Sallies historier - Drengen, der talte ting

Fra 5 år, 7 min.
Se forsmag

Animationsfilmen kan inspirere til en sjov snak om Hugos tællelyst. I kan også tale om at tælle, om at elske at gøre noget hele tiden og om at være døv.

HANDLING
Hugo elsker at tælle, derfor tæller han alting. Selv hårene på fejekosten. En dag bliver det for meget for Hugos forældre, så Hugo bliver sendt hjem til sin bedstemor. Det er slet ikke nogen tosset idé, for hun er døv. Hugo tæller og tæller, mens bedstemor forestiller sig, at han fortæller hende spændende eventyr.

Der er 12 animationsfilm i serien "Sallies historier", der er baseret på børnebogen af samme navn af Kim Fupz Aakeson.