i hans seng, er en dræber med en fortid (og måske andre erotiske erfaringer), man kun kan gisne om. Da Oskar lurer ved døren og ser Eli nøgen, er det en skræmmende og mystisk oplevelse, fordi hun ikke har noget køn, men blot et ar. (I bogen, som ligger til grund for filmen, er forklaringen, at hun er født som dreng, men blev kastreret som lille). Eli er androgyn, men Oskar opfatter hende stædigt som pige. Da hun mod slutningen af filmen kysser ham, er hendes mund smurt ind i blod – og efter kysset er der også blod på hans mund. Der er i sandhed tale om et uskyldstab.

De brutale og blodige oplevelser, Oskar er vidne til og deltager i gennem filmen, får karakter af overgangsrite, idet filmens tema kredser om overgangen fra barn til voksen. Det er bemærkelsesværdigt, at filmen slutter lykkeligt for Oskar og Eli. En mulig tolkning af filmen kan lyde: I Tomas Alfredsons optik er puberteten en farlig oplevelse med en god udgang – hvis man evner at lade den rette komme ind i sit liv. Altså at lytte til de rette råd, at få de rette venner og måske den rette kæreste.

Det tvetydige i filmen er så, at ’den rette’ i dette tilfælde er en hævnende engel, en morder. Det ord, Oskar og Eli morser til hinanden i slutscenen i toget, er ”PUSS” – hvilket betyder ’lille kys’ på svensk. Og det lyder jo kært – hvis ikke lige det var fordi, pigen i kassen er vampyr!

Der er flere andre fremtrædende temaer i filmen, f.eks. mobning og hvad det kan medføre af indestængte aggressioner. Filmen handler også om utilstrækkelige voksne, der ikke evner at tage hånd om deres børn og om hinanden. Et tredje tema er frygt. Her kan filmen med fordel sammenlignes med folkeeventyret 'Drengen der ikke kunne blive bange', idet Oskar er et temmelig frygtløst barn.

Opgaveforslag

• Tal om filmens temaer. Hvilket tema oplever I som det centrale? Hvorfor?
• Tal om symbolik i filmen – f.eks. blod. Skriv på tavlen alle de associationer I får til ordet ’blod’. Hvilke følelser vækker associationerne I jer? Hvilken symbolbetydning har blod i filmen?
• Tal om sedlen, Oskar har fået af Eli ”Att fly er livet, at drøja er døden.” Hvorfor mener Eli det? Er Oskar enig? Er I enige?
• Sammenlign filmen med folkeeventyret 'Drengen der ikke kunne blive bange'. Hvilke lighedspunkter er der? Hvad er filmens og eventyrets budskaber?
• Tal om den symbolik, der ligger i filmens billeder – den hvide sne, det røde blod. Der er mørkt i mange af filmens scener – overvej hvorfor.
• Diskuter scenen i filmens slutning i svømmehallen. Her oplever vi Elis massakre på børnene fra Oskars perspektiv – under vandet. Hvordan virker det? Overvej hvorfor instruktøren har valgt denne utraditionelle vinkel på begivenhederne.

Oskar er en dreng fuld af indestængte aggressioner. Det viser sig tydeligt, da han står og hakker med en dolk ind i et træ og siger de samme ting, som drengene, der mobber ham, siger. Oskar har også en forkærlighed for historier om drab og vold og samler artikler, han klistrer ind i en mappe. Situationen bliver ikke mindre trøstesløs af, at hans alkoholiske far svigter ham.

I begyndelsen af filmen finder han sig tavst i mobberierne og tager hjem til sin far, selvom han er alkoholiker. Men så møder han Eli, der opfordrer ham til at slå hårdt igen og til at flygte fra sin far. Han følger hendes råd, og de bliver stadig tættere venner. Efter han udfordrer hende til at komme ind uden at blive budt ind, og hun begynder at bløde, har de følgende samtale:

Oskar: Hvem er du?
Eli: Jeg er ligesom dig.
Oskar: Jeg slår ikke folk ihjel.
Eli: Nej, men du ville gerne. Hvis du kunne ... for at få hævn. Ikke?
Oskar: Jo.
Eli: Oskar, jeg gør det, fordi jeg er nødt til det. Vær mig, bare lige lidt. Kom nu Oskar. Vær mig, bare et øjeblik.

Opgaveforslag

• Tal om symbolikken i samtalen.
• På hvilken måde har Oskar brug for Eli? Hvad er det, han lærer af hende? Hvilke egenskaber har hun, som han har brug for?
• På hvilken måde har Eli brug for Oskar? Udnytter hun ham, eller holder hun af ham? Begrund jeres svar.
• Der er en tendens til, at Eli dukker op, når Oskar er i underskud – f.eks. når han savner styrke og mod til at give igen overfor plageånderne på skolen. Tal om scenerne hvor Eli dukker op – hvad er Oskars problemer i de situationer, og hjælper Eli ham?
• Tal om symbolikken i filmens titel. Oskar lader Eli komme ind i sit liv, og han ændrer adfærd og handlemønster, efter hun er kommet ind i hans liv. Diskuter hvorvidt Oskar og Eli kan opfattes som en og samme person. Eksisterer Eli i virkeligheden – eller er hun en ’hemmelig ven’, en person der kun findes i Oskars fantasi?

Der er en række tegn på, at Eli er vampyr. Hun drikker blod og bliver dårlig, da hun prøver at spise slik. Hun kan ændre udseende (to gange ser hun pludselig ældre ud end 12 år). Katte hvæser af hende. Hun fryser ikke trods sne og kulde. Hun kan klatre op af husmure og lugter mærkeligt. Hun begynder at bløde alle vegne fra, da hun ikke bliver budt ind.

Opgaveforslag

• Hvornår bliver vi klar over, at Eli er vampyr? Hvornår bliver Oskar klar over det? Hvordan reagerer han og hvorfor?
• Virginia bliver også vampyr. Hvordan giver det sig udtryk?
• Undersøg hvilke andre ’regler’ der findes for vampyrer, og hvilke særlige egenskaber, styrker og svagheder, der karakteriserer vampyrfiguren.

En tredje person, som har en interessant rolle i filmen, er Håkan – manden, der tager sig af Eli i begyndelsen af filmen. Vi får ikke ret mange informationer om hans og Elis forhistorie sammen. Måske har Håkan – ligesom Oskar – mødt Eli, da han var dreng, og har sørget for hende siden. Og det kan være grunden til, at han beder hende lade være med at mødes med Oskar nede i gården. Måske er han jaloux eller fornemmer, at Eli søger en ny ’mand’ til at tage sig af hende. Men det kan også være, at han (som i bogen) har mødt Eli kort tid før, filmen starter. Det står åbent og er op til vores egen fortolkning.

Opgaveforslag

• Diskuter om Eli har sat sig for at gøre Oskar til den nye Håkan. Er hun en manipulerende strateg? Eller føler hun sig reelt tiltrukket af Oskar? Savner hun en ven og finder den i ham? Eller ønsker hun bare at få magt over den ensomme dreng?
• Eli opmuntrer flere gange Oskars voldelige tendenser – eller måske ligefrem dræber-tendenser – og giver ham bl.a. rådet: ”Slå igen. Hårdt!” Gør hun det for at forme ham til at blive sin nye forsørger? Eller gør hun det, fordi hun reelt gerne vil hjælpe ham og mener, det er et godt råd?
• Diskuter om Oskar bliver den nye Håkan. Forestil jer Oskars og Elis fremtid. Hvad sker der for dem om 10, 20 eller 30 år?

Den britiske sanger og komponist Morrissey har skrevet et nummer med næsten samme titel som filmen, nemlig 'Let the right one slip in'. Filmen (og romanforlægget) er angiveligt inspireret af netop denne Morrissey-sang. Teksten i sangen lyder sådan:

Let the right one in
Let the old dreams die
Let the wrong ones go
They cannot
They cannot
They cannot do what you want them to do
Oh ...

Let the right one in
Let the old dreams die
Let the wrong ones go
They do not
They do not
They do not see what you want them to
Oh ...

Let the right one in
Let the old things fade
Put the tricks and schemes (for good) away

Ah ... I will advise
Ah ... until my mouth dries
Ah ... I will advise you to ...

Ah ... let the right one slip in
Slip in
Slip in

And when at last it does
I'd say you were within your rights to bite
The right one and say, what kept you so long?
What kept you so long?
Oh ...

Lyt evt. til nummeret, fx på YouTube.

Opgaveforslag

• Læs sangteksten og oversæt den til dansk.
• Tal om, hvorvidt teksten passer til filmen. Hvad er budskabet i henholdsvis sangen og filmen?
• Lyt til sangen (f.eks. på YouTube) og sæt ord på stemningen i nummeret. Sammenlign stemningen i sangen med stemningen i filmen og filmens budskab.

What drew you to the project?

“I think it was the story of the bullied boy: the very unsentimental attack on this complicated young person. I had some times when I was a kid like that, being bullied. That was the thing that struck me the hardest. The producer brought the script to me, and I normally don't think you should do films of good books. You have so much more time and space to tell a story in a book than in a film. It's seldom that you see a good book turning into a good movie. Somehow, this felt like one of those exceptions, and I fell in love with it.”

The look of the film is very striking. Did you have an aesthetic model for it?

“Winter hits very hard in Sweden, of course. It's like you push a "pause" button on everything. Everything stops and all life becomes artificial. Artificially heated, artificially powered, and outside it's all motionless. Also, after any heavy snowfall, there is a very special kind of silence. You can hear your own heartbeat, your own breathing, even your own eyelids moving. I wanted to capture that emotion. It's very tough to capture "cold" on film. If the temperatures go up even by one or two degrees, you won't see it. So you must shoot in very extreme temperatures, which we had. It was about minus 30 degrees Celsius. The cameras were stopping all the time, and I got frostbite in two of my fingers. At the same time, it's very beautiful and very crisp, and it has a strange kind of poetry to it. The light is so white, it's like knives.

As far as specific influences, I actually don't think I had seen any vampire films at all before I made this. Maybe a few on television when I was a kid. Bela Lugosi and the like. But the photographer and I studied Renaissance painters very closely. When it comes to lighting, to colors, and to characters – that very strange sort of eye contact that Renaissance paintings have – those works were very helpful. There is one painter in particular named Hans Holbein, who did some really creepy work. Music too. I was listening to Mahler and similar dark, romantic music to inspire me: to help find the lighter elements in this dark story.”

How did you find the two leads?

“It was very long process; it took us nearly a year. We don't have professional child actors in Sweden, so we had to have open castings. That was very tough. I always thought of these two children as the same character: two sides of the same character. So it wasn't just finding the right boy and the right girl, but matching them up to the same character, with her as the dark side and him as the light.”

(Interviewet har været bragt på Flipsidemovies.com, men findes ikke længere)

Opgaveforslag

• Læs interviewet og oversæt det til dansk.
• Giv et kort referat af hovedpointerne i interviewet.
• Tal om, hvorvidt I oplevede mobning som det centrale tema i historien.
• Find eksempler på renæssancemalerier, bl.a. af Hans Holbein, og diskuter hvordan lyset og farverne bliver brugt i malerierne. Sammenlign med hvordan filmen arbejder med lys og farver.
• Tal om, hvad I synes om castingen af de to hovedpersoner. Fungerer det, som Tomas Alfredson ønsker?
• Find oplysninger om taoismens emblem “yin og yang” og relater det til de to hovedpersoner.