• Om undervisningsmaterialet
  • Fælles mål
  • Om Silkevejen
  • Om filmene og ekstra filmsekvenser
  • Ekstra filmsekvenser
  • Instruktørens kommentarer
  • Tema – Hvem er du? – Mellemtrin
  • Tema – Hvor bor du? – Udskoling
  • Arbejdsforløb – 'Akrobat'
  • Arbejdsforløb – 'Hestefeber'
  • Arbejdsforløb – 'Poonams lykke'
  • Arbejdsforløb – 'Musik i blodet'
  • Arbejdsforløb – 'Life is a beach'
  • Links og litteratur

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet lægger op til at arbejde tværfagligt med de fem film:

  1. 'Akrobat' – om Erdenchimeg på 11 år i Mongoliet
  2. 'Hestefeber' – om Daniar på 12 år i Kirgisistan
  3. 'Poonams lykke' – om Poonam på 14 år i Nepal
  4. 'Musik i blodet' – om Ravi på 13 år i Indien
  5. 'Life is a beach' – om Javed på 11 år i Bangladesh

Udover filmene er der også adgang til ekstra filmsekvenser, der knytter sig til hver hovedfilm og indgår i materialets opgaver. Alle ekstra filmsekvenser er tekstet på dansk og indtalt på originalsproget. De varer 2-5 minutter og ligger i menuen under 'Ekstra filmsekvenser'. Se mere om indholdet af sekvenserne under 'Om film og ekstra filmsekvenser'.

Materialet er udarbejdet til historie, dansk og samfundsfag og giver bud på, hvordan filmene kan bruges i undervisningen på mellemtrinnet og udskolingen. Blandt andet ved at inddrage konteksten – det vil sige, hvad det er for et land og sted, børnene bor? Filmen 'Akrobat' kan også bruges i idræt. Filmen 'Musik i blodet' kan også bruges i musik.

1) Temaer

Der er to overordnede temaer til henholdsvis mellemtrin og udskoling. Vær opmærksom på, at alle 5 film kan bruges til begge temaer vi anbefaler, at man bruger som minimum 2. Der er elevark til begge temaer, som man kan anvende på alle film. 

  • 1: Hvem er du? – drømme, forventninger og muligheder –  Elevark 1 til mellemtrin   
  • 2: Hvor bor du? – observation og kontekst – Elevark 2 til udskoling

Begge temaer handler om at skabe indsigt i, at alle mennesker er historie- og samfundsskabte såvel som historie- og samfundsskabende. Historie- og samfundsbevidsthed som demokratisk dannelse og faglig indsigt hentet fra både historie, dansk og samfundsfag. Desuden kan eleverne via temaerne arbejde med at forstå og fortolke filmenes kontekst.

Valg af 1-2 film kan afhænge af, hvilken slags klasse materialet skal bruges til. Alle filmene handler om at forfølge sine drømme. "Kodeord” til filmene er:

  • 'Akrobat' – Idræt, elitesport, cirkus, show.
  • 'Hestefeber' – Dyr, kæledyr, brugsdyr. 
  • 'Poonams bryllup' – Kærlighed, normer, kærester.
  • 'Musik i blodet' – Dans og musik, at spille i band, synge i kor.
  • 'Life is a beach' – Krudt i røven, surfing, sport.

I temaerne er filmene afsæt for en større og bredere diskussion af elevernes identitet og tilhørsforhold. Det betyder, at filmene fungerer som perspektiv på elevernes egne liv. Både på det individuelle, historiske og samfundsmæssige plan. 

  • Historiebrug. At eleverne kan forholde sig til egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. At kronologi ikke er den eneste måde at skabe sammenhæng på.
  • Sociologisk fantasi. At eleverne kan tage stilling til og forstå at sociale og kulturelle sammenhænge er forskellige. Og at eleverne kan definere og forstå centrale faglige begreber.
  • Fortolkning. At eleverne kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af dokumentarfilm som medie.

2) Arbejdsforløb

Udover temaerne er der også udarbejdet forslag til arbejdsforløb og elevark til hver film på både mellemtrinnet (dansk og historie) og i udskolingen (dansk, samfundsfag og historie).
Der er 10 arbejdsforløb i alt: 2 til hver film, 1 til mellemtrinnet og 1 til udskolingen. Til hvert arbejdsforløb er der knyttet 1-2 elevark til mellemtrinnet og til udskolingen.

Film Arbejdsforløb – mellemtrin Elevark

Arbejdsforløb – udskoling

Elevark
'Akrobat' Talent – kroppen som udtryksform 3 & 4 At være ung i verden 5
'Hestefeber' Skriv et brev 6 & 7 Debat om dyrevelfærd 8
'Poonams lykke' De varme stole 9 Hvad er lykke? 10
'Musik i blodet' Talent – lyd og bevægelse 1112 Fordeling af verdens goder 13
'Life is a beach' Faktion 14 Menneskerettigheder 15

Alle elevarkene er udviklet sammen med elever på de relevante klassetrin.

Alle film har fokus på hovedpersonen og beskæftiger sig kun lidt med omgivelserne – dvs. hvilke samfundsmæssige og historiske muligheder, der er for børnene og deres familier. Derfor er undervisningsmaterialet udarbejdet med særligt fokus på netop konteksten og det at skulle finde ud af hvilke livsomstændigheder og -vilkår, der er i de pågældende samfund på Silkevejen. Hvilke samfund bor børnene fra filmen i?

Med udgangspunkt i pædagogik og didaktik, der lægger op til byvandring og kvartersanalyse skal eleverne anden gang, de ser filmen, kigge på børnenes omgivelser, sådan at man arbejder på to planer (man kan fravælge det ene):

  1. Hvad kan eleverne finde om det pågældende land/område i bøger og på nettet.
  2. Hvad kan eleverne observere og dermed trække direkte ud af filmen.

For at give en forsmag på sidstnævnte ligger der en beskrivelse af alle filmene under 'Om film og ekstra filmsekvenser', som er forfattet af elever, der har set filmen.

Materialet indeholder også en kort tekst fra instruktøren under 'Instruktørens kommentarer'. Dels om valg af børnene og stederne, dels om det at producere dokumentarfilm. Instruktøren har tidligere produceret film om kasteløse, hvilket tænkes som et fagligt fokus i historie og samfundsfag i udskolingen. Det er her muligt at inddrage klip fra de to film om kasteløse: 'Verdens værste job' og 'Gældsslaverne', som også er instrueret og produceret af Jens Pedersen. Klippene ligger under temaet 'Kasteløse i Indien' på DR.DK undervisning i samfundsfag.

Fælles mål

Historie efter 6. klasse

Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng
Kompetencemål: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

  • Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
  • Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie
  • Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie

Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum

  • Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden
  • Eleven kan begrunde valg af historiske scenarier til at få indsigt i samfundsforhold i fortiden
  • Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie

Dansk efter 6. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet
  • Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan undersøge fortæller-positioner
  • Eleven har viden om fortællertyper
  • Eleven kan sammenfatte sin fortolkning
  • Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid

Historie efter 9. klasse

Kompetenceområde: Kildearbejde
Kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger

  • Eleven kan formulere historiske problemstillinger
  • Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger

Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

  • Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier
  • Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling
  • Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed

Dansk efter 9. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning
  • Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (film)
  • Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver

Samfundsfag efter 9. klasse

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger

  • Eleven har viden om socialisering
  • Eleven kan analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering
  • Eleven har viden om beskrivelse af måling af lighed og ulighed

Kompetenceområde: Samfundsfaglige metoder
Kompetencemål: Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder

  • Eleven kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger
  • Eleven kan finde relevante kilder

Om Silkevejen

Silkevejen er en gammel handelsrute mellem Kina og Europa. Handelsfolk har transporteret varer den vej gennem alle tider:

”Før 1500-tallet lå Europa i periferien af den kendte verden. Silkevejen var fra omkring 1. århundrede f.Kr. til 1500-tallet verdens hjerte og centralnervesystem. Dette netværk af handelsruter bandt den østlige og den vestlige civilisation sammen fra Mongoliet til Middelhavet. Verdens største religioner opstod i Mellemøsten og Asien, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig langs hoved- og bivejene". 'Silkevejene – en ny verdenshistorie' af Peter Frankopan (2015)

Efter opdagelsen af en søvej syd om Afrika fik Silkevejene mindre betydning. Opdagelsesrejsende og eventyrlystne søgte vestpå – det var fx USA, man søgte lykken i. I dag er Central Asien, Kina og Indien områder i fremdrift, og det giver fornyet liv og interesse for Silkevejene. Derfor kan man tale om de nye Silkeveje. Og de fem film om børn på Silkevejen er dermed aktuelle bud på, hvordan børn lever i en del af verden som – ikke mindst økonomisk – er stadigt mere central. Måske endda på ny verdens hjerte og centralnervesystem.

'Hestefeber' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Om filmene og ekstra filmsekvenser

'Børnene på Silkevejen' er en serie på fem korte dokumentarfilm instrueret af Jens Pedersen. Her følger en oversigt over de fem film med handlingsreferater. Desuden er der til hver film en elevkommentar, der kan bruges som udgangspunkt for diskussion i klassen.

'Akrobat'

Om Erdenchimeg på 11 år i Mongoliet

”Jeg ved, hvad jeg vil, og det skal lykkes”, siger Erdenchimeg til sidst i filmen. (Foto: Pedersen & Co Aps)

Instruktør: Jens Pedersen
Land og år: Danmark, 2017
Varighed: 20 min.

Filmens handling
”Hvis jeg ikke var kommet ind på cirkusskolen, ville jeg løbe og lege med mine venner. Men så ville jeg ikke have fundet mig selv. Det er vigtigst at ville noget.” Pigen Erdenchimeg træner på cirkusskole og derhjemme mange timer hver dag. Hun bor i udkanten af Mongoliets hovedstad (Ulan Bator). Erdenchimeg bor alene sammen med sin mor og søskende i et traditionelt jurt (telt). Hun har en friplads på cirkusskolen, fordi Erdenchimegs lærer fire år tidligere tilfældigt så hende på TV og inviterede hende til optagelsesprøve. Erdenchimeg siger selv, at hun godt kan lide sine kammerater på skolen, men at hun er anderledes. Hun er en outsider, fordi hun går på skolen gratis, mens de andre betaler. Hun drømmer om at blive en berømt akrobat, så hun kan forsørge sin familie og købe en bil til sin mor og måske en lejlighed. Hun savner sin far, der sidder i fængsel.

Elevkommentar
"Filmen handler om en ung pige, der lever i Mongoliet. Hun har rigtig meget gåpåmod og brænder virkelig for at blive professionel akrobat, og hun er så heldig, at hun kommer ind på en akrobatikskole. Jeg synes, pigen er mega sej, fordi hun ligesom vil det her 100 procent, også selvom hun ikke har mulighed for at lege med hendes venner, og der er vanskeligheder i hendes familie."
(Elisabeth 12 år)

'Hestefeber'

Om Daniar på 12 år i Kirgisistan

”Han er virkelig smuk. Og lynhurtig,” siger Daniar om den hest, han har fået af sin far (Foto: Pedersen & Co Aps)

Instruktør: Jens Pedersen
Land og år: Danmark, 2017
Varighed: 20 min.

Filmens handling
Drengen Daniar bor i de kirgisiske bjerge sammen med sin familie. Faren siger, at Daniar er blevet gammel nok til at træne sin egen hest. Men Orlik, som Daniar døber hesten, er både vild og har temperament. ”Jeg var skrækslagen. Den virkede utæmmelig. Men jeg sagde fint!” siger Daniar. Selvom hesten bider og er sky, så fortsætter Daniar med at træne ham. Og som tiden går, kommer dreng og hest tættere på hinanden. Hele sommeren er hesten på græs oppe i bjergene, og Daniar savner sin hest, mens han hjælper til i stalden og går i skole. Han glæder sig til efteråret, når hestene vender hjem for vinteren. En af Daniars opgaver er at hente malkekøerne hjem om aftenen, og nogle gange ser han sin hest langt væk. Det er spændende, om Orlik er blevet bedre at ride på, eller om den har glemt alt, hvad Daniar har lært den. Endelig kommer dagen, hvor hesten skal hentes og testes. Hvis den gør det godt, får Daniar lov at beholde den. Men sådan går det desværre ikke, og Daniar må starte forfra med en ny hest.

Elevkommentar
"Den handler om en dreng, som er 12 år gammel, der bor på en gård i Kirgisistan. Han er nærmest lige så forelsket i sin hest, som jeg er i min nye hund. Det er underligt at tænke på, at hans hest også skal kunne arbejde. Min hund skal bare være sød. Faktisk kommer han til at være for sød ved sin hest og får ikke trænet den ordentligt. Hesten er en vildbasse. Hesten kan derfor ikke bruges. Daniar får heldigvis en ny hest, så han kan prøve at træne den. Drengen er god til dyr og lover sig selv, at han vil være hårdere med den næste hest. Jeg synes, at den del om, hvordan Daniar træner sin hest Olrik, er rigtig spændende. Det var en mere spændende film, end jeg havde regnet med."
(Sigrid 11 år)

'Poonams lykke'

Om Poonam på 14 år i Nepal

”Han var billig og virkede rar”, siger moderen til Poonam om den kommende mand. (Foto: Pedersen & Co Aps)

Instruktør: Jens Pedersen
Land og år: Danmark, 2017
Varighed: 21 min.

Filmens handling
”Hvordan vil du klare dig hos din svigerfamilie?". ”Det går nok. Jeg kan ringe til en ven,” siger Poonam og griner. Hun og familien er ved at bage brød og gøre klar til hendes snarlige bryllup. Hun er 14 år og glad for at gå i skole. Når en pige skal giftes, skal hendes familie betale medgift. Svigerfamilien bestemmer, om hun får lov til at gå i skole efter brylluppet, og hendes kommende svigerfar er ikke positivt indstillet. Hvis hun får barn hurtigt, er det helt sikkert slut med at gå i skole, siger Poonam selv. I skolegården spørger de andre piger til brylluppet og hendes kommende mand. Poonam har kun mødt ham i et mørkt rum og kan ikke sige meget. Men hendes forældre har sagt god for ham, og det er det vigtigste. Pigerne fortæller hinanden skrækhistorier om andre pigers ægteskab. Men Poonam og hendes mand bliver hurtigt glade for hinanden og får en søn til stor glæde for familien. Dermed er Poonams lykke gjort.

Elevkommentar
"Jeg synes, filmen var meget rørende. Det var ærgerligt at se, at det der for mange er en rigtig god dag, for hende og ham var måske den værste dag. Det er synd for hende, at hun ikke må gå i skole, og det betyder, at hun aldrig kan komme til at klare sig selv. Og det bliver nok ved i generationer, at pigerne ikke opnår andet end at blive gift. Det var godt, at de gik fra at tænke dumt om hinanden, til at de faktisk elskede hinanden. Men stadig sørgeligt, at det skulle ske så tidligt."
(Astrid 12 år)

'Musik i blodet'

Om Ravi på 13 år i Indien

”Jeg er 13 år, og musik er mit et og alt. Min eneste drøm er at blive kunstner”, siger Ravi om sig selv. (Foto: Pedersen & Co Aps)

Instruktør: Jens Pedersen
Land og år: Danmark, 2017
Varighed: 21 min.

Filmens handling
I Indien bor Ravi, som har det bedst, når han spiller, og folk danser. Musikken er Ravis lidenskab og samtidig eneste mulighed – for han bor i en landsby, hvor ingen bliver læger eller ingeniører. Alle turnerer fra landsby til landsby, fra bryllup til bryllup. De spiller traditionel musik i hans fars band. Ravi trommer hele tiden, også i skolen, hvor han får skæld ud for ikke at lytte til sin lærer. ”I er uegnede til undervisning. I dur kun til musik og dans,” siger inspektøren. Den store drøm er at blive keyboardspiller, for Ravi vil gerne spille moderne musik. Men det kræver undervisning inde i byen, og hans far er imod det. ”Du må fortsætte med vores traditionelle musik, sådan er det”. Men Ravi fortsætter med at drømme. For ham er der en verden til forskel på at være bryllupsmusikant og kunstner. ”Hvis jeg ikke lærer ny musik, vil jeg fortryde det resten af livet”, siger han. Så Ravi drager ud for at finde en musikskole og ender med at få sin fars accept af det.

Elevkommentar
"'Musik i blodet' er en meget interessant film om en indisk landsby, som lever af at spille klassik indisk musik til bryllupsfester. Vi følger drengen Ravi, som spiller i sin fars/families bryllupsorkester på trommer. Men Ravi har drømme om at blive en kunstner i stedet for en bryllupsmusiker, da han ikke kan se en fremtid i det. Han elsker er at spille keyboard. Men hans far er imod, da han er en del af orkesteret, som er familiens eneste indtægtskilde. Han vælger dog at trodse hans fars forbud og tager ind til en større by for at komme ind på en musikskole, og musikskolen siger, at han er talentfuld. Da han fortæller det til sin far, accepterer faren, at det er noget, Ravi må gøre. Jeg vil sige, at det er en god film for danske skolebørn, som kan lære om andre kulturer og skikke gennem denne meget fine og vellavet film."
(Petrus 14 år)

'Life is a beach'

Om Javed på 11 år I Bangladesh

”Jeg hader, når folk forsøger at bestemme over mig, jeg elsker at bestemme over min egen tid”, siger Javed. (Foto: Pedersen & Co Aps)

Instruktør: Jens Pedersen
Land og år: Danmark, 2017
Varighed: 22 min.

Filmens handling
Jeg har ”surfer visdom”, siger Javed til sin ven Shaidul på stranden i starten af filmen. Han lever og ånder for at surfe. Sammen med en gruppe andre drenge øver han sig, så han kan deltage i en national konkurrence for surfere. De skal træne og træne, og Javed gør det med et smil, for på brættet er han fri. Han bor sammen med sin mor, men foretrækker at blive på stranden med Shaidul. De spiser gerne på ”Shalik”, hvor de giver dem rabat på maden og er gode venner med tjenerne. Det er også vigtigt, at maden smager godt, og at de behandler ham og Shaidul med respekt.

Ud over at surfe giver Javed massage og forsøger at sælge muslingehalskæder til badegæster på stranden. Moren vil have, at han tjener penge for at bidrage til husholdningen. ”Hun skælder ud og slår mig, fordi jeg ikke giver hende penge,” siger Javed en sen aften på stranden. Sidst, hun skældte ham ud, sagde han til hende, at han ville blive væk et stykke tid. ”Jeg tager hjem, når jeg har tjent nogle penge”. Javed går ikke i skole, men træneren fra surf-skolen siger, at han skal starte i skole igen og være seriøs, hvis han vil blive i klubben. ”Viden er dyrebar,” siger vennen, og Javed begynder i skole igen.

Elevkommentar
"Jeg synes, at filmen var meget interessant. Det er med en fattig dreng, der går så meget op i en sport. Jeg fandt det meget interessant, at han var taget til den der by for at tjene penge på at være massør i en så tidlig alder. Javed ville ikke tage hjem, hvis han ikke havde nok penge, for så ville hans mor slå ham. Det er ikke ligefrem en normal hverdag, som danske børn er vant til. I skolerne i Bangladesh måtte lærerne slå eleverne uden konsekvenser, i Danmark kan man komme i fængsel. Det ender med der kommer en ny lov, lige inden Javed kommer i skole igen. Så han ikke kan blive slået i skolen, hvilket er en meget sen lov at få indført."
(Balder 13 år)

Om de ekstra filmsekvenser

Udover selve filmene om børnene, er der også adgang til ekstra filmsekvenser, der knytter sig til hver hovedfilm. Alle ekstra filmsekvenser er tekstet på dansk og indtalt på originalsproget. De varer 2-5 minutter og ligger i menuen under 'Ekstra filmsekvenser'.

  • 'Akrobat':
    Akrobat-UV (varighed 3:42) handler også om Erdenchimeg. Hun fortæller om sin glæde ved endelig at lykkes med at stå på én hånd, og hvor vigtigt Guiness-showet er for hende. Filmen giver også indsigt i hendes baggrund, at faderen sidder i fængsel, savnet til ham og forholdet til moderen og de andre søskende.
     
  • 'Hestefeber':
    Hestefeber-UV
     (varighed 4:30) lader Daniar fortælle om sit arbejde med og træning af hestene. Han fortæller, at både heste og mennesker lærer ved at efterligne og være en del af flokken. Han fortæller også om forholdet til dyr, når det også handler om overlevelse og arbejde. Der er ingen kæledyr hos Daniar. ”Hvis du ikke kan styre hesten, så styrer den dig. Det er noget hø,” siger han.
     
  • 'Poonams lykke':
    Poonam-UV
    (varighed 4:42) fortæller om arrangerede ægteskaber som normen. ”Kærlighedsægteskaber er dårligt. Arrangerede ægteskaber er bedst. Alle elsker dig med et arrangeret ægteskab,” siger Poonam. Samtidig handler det om medgift. Jo større jo bedre. Og fastsættelsen af medgiften kan nemt føre til konflikt, for bryllupper er også business. Både brud og brudgom træder i karakter med deres ønske om at blive gift.
     
  • 'Musik i blodet':
    Musik-UV
    (varighed 2:18) handler om, at også pigerne finder deres beskæftigelse og anerkendelse i musikken. Pigerne danser til bryllupperne. Da de fleste mennesker i landsbyen altid har levet af musik og dans, sætter det rammerne for muligheder og drømme og kan fx betyde, at det almindelige skolearbejde (og dermed andre muligheder) ikke vægtes højt. ”I egner jer ikke til uddannelse. I dur kun til musik og dans,” som en lærer siger.
     
  • 'Life is a beach':
     Beach-UV
    (varighed 3:32) er en uddybning af Javeds familieforhold, så også hans mor træder tydeligere frem. Javeds ven fortæller om en voldelig mor, der er dybt afhængig af sin søns indtjening. Han fortæller også, at det er nødvendigt, at Javed arbejder for sin mor, for at familien kan overleve.

Ekstra filmsekvenser

'Akrobat'

Varighed: 3.42

'Hestefeber'

Varighed: 4.30

'Poonams lykke'

Varighed: 4.42

'Musik i blodet'

Varighed: 2.18

'Life is a beach'

Varighed: 3.32

Instruktørens kommentarer

Jens Pedersen, 2017

"'Børnene på silkevejen' er en serie dokumentarfilm om børn i 11-14 års alderen. Det er alderen, hvor vi kommer i berøring med voksenlivets realiteter, udfordringer og krav. Vi opdager nye sandheder og horisonter. Barndommens uskyld veksles til erfaring, og vi træffer valg, der definerer dem, vi er".

"Lande med tilknytning til de historiske silkeveje er seriens geografiske ramme. Det var et univers, jeg kendte meget lidt til i forvejen, hvilket nærede fantasier og forestillinger, og gjorde projektet så meget desto mere spændende. Her søgte jeg hovedpersoner, som møder en udfordring, de handler på, og dermed skaber en fortælling i deres liv, som jeg kunne filme".

"At finde klare og gribende historier om børn, der kaldes til handling, er lidt enklere i lande med materielt dårlige kår, hvor forældre ofte giver deres børn ”nødvendighedens gave”. Hvad enten det er 11-årige Javed, som drømmer om at blive surfer-stjerne, samtidig med han skal forsørge sin mor; den 14 årige Poonam, som skal giftes med en ukendt mand, forældrene har fundet; eller 11-årige Erdenchimeg, som med en far i fængsel på livstid kæmper for at genrejse familiens stolthed. De er børn, som tager skæbnen i egen hånd og udvikler sig med det. Og jeg tror, at danske børn – i disse curlingtider – kan have stor glæde af at møde dem".

"Det handlende barn har for mig været seriens kerne, sammen med et ønske om at signalere, at livet er spændende og muligt at påvirke både for sig selv og andre".

'Life is a beach' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Tema – Hvem er du? – Mellemtrin

Niveau: Mellemtrin 4.-7. klasse
Fag: Dansk, historie
Antal lektioner: 4-6
Film: Alle 5 film er velegnede. Se minimum 1-2.
Elevark: 1: Hvem er du?
Formål: At arbejde med begreberne ”selvforståelse” og ”identitet”. At styrke elevernes bevidsthed om, hvordan deres livsvilkår er, og hvordan livsvilkår kan være for jævnaldrende børn i andre lande og kulturer. Hvordan man kan gå efter sine drømme uden nødvendigvis at blive støttet af forældre eller andre voksne.

Hvem er du? – Drømme, forventninger og muligheder

Alle børnene i filmene har arbejde nu, eller også skal de på sigt hjælpe deres familier med at overleve. Opstil gerne en dialog, før I begynder at arbejde med temaet:

  • Hvad er arbejde?
  • Hvad er drømme og forventninger?
  • Hvad er fritid?
  • Hvorfor er det nødvendigt, at børnene hjælper familien med at overleve?

Det er vigtigt, at eleverne lytter til hinanden og lytter til børnene i filmen. Giv eleverne mulighed for at italesætte deres egne drømme og forventninger i en kontekst, hvor de også forholder sig til andre børn fra andre lande med andre muligheder end deres egne. Hvordan kan man leve sit liv, og hvilke drømme vil man gerne forfølge? Inddrag eventuelt også indslaget om Vincent Beier, der ikke ønsker at blive sat i bås som dreng eller pige (se pkt. 7 i forslaget til arbejdsforløbet nedenfor).

De fem film i 'Børnene på Silkevejen' fokuserer på robuste børn, der forfølger deres drømme uden at få meget hjælp fra voksne. Derfor er filmene et godt udgangspunkt for at arbejde med begreberne ”selvforståelse” og ”identitet”. Det er oplagt at koble børnene fra Silkevejens selvopfattelse og hverdag med elevernes: Hvordan forstår børnene på Silkevejen deres livssituation og muligheder? Hvad mener eleverne om det, børnene gør og forsøger at gøre? Det kan føre videre til en analyse af forskellene på børns hverdagsliv i Danmark og de fem lande på Silkevejen.

Instruktør Jens Pedersen fortæller:
Jeg har mødt et rigt børneliv i lande, hvor vilkårene nok er en del barskere end herhjemme, men hvor børnene samtidig vokser med udfordringerne på utrolig vis. Mit mål har først og fremmest været at lave nogle film, som danske børn vil opleve som fascinerende og involverende, og jeg synes, at mine hovedpersoner i de nye film leverer varen.”  http://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/boernene-paa-Silkevejen

Overblik over børnenes selvforståelse og drømme:

  • I 'Akrobat' fra Mongoliet vil Erdenchimeg blive så god og berømt en akrobat, at hun kan forsørge sin familie. Hun vil gerne købe en bil til sin mor og måske en lejlighed. Hun vil også gerne gøre sin fængslede far stolt.
  • I 'Hestefeber' fra Kirgisistan erkender Daniar, at han skal være streng – og fast – over for sin hest, hvis den skal kunne bruges. At have dyr er ikke en følelsesting, det er en nødvendighed. Han lærer dermed at overleve i den virkelighed, der er hans.
  • I 'Poonams skæbne' forsøger Poonam fra Nepal at skabe en mulighed for sig selv, så hun fortsat kan gå i skole. Trods modstand får hun sin far til at gå i forbøn. Hendes drømme og selvforståelse får en anden karakter, da hun føder sin søn og faktisk bliver glad for sin mand.
  • I 'Musik i blodet' fra Indien er Ravi godt klar over, at det at spille i sin fars band er levebrød og overlevelse. Alligevel lykkes det ham at komme til at spille moderne musik, og drømmen om at kunne forsørge sin familien ad den vej er måske en mulighed.
  • I 'Life is a beach' fra Bangladesh er Javed meget målrettet i forhold til at blive surfer. Han vælger i perioder ikke at tage hjem til sin mor for helt at fokusere på bølgerne og den frihed, der ligger i at være surfer. På længere sigt kan det måske blive en indtægtskilde. Han er oven i købet klar til at begynde i skole igen for at lov til at gå på strandens surferskole.

Forslag til arbejdsforløb

Afstem antallet af film, I vil bruge med tiden til forløbet. Alle 5 film er velegnede til et forløb på mellemtrinnet i dansk og/eller historie. Det optimale er at lade klassen se minimum 2 film. Brug Elevark 1: Hvem er du? Når eleverne ser forskellige fortællinger fra Silkevejen, får de mulighed for at diskutere med udgangspunkt i flere af børnenes virkelighed. Eleverne kan også identificere sig med forskellige måder at følge sine drømme på.

Tag en indledende fælles snak om, hvor Silkevejen ligger, hvorfor den hedder sådan, og hvorfor Silkevejen (igen) er relevant at vide noget om. Se info om Silkevejen under 'Om Silkevejen' og 'Links og litteratur'.
Se en eller flere film (som minimum 1-2)

1) Lad eleverne arbejde med spørgsmålene i Elevark 1 Det kan være enkeltvis, i grupper eller fælles.

2) Tal i fællesskab om, hvordan hovedpersonen i den film, I har set, betragter sin situation. Diskutér, om eleverne har samme opfattelse af situationen som hovedpersonen. Er eleverne enige med hovedpersonen i den måde, han/hun forsøger at nå sine drømme? Kunne han/hun have gjort noget andet? Hvis I ser mere end én film, så tal om, hvilke ligheder der er mellem børnene i de film, I har set?

3) Lad eleverne interviewe hinanden om deres egne drømme og muligheder. Titlen på interviewet er: 'Hvem er du?'.

4) I grupper skriver eleverne interviewguides med spørgsmål: Hvad vil de gerne vide om den person, de skal interviewe? – Eleverne interviewer hinanden to-og-to. Den, der interviewer, skal notere svarene undervejs.

5) De skriver deres notater sammen til interviews eller fremlægger dem mundtligt.

6) Interviewene kan også foregå som rollespil: Den, der bliver interviewet skal lade som om, han/hun er hovedpersonen i den film, eleverne lige har set.

7) Yderligere perspektiv på 'Hvem er du?' kan hentes på DR's hjemmeside om Vincent Beier, der ikke ønsker at blive sat i bås som dreng eller pige: https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-vincent-vil-ikke-saettes-i-baas-som-dreng-eller-pige-og-saadan-har-mange-unge
a. Hvad vil det sige at være en pige eller en dreng?
b. Hvordan hænger en diskussion af ovenstående sammen med at leve i et moderne samfund?
c. Hvordan kunne en diskussion om ovenstående belyse de livsvilkår, som filmenes hovedpersoner har?

'Life is a beach' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Tema – Hvor bor du? – Udskoling

Niveau: Udskoling 8.-10. klasse
Fag: Historie, dansk, samfundsfag
Antal lektioner: 4-12
Film: Alle 5 film er velegnede. Se minimum 1-2.
Elevark: 2: Hvor bor du?
Formål: At erfare, at fortællinger og liv foregår i sammenhænge og skaber nødvendigheder. Det er påkrævet at vide noget om konteksten for virkelig at vide noget, fordi man gennem viden tager sine – og andres – muligheder alvorligt.

Hvor bor du? Silkevejen – observation og kontekst

Observation – at kigge og virkelig se. Også det man ikke ser i første, anden eller fjerde omgang. Hele tiden at se noget nyt/mere/andet. Opdage nye elementer af konteksten og forstå, at en ændret kontekst ville give andre livsbaner.

Afstem antallet af film, I vil bruge med tiden til forløbet. Alle 5 film er velegnede. Det optimale er, at lade klassen se minimum 2 film. Brug Elevark 2: Hvor bor du? Når eleverne ser forskellige historier fra Silkevejen, får de mulighed for at diskutere med udgangspunkt i flere af hovedpersonernes virkelighed.

Man kan kiggee udefra – dvs. forsøge at se alt det, som er rundt om hovedpersonen. Eller man kan kigge indefra – hvad ser hovedpersonen? Hvad er det, som får hovedpersonen til at handle, som han/hun gør?

Vælg enten:

  • At den ene halvdel af klassen kigger udefra forbi hovedpersonen i én af filmene, mens den anden halvdel forsøger at kigge indefra – se hovedpersonens perspektiv på den samme film.
  • At hver halvdel/tredjedel/fjerdedel af klassen kigger udefra på én film og indefra på en anden film.
  • At en del af eleverne grundigt kigger på sig selv udefra.
  • At en del af eleverne ser på én af de andre elever indefra.

Forslag til arbejdsforløb

1) Del gerne klassen op, så en del af klassen ser film først og arbejder indefra eller udefra med filmen. Imens arbejder den anden del af klassen med sig selv og udvalgte klassekammerater udefra eller indefra. Et godt udgangspunkt kan være at lade de to dele være nogenlunde lige store. Alle elever skal ende med både at have arbejdet med sig selv eller klassekammerater og mindst én af filmene – se valgmulighederne ovenfor.

2) Når eleverne ser filmen, kan de evt. skrive en fortsættelse af historien. Historierne kan inddrage billeder/tegninger.

Hvad sker der med filmens hovedperson:

  • Det næste år.
  • De næste 5-10 år.
  • Resten af livet.

Hvad sker der i landene på Silkevejen:

  • Det næste år.
  • De næste 5-10 år.
  • I børnenes levetid.

3) Når eleverne arbejder med sig selv eller klassekammerater, skal de skrive ned, hvilke elementer fra hverdagen (deres egen kontekst) i Danmark, de synes, er særligt relevante og betydningsfulde for at forstå dem selv og det samfund, de lever i. Eleverne skal forklare, hvorfor de forestiller sig, at det hænger sådan sammen. Det kan være en hjælp at sende eleverne ud i små grupper og øve observation i lokalområdet.

  • Bygningers og områdets alder – fx 1800-tallet, 1960'erne.
  • Hvad er dets arkitektoniske præg? Fx parcelhuse, højhuse eller villaer.
  • Udsmykning? Står der fx havenisser, er der fliser eller græs, bænke eller grillsteder?
  • Er der regler for adfærd, skiltning? Fx ”Legende børn”, ”Gennemkørsel forbudt”, ”Boldspil forbudt”?
  • Hvad gør bygningerne/området til noget særligt eller modsat helt almindelig? Har der fx boet nogle kendte mennesker i området?
  • Billeder/skulpturer af historiske og/eller mytiske optrin og personer?
  • Graffiti?

4) Dernæst kan de forholde sig til, hvordan de tror, det går for både dem selv og det område/den bygning, de bor i:

  • Det næste år.
  • De næste 5-10 år.
  • I deres levetid.

5) Evalueringsspørgsmål som afslutning:

  • Da jeg så filmen, undrede det mig …
  • Mens jeg arbejdede med temaet 'Hvor bor du?', blev jeg overrasket over …
'Poonam lykke' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Arbejdsforløb – 'Akrobat'

Talent – kroppen som udtryksform

Niveau: Mellemtrin
Fag: Historie og dansk (og gerne idræt)
Antal lektioner: 1-2
Elevark: 3 & 4
Formål:

  • At eleverne kan analysere brug og funktion af fortalt historie og kende forskellige livsvilkår og muligheder. Samtidig får de mulighed for at identificere sig med Erdenchimeg, der øver og øver sig for at blive bedre. Hvad kan en krop, og hvordan kan den blive bedre til fx at stå på en hånd?
  • At eleverne kan sætte filmen i relation til den virkelighed, der er Erdenchimegs i Mongoliet, og i forhold til hvilken historie filmen fortæller.
  • At overføre de øvelser Erdenchimeg laver på cirkusskolen til klassens idrætsundervisning.

Obs. Se de ekstra filmsekvenser under 'Ekstra filmsekvenser'.

1) Placér Mongoliet på et kort – se den ekstra filmsekvens 'Akrobat-UV'.

2) Gå på opdagelse på nettet, og find 5 facts om landets historie, befolkning, levestandard og styreform.

Mulige hjælpespørgsmål:
a. Hvad er det for et land? Hvad hedder hovedstaden?
b. Hvem bestemmer i Mongoliet?
c. Hvor krydser Silkevejen igennem landet?
d. Hvor stor er befolkningen? Hvor mange bor på landet, og hvor mange bor i byer?
e. Hvor ”gammelt” er landet?
f. Kendte personer fra Mongoliet?

3) Se 'Akrobat'. Giv eleverne Elevark 3, inden de ser filmen, og lad eleverne tage noter undervejs.

4) Opsamling: Hvad kan man gøre med sin krop – er der noget, som er sundt og usundt at gøre?

5) Når eleverne har set 'Akrobat' og den ekstra filmsekvens 'Akrobat-UV', så giv dem Elevark 4.

6) Diskutér til slut, hvordan eleverne – og Erdenchimeg – kan forfølge deres drømme.

'Akrobat' (Foto: Pedersen & Co Aps)

At være ung i verden

Niveau: Udskoling
Fag: Historie og samfundsfag
Antal lektioner: 3-4
Elevark: 5
Formål:

  • At eleverne kan analysere sociale forskelle og arbejde med forskellige levevilkår. At eleverne kan se forskelle og ligheder mellem dem selv og Erdenchimeg.
  • At eleven får viden om lighed og ulighed på tværs af landegrænser. Og at de kan arbejde med hvordan og hvorfor man måler lighed og ulighed.
  • At eleverne kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. At eleverne kan forklare historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier samt argumentere for, hvordan fortiden kan bruges til at forklare nutiden og give bud på fremtiden.

OBS: Se de ekstra filmsekvenser under 'Ekstra filmsekvenser'.

1) Indled med, hvad Silkevejen er – både den historiske og nutidige betydning. Lad evt. eleverne søge viden andre steder.

Mulige hjælpespørgsmål:
a. Hvor ligger Silkevejen?
b. Hvorfor eksisterer Silkevejen?
c. Hvad er baggrunden for Silkevejen?

2) Del de facts, eleverne har fundet i plenum.

3) Individuel forforståelsesøvelse: Hvad forestiller eleverne sig, at filmen handler om?

4) Se 'Akrobat'. Giv eleverne Elevark 5, inden de ser filmen. Lad dem tage noter undervejs, se punkt 1-4.

5) Giv eleverne 5-10 minutter til at opsummere deres svar på ovenstående spørgsmål.

6) Lad eleverne arbejde i grupper med udgangspunkt i elevarket punkt 5-6.

7) Inddrag ekstrafilmen 'Akrobat-UV', og bed eleverne perspektivere selve 'Akrobat' – hvilke nye indsigter kommer frem?

8) Eleverne fortsætter gruppearbejdet og sammenligner:
a. Mongoliet med Danmark.
b. Erdenchimegs muligheder for frit valg og deres eget.

9) Diskutér til slut i fællesskab, hvad frihed er? Hvornår er man mest fri, og hvad de vil råde Erdenchimeg til at gøre?

'Akrobat' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Arbejdsforløb – 'Hestefeber'

Skriv et brev

Niveau: Mellemtrin
Fag: Historie og dansk
Antal lektioner: 2-3
Elevark: 6 & 7
Formål:

  • At eleverne får øvet sig i skriftligt at fortælle om deres egen virkelighed og samtidig forstår, at forholdene kunne være anderledes. På den måde kan de sætte filmen i relation til dem selv og får mulighed for at identificere sig med Daniar og hans kvaler.
  • At eleverne kan analysere brug og funktion af fortalt historie. Hvorfor er forholdene anderledes i Kirgisistan end i Danmark? Hvordan ligner livet hinanden de to steder?
  • At eleverne forholder sig til, hvorfor Daniar handler – og bliver bedt om at handle – som han gør.

Obs. Se de ekstra filmsekvenser under 'Ekstra filmsekvenser'.

1) Placér Kirgisistan på et kort, tjek nabolande og afstand til Danmark.

2) Gå på opdagelse på nettet, og find 5 facts om landets historie, befolkning, levestandard, styreform.

Mulige hjælpespørgsmål:
a. Hvad er det for et land? Hvad hedder hovedstaden?
b. Hvem bestemmer i Kirgisistan?
c. Hvor stor er befolkningen?
d. Hvor ”gammelt” er landet?
e. Hvor mange bor på landet, hvor mange i byer?
f. Kendte personer fra Kirgisistan?

3) Se 'Hestefeber'. Lad eleverne tage noter om filmen undervejs. Noterne skal bruges til at skrive breve ud fra bagefter. Se den ekstra filmsekvens 'Hestefeber-UV' – hvilke nye observationer kommer der?

4) Tal i fællesskab om, hvordan Daniar betragter sin situation. Diskutér, om eleverne har samme opfattelse af situationen som Daniar? Er eleverne enige med ham i den måde, han forsøger at løse sine problemer? Kunne han have gjort noget andet?

5) Skriv et brev. Del klassen op.
a. Halvdelen skriver om deres eget liv og skal forklare Daniar om det – se Elevark 6.
b. Halvdelen sætter sig i drengen Daniars sted og skriver et brev om hans liv – se Elevark 7.

6) Send breve til hinanden ved at læse dem op i mindre grupper – saml alle breve i en lille folder.

7) Diskutér evt. dyrevelfærd med eleverne som afrunding på forløbet.

Mulig ekskursion (afsæt yderligere tid):
Besøg en dansk hestestald. Et besøg kan dels være en mulighed for at sammenligne Daniars liv og arbejde med heste med, hvordan en hestestald bliver drevet i Danmark. Dels en mulighed for at diskutere dyreetik med fagfolk, der måske har en anden – eller den samme – tilgang til heste som brugsdyr mere end kæledyr.

'Hestefeber' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Debat om dyrevelfærd

Niveau: Udskoling
Fag: Samfundsfag og historie
Antal lektioner: 2-3
Elevark: 8
Formål:

  • At eleverne kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger og finde relevante kilder. På baggrund af hvilke de er i stand nuanceret at diskutere dyrevelfærd. Diskussionen kan med fordel tage udgangspunkt i forskellen på kæledyr og brugsdyr.
  • At eleverne kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier, som de kommer til udtryk dels hos Daniar i Kirgisistan og dels hos dem selv i Danmark. I den sammenhæng også at øve eleverne i at redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling.
  • At eleverne kan reflektere og indleve sig i filmens univers som grundlag for fortolkning og dermed kan gennemføre en målrettet analyse af en film. Og sidst men ikke mindst at sætte filmen i forhold til mulige fremtidsperspektiver.

Obs. Se de ekstra filmsekvenser under Ekstra filmsekvenser.

1) Placér Kirgisistan på et kort, tjek nabolande og afstand til Danmark.

2) Gå på opdagelse på nettet og find 5 facts om landets historie, befolkning, levestandard og styreform.

Mulige hjælpespørgsmål:
a. Hvad er det for et land? Hvad hedder hovedstaden?
b. Hvem bestemmer i Kirgisistan?
c. Hvor stor er befolkningen?
d. Hvor ”gammelt” er landet?
e. Hvor mange bor på landet, hvor mange i byer?
f. Kendte personer fra Kirgisistan?

3) Se 'Hestefeber'. Læg mærke til hvilke dyr, der er på Daniars gård. Hvilken betydning og funktion har de?

4) Tal i fællesskab om, hvordan Daniar betragter sin situation og sin rolle i arbejdet med dyrene. Diskutér, om eleverne har samme opfattelse af situationen som Daniar? Er eleverne enige med ham i den måde, han forsøger at løse sine problemer? Kunne han have gjort noget andet? Hvad er forskellen på et kæledyr og et arbejdsdyr?

5) Eleverne udarbejder – se Elevark 8 – oversigt over måder at bruge og behandle dyr – muligt benspænd: Se den ekstra filmsekvens 'Hestefeber – U'”.

6) Debat med udvalgte standpunkter. Opdel klassen, og lad eleverne indtage forskellige standpunkter, som de skal forsøge at overbevise resten af klassen om.

7) Afslut debatten med at opstille klassens regelsæt for, hvordan man skal behandle dyr.

'Hestefeber' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Arbejdsforløb – 'Poonams lykke'

Den varme stol

Niveau: Mellemtrin
Fag: Historie og dansk
Antal lektioner: 1-2
Elevark: 9
Formål:

  • At eleverne kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum og kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold både i Indien og i Danmark.
  • At eleverne kan analysere brug og funktion af fortalt historie. Hvad er det, de, efter arbejdet med filmene, ved om Indien som et land, der adskiller sig fra, men også ligner Danmark.
  • At eleverne kan forholde sig til almene temaer om, hvordan livet leves både i Indien og Danmark gennem systematisk undersøgelse af de to film.
  • At eleverne kan sætte det sete i forhold til filmenes samtid.

Obs. Se de ekstra filmsekvenser under Ekstra filmsekvenser.

”De(n) varme stol(e)” er en måde at starte arbejdet med personkarakteristikker på. Øvelsen bygger på undrespørgsmål, indlevelse og meddigtning. Øvelsen kræver ingen forberedelse ud over, at eleverne skal se filmene 'Poonams Lykke' og den ekstra filmsekvens 'Poonam-UV'. 

De kan med fordel have lavet en personkarakteristik i grupper forud for øvelsen. 

"Den varme stol" kan tage fra 20 minutter til max 45 minutter. Historiefagligt er rammen, at eleverne får mulighed for både at være historieskabte (arrangerede ægteskaber er normen og ”det bedste” ifølge Poonam) og historiskabende (hvordan kan man være med til at bestemme sin skæbne, samtidig med at normer og regler er rimelig faste).

”De(n) varme stol(e)” er måske er kendt fra andre sammenhænge og giver grundlag for at afprøve argumentation og holdninger. I denne sammenhæng er der ikke tale om uenighed eller modsatte synspunkter. Det er en mulighed for at sætte sig i andres sted og forsøge at forstå verden derfra.

  • Øvelsen kan foregå i plenum eller i mindre grupper.
  • Eleverne kan diskutere, hvad de tror er mest sandsynligt, at Poonam, hendes mand, far eller svigerfar svarer på spørgsmålet. 
  • Eleverne kan lave en rotationsordning, hvor hver elev får fx 2 minutter til at være en af de fire personer. 

1) Placér Nepal på et kort.

2) Gå på opdagelse på nettet, og find 5 facts om landets historie, befolkning, levestandard og styreform.

Mulige hjælpespørgsmål:
a. Hvad er det for et land? Hvad hedder hovedstaden?
b. Hvem bestemmer i Nepal?
c. Hvor stor er befolkningen?
d. Hvor ”gammelt” er landet?
e. Hvor mange bor på landet, hvor mange i byer?
f. Kendte personer fra Nepal?

3) Se 'Poonams lykke'. Lad eleverne tage noter undervejs om, hvad der undrer dem. Giv eventuelt eleverne elevark 9 inden filmen, så de kan notere i forhold til de forskellige personer i filmen.

4) Eleverne melder sig til den varme stol som en af nedenstående personer:

  • Poonam
  • Hendes mand
  • Hendes far
  • Hendes svigerfar

Spil scenen, hvor Poonams far forsøger at blive enig med Poonams kommende svigerfar om ekstrabetaling for, at Poonam fortsat skal kunne gå i skole. Lav et benspænd, og se den ekstra filmsekvens 'Poonam-UV'

5) De andre elever skal undre sig og stille spørgsmål til personerne. Svarerne skal være loyale i forhold til den viden, som eleverne inden har fået om Nepal – se punkt 2.

6) Til slut vurderer klassen i plenum, om svarene har været tro mod den viden og de informationer, eleverne har fra filmen og undersøgelsen af Nepal på nettet – se punkt 2.

'Poonams lykke' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Hvad er lykke?

Niveau: Udskoling
Fag: Samfundsfag og historie (og evt. religion)
Antal lektioner: 2-3
Elevark: 10
Formål:

  • At eleverne kan tage stilling til og formulere måder at handle på i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
  • At eleverne kan anvende samfundsfaglige metoder og derigennem identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger og finde relevante kilder.
  • At eleverne kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid og derigennem få viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed.
  • At eleverne kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af filmene og gennemføre en målrettet analyse af filmene.

Obs. Se de ekstra filmsekvenser under 'Ekstra filmsekvenser'.

1) Placér Nepal på et kort.

2) Gå på opdagelse på nettet, og find 5 facts om landets historie, befolkning, levestandard og styreform.

Mulige hjælpespørgsmål:
a. Hvad er det for et land? Hvad hedder hovedstaden?
b. Hvem bestemmer i Nepal?
c. Hvor stor er befolkningen?
d. Hvor ”gammelt” er landet?
e. Hvor mange bor på landet, hvor mange i byer?
f. Kendte personer fra Nepal?

3) Se 'Poonams lykke'. Lad eleverne tage noter undervejs. Giv eventuelt eleverne Elevark 10 inden filmen, så de kan notere i forhold til hjælpespørgsmålene.

4) Tal i fællesskab om, hvordan Poonam betragter sin situation og ønsket om at gå i skole også efter brylluppet. Lad eleverne diskutere, hvilke muligheder Poonam har, og hvorfor det mon er sådan? Kunne Poonam have gjort noget andet? Hvorfor skal Poonams familie betale medgift? Hvad betyder det for Poonam, at hun får en søn?

5) Se den ekstra filmsekvens 'Poonam-UV' – hvilke nye perspektiver giver den?

6) Mind eleverne om, hvad et essay er.

7) Skriv et essay med udgangspunkt i spørgsmålene i elevarket og med titlen: 'Hvad er lykke?'

8) Afslut forløbet med en diskussion om, hvorfor filmen hedder 'Poonams lykke'. Hvad består lykken af for hende? Tag en filosofisk samtale med udgangspunkt i filmen.

'Poonams lykke' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Arbejdsforløb – 'Musik i blodet'

Talent – lyd og bevægelse

Niveau: Mellemtrin
Fag: Historie og dansk (og gerne musik)
Antal lektioner: 1-2
Elevark: 11 & 12
Formål:

  • At eleverne kan høre musikken som et element af livet andre steder (sammenligning mellem Danmark og omverden) og dermed få en mere nuanceret indsigt i samfundsforhold til andre tider og steder.
  • At eleverne kan se musik og dans som en måde at udtrykke sig på. At musik, som den spilles af beboerne fra landsbyen i Indien, også er en måde at udtrykke sig i tale, lyd og billeder.
  • At eleverne får mulighed at spille lignende musik i klassens musikundervisning.

Obs. Se de ekstra filmsekvenser under 'Ekstra filmsekvenser'.

1) Placér Indien på et kort – se den ekstra filmsekvens 'Musik-UV'.

2) Hvad ved du om Indien – fyld tavlen uden hjælp fra andet end hukommelse og egen paratviden.

3) Se 'Musik i blodet'. Lad eleverne tage noter undervejs. Giv eventuelt eleverne Elevark 11 inden filmen.

4) Opsamling: Hvad er musik?

5) 'Udtryksworkshop' – se Elevark 12.

6) Diskutér til slut, hvordan eleverne – og Ravi – kan forfølge deres drømme.

'Musik i blodet' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Fordeling af verdens goder

Niveau: Udskoling
Fag: Historie og samfundsfag
Antal lektioner: 3-4
Elevark: 13
Formål:

  • At eleverne får indsigt i, at mulighederne for børn andre steder i verden er forskellige fra deres egne muligheder, og at de kan sammenligne og diskutere fordele og ulemper ved at have andre vilkår og muligheder.
  • At eleverne har viden om, at lighed og ulighed kan måles på flere måder, og at de får andre historier om livsvilkår end deres egne i Danmark.
  • At eleverne kan formulere historiske og samfundsfaglige problemstillinger med udgangspunkt i musiklandsbyen. Og at de i den sammenhæng kan udvælge kilder til belysning af de historiske og samfundsfaglige problemstillinger.
  • At eleverne kan gennemføre en målrettet analyse af filmen og på den måde forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem en undersøgelse af filmen.

Obs. Se de ekstra filmsekvenser under Ekstra filmsekvenser.

1) Indled med, hvad Silkevejen er. Både den historiske betydning og den nutidige betydning – lad eventuelt eleverne søge viden andre steder.

Mulige hjælpespørgsmål:
a. Hvor ligger Silkevejen?
b. Hvorfor eksisterer Silkevejen?
c. Hvad er baggrunden for Silkevejen?

2) Se 'Musik i blodet'. Giv eleverne Elevark 13 (se punkt 1-4), og lad dem tage noter undervejs.

3) Giv eleverne 5-10 minutter til at opsummere deres svar på ovenstående spørgsmål.

4) Lad eleverne arbejde i grupper med udgangspunkt i Elevark 13 punkt 5-6.

5) Inddrag den ekstra filmsekvens 'Musik-UV', og bed eleverne perspektivere selve 'Musik i blodet' – hvilke nye indsigter kommer frem?

6) Eleverne går i grupper og finder fakta om Indien – landets historie, befolkning, levestandard og styreform.

Mulige hjælpespørgsmål:
a. Hvor ligger Indien?
b. Hvor ”gammelt” er landet?
c. Hvad vil det sige, at landet har været en koloni?
d. Er Indien et rigt land? Hvordan?
e. Hvor mange bor på landet, hvor mange i byer?

7) Del de facts, eleverne har fundet, i plenum.

8) Eleverne fortsætter gruppearbejdet og sammenligner:
a. Indien med Danmark og England
b. Ravis muligheder for frit valg og deres egne muligheder for at vælge.

9) Diskutér afslutningsvis i klassen, hvad frihed er? Hvornår er man mest fri, og hvad de vil råde Ravi til at gøre?

'Musik i blodet' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Arbejdsforløb – 'Life is a beach'

Faktion

Niveau: Mellemtrin
Fag: Historie og dansk
Antal lektioner: 3-4
Elevark: 14
Formål:

  • At eleverne kan fortolke en dokumentarfilm og dermed kan undersøge fortæller-positioner og forholde sig til hvilke fortælleryper, der er i filmen.
  • At eleverne kan sammenfatte deres fortolkning og sammenligne væsentlige træk ved Javeds historiske omstændigheder – hvorfor lever han det liv, han gør – og deres egne historiske omstændigheder. At eleverne kan sætte filmen i forhold til deres samtid og se, at Javeds verden også er skabt af historiske begivenheder.
  • At eleverne kan se, at der er et samspil mellem forskellige aspekter i både deres egen og Javeds historiske kontekst.

Obs. Se ekstra filmsekvenser under 'Ekstra filmsekvenser'.

1) Giv eleverne 2-3 minutter til at tænke over, hvad de tror, filmen handler om.

2) Se 'Life is a beach'. Giv eleverne elevark 14 (se punkt 1-6), og lad dem tage noter undervejs.

3) Giv eleverne 5-10 minutter til at opsummere deres svar på ovenstående spørgsmål.

4) Inddrag 'Dokumentarfilmens fem grundformer' fra Filmcentralen. 

5) Eleverne går i grupper og finder eksempler på, hvilken slags film 'Life is a beach' er

6) Se den ekstra filmsekvens 'Beach-UV' (Varighed 3:32), og diskutér:
a. Hvilke nye perspektiver giver ekstrafilmen om Javed, hans liv og muligheder – se Elevark 14 punkt 7-12
b. Hvordan adskiller de to film om Javed sig fra hinanden?
c. Opstil i fællesskab tre temaer, klassen kan arbejde med (yderligere 1-2 lektioner). Brug evt. nogle af følgende temaer: familie, skole, (sports-)drømme, straf, ansvar eller økonomi.

7) Diskutér forskel på fakta og fiktion. Hvad er fiktion? Hvad er faktion? Lad klassen definere, hvilken slags film 'Life is a beach' er.

'Life is a beach' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Menneskerettigheder

Niveau: Udskoling
Fag: Historie og samfundsfag (evt. religion)
Antal lektioner: 3-4
Elevark: 15
Formål:

  • At eleverne kan analysere forskellige begreber om social differentiering.
  • At eleverne arbejder med forskellige levevilkår og får et bredere og mere nuanceret grundlag for at forholde sig til menneskerettigheder.
  • At eleverne kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
  • At eleverne kan formulere historiske problemstillinger og vurdere løsningsforslag og svar på problemstillingerne.
  • At eleverne kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af filmen i forhold til et emne som menneskerettigheder, og dermed reflekteret kan indleve sig i filmens univers som grundlag for fortolkning.

Obs. Se ekstra filmsekvenser under 'Ekstra filmsekvenser'.

1) Lad eleverne summe i grupper med udgangspunkt i Elevark 15 punkt 1-4.

2) Giv eleverne 2-3 minutter til at tænke over, hvad de tror, filmen handler om.

3) Se 'Life is a beach'. Giv eleverne Elevark 15 (se punkt 5-9), og lad dem tage noter undervejs.

4) Giv eleverne 5-10 minutter til at opsummere deres svar på ovenstående spørgsmål.

5) Inddrag den ekstra filmsekvens 'Beach-UV', og bed eleverne opstille, hvilke rettigheder Javed ifølge dem skulle have.

6) Eleverne går i grupper og finder fakta om Bangladesh – landets historie, befolkning, levestandard og styreform.

Mulige hjælpespørgsmål:
a. Hvor ligger Bangladesh?
b. Hvad er det for et land? Hvad hedder hovedstaden?
c. Hvem bestemmer i Bangladesh?
d. Hvor stor er befolkningen?
e. Hvor ”gammelt” er landet?
f. Hvor mange bor på landet, hvor mange i byer?

7) Del de facts, eleverne har fundet i plenum.

8) Eleverne fortsætter gruppearbejdet og udarbejder en ”lovgivning”, om hvilke børnerettigheder der skal gælde for alle børn i alle lande.

9) Diskutér afslutningsvis en fælles ”lovgivning”. Hvad kan klassen blive enig om?

'Life is a beach' (Foto: Pedersen & Co Aps)

Links og litteratur

Om 'Børnene på Silkevejen'

Anmeldelse i Politiken – d. 28. august 2017

Instruktør Jens Pedersen om 'Børnene på silkevejen'

Fakta om film og instruktør

Om Silkevejen(e)

Georg Metz: 'Veje til indsigt' i Information d. 13. maj 2017

Thomas Petersen: 'Silkevejene' på Historie-online.dk d. 8. maj 2017

Henrik Jensen: 'Går Centralasien virkelig en lys fremtid i møde?' i Jyllands-Posten d. 28. maj 2017

Kort præsentation af Silkevejen på National Geographic DK

Andre Undervisningsmaterialer om dokumentarfilm

'Fat om dokumentarfilm' – undervisningsmateriale på Filmcentralen

'Fokus på dokumentarfilm' – undervisningsmateriale på Filmcentralen

Dokumentarfilmens fem grundformer – fra elevopgaver til 'Fokus på dokumentarfilm' til mellemtrinnet 

'Tro, håb, Afghanistan' – 3.-10. klasse

'Hassan og ramadanen' – 3.-6. klasse

'He named me Malala' – 7.-10. klasse

Diverse

Om Vincent Beier

Om vidunderbørn på DR-TV

Den varme stol