Trailer
Om materialet
Et undervisningsmateriale til filmen ’Da Hitler stjal den lyserøde kanin’, der fortæller historien om den jødiske pige Anna og hendes dramatiske flugt med familien fra Nazityskland i 1930’erne. I udlandet må Anna og hendes bror lære at tilpasse sig nye skoler, skikke og sprog. Filmen er baseret på den populære roman af samme navn.
Få baggrundsviden og ideer til temaer. Find analyser og konkrete arbejdsforslag. Fokus i undervisningsmaterialet er at give indsigt i filmens temaer, indhold og form. Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren. I materialet finder man tre elevark: et til dansk m.fl. 4.-5. klasse, et til dansk m.fl. 6.-7. klasse og et til tysk 5.-7. klasse (pdf). Det indeholder spørgsmål og opgaver, som understøtter de faglige mål og er relateret til emnerne i ’Fag og temaer’ og ’Filmfaglige vinkler’.
Materialet rummer klip fra filmen, som læreren og eleverne kan bruge i forbindelse med opgaverne.
Fagligt fokus
Fag og temaer
- Traditioner og ritualer (4.-5. klasse)
- Symboler og symbolske handlinger (6.-7. klasse)
- Berømte personer (4.-5. klasse)
- Et liv som flygtning (alle)
- Historiske problemstillinger (6.-7. klasse)
Filmfaglige vinkler
- Rekvisitter (alle)
- Miljø og tid (alle)
Tysk
- Die Personengaleri
- Tagebuch schreiben m.m.
Dette materiale er skrevet af Rasmus Welling og Mette Kongstad Welling, maj 2021
Tyskopgaverne er udarbejdet af Elsebeth Hansen, maj 2021
Det Danske Filminstitut har ikke distributionsrettigheder til filmen. Med en spillefilmsaftale med AVU-medier kan man streame den til undervisningsbrug på mitCFU.dk.