Nattergalen Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Klip fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

Den franske filminstruktør Philippe Muyl instruerede i 2002 ”Sommerfuglen”, der blev en stor succes og solgt til mere end 25 lande, heriblandt Kina. Philippe Muyl fik lyst til at lave en kinesisk film med kinesiske skuespillere, og i 2013 kom så ”Nattergalen”, der blev omtalt som en genindspilning af ”Sommerfuglen”. Men til dette udtaler instruktøren: ”Det eneste der går igen, er historien om en gammel mand og en lille pige. Ellers er alting anderledes. ”Sommerfuglen” handler om at blive forladt. ”Nattergalen” handler om, hvordan familien fungerer i Kina i dag. Familien har traditionelt været meget vigtig, men det har ændret sig”.

Filmen var indstillet som Kinas bidrag til Oscarnomineringen i 2015. Pigen, der spiller Renxin, har allerede medvirket i flere kinesiske tv-serier og bliver anset for at være et lovende skuespillertalent.

Filmen er bygget op omkring en række modsætninger, som materialet tager udgangspunkt i:

  • Den moderne et-barns familie i Kina i modsætning til det gamle Kinas traditionelle familieværdier.
  • De voksnes tårnhøje forventninger til barnets præstationer i det moderne Kina i modsætning til børns frie leg og liv på landet. 
  • Højteknologiske kommunikationsformer i modsætning til den fysiske kommunikation ansigt til ansigt.

Til sidst i elevarket er der lagt op til en sammenligning med H.C. Andersens eventyr ”Nattergalen” og en videre diskussion af modsætningerne ’kunstig’ og ’ægte’. I afsnittet ’Filmfaglige vinkler’ anbefaler vi, at eleverne arbejder med filmens dramaturgi og virkemidler såsom billedkomposition og rekvisitter.

Foto: Filmbazar ApS

Filmens credits

Titel: Nattergalen
Originaltitel: Ye Ying/Le promeneur de l’oiseau
Produktionsland og -år: Kina/Frankrig 2013
Instruktion: Philippe Muyl
Manuskript: Philippe Muyl og Ning Ning
Længde: 99 min.
Distribution: Filmbazar ApS
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Renxing: Yang Xin Yi
Renxings bedstefar: Li Bao Tian
Renxings mor: Li Xiao Ran
Renxings far: Qin Hao

Før I ser filmen

”Nattergalen” sætter fokus på dilemmaet mellem et-barns-politikken i Kina og karriere-forældrenes travlhed. Samtidig betones den enorme kontrast mellem den pulserende og larmende storby og den fjerne, fredfyldte og idylliske landsby. Filmen handler om Kina før og nu gestaltet via forholdet mellem en bedstefar og hans barnebarn - med forældrene i midten. Bedstefaren er barn af kulturrevolutionens værdier, hans søn er barn af kapitalismens værdier. Derfor er det en god ide at tale med eleverne om den store forandring, Kina har undergået de seneste 30 år. Både økonomisk, politisk og i forhold til familieværdier.

Foto: Filmbazar ApS

Handlingsreferat

9-årige Renxing bor sammen med sin mor og far i Beijing. Hendes dag er nøje tilrettelagt, så hun bliver kørt rundt mellem skole og fritidsaktiviteter. En dag skal begge hendes karriereforældre ud at rejse. Men moren har glemt, at barnepigen skal til sin søns bryllup, og derfor får hun bedstefaren til at hjælpe. Hun holder det hemmeligt for Renxings far, der ikke vil have, at hans far passer Renxing. Han kan ikke tilgive, at Renxing som 5-årig blev væk fra sin bedstefar på et marked. Renxing er sur over, at bedstefaren skal passe hende. Han tager hende med på en rejse til sin hjemby, hvor hans afdøde kone ligger begravet. Bedstefaren medbringer sin bedste ven, en nattergal, som han har fået af sin kone. Han vil ære hende ved at slippe nattergalen fri ved hendes gravsted.

Undervejs til landsbyen farer bedstefaren og Renxing vild. Renxing opdager bedstefarens kvaliteter og alt det gode, livet uden for en storby kan byde på. Da hun finder bedstefarens nattergal død, skynder hun sig at få fat i en ny, så bedstefaren kan opfylde sin mission. Renxing har ikke lyst til at tage hjem til sine forældre, der har knas med ægteskabet. Til sidst kommer Renxings far hjem til landsbyen for at hente hende. Her bliver faren og bedstefaren forsonet. Bedstefaren slipper nattergalen fri på sin kones grav. Renxing køber en nattergal til sine forældre hjemme i Beijing. Men nattergalen kan ikke synge. Det skal Renxings far lære den med sin bambusfløjte. Familien har nu en fælles mission, som er med til at heale problemerne imellem Renxings mor og far.

Foto: Filmbazar ApS

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.

Inden for fagene dansk, historie og det tværgående emne it og medier trænes eleverne i følgende faglige mål og almene kompetencer:

Dansk

3.-4. klasse

  • Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
  • Eleven har viden om billedlige udtryksformer og fortolkningsmuligheder
  • Eleven kan undersøge virkemidler

5.-6. klasse

  • Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet

Historie

3.-4. klasse

  • Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie

5.-6. klasse

  • Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum

It og medier

  •  Eleven som analyserende modtager

Elevarket træner elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder samt analytiske og kommunikative færdigheder i dansk, historie og it og medier.

Foto: Filmbazar ApS

Fag og temaer

Det travle moderne barn

Med 1,4 milliarder indbyggere har Kina verdens største befolkning. For at begrænse befolkningsvæksten indførte det kinesiske styre i 1979 den kontroversielle et-barnspolitik. Par, der kun har fået ét barn, er blevet belønnet med penge og bedre boliger. Over 30 år med et-barnspolitikken, der især er slået igennem i storbyerne, har resulteret i over 80 millioner enebørn - med en markant overvægt af ”prinser” frem for ”prinsesser”. Det skyldes det traditionelle kinesiske værdisystem med dets vægt på drengebørn, kombineret med moderne scanningsteknologi, der har muliggjort øget kønsselektiv abort og fravalg af piger. Parallelt hermed er gennemsnitslevealderen i Kina steget, og ældrebyrden er blevet ekstra stor. Tidligere boede bedsteforældre sammen med deres børn og børnebørn. Sådan er det ikke længere i de store byer. Et-barnspolitikken er nu blevet lempet, så par, hvoraf den ene forælder er enebarn, har lov til at få to børn. Kinas vækst er i de samme 30 år eksploderet. Det er i dag meget dyrt at bo i Kina. Kulturen og konkurrencen omkring enebørnene betyder, at mange forældre prioriterer dyr privatundervisning og materialistiske goder til deres barn. Mange har derfor hverken tid eller råd til at få mere end et barn.

Man har betragtet denne generation af enebørn som forkælede, egoistiske og dovne. Derudover viser nyere forskningsresultater, at enebørn i Kina født efter indførelsen af et-barnspolitikken, er markant mindre tillidsfulde, optimistiske og risikovillige end dem, der blev født før indførelsen.

Foto: Filmbazar ApS

Modsætninger

Filmens unge hovedperson, Renxing, er et lysende eksempel på et moderne kinesisk enebarn, der lever i en nøje tilrettelagt og voksenstyret hverdag. Hun er underlagt et stort forventningspres om at præstere og konkurrere i skolen, til ballet og på klaveret. Intet er overladt til tilfældighederne. Det er ikke meget, hun ser til sine karriereforældre, og når hun gør, interesserer de sig primært for, hvad hun har opnået og skal opnå.

Renxings bedstefar lever et diametralt modsat liv. Han er enkemand og pensionist og bor alene sammen med sin nattergal. Han mestrer det gamle kinesiske håndværk at skære fuglefløjter i bambus. Dagen tilbringer han i parken med sin nattergal, hvor han taler med andre gamle mænd. Hans eneste søn, Renxings far, har gjort kometkarriere som international anerkendt arkitekt. Han slog hånden af sin far, da Renxing som 5-årig blev væk fra bedstefaren på et fuglemarked. Det er derfor begrænset, hvor meget bedstefaren ser sin familie.

Renxing og bedstefaren lever i to ekstremt forskellige verdener, men føler sig begge ensomme. Undervejs på deres rejse til bedstefarens landsby krakelerer Renxings facade, og de indleder en tæt og varm relation til hinanden.

I elevarket er der lagt op til, at eleverne skal få overblik over filmens mange modsætninger. Opgaven kan udføres traditionelt på tavle eller papir, hvorefter modsætningsparrene stilles op i to kolonner på plancher. Men vi anbefaler det digitale læringssite SmåP. Her kan eleverne strukturere deres modsætningspar i wordle og lave en grafisk flot ordsky, der efterfølgende kan præsenteres i en PowerPoint. Se også henvisning i 'Links og litteratur'.

De mange modsætninger, der optræder i filmen, kan i høj grad placeres under det overordnede modsætningspar: ’Det moderne Kina’ versus ’Det gamle Kina’:

Moderne by: Hightech arkitektur med højhuse i stål og glas, højt tempo, asfalt, tæt trafik, larm, kunstigt lys, lidt natur…

Landsby: Lave lerklinede huse i naturmaterialer, jordveje, langsomt tempo, sparsom trafik, ro og fred, meget natur…

Moderne familie: Udearbejdende karriereforældre, tjenestefolk, enebørn, stramt tilrettelagt dag, ikke meget leg eller samvær med familien…

Traditionel familie: Hjemmearbejdende forældre, flere generationer under samme tag, flere børn med meget fri leg og samvær med familien…

Foto: Filmbazar ApS

Måder at kommunikere på

Filmen sætter fokus på kontrasten mellem moderne og klassisk kommunikation og formidling. 

  1. I filmens anslag prøver både Renxing, hendes mor og far at ringe til hinanden samtidig fra hver deres bil, men får kun hinandens telefonsvarere. Dette kan ses som et symbol på, at deres kommunikation med hinanden er under pres.
  2. Renxing kan i begyndelsen af rejsen ikke finde ud af at være sammen med og kommunikere med bedstefaren. Hun forskanser sig i stedet bag sin Ipad.
  3. Renxing og hendes mor skyper via Ipad’en, da Renxing og bedstefaren er midt i vildmarken. Men Renxing afbryder med vilje forbindelsen, da moderen fortæller, at Renxings far vil have, at bedstefaren og Renxing kommer hjem straks.
  4. Renxing lyver over for bedstefaren ved at sige, at hendes mobil er løbet tør for strøm, og at hun ikke kan huske sin mors mobilnummer. Renxing har nemlig fået smag for det fredfyldte landsbyliv sammen med bedstefaren, med masser af fritid og gode kammerater. Hun vil ikke hjem.
  5. Bedstefaren er vant til direkte live-kommunikation med sin nattergal og de andre gamle mænd i parken. Han går fx også hen og afleverer Renxings fødselsdagsgave personligt til Renxings mor.
  6. I landsbyen har børnene ikke adgang til computere, tablets og mobiler. De kommunikerer i stedet gennem fri leg og masser af fysisk kontakt.
Foto: Filmbazar ApS

Filmfaglige vinkler

Billedkomposition

I ”Nattergalen” er der flere eksempler på sammenstillinger af billeder – også kaldet kontrastklipning, der understreger temaet om modsætninger, der mødes. Der klippes fra stål- og glasbygningerne i Beijing til ældgamle træhuse på landet. Brandvagten går igennem landsbyen og råber: »Sluk for al ild, inden I går i seng!«, hvorefter der klippes til storbyens evige trafikstrøm og kunstige lysfest.

I elevarket er der lagt op til, at eleverne skal arbejde med disse modsætninger under billedkomposition. De skal også analysere modsætningerne i klip 3 (se under 'Klip fra filmen'), hvor Renxing sidder ude i bambusskoven og skyper med sin mor, der sidder på et hotelværelse. Renxing fortæller, at hun har sovet i en grotte, hvor flammerne fra bålet blev genspejlet på væggen. Moren har derimod sovet på et luksushotel med udsigt til det kunstige lys fra det menneskeskabte Eiffeltårn.

Foto: Filmbazar ApS

Centrale rekvisitter

Som filmens titel indikerer, spiller nattergalen en central rolle som rekvisit, men har også en symbolsk betydning i filmen. I elevarket skal eleverne undersøge nattergalens betydning for bedstefaren.

Historisk set symboliserer nattergalen kærlighed, smerte og glæde, inspiration, digte- og sangkunst. I Kina opfattes den som den fineste sanger i verden. Bedstefarens nattergal er hans kæreste eje og en ven i nøden. Den er også et symbol på hans kærlighed og hengivenhed til sin kone. Han har fået nattergalen af hende, inden han flyttede til Beijing med deres søn, for at sønnen kunne studere. Hun døde imens han var væk, og nu vil han på symbolsk vis bringe nattergalen tilbage til deres landsby og slippe den fri ved hendes grav.

Den nattergal som Renxing køber til sine forældre bliver et veritabelt wake-up-call for dem. Gennem nattergalen får forældrene øjnene op for, hvor vigtigt det er at værne om familien gennem samvær og kærlighed.

Men nattergalen kan også lokke med sin sang. Renxing blev væk fra bedstefaren på et fuglemarked, fordi han blev fuldstændigt betaget af en nattergal, der sang.

En anden vigtig rekvisit er bambusfløjten, der lyder som en fugl og er et symbol på nattergalen. Bedstefaren skærer bambusfløjter og forærer en til Renxing i fødselsdagsgave, ligesom han har foræret en fløjte til sin søn, da han var barn. Sønnen har den altid på sig, fordi den bringer ham held.

Materialet lægger op til, at eleverne finder flere rekvisitter med betydning. Fx er Ipaden i starten af filmen Renxings kæreste eje og en ven i nøden. Måske kan den bambusfløjte, som bedstefaren har skåret til hende, blive det fremover?

Foto: Filmbazar ApS

Tre-akter-modellen og konflikter

I elevarket skal eleverne definere filmens vendepunkter ud fra tre-akter-modellen. Filmen er ca. 90 min. lang og kan inddeles i 3 akter. 1. akt, også kaldet introduktionen, er ca. 22,5 min. lang. Her bliver vi præsenteret for Renxing, hendes forældre og hendes bedstefar. Her optræder 1. vendepunkt, der ændrer historiens retning. Renxing er tvunget til at rejse med bedstefaren, hvilket bliver udløsende for hendes eventyr.

2. akt, også kaldet konfrontationen, er ca. 45 min lang. Her oplever vi, hvad der sker på Renxing og bedstefars rejse. Hvordan forhindringerne på rejsen og konflikterne imellem Renxing og bedstefaren optrappes. De kommer med en forkert bus og må fortsætte til fods. Her farer de vild. Midtpunktet optræder inde i skoven, da det fællesskab og nærvær, der er opstået undervejs mellem Renxing og bedstefaren, får Renxing til at afbryde forbindelsen til sin mor på skype. Moren begynder at tale om, at Renxings far ikke er glad for, at hun er sammen med bedstefaren, og derfor beder dem om at komme hjem straks. Men Renxing vil ikke give afkald på alle eventyrene og det tætte forhold, hun har fået til sin bedstefar.

Der er opgaver til netop denne scene i elevarket. Scenen ligger under 'Klip fra filmen' som Klip 3.

Undervejs i filmen kører der flere parallelle konflikter. Den mest centrale er konflikten mellem far og søn. Men også konflikten imellem Renxings forældre spiller en stor rolle. En ægteskabskonflikt, som måske hænger sammen med den uforløste konflikt mellem far og søn. Også bedstefaren kæmper med et gammelt dilemma: han valgte at tage med sin søn til Beijing, så han kunne få uddannelse og karriere. Men omkostningerne var store, idet han måtte efterlade sin kone, der døde alene.

I 3. akt, også kaldet resolutionen, der har samme længde som 1. akt, optræder 2. vendepunkt. Her gemmer Renxing sig for ikke at blive sendt hjem til sine forældre. Renxing foretager en række handlinger, der er med til at løse de tilspidsede konflikter. Hun bytter den døde nattergal med en levende nattergal, der kan synge, så bedstefaren kan tage den med til sin kones grav. Hun røber bedstefarens hemmelighed over for sin far, så han køber det gamle barndomshjem tilbage. Hun køber også en nattergal til forældrene. Nattergalen skal lære at synge og er medvirkende til, at hendes far og mor finder sammen igen.

Foto: Filmbazar ApS

H. C. Andersens eventyr ”Nattergalen”

Til slut i elevarket er der lagt op til, at eleverne laver en sammenlignende analyse af filmen ”Nattergalen” og H.C. Andersens eventyr ”Nattergalen” fra 1843.

H.C. Andersens eventyr foregår på kejserens slot i Kina og handler om forholdet mellem den ægte, naturbundne kunstner i nattergalens skikkelse og kunstfuglens mekaniske musik. Da kejseren ligger for døden, giver nattergalens sang ham nyt livsmod.

På samme måde stræber Renxings forældre efter de moderne, ’kunstige’ værdier, så de glemmer de ’ægte’ værdier. Men nattergalen, som Renxing køber, giver deres liv nyt indhold og fokus.

Med udgangspunkt i de opstillede modsætningspar lægger materialet op til en videre dialog om, hvad der er ’kunstigt’, og hvad der er ’ægte’.

Klip fra filmen

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Links og litteratur

Om filmen

Flere fakta om filmen

EKKO’s anmeldelse af filmen

Cinema online’s anmeldelse af filmen

Interview med filmens instruktør

Om et-barnspolitikken i Kina

Artikel om de moderne kinesiske enebørn

Artikel om de politiske problemer i forbindelse med et-barnspolitikken

”Nattergalen” af H.C. Andersen

Dramaturgi og filmiske virkemidler

Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler

Mediepædagogiske værktøjer

Det digitale læringssite SmåP

Andre film med samme tema

”Op”, oscarbelønnet animationsfilm om venskab og menneskelige relationer, 2009

”Send mere slik”, dansk film af Cæcilia Holbek Trier, 2001

Foto: Filmbazar ApS