Der er travlt på havets overflade. Skibstrafikken er intensiv. Men også under havet er der travlhed, når havkongen Fujimoto med sine tryllevæsker farver vandet i alle regnbuens farver. En lille pigefisk lader sig føre mod havets overflade. Her bliver det første møde med menneskene brutalt. Hun havner i en trawlers net og derfra i et glas, hvor hun sidder fast.

5-årige Sosuke redder hende ved at slå glasset i stykker. Han beholder det lille havvæsen, som han kalder guldfisken, i en spand. Han har skåret en finger til blods, men guldfisken slikker på såret, som straks læges.

Sosuke tager guldfisken med, da han sammen med sin mor Lisa kører til hendes arbejde på plejecentret Solsikkehjemmet. En ældre dame varsler stormflod, da hun ser, at fisken har menneskeansigt. Fisken begynder at tale, og Sosuke kalder hende Ponyo. Sosuke og Ponyo bliver øjeblikkelig gode venner.

Men Fujimoto, som er Ponyos far, får bølgerne til at bringe hende tilbage til havet. Sosuke er utrøstelig, og det er Ponyo også. Hun vil være menneske med hænder og fødder og vil hedde Ponyo i stedet for sit døbenavn Brunhilde. Hendes far taler dunder om menneskenes rovdrift og ødelæggelse af havet og naturens balance. Men hun har smagt menneskeblod, og nu kan hun få hænder og fødder. Havkongen søger hjælp hos Ponyos mor, havets gudinde.

Ponyo vil tilbage til Sosuke og får fat i faderens tryllevæske, som sender hende mod havoverfladen, men som også udløser vældige kræfter. Et stormvejr bryder løs, regnen strømmer ned, og flodbølger rejser sig livstruende. Sosukes far, der er sømand, sejler længere ud på havet, hvor bølgerne ikke er så kraftige som ved kysten.

Stormen raser, og veje lukkes af vandmasser. Alligevel begiver Sosuke og Lisa sig på en livsfarlig biltur hjemad fra Solsikkehjemmet med bølgerne i baghjulene. Undervejs opdager Sosuke en lille pige, som henrykt springer frem på bølgetoppene. Da mor og søn endelig når frem til huset, springer pigen i favnen på Sosuke, der opdager, at det er hans tidligere guldfisk Ponyo!

Ponyo er begejstret for at møde menneskenes mærkværdige liv, men Lisa er bekymret for beboerne på Solsikkehjemmet og kører tilbage til byen. Sosuke bliver bekymret for sin mor og sætter sammen med Ponyo efter hende i en legetøjsbåd, som Ponyo har tryllet stor. Under vandets overflade svømmer for længst uddøde urfisk rundt. Børnene møder andre mennesker i både på vej mod byen.

”Solsikkehjemmets” ældre beboere er på magisk vis under vandet, glade og lette til bens. Fujimoto og havgudinden er også til stede for at træffe Sosukes mor. Fujomoto vil være sikke på, at han kan stole på Sosuke – elsker han virkelig Ponyo?

Sosuke og Ponyo kommer til en mørk tunnel, som fører til det nu undersøiske plejecenter. Undervejs gennem tunnelen bliver Ponyo forvandlet til en fisk igen. Det får dog ikke Sosuke til at slippe sit tag i Ponyo, og da de når frem til Solsikkehjemmet og møder havkongen, bekendtgør Sosuke, at han altid vil elske Ponyo uanset, om hun er guldfisk, menneske eller noget midt imellem! Fujimoto og havgudinden beslutter, at Ponyo må forblive menneske, og hun mister sine magiske kræfter.

Sammen med sin mor drager Sosuke og Ponyo i fiskeskikkelse op til landjorden. Da de har fået fast grund under fødderne, får Sosuke et inderligt kys af guldfisken, som forvandles til menneske. Kærligheden har sejret, og naturens balance er genoprettet.

Havkongen Fujimoto raser over de forfærdelige mennesker, som plyndrer havene og forskubber naturens balance. Netop miljøet og vigtigheden af at værne om det er et hyppigt tema i Miyazakis film. Filmen fremviser et alt andet end rent hav. Trawlere trækker deres net langs bunden, men får mestendels kun affald som fangst. Rovdrift på fiskebestanden er en stor trussel i virkelighedens verden – måske større end forureningsproblemet, som også berøres i filmen. Forskere har påvist, at verdens største affaldsdynger findes i havet. To store hvirvelstorme har for eksempel samlet millioner tons plastaffald i Stillehavet. Det er blevet til to trægt flydende undervandsbjerge, som stort set ikke kan nedbrydes. I filmen ser vi en del eksempler på affald, som er smidt i vandet eller bortkastet langs strandene.

Men hvor havkongen i filmen anskuer fremtiden med mørk mine og mener, at undergangen er nær, ser instruktøren Miyazaki mere lyst på fremtiden. Han mener, at naturen meget vel kan genskabe sig selv, hvis bare vi mennesker viser den respekt, som er nødvendig for, at det kredsløb, som vi alle er en del af, ikke skal forstyrres. Miyazaki er overbevist om, at menneske og teknologi kan eksistere i samspil med naturen.

ALLE

• Tal i klassen om forurening af havene, som det vises i filmen. Hvordan ser der ud på havbunden? Og hvordan ser der ud langs strandene? Hvilke ting kan I genkende? Skriv tingene op på tavlen og tal om hvorvidt tingene er hurtigt eller langsomt nedbrydelige. Tal videre om, hvorfor tingene bare smides bort, og hvad affaldet gør ved havet og dyrelivet.
• Tal også om, hvad man kan og skal gøre, for at mennesker ikke smider affald i havet og ved strandene. Find sammen nogle gode ideer, som I skriver op på tavlen.

GRUPPER

Havet er konstant nærværende i filmen, og vandet spiller en vigtig rolle både som transportvej og som et sted, menneskene i filmen får føde fra. Skibstrafikken i filmen er tæt, og der er mange forskellige slags skibe på havet.

• Gå i grupper på fire til fem elever og tal om, hvilke slags skibe, der er med i filmen. Hvordan ser for eksempel havkongens skib ud? Hvordan ser Sosukes fars skib ud? Og hvordan ser Sosukes legetøjsbåd ud? Tal videre om hvilke andre skibe og både, der findes.
• Tegn både og skibe, der har forskellige funktioner, og skriv hvad skibene bruges til. Find billeder af skibe på nettet, print dem ud og beskriv hvad skibene bruges til. Klæb tegningerne/billederne op på et stort ark papir og hæng dem op i klassen eller lav en Power Point præsentation med jeres billeder fra nettet.

TO OG TO

Havkongen hader mennesker og har valgt at leve i havet. Men han har selv engang været menneske.

• Skriv en lille tekst hvor I fortæller, hvorfor havkongen har valgt at leve i havet, og hvorfor han ikke ønsker at være menneske. Hvilke tanker gjorde han sig? Hvordan handlede han? Og hvordan blev han havkonge? I kan begynde teksten som et klassisk eventyr: ”Der var engang en mand, som ikke ville være menneske længere …”.
• Læs teksterne højt i klassen og husk at give positiv respons.

Der er en række naturfænomener på spil i ”Ponyo på klippen ved havet”. Sosuke og hans mor bor på en ø midt i et stort, vildt hav – vi ser vejene og deres have rundt om huset blive oversvømmet, og på et tidspunkt er stormen så kraftig, at Sosuke er tæt på at blive blæst i havet. Sosukes far er sømand, og derfor er hans skæbne også tæt forbundet med havet. Naturen og dens voldsomme kræfter har stor betydning for alle, der er på øen i filmen. Blandt de naturfænomener, vi oplever i filmen, er orkan, tropisk cyklon, tordenvejr, tsunami, monsterbølger og oversvømmelse.

Fakta

orkan, (via ty. fra sp. huracán, vist af caribisk opr.), vindstyrker, der overstiger 32 m/s, svarende til vindstyrke 12. I Danmark optræder orkaner kun med adskillige års mellemrum (1967, 1981, 1999 og 2005); mest berømt er orkanen 3.12.1999, da der blev målt vindstød på op til 50 m/s. Store skovområder faldt, i alt ca. 3,6 mio. m3 træ fra et skovareal på ca. 15.000 ha, og der var omfattende skader på bygninger, diger og dæmninger. De samlede skader blev opgjort til 13 mia. kr. Under andre himmelstrøg kaldes orkaner bl.a. tyfoner og hurricanes.
(kilde: Gyldendals Leksikon)

En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca. 700 km/t og på overfladen viser sig som en svag bølge på måske 0,5 meters højde. Den er derfor ufarlig på dybt vand. Denne svage bølge kaldes af mange fejlagtigt for en tidevandsbølge. Tsunami bliver overvejende udløst af undersøiske jordskælv på havbunden.

Tsunamier bliver ofte kaldt tidevandsbølger; deres oprindelse har dog intet med den daglige vekslen mellem ebbe og flod at gøre. De bliver heller ikke fremkaldt af vinden. De må ikke forveksles med såkaldte monsterbølger. På åbent hav bliver tsunamier næppe bemærket, men i nærheden af kysten kan kraftige tsunamier fremkalde store katastrofer og ødelægge hele kyststrækninger. Tsunamier indregnes under naturkatastrofer.
(kilde: www.wikipedia.dk)

ALLE

• Skriv en liste over naturfænomener i filmen. Tal om hvilken betydning naturfænomenerne har for personerne og filmens handling. Er naturen ven eller fjende i filmen?
• Skriv en liste over flere naturfænomener – fx jordskælv, vulkanudbrud, tornadoer, lyn, snestorme, tørke, meteornedslag m.v.

GRUPPER

• Hver gruppe vælger et naturfænomen, som de finder oplysninger om. Beskriv naturfænomenet – fx ved hjælp af en Power Point præsentation – og fremlæg for klassen.

Miljøspørgsmål udgør en vigtig bestanddel af Miyazakis filmunivers, men der findes også et andet vigtigt gennemgående tema. Ofte er Miyazakis hovedkarakterer stærke piger. Det er piger, som ved, hvordan man monterer en flymotor eller starter en genstridig generator. De står på egne ben og ser praktisk på de problemer, som opstår, men kan også slås med indre konflikter, når spørgsmålet er, om de skal handle eller ej. De tvinges imidlertid til at tage stilling, tro på sig selv og foretage aktive valg.

”Ponyo på klippen ved havet” bygger løst på H.C. Andersens eventyr ”Den lille havfrue”. Men til forskel fra både hovedpersonen i eventyret – og såmænd også i Walt Disneys tegnefilmfortolkning – er havfruen ikke en teenager, men en energisk krudtugle på fem år.

I H.C. Andersens eventyr medfører forvandlingen fra havfrue til menneske en direkte fysisk smerte. Hvert skridt, som hun tager på sine nye ben, er som at gå på knive. Blodet flyder bogstaveligt fra hendes fødder, men hun accepterer smerten med stoisk ro. Lille Ponyos forvandling fra fisk til menneske har ingen ligheder med H.C. Andersens havfrues genvordigheder. Der findes ingen tegn på smerte, men blot en forundret glæde over, at hun er blevet begavet med arme, ben og tænder! Utrættelig springer Ponyo rundt på de rasende, jagende kæmpebølger. Hun mister heller ikke sin stemme, som havfruen gør. Tværtimod får Ponyo talegaver, som hun bruger ofte og højlydt!

For at være så stærkt et væsen som Ponyo behøver man støtte fra andre. Ponyo får hjælp af sine små søstre, som opmuntrer hende til frigørelse, men som ikke selv tager af sted. Uden dem var hun imidlertid forblevet en fisk. Ponyos mor har formodentlig været et godt forbillede både for hende og de små søskende. ”Jeg elsker hende”, siger Ponyo med eftertryk, da hun fortæller Sosuke om moderen. Man forstår, at både havgudinden og Ponyo er selvstændige væsener, der går deres egne veje, da havkongen noget opgivende sammenligner deres målrettethed.

Sosukes mor Lisa er en anden kraftfuld kvinde- og moderskikkelse. Hun er handlekraftig alenemor, når Sosukes far er på havet, og hun interesserer sig for andre mennesker. Selv den gamle skrigende kvinde på Solsikkehjemmet behandler hun med samme naturlige venlighed som alle andre. Også andre væsner møder Lisa med respekt. Det gælder både en lille pige, der er forvandlet til guldfisk, og en vandspruttende havkonge. ”Døm aldrig folk efter deres udseende,” siger Lisa til sin søn. Og lever selv op til det, som hun lærer andre.

ALLE

• Tal i klassen om Ponyo. Hvordan er hun? Hvordan ser hun ud? Hvad vil hun? Hvordan gennemfører hun sin vilje? Hvordan er Ponyo over for andre mennesker? Hvordan reagerer hun for eksempel over for babyen i båden? Skriv en række ord på tavlen, som passer på Ponyo.
• Tal videre i klassen om de egenskaber, som står på tavlen. Hvilke har Ponyo mest brug for, da hun beslutter sig for at blive menneske?

TO OG TO

• Skriv en kort karakteristik af Ponyo på et stykke papir og illustrer teksten med en tegning, som I derefter hænger op på opslagstavlen.

Lisa er en kvinde, som selv klarer det meste. Hun er modig, kører bil som skulle hun vinde et væddeløb og ordner alt i flyvende fart med et smil. Men da Sosukes far må udsætte sin hjemkomst, bliver hun en helt anderledes person og reagerer meget voldsomt.

ALLE

• Tal i klassen om Sosukes mor Lisa. Hvorfor reagerer hun så voldsomt, da hun får besked om, at hendes mand ikke kommer hjem? Hvorfor tror I, at hun bliver så vred? Og er der også andre følelser indblandet? Hvordan viser filmen, hvordan Lisa har det og føler?
• Tal videre om det at være stærk. Hvad vil det sige at være stærk? Har ordet flere betydninger? Og har disse noget med hinanden at gøre. Hvordan er Lisa stærk? Og hvordan er Ponyo stærk? Er der forskel på, når man siger, at en pige er stærk, og når man kalder en dreng for stærk?

TO OG TO

• Sæt jer sammen to og to og fortsæt sætningen i jeres hæfter: Jeg synes, man er stærk, når …

ALLE

• Læs jeres tekster højt for hinanden i klassen og husk at give positiv respons. Har I mange fælles iagttagelser?

”Ponyo på klippen ved havet” er bestemt ikke nogen Pygmalionhistorie. Det er ellers et almindeligt tema på film, at unge piger skal dannes, omformes og lære, hvordan man begår sig i verden. Men i Miyazakis film bliver Ponyo elsket og respekteret præcist som den, hun er. Det spiller ingen rolle for Sosuke, om hun er guldfisk, menneske eller noget midt imellem! Sosuke er også fløjtende ligeglad med, om Ponyo ved, hvordan man opfører sig. Han vil under alle omstændigheder være sammen med hende.

Lisa har heller ingen betænkeligheder ved at modtage en transformeret fisk i sit hus. Hun kunne ikke finde på at betvivle sin søns stærke følelser for Ponyo. Lisa er som person karakteriseret ved både den venlighed, hun udviser over for andre, og den integritet, hun lader andre have. Det gælder børnene, men så sandelig også de ældre beboere på Solsikkehjemmet. Det samfund, som skildres i filmen, er solidarisk. Alle er afhængige af hinanden, og alle indgår i en sammenhæng.

Havkongen har derimod slet ikke samme holdning til mennesker og tilværelsen som Lisa. Da Ponyo skriger, at hun vil ud, forsøger han at låse hende inde og ignorere alle tegn på frigørelse. Havkongens egne erfaringer med at være menneske er så negative, at han absolut ikke vil have, at hans datter skal blive menneske. At der kan være forskel på mennesker, forstår han ikke, før han lærer Sosuke at kende. Han erkender sin fejltagelse, siger undskyld og lykønsker Ponyo og Sosuke med en formaning til sidstnævnte om at tage vare på datteren.

ALLE

• Tal i klassen om Sosuke. Hvordan er han? Hvordan ser han ud? Hvad vil han? Hvordan gennemfører han sin vilje? Hvordan er Sosuke over for andre mennesker? Skriv en række ord på tavlen, som passer på Sosuke.
• Tal videre i klassen om de egenskaber, som står på tavlen. Hvad fortæller de om Sosuke?

TO OG TO

• Gå sammen to og to og skriv derefter en kort karakteristik af Sosuke på et stykke papir og illustrer teksten med en tegning, som I derefter hænger op på opslagstavlen ved siden af jeres tekster og billeder af Ponyo.

ALLE

• Tal i klassen om Sosuke og Ponyo. På hvilken måde ligner de hinanden? Og på hvilken måde er de forskellige? Hvilke egenskaber har Ponyo, som Sosuke ikke har og omvendt?
• Tal videre om det at være forskellige. I hvilke situationer er det godt, at de to børn er forskellige?

GRUPPER

• Gå i grupper på fire til fem elever og tal om situationer, hvor det er godt eller ligefrem en fordel, at man er forskellige og har forskellige egenskaber. Hvordan bruger i jeres forskelligheder positivt i klassen?

ALLE

• Afslut gruppearbejdet med at fortælle klassen om jeres iagttagelser. Husk at give positiv respons.

For at Ponyo skal blive menneske, og for at der skal komme balance i naturen igen, må børnene gennemgå en kærlighedsprøve. Sosuke bliver spurgt, om han elsker Ponyo. Og det gør han virkelig. Men hvad mener havgudinden, når hun taler om at blive elsket, som den man er?

TO OG TO

• Gå sammen to og to og tal om, hvad det betyder at ’blive elsket, som den man er’. Hvad vil det egentlig sige? Og kan man tale om det modsatte, nemlig at blive elsket som den man ikke er? Find nogle eksempler på begge forhold.

ALLE

• Tal i klassen om jeres eksempler. Er de meget ens? Eller meget forskellige?

I får måske lyst til at se flere tegnefilm af Hayao Miyazaki efter arbejdet med ”Ponyo på klippen ved havet”. Flere af hans film er tilgængelige i Danmark på dvd og kan fx lånes på biblioteket. På Filmcentralen kan I finde undervisningsmaterialer til en række af Miyazakis film:

”Chihiro og heksene”
”Kiki den lille heks”
”Porco Rosso”
”Min nabo Totoro”
”Det levende slot”

Måske får I også lyst til at læse H.C. Andersens eventyr ”Den lille havfrue” eller se Walt Disneys tegnefilmudgave af eventyret. Her kan I også henvende jer til biblioteket.

Bent Haller har skrevet en slags omvendt ’Ponyo’ om en lille pige, som ikke vil eller kan være menneske og i stedet vil leve i havet. Bogen hedder ”Silke – en forvandlingshistorie”, og den er filmatiseret af Jannik Hastrup under titlen ”Havets sang”. I kan finde både bog og film på biblioteket, og filmen er også tilgængelig på Filmcentralen.

På Filmcentralen kan I desuden finde undervisningsmateriale og temapakker om ”Animation i skolen” og ”Film i indskolingen”.