Filmanmeldelse

Filmanmeldelse

– et undervisningsmateriale om filmanmeldelser

Filmanmeldelsens indhold

Når man skriver en filmanmeldelse, er der en række formalia, som skal være på plads. En filmanmeldelse i en dansk avis eller et magasin indeholder typisk følgende elementer:

  1. Rubrik (overskrift)
  2. Underrubrik (underoverskrift)
  3. Manchet: faktuelle informationer om titel, instruktør, produktionsland, premierested
  4. Eventuelt vurderingsstegn, fx hjerte eller stjerner
  5. Signatur, det vil sige anmelderens navn
  6. Brødtekst inklusive eventuelle mellemrubrikker
  7. Eventuelt foto (som regel et stillbillede fra filmen) samt billedtekst

Brødteksten indeholder fire hjørnesten: handlingsreferatet, perspektiveringen, karakteriseringen og vurderingen. Der er ingen rigtig eller forkert rækkefølge, ligesom man kan vælge enten at holde de fire elementer adskilt eller lade dem væve sig ind i hinanden i teksten. De fleste anmeldere gør det sidste.

Handlingsreferat

Handlingsreferat lyder meget tørt; oplevelsesrapport er et bedre ord. For det behøver langtfra at være et tørt resumé. En anmelder kan i handlingsreferatet søge at genskabe filmens stemning, så det for læseren ikke bare bliver en faktuelt oplysende gennemgang af historien, men giver indtryk af filmens atmosfære, tone, æstetik, følelse osv.

Handlingsreferatet skal give information om, hvad filmen handler om uden at røbe for meget. Der er en tendens til, at handlingsreferatet ligger i første halvdel af anmeldelsen, fordi det er nemmere for læseren at forstå vurderingen, når han/hun kender handlingsgangen i filmen.

Det drejer sig ikke bare om at genfortælle filmens handling kort. Mulighederne for at variere referatet – såvel indholds- som formmæssigt – af samme film er mange. Selv i det mest "nøgne" handlingsreferat ligger der næsten altid en vurdering. Anmelderens vinkel og ordvalg afspejler, om han/hun er positivt eller negativt indstillet.

Perspektivering

Filmen sættes i perspektiv ved, at anmelderen placerer den i en større sammenhæng. Hvordan står den i forhold til sin genre, er den traditionel eller nyskabende? Og hvordan står den kvalitets- eller temamæssigt i forhold til samme instruktørs, producents eller til hovedrolleskuespillerens øvrige værker? Hvis en film bygger på en roman, vil det også være oplagt at sige et par ord om den og om, hvordan man har valgt at overføre den til film.

Perspektivering bruges ofte som "anslag", altså som indledende afsnit i anmeldelsen, men fletter sig også tit ind og ud af handlingsreferat og vurdering.

Karakterisering

Karakteriseringen adskiller sig fra perspektiveringen ved at give en tolkning eller analyse af filmen; og den adskiller sig fra vurderingen ved ikke at give nogen direkte kvalitetsbedømmelse af værket. Til karakteriseringsdelen hører for eksempel analyserende beskrivelser af filmens visuelle aspekter – måske anvendes der håndholdt kamera, som giver filmoplevelsen en nervøs, improviseret kvalitet, eller måske spiller musiknumrene på soundtracket sammen med historien på en særlig måde. Det kan også være en karakterisering af den dramaturgiske opbygning eller de fortællermæssige træk og særpræg. Vi får svar på spørgsmål som: Hvilken genre og type af film er der tale om? Hvordan er atmosfæren og den visuelle æstetik? Hvad er filmens tema, budskab eller morale?

Vurdering

Vurderingen anses som det centrale ved en filmanmeldelse. Her får vi svar på spørgsmål som: Er filmen god eller dårlig – og hvorfor er den god eller dårlig? En anmeldelse uden en vurdering er ikke en anmeldelse. Vurderingen hænger tæt sammen med spørgsmål om kvalitet og om, hvad kvalitet er. I vurderingen tager anmelderen stilling til filmens kvalitet, altså filmens værdi, ud fra en række kvalitetskriterier, der er præget af den tid og den kultur, som anmelderen er del af. Ud over at bygge på fælles konventioner omkring kvalitet – der, i hvert fald overfladisk set, kan forekomme "objektive" – bygger vurderingen også på anmelderens smag og andre personlige faktorer.

På den ene side er en anmeldelse altså en enkelt persons subjektive mening. På den anden side er der en autoritet forbundet med anmeldelsen, som hænger sammen med selve institutionen "filmanmelderi". Ifølge traditionen er en anmelder en person med mere end almindelig viden om film og kendskab til analytiske metoder, en mere end almindelig udviklet kvalitetsfornemmelse samt i øvrigt en person, der står uafhængigt i forhold til filmbranchen. Det antages derfor, at en anmelders mening er mere "kvalificeret" end en tilfældig biografgængers.

Vurderingen ligger næsten altid mod slutningen af anmeldelsen, og det er en uskreven regel, at sidste afsnit er en form for opsamling på vurderingen; læseren kan som regel ved kun at læse sidste afsnit få en klar fornemmelse af anmelderens holdning til filmen (læs mere om vurdering i afsnittet 'Sprog og argumentation').

Opgaveforslag

  • Find anmeldelser i aviser, på nettet eller i magasiner. Analysér, hvordan de er opbygget i forhold til de fire "hjørnesten", som er beskrevet ovenfor – blandes elementerne sammen eller er de klart adskilte? Hvilken effekt giver det, at de er blandet eller opdelte?
  • Stil spørgsmålet "Hvad er en god film?". Lad eleverne tale sammen to og to, og lad dem derefter fremlægge deres svar. Find frem til, hvad, I i klassen synes, karakteriserer en god film.
  • Analysér anmeldernes kvalitetskriterier. Hvad udløser ros (fx vurderingen "originalitet"), og hvad udløser kritik (fx vurderingen "dårligt skuespil"). Diskutér kvalitetskriterierne – er originalitet, eksempelvis, altid positivt? Og kan noget uoriginalt også være godt?
  • Diskutér, hvorfor en anmelders mening har mere vægt end en almindelig biografgængers mening. Er det fair, at det er sådan? Diskutér, hvor grænsen går mellem en "officiel" anmelder og en "almindelig" biografgænger, der skriver sin mening om filmen på nettet (se fx indlæg fra brugere på www.scope.dk). Gå ind på www.filmland.dk, og undersøg, hvem anmelderne er, og hvad deres baggrund for at anmelde er. Undersøg, hvilken baggrund avisernes filmanmeldere har for at anmelde.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle