Mallorca

2009, 29 min, DK/Kort fiktion

14 årige Emma vil overraske sin Mor ved at pakke til deres Mallorca rejse. Der er bare et problem - hun har låst sig ude. Overboens pige fortæller at Emmas mærkelige nabo, Tykke Lis, måske har en ekstra nøgle. Emma beslutter sig for at kontakte hende og det bliver starten på et særpræget venskab.

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

Filmen er velegnet til undervisningsforløb i såvel dansk- som filmfaglige sammenhænge. Filmen er en skildring af en piges og en kvindes møde med virkeligheden og flugt fra samme ind i fantasiens grænseløse verden. Filmen kredser om temaer som venskab, tab og sorg samt børn og forældre, hvilket vil være et godt udgangspunkt for samtale om og læsning af tekster med samme tematik. Både hovedpersonen og den voksne kvinde søger tilflugt i fantasiens verden for at overleve en tilsyneladende følelsesmæssig smertefuld virkelighed. Det vil være relevant at se på denne virkelighedsflugt, og hvad de flygter væk fra og hen imod, samt hvad det er, der forbinder disse to personer med så ellers tilsyneladende vidt forskellige liv. I en danskfaglig sammenhæng kan der desuden arbejdes med indre og ydre personkarakteristik og miljøet. I forlængelse heraf vil filmen være velegnet i et forløb om kortfilmgenren, da den i sin opbygning er klassisk, hvilket gør den velegnet i arbejdet med en række grundelementer som dramaturgi, person- og miljøkarakteristik, filmiske virkemidler og tematik i en kortfilmanalyse. Filmen kan også bruges i et forløb omkring, hvordan følelsesmæssige tilstande udtrykkes i filmsprog, hvor filmens symbolladede visuelle udtryk kan indgå.

Credits

Alternative Title
Mallorca
Instruktør
Marianne Blicher
Medvirkende
Mads Wille
Charlotte Munck
Produktion
Nimbus Film
Censur
Tilladt for børn over 15 år
Fotograf
Lars Bonde
Manuskript
Marianne Blicher

Stills

Nimbus Film 2009

Af samme instruktør

  • Se Filmen Belinda Beautiful

    Belinda Beautiful

    Et portræt af en udsat teenagepige i provinsen, der i sin kamp for overlevelse og jagt på drømmefyren, håndboldtræneren Niels, sætter sit venskab med den yngre Frederik på spil. Filmen er et...

    Instruktør: Marianne Blicher

    2012, 23 min, DK/Kort fiktion, Børnefilm

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle