Tidligt i tresserne stod to nabobyggerier, Berliner Philharmonien og Berlinmuren, for to konkurrerende visioner om fremtiden: den ene for inklusion og muligheder, den anden for eksklusion og frygt. Et halvt århundrede senere er det Hans Scharouns legendariske Philharmonien der forsat står oprejst. I hjertet af Berlins kulturelle centrum, Postdamer Platz, står Philharmonien som et betagende ikon på modernitet og idealisme. I Wim Wenders' "Berliner Philharmonien", lærer vi bygningen at kende gennem øjnene på flere af dens brugere, som hver især har en særlig forbindelse til dens rum. Vi lytter med når orkesteret øver i den store koncertsal, hvor Scharoun drastisk genopfandt scenen ved at turde placere den midt i auditoriet. Igennem filmen danner Debussys "Jeux" et passende soundtrack til Philharmoniens udsøgte design. Berliner Philharmonien er forbilledet for Koncerthuset i København.