Sallies historier - Drengen, der spiste sin havregrød

Fra 5 år, 7 min.
Se forsmag

Animationsfilmen kan inspirere til en sjov snak om, hvad der sker for Torben. I kan også tale om alt det skøre, der sker i filmen, om at spise havregrød, blive stor og stærk, bestemme over sine forældre og at alt er muligt i animationsfilm.

HANDLING
Torbens forældre insisterer på, at han spiser sin havregrød hver morgen for at blive stor og stærk. Torben hader havregrød. Men en morgen er han pludselig blevet stor og stærk. Så nu er det ham, der bestemmer, at de skal spise lakridskonfektlagkage til morgenmad. Og forældrene må ikke gå på arbejde, men skal gynge og spille fodbold. Ellers vanker der en endefuld!

Der er 12 animationsfilm i serien "Sallies historier", der er baseret på børnebogen af samme navn af Kim Fupz Aakeson.