En uddød klode. Ruinhobe, nedlagte energikilder og affaldstårne, der er højere end forfaldne skyskrabere. En forladt planet. Og dog:

Robotten WALL-E udfører støt og stædigt sit arbejde med at rydde op i gader og stræder, der stadig bærer slidte vidnesbyrd om en kultur, hvor storkoncernen BUY n LARGE har domineret landskabet. WALL-E lever af solenergi og samler omhyggeligt affald i sin mave, hvor det bliver formet til firkantede enheder, som den lille robot systematisk stabler. WALL-E bor i det indre af en større, udtjent oprydningsrobot. Han har indrettet sig hyggeligt med lys og videofilm, men er unægtelig lidt ensom; også selvom en kakerlak holder ham med selskab!

WALL-E og kakerlakken er de eneste, der er tilbage på Jorden, fordi affald og forurening har lagt kloden øde. Menneskene er rejst ud i rummet og vil først vende tilbage, når forureningsniveauet er faldet, og der igen er spor af liv.

En dag opdager WALL-E nogle røde lyspletter. De viser sig at stamme fra et rumskib, der lander i røg og damp og sender en robot ud. Robotten EVA skal afsøge Jorden for liv og er programmeret til at skyde, så snart hun ser noget mistænkeligt. Hun er en hård negl og er da også ved at tage livet af både WALL-E og kakerlakken. Men da WALL-E redder hende i en støvstorm, opstår der godt hjulpet på vej af flammen fra en gammel zippolighter en slags venlig sympati. WALL-E vil derfor forære hende en plantespire, som han har fundet og plantet i en gammel støvle, og pludselig er EVA som forvandlet! Hun griber planten, placerer den i sit indre og bliver til en viljeløs sonde. WALL-E bliver dog ved med at holde af den livløse veninde, og da hun bliver afhentet af rumskibet, klamrer WALL-E sig simpelthen til rumskibet og får et lift gennem rummet og ind i stjerneskibet Axiom. Stjerneskibet er et luksushotel, hvor folk bliver transporteret i luftpudestole og ikke behøver at bevæge sig. Alt styres af robotter, og skibets kaptajn overlader alt til Auto, der er en servil og effektivt programmeret automatpilot.

Foto: Pixar Animation Studios

Men Auto er en robot, som i sagens natur blindt adlyder ordrer. Han følger derfor altid den sidst udstedte – også selv om den er 700 år gammel – og den udsiger, at Jorden er ubeboelig. Oprydningsoperationen på Jorden har nemlig slået fejl, og derfor er Axioms styring helt lagt i hænderne på automatpiloten. Da EVA bliver bragt til kaptajnen med plantespiren, skynder Auto sig at gemme den væk. Kaptajnen kunne jo finde på at vende tilbage til Jorden, nu hvor der er fundet liv. Autos opgave er nemlig at sikre, at alle bliver på Axiom, og at rumskibet ikke vender tilbage til Jorden!

Men WALL-E og EVA har ikke tænkt sig at give op. Kaptajnen får med deres hjælp planten tilbage, og han erkender, at han længes så usigeligt efter jord og hav. Kaptajnen vil ikke mere blot overleve; han vil leve!

Et oprør mod Auto og hans robotter begynder, og det hele ender lykkeligt med, at Axiom lander på Jorden, og dets besætning og passagerer sætter den lille plante i mulden og starter en med længsel imødeset genkolonisering. Og WALL-E og EVA fletter lykkeligt fingre – eller hvad det nu hedder på robotsprog!

Robotters funktioner

"Robot" er et forholdsvis nyt ord, som den tjekkiske forfatter Karel Capek præsenterede i skuespillet 'R.U.R.' (Rossum Universal Robots) i 1921. Tanken om at opfinde maskiner, der kan hjælpe mennesker med det mest kedelige manuelle arbejde, er så gammel som menneskeheden selv. Men en robot er en ganske særlig maskine. Den kan nemlig helt erstatte de mennesker, som beskæftiger sig med det mest farlige, kedelige og monotone arbejde. Ordet robot kan således både betyde "slave", "træl" og "tjener". Robotter optræder flittigt i science fiction-bøger og -film, der fortæller fremtidshistorier, hvor mennesker lever sammen med robotter, som fungerer som tjenende ånder og gør tilværelsen lettere og behageligere for menneskene. Men det er ikke nødvendigvis lutter idyl. Flere bøger og film handler om robotter, som får menneskelige egenskaber og trodser de opgaver, som de er programmerede til. Robotter skal nemlig ikke blive som mennesker, men følge robotternes særlige regelsæt.

Science fiction-forfatteren Isaac Asimov (1920-92) beskæftiger sig i sine romaner og noveller meget med robotters liv og moralske ansvar for mennesker, og i fortællingen 'Runabout' fra 1942 opsætter han simpelthen nogle regler eller ligefrem love for robotter:

Nulte lov: En robot må ikke skade menneskeheden eller gennem inaktivitet tillade, at menneskeheden skades.

Første lov: En robot må ikke skade et menneske eller gennem inaktivitet tillade, at et menneske skades, med mindre det bryder en højere ordens lov.

Anden lov: En robot skal adlyde de ordrer, et menneske giver den med undtagelse af sådanne ordrer, som er i konflikt med en højere lovs orden.

Tredje lov: En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe en sådan beskyttelse ikke er i konflikt med en højere lov.

• Tal i klassen om robotter. Hvad ved I om robotter? Hvorfor konstruerer man robotter? Hvad kan robotter gøre? Hvad kan man bruge dem til?
• Skriv robotters egenskaber op på tavlen.
• Tal videre om robotter. Hvor kender I robotter fra? I hvilke andre film end 'WALL-E' har I set robotter? Og hvilke bøger og tegneserier om robotter har I læst?
• Skriv navnene på de robotter, som I kender, op på tavlen.
• Tal om, hvordan robotterne er, og hvad de kan.
• Tegn en robot og vis på tegningen, hvad din robot kan og er særlig god til. Hæng tegningerne op på opslagstavlen og fortæl om dem.

Foto: Pixar Animation Studios

En menneskelig robot

WALL-E er en robot, der er programmeret til at samle og stable skrot og affald. Det har han gjort i 700 år, og da vi møder ham i filmen, er han stadig i fuld gang. Men WALL-E er ikke blot en viljeløs robot. Han udviser en opførsel, der på mange punkter ligner menneskelig adfærd. Han er egentlig meget menneskelig. Faktisk skriver vi "han", for WALL-E er en robot af hankøn. Alene i dette forhold ligger en menneskeliggørelse af robotten.

Den menneskeliggjorte robot er den dramatiske drivkraft i mange science fiction-film. I Ridley Scotts moderne sci-fi-klassiker 'Blade Runner' (1982), der bygger på romanen 'Do Androids Dream of Electric Sheep' af Philip K. Dick, er det ikke til at skelne mennesker fra robotter. De ligner simpelthen hinanden. Og i Chris Columbus’ 'Robotmanden' ('The Bicentennial Man', 1999), som bygger på en novelle af Isaac Asimov, sidder robotten og græder over 'Sangen til månen', en arie fra Dvoráks opera 'Rusalka'. Altså har robotten fået menneskelige følelser, for kun mennesker kan græde over smuk musik og yndig poesi. Men allerede den første filmrobot Hel, der optræder i Fritz Langs stumfilmklassiker 'Metropolis' (1927), kunne agere som et menneskelignende væsen med forførende magt og destruktive egenskaber. Og i de tre 'Terminator'-film med Arnold Schwarzenegger (1984, 1991 og 2003) er robotterne klonede med menneskeorganer, hvilket giver nye muligheder for uhyggelige intriger og fatale konsekvenser. I 'WALL-E' optræder computeren Auto med en slags egen vilje. Auto har rødder tilbage til en lignende computer i Stanley Kubricks mesterstykke 'Rumrejsen år 2001' ('2001: A Space Odyssey', 1968). Her hedder computeren HAL og overtager efterhånden også ganske styringen af et rumskib. Slægtskabet mellem Auto og HAL understreges af, at man i 'WALL-E' hører starten på Richard Strauss’ magtfulde tonedigt 'Also sprach Zarathustra' (1896), da Auto bliver uregerlig. Selv samme musikstykke bruger Stanley Kubrick i 'Rumrejsen år 2001'.

• Tal i klassen om WALL-E. Hvad slags robot er han? Hvilket arbejde udfører han? Hvilke ting gør WALL-E, som robotter normalt ikke beskæftiger sig med? Hvilke menneskelige træk har han? Hvordan kan man se og høre, at WALL-E er af hankøn?

Foto: Pixar Animation Studios

WALL-E bor inde i en større oprydningsmaskine, der er ude af drift. Og på gaden møder WALL-E andre maskiner, som ikke fungerer. WALL-E er faktisk den eneste oprydningsrobot, som er tilbage, og som har udført sit arbejde i 700 år. Han er en uhyre praktisk anlagt fyr. Når han finder en æske med en diamantring, smider han ringen væk, for den er ubrugelig. Men æsken derimod kan sikkert bruges til noget. WALL-E’s overlevelse bygger altså på indsamling og genbrug, men hans "containerhule" er ikke bare fyldt med reservedele. Der er også ting, som kan forsøde livet.
WALL-E er for eksempel glad for en lyskæde, der skaber hygge, og han nyder at høre musik og se en gammel musical fra 1969. Det er et vhs-bånd med musicalen 'Hello Dolly!' fra 1969, som har Barbra Streisand i hovedrollen, og som er instrueret af Gene Kelly. Især dvæler WALL-E ved en scene, hvor to af filmens personer holder hinanden i hånden.

• Tal videre i klassen om WALL-E. Hvordan han har kunnet klare sig i samtlige 700 år, hvor alle andre robotter er bukket under? For eksempel: Hvordan bor WALL-E? Hvordan har han indrettet sig? Hvad hygger WALL-E sig med? Hvad samler han på? Hvad bruger han tingene til? Hvordan inspirerer filmen 'Hello Dolly' WALL-E? Hvordan og hvorfra får han energi?
• Skriv robotloven på tavlen og snak om den. Hvad betyder den?
• Gå i grupper på fire til fem, og diskutér robotlovens indhold. Forklar for hinanden, hvad de fire paragraffer egentlig handler om og fortæller om en robots mission i livet. Omskriv loven med jeres egne ord.
• Læs jeres forslag til en omformet robotlov op i klassen og skriv jeres helt egen omskrivning på tavlen.
• Tal igen i klassen om WALL-E. Opfylder han alle fire robotparagraffer? Er der steder, hvor han bryder en eller flere af lovene? Hvorfor handler WALL-E, som han gør? Hvad slags robot/menneske er WALL-E?
• Skriv eller tegn i jeres hæfter alle de ting, som kendetegner robotten WALL-E. Tag jeres hæfter og gå rundt i klassen mellem hinanden og fortæl om jeres iagttagelser til så mange som muligt. I kan nedskrive eller tegne alle de nye ting, som I får at vide, og som I synes er rigtige.
• Sæt jer sammen to og to og sammenlign jeres notater og tegninger. Skriv sammen en lille tekst om WALL-E, der fortæller, hvad han er for en fyr. Eller lav en tegning, som viser alt det, som WALL-E kan og gør. Læs teksterne højt i klassen, eller hæng tegningerne op i klassen og fortæl om dem.

Foto: Pixar Animation Studios

Forskellige robotter i 'WALL-E'

WALL-E føler straks sympati for den moderne robot EVA, mens han kommer i konflikt med automatpiloten på rumskibet Axiom. Auto har nemlig en anden dagsorden end EVA, der udelukkende er programmeret til at finde og beskytte den levende plantespire. Men der findes også andre robotter i filmen, for rumskibet vrimler med forskellige maskiner med mange forskellige gøremål.

• Tal i klassen om robotten EVA. Hvordan kan vi se og høre, at der er tale om en robot af hunkøn? Hvordan er hun? Hvad kan hun? Hvad er hendes mission? Hvornår og hvorfor bliver EVA interesseret i WALL-E? Overholder EVA robotloven?
• Tal videre om Auto. Opfatter I automatpiloten som en han eller hun? Hvordan er Auto? Hvad er robottens mission? Hvad er den programmeret til? Hvordan agerer og handler Auto? Og hvordan forholder Auto sig til robotloven?
• Skriv derefter på tavlen, hvilke andre robotter, der forekommer i filmen. Hvad er deres arbejde, mission, nytteværdi og karaktertræk?

Alle robotterne i 'WALL-E' er filmrobotter; de er altså figurer, der er konstruerede til at optræde i en opdigtet historie. Men robotter er ikke kun et fænomen, som optræder i bøger og film. Moderne videnskabsmænd arbejder også i virkeligheden med at udvikle robotter, der kan hjælpe mennesker. For eksempel har man til gamle og ensomme mennesker på plejehjem konstrueret en "sælrobot", som kan bringe lidt liv og glæde til beboerne. Man kan også købe robotter, der støvsuger i ens hjem, og der bliver brugt robotter til at samle og male biler. Robotter er altså allerede en del af vores verden.

• Sæt jer sammen i grupper på fire til fem og tal om, hvilke robotter der ifølge jer kunne være gode at have. Hvad skulle de kunne gøre? Hvorfra skulle de få energi? Hvordan skulle de se ud? Hvor store skulle de være?
• Tal om brugen af robotter i et moderne samfund. Diskutér, om det er en positiv eller negativ udvikling, at robotter for eksempel kan udfylde kontaktbehov. Hvad synes I, at robotter skal bruges til? Og skal vi overhovedet bruge robotter?
• Tegn derefter hver for sig jeres helt personlige robot, og angiv alle de ting, som robotten kan. I skal på baggrund af jeres tegning opføre robottens bevægelser og arbejde i klassen. Lad de andre gætte, hvad jeres robot udfører af arbejde. Diskutér, om det er en god og nyttig robot. Hæng til sidst jeres tegninger op på opslagstavlen, og tal om, hvorvidt robotter er et gode for menneskene og nødvendige.

Foto: Pixar Animation Studios

En øde jordklode med spirende håb

WALL-E: Waste Allocation Load Lifter – Earth-Class (Affaldsfordelingslastløfter – jordmodel)

WALL-E er den sidste robot på Jorden. I 700 år han passet sit oprydningsarbejde. Menneskene har udnyttet samtlige ressourcer på Jorden og efterladt en gold, forurenet planet, som er dækket af affald, og hvor kraftige stormvinde hærger. WALL-E har indrettet en hyggelig hule i en gammel, udslidt robot, og her gemmer han alle mulige ting, som han en skønne dag kan få brug for. WALL-E er således repræsentant for en nødvendig genbrugstanke, som mennesket selv skulle have tænkt på i tide. Den altdominerende koncern BUY n LARGE, der er enerådende mht. bankvirksomhed, nyhedsmedier, transport, byggeri og naturligvis supermarkeder, har i deres navn samtidig indbygget et slogan, der utvetydigt siger, at man skal købe, og at man skal købe stort. Men hvad med affaldet? Hvad skal der blive af det? Og hvad, hvis alt liv kvæles af affald?

Svaret gives i den dommedagsvision, der åbner filmen med en forurenet og ødelagt jordklode. Men filmens anslag præsenterer også et spinkelt håb. WALL-E dyrker et fællesskab med en kakerlak, og en dag finder han også en plantespire. Alt håb er ikke ude endnu.

Fotosyntese – omdannelsen af kuldioxid og vand til kulhydrater og ilt vha. sollys i planter – er en betingelse for liv på Jorden. Liv er afhængig af lys, luft og vand. Planter og træer behøver vand fra jorden (gerne med mineraler og salte), kuldioxid fra luften (kuldioxid findes bl.a. i den luft, mennesker og dyr ånder ud) og lys fra solen. Disse tre ting får planter til at vokse. Planter skaber så til gengæld den ilt, som mennesket skal bruge for at leve. Derfor er det en vigtig scene i filmen, da WALL-E tænder en lighter, og vægen antændes og brænder. Den kan nemlig kun brænde, når der er ilt, og Jorden er altså ikke mere forurenet, end at der stadig er den livgivende ilt.

• Tal i klassen om den verden, som WALL-E arbejder i. Hvordan ser der ud? Hvad er der tilbage af ting og sager? Hvilke små ting angiver, at der kan være liv på Jorden? Skriv stikord på tavlen, der beskriver Jordens tilstand, da vi i filmens start præsenteres for WALL-E og hans arbejde.
• Tal videre om kakerlakken. Hvorfor tror I, at det netop er en kakerlak, som af alle arter har overlevet forureningen? Hvilket slags dyr er en kakerlak?
• Sæt jer derefter sammen i grupper på fire til fem, og lav i fællesskab en tegning, som viser en gold men alligevel kun næsten uddød verden. Der skal altså være noget, et lille håb, som signalerer, at ikke alt liv er dødt endnu.
• Sæt tegningerne op i klassen og fortæl om det lille håb.
• Tal til sidst sammen i klassen om fotosyntese, og hvor den viser sig på jeres tegninger.

Foto: Pixar Animation Studios

Genbrug og bæredygtighed 

WALL-E er en genbrugsmester, der kan reparere sig selv. Og da han får energi af solen, kan WALL-E i princippet "leve" evigt. En dag finder han en plantespire, der har kunnet overleve i barske, ugæstfri omgivelser. WALL-E ved ikke, at han sådan set står med selve livet i hænderne, men da han generelt værdsætter ting, gemmer han planten i en gammel støvle. Hvilket ikke er så dumt, for en gammel støvle er både fugtig og porøs. I kan selv lave et lille og meget interessant eksperiment:

• Anskaf tre små krukker, som I fylder med jord. Læg et plantefrø i hver krukke, så frøet er dækket af jord.

1. Første krukke vander I og placerer i en lys vindueskarm. I skal hele tiden holde øje med, at jorden ikke tørrer ud.
2. Anden krukke vander I og dækker med sort plastic, før I sætter den i vindueskarmen. Den skal bare stå og passe sig selv.
3. Tredje krukke placerer I i vindueskarmen uden at give den vand. Den skal også bare passe sig selv.

Efter en uge eller to kan I se, hvad der er sket i krukkerne og konstatere, at uden lys og vand er der intet liv!

WALL-E har ikke lige en krukke ved hånden, så han bruger som sagt en gammel støvle. Støvlen er interessant, fordi den ligner en af støvlerne i Vincent Van Goghs kendte maleri fra 1888. Van Gogh har brugt sine egne, udslidte støvler som motiv og skaber et af malerhistoriens berømte billeder. Og WALL-E, med sin praktiske skønhedssans, tilføjer en smuk plante til støvlen.

Foto: Van Gogh Museum, 'Schoenen', Wikimedia Commons

• Se på Van Goghs billede med de to støvler, og tal om deres udseende. Tal om deres eventuelle genbrugsmuligheder. Nævn mindst tre ting, som de kan bruges til. Skriv forslagene op på tavlen, og tal om de mest fantasifulde.
• Skriv et lille digt eller lav en tegning, der fortæller om en lille plantes liv i en gammel støvle. Kopier digtene eller tegningerne og sæt dem sammen til en lille, illustreret digtsamling.

Jorden er i år 2110 blevet så forurenet og dækket af affald, at mennesker ikke kan leve på den. Der forestår et større oprydningsarbejde, som WALL-E og andre skraldekompressorer på larvefødder bliver sat til at udføre. Men WALL-E presser ikke bare affald og stabler det. Han finder ting, som har værdi og kan genbruges. Det er en rigtig god idé. Man kan nemlig både genbruge ting, som ikke er gået i stykker, og forarbejde og omsmelte gamle ting, så de kan danne basis for nye produkter. Og brændbare ting kan indsamles og genbruges til opvarmning og energi.

• Kig jer omkring i klasseværelset og i skolegården. Tænk på legepladsen og vejen til og fra skole. Og hvad med derhjemme? Hvor meget affald er der, som vi skal skille os af med? Spadsér en tur og indsaml i plasticposer alt det affald, som I kan finde.
• Sæt jer i grupper på tre til fire og tal om, hvordan de fundne ting og sager kan genbruges, så vi kan passe på vores jord – og så vi ikke ender i samme situation som menneskene i filmen. Tal om, hvor I oplever genbrug i hverdagen, fx glascontainere eller affaldssortering derhjemme. Udtænk flere ideer til genbrug, så vi undgår at dække jorden med affald. Nogle tøjfirmaer producerer fx fleecetøj lavet af sodavands-plastikflasker. Har I andre ideer?
• Udvælg én idé, som I tegner og præsenterer for klassen. Find et godt slogan til jeres idé. Hvad er der brugt af gamle ting? Og hvad kan den nye ting bruges til? Er der nogle af ideerne, der ligner hinanden?
• I kan også tage kontakt til og besøge en genbrugsplads og se, hvordan affaldet sorteres og genbruges. Når I kommer hjem i klassen igen, kan I tale om oplevelsen og diskutere, hvad vi både gør og burde gøre med vores affald. Måske kan I få lov til at tage nogle genbrugsting med hjem og for eksempel lave nogle sjove skulpturer, eventuelt robotter af skrammel.

Foto: Pixar Animation Studios

Livet på et rumskib

EVA: Evaluerende Vegetations Analyse-sonde
(På engelsk EVE:) Extraterrestrial Vegetation Evaluator

Jorden er dækket af skrald, og menneskene må søge ud i rummet. Multigigantkoncernen BUY n LARGE har camoufleret den ulykkelige situation som hyggelige luksusrejser. Her kan menneskene i rumskibet Axiom svæve sorgløst rundt og ikke spekulere på noget som helst. Der er sørget for alt, og robotter betjener menneskene, som ligger og flyder og faktisk slet ikke bevæger sig. De taler til hinanden gennem skærme og driver uvirksomme gennem rummet og livet. Det skulle være en rejse på fem år, men da det planlagte oprydningsarbejde ikke er fuldført, er de fem år blevet til 700 år! Men kaptajnen søger stadig regelmæssigt efter liv på Jorden ved at sende robotter af typen EVA ned for at sondere terrænet.

• Tal i klassen om livet rumskibet Axiom. Hvordan ser der ud? Hvad laver menneskene? Hvordan får de tiden til at gå? Hvordan spiser de? Hvordan kommunikerer de?
• Tal videre om livskvaliteten. Kunne I tænke at leve som passagererne i Axiom? Er der lighedspunkter med nogle ting, som vi allerede har mulighed for at gøre i dag? Tænk fx på vores transportmuligheder, forskellige samtaleformer og fastfood. Prøv at lave to lister på tavlen: én med de positive ting i rumskibet Axiom og én med de negative. Hvilken er længst? Hvorfor? Skriv de vigtigste ting ned i jeres hæfter.
• Lav en tegning af et rumskib, der indeholder alle de ting, som mennesker har brug for i rummet. Gå rundt i klassen og vis tegningerne til så mange klassekammerater som muligt. Snak om tegningerne, og fremhæv de gode ting. Hæng tegningerne op på opslagstavlen.

Foto: Pixar Animation Studios

Kaptajnens rolle

Rumskibskaptajnen betjenes også af teknologi og robotter. Han bliver vækket, klædt på og placeret i kommandocentralen uden selv at løfte en finger. Her hænger der billeder af alle de tidligere kaptajner. Billederne viser, at kaptajnerne på grund af det uvirksomme liv er blevet tykkere og tykkere for hver generation. Alt emmer af stilstand og uforanderlighed i Axiom. Men så sker der noget! EVA vender tilbage til rumskibet med et positivt resultat i sin mave. Som en svanger kvinde bringer hun bevis for liv på Jorden med til Axiom. Kaptajnen er nu nødt til at søge instrukser i en manual, der skal følges i selvsamme øjeblik, som et sådan bevis forefindes.

• Tal i klassen om rumskibets kaptajn. Hvad er hans arbejde? Hvordan udfører han det? Hvordan er kaptajnen? Hvordan ser han ud? Hvordan er hans humør? Hvordan går hans dag? Hvordan reagerer kaptajnen, da EVA ankommer med plantespiren? Hvad betyder plantespiren? Og hvad betyder det for hans arbejdssituation? Hvad er hans pligt? Hvordan håndterer han den nye opgave?
• Sæt jer i grupper på fire til fem, og diskutér, hvorfor kaptajnen vil tilbage til Jorden. Hvad mener han fx med, at han ikke bare vil overleve, men leve? Hvad er forskellen på de to ting? Hvad gør man, når man overlever? Hvad gør man, når man lever livet fuldt ud? Sammenfat jeres konklusioner i to kolonner: én, der fortæller om at overleve, og én, der fortæller om at leve.
• Sammenlign de to kolonner med listerne om negative og positive ting ved rumskibet Axiom. Hvad er sammenfaldende tanker? Og hvad er helt nyt? Sammenfat jeres tanker til en lille tekst med overskriften "Det søde, magelige liv i rummet". Vælg én, der skriver tankerne ned, og læs på skift teksten op i klassen.

Eventyr i rummet

EVA har ikke kun en plante med. Hun har også WALL-E med på slæb. Eller rettere: WALL-E har klamret sig til rumskibet og forladt sit arbejde, fordi han ikke vil miste EVA. WALL-E bliver den uforudsete faktor, den katalysator, der er i høj grad er med til at forandre livets vante gang i rumskibet.

• Tal i klassen om WALL-E’s betydning for forandringerne i rumskibets rutiner. Hvad gør han? Hvordan åbner han folks øjne? Hvad betyder det for menneskene på rumskibet? Hvad betyder det for kaptajnen? Og for EVA?

WALL-E’s rejse ud i rummet for at bringe EVA tilbage til livet på Jorden minder om det gamle, græske drama om sagnhelten Orfeus, der drager til dødsriget for at hente sin elskede Eurydike tilbage til livet. Historien er i dag mest kendt fra Glucks opera 'Orfeus og Eurydike' (1762), der stadig jævnligt opføres verden over. Det er meget almindeligt, at moderne fortællinger bygger deres fundament på klassiske værker. Og det er en rigtig god historie, at "prinser" i eventyr skal redde deres Eurydike, Snehvide, Tornerose eller EVA fra en forfærdelig skæbne. Men WALL-E er ikke kun en prins på den hvide hest eller det speedede rumskib. Han er i høj grad også i familie med H.C. Andersens Klodshans. WALL-E er den solide karakter, som handler og gør en forskel!

• Digt selv en lille science fiction-historie om en rask knægt, der skal redde en frisk pige fra noget ubehageligt eller ligefrem livstruende i rummet. Han skal overvinde en række forhindringer, før han når frem til målet. I kan arbejde alene eller gå sammen i grupper på tre til fire.
• I kan vælge at skrive historien ned, lave den som en tegneserie eller opføre fortællingen i klassen som et lille dramastykke.

Foto: Pixar Animation Studios