De vilde hjerter

2008, 82 min, DK/Dokumentarfilm, Danske tekster

En road movie, som handler om unge mænds søgen efter identitet, anerkendelse og kærlighed. Filmens titel referer til knallertbanden 'De Vilde Hjerter', som består af en gruppe danske drenge i begyndelsen af tyverne, der i kraft af deres fællesskab ønsker at finde personlig frihed. Drengenes fællesskab og individuelle forhåbninger sættes på prøve, idet de begiver sig ud på en tur igennem Europa til Pommern i Polen. 'De Vilde Hjerter' er mere end en klub, det er en sindsretning, som af kringlede veje fører dem ind i selverkendelsens dyb: frihed har sin pris!

Undervisningsvejledning

Filmen behandler flere undervisningsrelevante temaer som frihed, ungdomskultur, fællesskaber og identitet. Temaerne er velegnede til at indgå i fagene dansk, samfundsfag og mediefag - såvel i hvert enkelt fag som i en tværfaglig sammenhæng. Man følger en gruppe unge mænd, som i frihedens navn begiver sig ud på en grænseløs rejse, som finder sted på landevejen såvel som i dem selv. Filmen forener dokumentaren med den fiktive roadmovie og lægger op til undervisningsforløb omkring blandingen af fiktion og fakta i dokumentarfilm. Det er oplagt at sætte fokus på filmens virkelighedsbegreb og diskutere troværdigheden i denne film samt at bruge filmen som oplæg til en diskussion om troværdigheden i blandingsgenrer generelt. I forlængelse heraf kan man se på filmen som repræsentant for dokumentaren som genre og dens forskellige fortælleformer. Filmen viser de unge mænd, hvis identitet er bundet til fællesskabet, og det vil være relevant at komme ind på identitetsdannelse i ungdomskulturer og her inddrage begreber som moral, rollefordeling, normdannelse og samfundets indflydelse på det enkelte individ. Som nævnt kan filmen betegnes som en roadmovie, hvis episodiske opbygning stammer fra litteraturens verden. Man kan således inddrage perspektiverende tekster og genrer med samme opbygning, fx Homers Odysseen, folkeeventyr eller tekster fra forskellige perioder, der rummer lignende udviklingshistorier.

Credits

Alternative Title
De vilde hjerter
Instruktør
Michael Noer
Produktion
Copenhagen Bombay
Censur
Tilladt for børn over 15 år
Fotograf
Thomas Gerhardt
Klipper
Adam Nielsen

Stills

Copenhagen Bombay 2008

Af samme instruktør

  • Se Filmen
    Vesterbro

    Vesterbro

    Michael Noer gav sine 20-årige naboer et digitalt videokamera og sagde, at de skulle filme de dramatiske hændelser, der skete i deres liv. Som mange på deres alder er Martin og Julie impulsive,...

    Instruktør: Michael Noer

    2007, 58 min, DK/Dokumentarfilm

  • Se Filmen Jorden under mine fødder

    Jorden under mine fødder

    Dokumentarfilmen »Jorden under mine fødder" er en skæbnefortælling om mennesker på opholdsstedet Slettebjerggård i Hundested. Filmen handler om den pensionerede anatomiprofessor Finn Bojsen-...

    Instruktør: Michael Noer

    2007, 75 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle