Umoden

2008, 15 min, U/Kort fiktion, USA, Danske tekster

Et socialrealistisk drama om Tisha, der er teenager og bor i Bronx. Da hun opdager, at hun er gravid og savner støtte fra sine omgivelser, står hun over for den sværeste beslutning i sit liv...

Denne film findes også med engelske undertekster med særligt henblik på brug i sprogundervisningen. Se under originaltitlen "Premature".

Undervisningsmaterialer

  • Kortfilm i engelsk

    Kortfilm i engelsk

    Et undervisningsmateriale om at arbejde analytisk med film i engelsk.

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Engelsk
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

Filmen skildrer den sociale arv og overgangen mellem barn og voksen, og den er dermed velegnet i undervisningsforløb om familie, ungdomsliv, identitet og valg i både engelsk og dansk. Teenageren Tisha er barn af en ung mor, og familiemønstret går i ring, da hun selv bliver gravid. Filmen opstiller en række spørgsmål omkring modenhed, som det vil være relevant at diskutere. Herunder forholdet mellem Tisha og moren, hvorfor moren fralægger sig ansvar for Tishas graviditet og rimeligheden af morens krav om Tishas selvstændighed og egen beslutning. Filmen er eksplicit i skildringen af Tishas modenhed og selvstændighed eller mangel på samme. Tishas værelse flyder med dukker, og samtidig klarer hun at føde sit barn. Det vil være relevant at finde markører i filmen, som peger på Tisha som henholdsvis moden og umoden. Desuden kan Tishas endelige valg og handling lægge op til en etisk diskussion i klassen. Filmen kan give anledning til at kigge på sproget og ordenes betydning. Sproget er råt og hårdt mellem klassekammeraterne, og Tisha må lægge øre til, at der bliver talt grimt om moren. Tishas kæreste kaster samtidig om sig med klicheer om at gå i døden for hende, at han elsker hende og så videre. Men betydningen af ordene viser sig at være hul og falsk. Endelig vil det være oplagt at fokusere på filmens brug af billedsprog og lyd. Det vil her være relevant at diskutere virkemidler, herunder det håndholdte kamera og brugen af naivistisk børnesang i forhold til stemningsopbygningen.

Stills

Mi Alma Films 2008

Af samme instruktør

  • Se Filmen Premature

    Premature

    Tisha er teenager og bor i Bronx. Da hun opdager, at hun er gravid og savner støtte fra sine omgivelser, står hun over for den sværeste beslutning i sit liv... Denne version er med engelske...

    Instruktør: Rashaad Ernesto Green

    2008, 15 min, U/Kort fiktion, USA

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle