Baggrundsfilm: Skolen

Ovenfor ses studieoptagelse med baggrundsfilmen Skolen i Studie 2.

Genre: Drama / realisme / gys

I befinder jer i en skolegård. Der er ikke andre elever omkring jer. Måske leger de bare i den anden ende af skolegården, eller måske er det uden for skoletiden.

FIND PÅ EN HANDLING

  • Hvem er I? En gruppe klassekammerater? Grupper fra forskellige klasser? Måske en af jer er lærer? Eller går I slet ikke selv på skolen?
  • Hvad er jeres mål? Måske vil nogen gerne være med i legen? Måske er en person forelsket og vil gerne sige det?
  • Hvilke problemer opstår? Er en person bange for at gøre eller sige noget? Er nogen uvenner, eller bliver nogen holdt udenfor?
  • Når I målet til sidst? Ender filmen godt, skidt eller åbent?

EKSTRA KLIP

Der findes ekstra klip til jeres film, som kan bruges til at skabe spænding. I kan fx lægge ekstra klip ind af skolens omgivelser eller billeder inde fra skolens lokaler og gange. Der er både klip med og uden andre mennesker. Se alle ekstra klip nedenfor - og husk, at I også kan optage jeres egne ekstra klip i nærbilledestudiet.