Da Hitler stjal den lyserøde kanin

Da Hitler stjal den lyserøde kanin

– et undervisningsmateriale

Fag og temaer

I det følgende bliver elevarkenes forskellige faglige vinkler gennemgået. Bemærk, at ’Traditioner og ritualer’ og ’Berømte personer’ er rettet mod 4.-5. klasse, mens ’Symboler og symbolske handling’ og ’Historiske problemstillinger’ er til 6.-7. klasse. Flere af elementerne i de to temaer går dog igen, så det er en fordel at læse begge afsnit.

I de fælles temaer kan man differentiere op eller ned ved at anvende elevarket til det yngre eller ældre alderstrin.

Evalueringsopgaverne henviser til, at eleverne skal lave en ”flipbog”, der er den slags animationsfilm, som Anna laver i filmen. Se afsnittet 'Links og litteratur' for, hvordan man laver disse og stopmotion-film.

Traditioner og ritualer (4.-5. klasse)

I filmen er der flere traditioner og ritualer, som familien eller Anna udfører; hendes fødselsdag med sang, gaver, hilsner udefra og kage med lys vil de fleste elever kunne genkende. 

Selvom familien er jødisk, fejrer de jul med gaver, juletræ og sang. Vi ser den efterhånden næsten uddøde tradition med julekort fra onkel Julius, der også kan ses som en symbolsk handling. Det er sjældent, at sådanne kort har et faktisk indehold andet end et ønske om en glædelig højtid. Se næste afsnit.

Ligesom en del danskere anser julen som en familietradition frem for noget religiøst, ser faren det som en tysk tradition, ikke en kristen.

Når familien kommer til et nyt sted, bliver det en tradition for dem at smage og kommentere den fremmede mad (ost), som de skåler over, for at fejre de er sammen. I slutningen af filmen reflekterer Max over, hvilke mærkelige traditioner englænderne har, og moren svarer, at hun glæder sig til at spise et stykke gammel ost i London.

Hver gang Anna tager afsked med et af familiens hjem, siger hun ”på gensyn” til bygninger, ting og steder. Det er oversat med ”farvel” i filmen, men på tysk og fransk rummer hilsnen ordet ”gensyn”. Det er et slags ritual for hende, der kan tolkes som, at hun ønsker at tage noget af hjemmet med sig eller at se det igen.

I den jødiske synagoge deltager Anna og faren i bønnen, og her bærer faren en kippa. Det er en hovedbeklædning, som jødiske mænd skal bære for at vise ydmyghed over for Gud. Mænd og kvinder skal sidde adskilt i synagogen, men da Anna er et barn, får hun lov at være hos faren. Besøget er den eneste direkte jødiske handling i filmen og kommer umiddelbart efter, at nazisterne har frataget faren sit statsborgerskab og derfor kan konstatere, at han ”kun” er jøde. Noget, han derfor er stolt af.

Da Hitler stjal den lyserøde kanin
Foto: Angel Films

Symboler og symbolske handlinger (6.-7. klasse)

Filmen rummer en lang række symbolske handlinger og symboler. Flere er beskrevet på elevarket, og enkelte er omtalt i afsnittet 'Ritualer og traditioner' og derfor ikke med i følgende liste:

Heimpi kysser et lommetørklæde og giver det til Anna, så Heimpi rent symbolsk er hos Anna ved sengetid, som de plejer.

Drengene i Schweiz kaster sten efter Anna for at vise deres varme følelser for hende. Da Anna rejser, kaster en af drengene igen en sten efter hende for at vise, at han vil savne hende.

Nazisterne brænder farens bøger som en afvisning af hans kritik og som en symbolsk afbrænding af ham.

Anna vil ikke længere puste til onkel Julius’ ur, hvilket ellers har været et fast ritual mellem dem og symbolet på deres venskab og fælles forståelse. Hun har med kendskabet til nazisternes ydmygelse af den jødiske professor mistet barndommens uskyld og tror ikke længere på magien.

Udklædt som tigger siger Anna i filmens begyndelse, at ”kager smager bedre, når man er fattig”. Da familien selv er blevet fattig, køber faren kage til moren og snegle til Max. På den måde bliver de mindet om deres tidligere liv og kan for et kort øjeblik drømme sig tilbage til det. Morens klaviaturtørklæde og klaverduet med fru Stein er på samme vis en genoplivelse af hendes liv som koncertpianist.

Anna slipper onkel Julius’ røde ballon fri fra Eiffeltårnet. Den er et symbol på livsenergi og på håbet om frihed. Ballonen er også en henvisning til 'Le ballon rouge', som er en klassisk fransk børnefilm. 

Derudover optræder lyset også som et symbol på håb og liv. Familien tænder lys til jul og fødselsdag, og børnene skaffer en ny lyspære, da den gamle springer. På elevarket er der eksempler på flere citater, der henviser til lys.

Elefanten optræder som et symbol på styrke og tryghed, men henviser også til den frihed, de har mistet. De kan ikke længere gå i zoo og se elefantungen.

Berømte personer (4.-5. klasse)

Anna siger i filmen, at ”det virker, som om alle berømte personer har haft en grusom barndom”. Som en øvelse i fordybelsesarbejde kan man lade eleverne arbejde med, om det passer: Har alle berømte historiske personligheder virkelig haft en dårlig barndom, der senere har skabt drivkraften til, at de er blevet til noget? På elevarket er der forslag til, hvilke historiske personer de kan arbejde med, og fokusspørgsmål hertil. Se næste afsnit.

Et liv som flygtning (4.-7. klasse)

Filmen er oplagt at bruge i et tværfagligt arbejde om at være flygtning – fx i en emneuge. Der findes på nettet masser af brugbare undervisningsmaterialer, som man kan bruge til dette arbejde. Se 'Links og litteratur'.

Med udgangspunkt i Max og Annas oplevelser kan man med elevarkenes opgaver sætte fokus på, hvad der kan være svært for nye eller udenlandske børn på elevernes egen skole.

Max og Anna oplever i hvert nyt hjem, at der er nye ting, de skal vænne sig til:

Sproget er en hindring for at få legekammerater, følge med i undervisningen og forstå reglerne. Begge børn klager over dette flere gange i filmen.

Maden smager underligt eller anderledes, end de er vant til.

De skal forholde sig til nye traditioner, regler og uskrevne regler

  • Drengenes stenkast
  • Forskellige regler for drenge og piger og adskilt undervisning
  • Piger må ikke lege drengelege (vejrmøllerne)
  • Skoleuniform

Undervisningen i Frankrig er udenadslære.

Da Hitler stjal den lyserøde kanin
Foto: Angel Films

Familien møder fordomme om, at de lyver eller tror, at de er bedre end andre (værtinden fru Prune og naboen Gretha). Derfor må de ifølge faren være ærligere end alle andre.

Desuden kan man også arbejde med, hvad der gør et sted til ens hjem. Familien sørger for at tage ting med, der er vigtige for dem, fx farens skrivemaskine, Annas bamse. Moren kan ikke tage flyglet med, men får i stedet tørklædet med som et symbol på hjemmet. Traditionerne med at skåle og fejre jul er også med til at skabe følelsen af hjem. Se afsnittene ’Traditioner og ritualer’ og ’Symboler og symbolske handlinger’. Se også næste afsnit om historiske problemstillinger.

Historiske problemstillinger (6.-7. klasse)

Historien om Annas familie rummer en række problemstillinger om flygtninge, som falder i tråd med dem, eleverne skal arbejde med til afgangsprøven i historie og de øvrige kulturfag. Det er derfor en fordel, at de allerede på de yngre klassetrin bliver introduceret for begrebet og selv prøver at formulere enkle problemstillinger til filmen. 

Eleverne skal senere lære at belyse problemstillingerne ved hjælp at kilder og produkter, men i første omgang er det vigtigste, at de lærer at identificere og formulere dem.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle