Hundefoder

2007, 15 min, U/Kort fiktion, Tyskland, Danske tekster

To drenge cykler rundt og laver småhærværk. De kommer forbi en gammel kones hjem, og den ene presser den anden til at gå ind og stjæle et eller andet, mens hun sover - for sportens skyld. Men det er ikke en helt almindelig tyvekost, han kommer ud med, og det får hans ven til at flippe ud. For ham selv bliver det et vendepunkt.

Denne film findes også med tyske undertekster med særligt henblik på brug i sprogundervisningen. Se under originaltitlen "Hundefutter".

Instruktør:

Till Kleinert

Emneord: 

Undervisningsmaterialer

  • Kortfilm i tysk

    Kortfilm i tysk

    Et undervisningsmateriale om at arbejde analytisk med film i tysk.

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse
    • Gymnasiet

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Tysk

Undervisningsvejledning

Filmen er velegnet til undervisningsforløb om ungdom og kriminalitet i både tysk- og danskundervisningen. Samtidig berører den temaer som venskab, gruppepres, identitet og valg.

Hovedpersonen Christian er underlagt sin vens luner og ideer. Nok er vennen mindre, men han er stærkere. Sammen laver de småkriminalitet og hærværk i kedsomhedens navn. Det vil her være muligt at diskutere, hvilken rolle kriminaliteten og drengestregerne har for drengenes venskab.

Først da vennen presser Christian til at bryde ind og stjæle noget hos en gammel kvinde, tager Christian til genmæle. Indbruddet bliver et vendepunkt for Christian og fører til et opgør med vennen. Venskabet mellem de to drenge bygger nærmere på styrke og frygt end respekt og tillid. Det vil her være oplagt at komme ind på, hvad der kendetegner et godt venskab, og hvilken betydning begreber som gruppepres og status har i forhold til venskaber.

Til ungdomslivet hører et væld af muligheder, veje og valg. Christian bryder med vennen og træffer et valg - han vil gå sine egne veje, han er i færd med at danne sin egen identitet. Man vil her kunne arbejde med. hvilke faktorer, på godt og ondt, der har betydning for unges identitetsdannelse.

Credits

Alternative Title
Hundefutter
Instruktør
Till Kleinert
Censur
Tilladt for alle, men frarådes børn u. 7

Af samme instruktør

  • Se Filmen
    Hundefutter

    Hundefutter

    To drenge cykler rundt og laver småhærværk. De kommer forbi en gammel kones hjem, og den ene presser den anden til at gå ind og stjæle et eller andet, mens hun sover - for sportens skyld. Men...

    Instruktør: Till Kleinert

    2007, 15 min, U/Kort fiktion, Tyskland

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle