Før eleverne ser filmen, skal de have et kort oplæg om forfølgelsen af jøder i Tyskland fra 1930’erne og frem; hvem forfulgte jøderne og hvorfor? Hold det generelt, og vær påpasselig med at udpensle Holocaust, så eleverne ikke bliver utrygge ved at skulle se filmen. Gør på forhånd opmærksom på, at man ikke ser vold eller grusomheder i handlingen.

Det er desuden en fordel at forklare ord som kritiker/systemkritiker og intellektuel. Fortæl også eleverne, at de ikke behøver forstå alle enkelthederne i handlingen, der er ret kompleks for de yngre alderstrin. Det vigtigste er, at de ved, at familien bliver nødt til at rejse fra Tyskland.

Endelig skal eleverne have kendskab til beskæringer og synsvinkler samt vide, hvad et filmisk miljø og rekvisitter er.

Mens eleverne ser filmen, skal de lægge mærke til, hvad familien gør, når de kommer til et nyt sted, samt hvilke rekvisitter, der er vigtige for handlingen og i familiens hjem.

Foto: Angel Films

Filmen foregår i Tyskland, kort før Hitler kommer til magten i 1933. Niårige jødiske Anna bor sammen med sin velhavende og intellektuelle familie i Berlin. Faren er kritisk skribent, og moren er klassisk pianist. Ud over forældrene og storebroren, Max, bor husholdersken Heimpi også i huset.

Da faren er kritisk over for Hitler, er der fare for, at han vil få sit pas inddraget, hvis Hitler kommer til magten. Familien vælger derfor at rejse til Schweiz, indtil de ser valgresultatet. Anna kan kun tage et tøjdyr med og lader sin lyserøde kanin blive hjemme.

På rejsen bliver Anna meget syg af influenza, og familien er derfor nødt til at bruge penge på et dyrt hotelophold. Hitler kommer til magten, og familien beslutter derfor at blive i Schweiz. Her skal Anna og Max lære at falde til med et nyt sprog og i en ny skole med anderledes regler og normer. Deres onkel Julius besøger dem og fraråder faren at rejse tilbage til Tyskland.

Det er svært for faren at få arbejde, og de rejser derfor videre til Paris. Her skal Anna og Max igen lære en ny kultur at kende og finde kammerater. Familien har ikke længere mange penge og skal vænne sig til et fattigt liv i en lille mørk loftslejlighed hos den jødeskeptiske fru Prune.

Til jul får Anna et postkort og en rød ballon fra onkel Julius. Han beder hende om at sende den af sted fra Eiffeltårnet, så den kan flyve med håb til ham i Berlin, hvor tingene er svære for jøderne. Kort tid efter får familien besked om, at han er død. 

Faren får solgt et manuskript til England, og familien fejrer det ved at sende ballonen af sted fra Eiffeltårnet. Her fortæller forældrene, at de vil flytte til England. Familien bliver enige om, at de måske aldrig kommer til at føle sig hjemme et sted, men i stedet lidt hjemme mange steder. Filmen slutter på færgen til England, hvor Anna og Max taler om, at de er klar til at lære et nyt lands traditioner at kende.

Foto: Angel Films

Med udgangspunkt i elevarkene kan man arbejde frem mod at få opfyldt nedenstående mål for fagene dansk, kristendomskundskab og historie samt det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Bemærk, at der er elevark til henholdsvis 4.-5. klasse og 6.-7. klasse.

På elevarkene er målene omformuleret til konkrete læringsmål. De afsluttende opgaver fungerer som evaluering af, hvor meget eleverne har lært. 

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

• Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan sætte teksten i forhold til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)
• Eleven har viden om metoder til fortolkning (vidensmål)
• Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)

Kristendomskundskab

EFTER 6. OG 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Kristendom
Kompetencemål: Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

• Eleven har viden om udlægning af symboler, ritualer, musik og salmer (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer

• Eleven kan reflektere over centrale symboler og ritualers betydning for menneskers liv (færdighedsmål)
• Eleven har viden om centrale symboler og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser (færdighedsmål)

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen

• Eleven har viden om, hvad der fremmer sundhed og trivsel (vidensmål)
• Eleven har viden om relationers betydning for sundhed og trivsel (vidensmål)

Historie

EFTER 4. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan fortælle om, hvordan mennesket er påvirket af og bruger historie

• Eleven har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien (vidensmål)

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Kildearbejde
Kompetencemål: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden

• Eleven kan identificere historiske problemstillinger (færdighedsmål)
• Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger (færdighedsmål) (også efter 9. klasse)

TYSK

EFTER 7. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Kultur og samfund

Kompetencemål: Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur.

• Eleven har viden om levevilkår i tysktalende lande (vidensmål)
• Eleven kan sammenligne tysktalende kulturer med egen kultur (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation

Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog.

• Eleven kan arbejde med information i enkle tekster og billeder (færdighedsmål)

I det følgende bliver elevarkenes forskellige faglige vinkler gennemgået. Bemærk, at ’Traditioner og ritualer’ og ’Berømte personer’ er rettet mod 4.-5. klasse, mens ’Symboler og symbolske handling’ og ’Historiske problemstillinger’ er til 6.-7. klasse. Flere af elementerne i de to temaer går dog igen, så det er en fordel at læse begge afsnit.

I de fælles temaer kan man differentiere op eller ned ved at anvende elevarket til det yngre eller ældre alderstrin.

Evalueringsopgaverne henviser til, at eleverne skal lave en ”flipbog”, der er den slags animationsfilm, som Anna laver i filmen. Se afsnittet 'Links og litteratur' for, hvordan man laver disse og stopmotion-film.

Traditioner og ritualer (4.-5. klasse)

I filmen er der flere traditioner og ritualer, som familien eller Anna udfører; hendes fødselsdag med sang, gaver, hilsner udefra og kage med lys vil de fleste elever kunne genkende. 

Selvom familien er jødisk, fejrer de jul med gaver, juletræ og sang. Vi ser den efterhånden næsten uddøde tradition med julekort fra onkel Julius, der også kan ses som en symbolsk handling. Det er sjældent, at sådanne kort har et faktisk indehold andet end et ønske om en glædelig højtid. Se næste afsnit.

Ligesom en del danskere anser julen som en familietradition frem for noget religiøst, ser faren det som en tysk tradition, ikke en kristen.

Når familien kommer til et nyt sted, bliver det en tradition for dem at smage og kommentere den fremmede mad (ost), som de skåler over, for at fejre de er sammen. I slutningen af filmen reflekterer Max over, hvilke mærkelige traditioner englænderne har, og moren svarer, at hun glæder sig til at spise et stykke gammel ost i London.

Hver gang Anna tager afsked med et af familiens hjem, siger hun ”på gensyn” til bygninger, ting og steder. Det er oversat med ”farvel” i filmen, men på tysk og fransk rummer hilsnen ordet ”gensyn”. Det er et slags ritual for hende, der kan tolkes som, at hun ønsker at tage noget af hjemmet med sig eller at se det igen.

I den jødiske synagoge deltager Anna og faren i bønnen, og her bærer faren en kippa. Det er en hovedbeklædning, som jødiske mænd skal bære for at vise ydmyghed over for Gud. Mænd og kvinder skal sidde adskilt i synagogen, men da Anna er et barn, får hun lov at være hos faren. Besøget er den eneste direkte jødiske handling i filmen og kommer umiddelbart efter, at nazisterne har frataget faren sit statsborgerskab og derfor kan konstatere, at han ”kun” er jøde. Noget, han derfor er stolt af.

Foto: Angel Films

Symboler og symbolske handlinger (6.-7. klasse)

Filmen rummer en lang række symbolske handlinger og symboler. Flere er beskrevet på elevarket, og enkelte er omtalt i afsnittet 'Ritualer og traditioner' og derfor ikke med i følgende liste:

Heimpi kysser et lommetørklæde og giver det til Anna, så Heimpi rent symbolsk er hos Anna ved sengetid, som de plejer.

Drengene i Schweiz kaster sten efter Anna for at vise deres varme følelser for hende. Da Anna rejser, kaster en af drengene igen en sten efter hende for at vise, at han vil savne hende.

Nazisterne brænder farens bøger som en afvisning af hans kritik og som en symbolsk afbrænding af ham.

Anna vil ikke længere puste til onkel Julius’ ur, hvilket ellers har været et fast ritual mellem dem og symbolet på deres venskab og fælles forståelse. Hun har med kendskabet til nazisternes ydmygelse af den jødiske professor mistet barndommens uskyld og tror ikke længere på magien.

Udklædt som tigger siger Anna i filmens begyndelse, at ”kager smager bedre, når man er fattig”. Da familien selv er blevet fattig, køber faren kage til moren og snegle til Max. På den måde bliver de mindet om deres tidligere liv og kan for et kort øjeblik drømme sig tilbage til det. Morens klaviaturtørklæde og klaverduet med fru Stein er på samme vis en genoplivelse af hendes liv som koncertpianist.

Anna slipper onkel Julius’ røde ballon fri fra Eiffeltårnet. Den er et symbol på livsenergi og på håbet om frihed. Ballonen er også en henvisning til 'Le ballon rouge', som er en klassisk fransk børnefilm. 

Derudover optræder lyset også som et symbol på håb og liv. Familien tænder lys til jul og fødselsdag, og børnene skaffer en ny lyspære, da den gamle springer. På elevarket er der eksempler på flere citater, der henviser til lys.

Elefanten optræder som et symbol på styrke og tryghed, men henviser også til den frihed, de har mistet. De kan ikke længere gå i zoo og se elefantungen.

Berømte personer (4.-5. klasse)

Anna siger i filmen, at ”det virker, som om alle berømte personer har haft en grusom barndom”. Som en øvelse i fordybelsesarbejde kan man lade eleverne arbejde med, om det passer: Har alle berømte historiske personligheder virkelig haft en dårlig barndom, der senere har skabt drivkraften til, at de er blevet til noget? På elevarket er der forslag til, hvilke historiske personer de kan arbejde med, og fokusspørgsmål hertil. Se næste afsnit.

Et liv som flygtning (4.-7. klasse)

Filmen er oplagt at bruge i et tværfagligt arbejde om at være flygtning – fx i en emneuge. Der findes på nettet masser af brugbare undervisningsmaterialer, som man kan bruge til dette arbejde. Se 'Links og litteratur'.

Med udgangspunkt i Max og Annas oplevelser kan man med elevarkenes opgaver sætte fokus på, hvad der kan være svært for nye eller udenlandske børn på elevernes egen skole.

Max og Anna oplever i hvert nyt hjem, at der er nye ting, de skal vænne sig til:

Sproget er en hindring for at få legekammerater, følge med i undervisningen og forstå reglerne. Begge børn klager over dette flere gange i filmen.

Maden smager underligt eller anderledes, end de er vant til.

De skal forholde sig til nye traditioner, regler og uskrevne regler: 

• Drengenes stenkast
• Forskellige regler for drenge og piger og adskilt undervisning
• Piger må ikke lege drengelege (vejrmøllerne)
• Skoleuniform

Undervisningen i Frankrig er udenadslære.

Foto: Angel Films

Familien møder fordomme om, at de lyver eller tror, at de er bedre end andre (værtinden fru Prune og naboen Gretha). Derfor må de ifølge faren være ærligere end alle andre.

Desuden kan man også arbejde med, hvad der gør et sted til ens hjem. Familien sørger for at tage ting med, der er vigtige for dem, fx farens skrivemaskine, Annas bamse. Moren kan ikke tage flyglet med, men får i stedet tørklædet med som et symbol på hjemmet. Traditionerne med at skåle og fejre jul er også med til at skabe følelsen af hjem. Se afsnittene ’Traditioner og ritualer’ og ’Symboler og symbolske handlinger’. Se også næste afsnit om historiske problemstillinger.

Historiske problemstillinger (6.-7. klasse)

Historien om Annas familie rummer en række problemstillinger om flygtninge, som falder i tråd med dem, eleverne skal arbejde med til afgangsprøven i historie og de øvrige kulturfag. Det er derfor en fordel, at de allerede på de yngre klassetrin bliver introduceret for begrebet og selv prøver at formulere enkle problemstillinger til filmen. 

Eleverne skal senere lære at belyse problemstillingerne ved hjælp at kilder og produkter, men i første omgang er det vigtigste, at de lærer at identificere og formulere dem.

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Klip 5

Filmiske virkemidler 

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens Filmleksikon:

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Om filmen

Angel Films' side om filmen, hvor man kan finde fyldigt handlingsreferat med forslag til opgaver, baggrundsinformation, stills, klip og trailer:

• https://www.angelfilms.dk/when-hitler-stole-pink-rabbit

Andre film med samme og lignende temaer

’Vi ses igen’ (Frankrig, 1987)

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/vi-ses-igen-1

Filmen kan ses på Filmcentralen, hvor der også er undervisningsforløb.

’Beslutningen’ (Frankrig, 2010)

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/beslutningen

Filmcentralens undervisningsforløb.

’Bogtyven’ (USA, 2013)

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/bogtyven

Filmen kan ses på Mit CFU. Der er undervisningsforløb på Filmcentralen.

’Krigens hemmeligheder’ (Holland, 2014)

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/krigens-hemmeligheder

Filmen kan ses på Filmcentralen, hvor der også er undervisningsforløb.

’Fannys rejse’ (Frankrig/Belgien, 2015)

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fannys-rejse

Filmen kan ses på Mit CFU. Der er undervisningsforløb på Filmcentralen.

Flygtninge

Red Barnets undervisningsmateriale ’Til alle os’:

• https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/til-alle-os-mellemtrin/

Mellemtrin:

• https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/til-alle-os-udskoling/

Udskoling:

Filmcentralen undervisningstema ’Hvor har jeg hjemme?’:

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/hvor-har-jeg-hjemme?sub=13581

Flipbog

Instruktion i at lave flipbog 

• https://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/hva-ka-papir-opgave-lav-en-flip-bog

Instruktion i at lave flipbog (engelsk)

• https://youtu.be/Un-BdBSOGKY

Stopmotion

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/film-x-animation

Filmcentralens grundige forløb om stopmotion.