Binti

Frederike Migom, 2019, 86 min
Se forsmag

12-årige Binti bor i Belgien med sin far Jovial, som oprindeligt er fra Congo. Binti er youtuber, og hun drømmer om at få lige så mange følgere som sit store idol, Tatyana. Der er bare et problem – politiet er efter Binti og Jovial, som lever i Belgien uden immigrationspapirer. Det virker håbløst, indtil Binti møder Elias, en genert dreng, som kæmper en ensom og sej kamp for at redde de uddøende okapier. De to bliver gode venner, og Binti lover at hjælpe Elias med at sprede ordet på YouTube. Hendes egen hemmelige plan er imidlertid at få sin far til at forelske sig i Elias’ mor. For hvis de to bliver gift, kan Binti og Jovial få lov at blive i Belgien.