Sallies historier - Kong Gulleroth

Fra 5 år, 7 min.
Se forsmag

Animationsfilmen kan inspirere til en sjov snak om, hvordan Kong Gulleroth er som konge. I kan også tale om alt det skøre i filmen, om konger, om at bestemme og om at være bange for hvad andre tænker om én. Tal også om at alt er muligt i animationsfilm.

HANDLING
Den hidsige Kong Gulleroth har en kæmpestor næse, store ører og vil bestemme alting. Alle skal fx gå med store papnæser og papører og hedde Gulleroth som han selv. For på den måde sikrer han sig, at ingen går og griner bag hans ryg. Men en dag kommer Kong Gulleroth til at udstille sin egen dumhed til alles morskab. Han må gå af som konge og ender i stedet som pølsemand.

Der er 12 animationsfilm i serien "Sallies historier", der er baseret på børnebogen af samme navn af Kim Fupz Aakeson.