13

2011, 11 min, DK/Kort fiktion

Det er Emmas 13-års fødselsdag. Da hun kommer hjem til sin far, er han der ikke. Det er til gengæld hans nye kæreste Casper, som Emma ikke har mødt før. Casper overtaler Emma til at blive, og det viser sig at være en lige så stor udfordring for ham som for hende.

Instruktør:

Malou Reymann

Undervisningsmaterialer

  • Lav en filmplakat - 13

    Lav en filmplakat - 13

    Du skal lave en filmplakat for den film, du lige har set. Du skal tage udgangspunkt i filmen, når du laver plakaten. Hvem er filmens publikum? Hvad er filmens stil, tema og budskab?

    • 6. klasse
    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse
    • Gymnasiet

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

Kortfilmen "13" er oplagt at bruge i dansk og i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, når man arbejder med temaer som pubertet, skilsmisse og identitet. Filmen fremstår som et lille stykke "slice of life". Den er en naturalistisk gengivelse af hverdagen uden store dramatiske højdepunkter og uden brug af ekstravagante virkemidler.

Hovedkonflikten i filmen er ikke en ydre, dramatisk konflikt, men derimod en indre, følelsesmæssig konflikt. Emma skal lære at acceptere sin far som et helt menneske. Han er for nylig blevet skilt fra Emmas mor; han er sprunget ud som homoseksuel og har fået en mandlig kæreste.

Den dag, filmen foregår, er Emmas fødselsdag - og hendes far har glemt det. Men betyder det, at han ikke elsker hende? Emma oplever, at hun bliver svigtet af sin far. Kan hun holde af ham på trods af det?

Emmas følelser og personlige udvikling er filmens fokus. Det bliver understreget af filmens markante brug af nærbilleder, mens et uroligt, håndholdt kamera giver tilskueren en fornemmelse af, hvor usikker Emma føler sig. Klipperytmen er langsom, og tilskueren får lov til selv at gå på opdagelse og afkode de sindsstemninger, Emma gennemlever. Filmens fortalte tid er lig med fortælletiden (dvs. filmen udspiller sig i realtid). De pinefulde minutter, Emma oplever i lejligheden med farens kæreste, deles med tilskueren, som får en klar fornemmelse af, hvor svært det er for Emma at acceptere sin far.

Stills

Koncern TV- og Filmproduktion 2011

Af samme instruktør

  • Se Filmen Afvej

    Afvej

    Marie, som er kræftlæge, forsøger at bevare en balance mellem sit krævende arbejde og sit familieliv med mand og børn derhjemme.

    Instruktør: Malou Reymann

    2015, 50 min, DK/Kort fiktion, Danmark

  • Se Filmen Seksten en halv time

    Seksten en halv time

    18-årige Anna er på vej til Norge med Oslobåden, da hun bliver bedt om at filme nogle norske fyres polterabend. Pludselig befinder hun sig i en kahyt med gommens bror Christopher på 32, og...

    Instruktør: Malou Reymann

    2013, 24 min, DK/Kort fiktion, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle