Anslag
Anslaget er filmens begyndelse og den første af berettermodellens syv faser. Anslaget fanger tilskuerens interesse og giver en forsmag på filmens præmis, stemning, genre, tema og stil.
Anslag kan være meget forskellige. Men de har også fælles træk. Anslaget introducerer tit hovedpersonen og filmens præmis, stemning, genre, tema og stil. Anslaget er fyldt med informationer, der hænger sammen med noget, som sker senere i filmen. Det kan virke kryptisk eller forvirrende ved første blik. Nogle af informationerne forstår vi først rigtigt betydningen af, efter vi har set hele filmen.
Nogle anslag overrasker tilskuerne. De fanger vores opmærksomhed. Hvis anslaget begynder in medias res (”midt i tingene”), kan det pirre vores nysgerrighed.
Filmens titelsekvens er ofte en del af anslaget. Et af formålene med anslaget er at få os til at glemme virkeligheden og træde ind i fiktionens verden. Anslaget er overgangen mellem virkeligheden og filmens univers.
Anslagets spændingskurve er stejl. Kurven afspejler, at anslaget vækker vores interesse på kort tid.
Berettermodellen: Anslag
Illustration: Filminstituttet
|
Eksempel på anslag
I kortfilmen 'Der er en yndig mand' (eksempel 1) introducerer anslaget hovedpersonen, den jobsøgende Lars Hansen, og filmens temaer: krisetid og arbejdsløshed. Anslaget er en montage-sekvens (se under opslaget synlig klipning). De filmiske virkemidler (lyd og billedside) antyder, at genren er humoristisk satire.
Eksempel 1: Anslaget i 'Der er en yndig mand'
Læs mere om berettermodellen og se eksempler her:
Berettermodellen
Præsentation
Uddybning
Point of no return
Konfliktoptrapning
Klimaks
Udtoning