Brug filmens virkemidler (1.-9. klasse)

I skal producere en filmscene, hvor I tænker særligt over de virkemidler, filmen har.

Film består af billeder og lyd. Kameraet optager billederne og mikrofonen optager lyden. Og med kameraet vælger man, om man vil gå tæt på og bruge nærbilleder, eller om man skal se scenen på afstand og bruge totalbilleder. Og så er der selvfølgelig skuespillerne og scenografien man skal tænke over. Hvordan ser det ud? Og hvad betyder det for stemningen og den historie, man vil fortælle?

Når man klipper filmen, beslutter man, hvilke optagelser, man vil have med, og hvilken rækkefølge de skal ligge i. Og så har man mulighed for at bruge fx billedeffekter, tekster, og ikke mindst lyd og musik, så handlingen bliver mere tydelig og spændende for publikum.

Inden I skal ind i FILM-X studierne og producere jeres film, skal I tale sammen på jeres filmhold og overveje både filmens handling og virkemidler.

Gå til undervisningsmaterialet via linket nedenfor og find de elevopgaver, der passer til jeres klassetrin.

Undervisningsmateriale