I fælles mål for faget dansk kan vi læse:

“I dag er fiktion ikke kun forbeholdt skrevne tekster. Fiktion kan og bliver i stor udstrækning udtrykt i andre medier som film, computerspil, musikvideoer, PhotoStories, tegneserier osv. Arbejdet med fiktion i andre medier end de skrevne benytter langt hen ad vejen de samme metoder og begreber som arbejdet med litteratur. En fortælling har en forløbsstruktur, nogle personer, et miljø, uanset hvilket medie den fortælles i. Tilsvarende rummer fiktionen i de andre udtryksformer emner, temaer og motiver, vi kender fra den tekstbaserede fiktion. Meddigtning i alle former er en lige så væsentlig analytisk metode i forbindelse med tegneserier, computerspil og film, som når det drejer sig om litteratur. […] Det er vigtigt at holde sig – og eleverne – for øje, at medierne er selvstændige udtryksformer, som hver for sig fortæller deres egne historier og dermed bør analyseres på deres egne præmisser.”

Når vi arbejder med filmanmeldelser i danskundervisningen, har vi mulighed for at nå en lang række fælles mål. Vi beskæftiger os med flere typer medier – filmmedie, presse (magasiner, aviser m.v.), internet, tv og radio. Der er mulighed for at analysere både audiovisuelle medier og skrevne tekster (fx analyse af andres anmeldelser). Eleverne kan udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt og arbejde såvel fælles som individuelt.

Arbejdet med filmanmeldelser relaterer sig bl.a. til følgende fælles mål:

• udvikle ordforråd og begreber på et højere fagligt niveau
• gennemføre en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag med brug af forskellige udtryksformer
• samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper
• tilrettelægge og gennemføre præsentationer på varieret måde
• tage notater og referere
• argumentere, dokumentere og begrunde
• lytte til andre elevers og lærerens oplæsning og fremlæggelse
• iagttage og vurdere medieproduktioner
• udtrykke sig i ord og tekst
• lytte til norsk og svensk sprog og deltage i samtale om indhold og betydning samt sproglige forskelle og ligheder
• skrive selvstændigt og varieret, med bevidsthed om sammenhæng mellem situation, formål og tekst
• bruge læseerfaringer i deres egen skrivning
• disponere tekster afpasset efter genre
• indsamle og udvælge stof i såvel trykte som elektroniske medier og disponere indholdet med bevidsthed om kommunikationen
• vurdere og bearbejde egne og andres tekster – i forhold til indhold og udformning
• foretage kritisk informationssøgning i digitale medier
• iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler
• undersøge og vurdere kommunikation, herunder kommunikationsformer og mediebegrebet
• undersøge og vurdere samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse
• analysere og fortolke tekster og andre udtryksformer
• forholde sig til samspillet mellem forskellige udtryksformer
• iagttage, udarbejde og vurdere medieproduktioner
• benytte skolebibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser
• anvende internettet og andre kommunikationsformer til søgning af oplysninger og til kommunikation
• forholde sig kritisk til elektroniske mediers forskellige værktøjer og muligheder

Genremæssigt har filmanmeldelsen sit udspring i litteraturanmeldelsen. Ordet "anmelde" er betydningsmæssigt i familie med ordet "meddele". I løbet af 1700- og 1800-tallet skiftede ordet "anmeldelse" langsomt betydning fra at være "en meddelelse" til at betyde "en vurderende redegørelse". Den danske anmeldelsestradition går knap 300 år tilbage og er for det første rent praktisk tæt forbundet med udviklingen i de trykte medier. For det andet er anmeldelsen kunstsociologisk set forbundet med udviklingen i det frie marked: I en tid, hvor kunstnere var ansat af konger, fyrster osv., var der ikke behov for anmeldelser og (mere eller mindre kritisk) orientering. Men dette behov opstod i forbindelse med, at kunst i højere grad blev en vare på et bredt tilgængeligt, offentligt marked.

Filmanmeldelsen hører til blandt de yngre subgenrer inden for anmelderiet, eftersom filmen naturligvis måtte opfindes, før filmanmeldelsen kom på banen. Men det gjorde den til gengæld også forholdsvis hurtigt herefter. De første filmanmeldelser fulgte lige i kølvandet på de første filmforevisninger i 1895 – og de var i højere grad kommentarer (såvel bekymrede som begejstrede) til selve det nye medie frem for deciderede filmanmeldelser, der vurderer kvaliteten af den enkelte film.

Filmanmeldelsen blev til midt i den periode, presseforskere kalder "den trykte presses guldalder" (ca. 1850-1930). Perioden kendetegnedes ved, at omnibusavisen (den mest almindelige form for aviser i dag) og underholdningsavisen var kommet til, og det påvirkede anmelderiet generelt i mere populær retning. Der blev debatteret ivrigt i aviserne, som var fulde af satirisk stof, læserbreve og meningsytringer, og i løbet af denne periode trådte anmelderen generelt (dvs. litteratur-, musik-, teateranmeldere osv.) i karakter som en magtfaktor i det danske kulturliv.

Der gik 15-20 år efter brødrene Lumières første filmforevisning i Paris 1895, før film begyndte at blive systematisk anmeldt i aviserne i Danmark. En af årsagerne var, at der først skulle etableres biografer rundt omkring i landet (den første åbnede i 1905). En anden årsag var, at filmmediets status voksede – fra at være markedsgøgl og underholdning til at blive en anerkendt kunstform.

I denne periode styrkede film og filmanmeldelser gensidigt hinandens position. De film, der blev produceret, var af stigende kvalitet, og det retfærdiggjorde eksistensen af filmanmeldelser. Og filmanmeldelser styrkede filmens position som seriøst medie.

Det er interessant at bemærke, at samme proces udspiller sig omkring computerspil og spilanmeldelser i vores eget årti. Computerspillene bliver af højere kvalitet, og samtidig er spilanmeldelserne med til at styrke computerspils position som et væsentligt medie – måske endda med kunstnerisk potentiale.

Hvad er en filmanmeldelse? Vil man beskæftige sig med filmanmeldelser i undervisningen, kan man starte med at gøre klart, hvad der er unikt ved genren. Hvad er egentlig dens eksistensberettigelse? Hvad er det, den kan? Vi hører jo om film i så mange forskellige sammenhænge – blandt andet i interviews med instruktører eller skuespillere i blade, radio og tv, vi ser plakater på reklamesøjler, læser om film på nettet og hører om film gennem venner. Alligevel udfylder filmanmeldelsen en unik rolle nemlig som den officielt autoritetsfyldte, kritiske røst. Og filmanmeldelsen er mere end det.

Set fra læserens synspunkt er en filmanmeldelse bl.a.:

• Nyhedsformidling. Filmanmeldelsen opfylder en række nyhedskriterier; bl.a. er den aktualitetsbetonet, idet den så vidt muligt bringes på dagen for filmens premiere; og den handler om noget (en filmpremiere), der foregår i læserens nærmiljø.
• Kritisk forbrugervejledning. Filmanmeldelsen beskriver og vurderer et produkt – en film. Anmelderen er en publikumsrepræsentant, der giver sit bud på, om filmen er værd at bruge penge og tid på. Anmeldelser står som kritisk modvægt til al anden omtale af en film – stjerneinterviews, foromtaler, reportager fra optagelser osv., som oftest har en positiv og mere ukritisk formidlende tilgang til filmen.
• Læserservice. Anmelderen er den, der ser filmen først og rapporterer til publikum. Serviceaspektet i anmeldelsen udtrykkes bl.a. i fænomenet stjerner, hjerter, hatte etc. Det er en service for den travle læser.
• Underholdning. Hvad end det handler om at le ad en perfid anmeldelse af en dårlig film eller le med en hjertelig anmeldelse af en god og morsom film, er humor – herunder ironi – i høj kurs i anmeldelser.
• Sladderfunktion. Særligt den negative anmeldelse, nedrakningen, kvalificerer sig som god sladder og har dermed også en social og en identitetsskabende funktion.
• Meningshjælper. En anmeldelse er et udspil til en kritisk diskussion om en film. Anmelderen hjælper læseren med at klargøre hans/hendes egne holdninger. En anmeldelse kan provokere eller støtte læseren til at sætte ord på holdninger og tanker, som han/hun ikke har formuleret for sig selv endnu.
• Videns- og inspirationskilde samt almen dannelse. Anmelderen stiller sin sagkundskab til rådighed for læseren. Når kommunikationen mellem anmelder og læser fungerer allerbedst, kan anmeldelsen give læseren ny indsigt i filmens eller virkelighedens verden og måske ligefrem give læseren en ahaoplevelse. En engageret anmelder kan smitte, inspirere og anspore læseren til at søge mere viden.

Set fra mediets (avis, magasin, website, tv og radio), anmelderens og filmbranchens synsvinkel

Fra mediets/redaktørens synsvinkel har filmanmeldelsen andre funktioner, heriblandt at medvirke til at styrke mediets position; en skarp, velformuleret anmelder med personlig profil er et aktiv for de fleste medier, idet journalisternes image smitter af på mediets image, hvilket i sidste ende kan afspejles i oplags-, seer- eller lyttertallet.

Set fra anmelderens synsvinkel

Filmanmeldelsen har et stort antal funktioner af individuel karakter for anmelderen; ud over at være et stykke arbejde, som anmelderen tjener penge på, har anmeldelsen en række personlige funktioner for anmelderen selv. Det kan være en måde at udtrykke sin kærlighed til film og sin respekt for dygtige filmskabere eller ligefrem udgøre et mindre korstog for et overset mesterværk eller en underkendt instruktør. Anmeldelsen kan også fungere som selvprofilering eller en måde at opnå den tilfredsstillelse, som det for de fleste journalister er at se "sig selv" og sin mening på tryk eller sendt ud i æteren. Dette gælder naturligvis også almindelige brugeres kommentarer på fx hjemmesider.

Set fra filmbranchens synsvinkel 

Her har filmanmeldelsen også en række funktioner. En rosende anmeldelse har en positiv PR-effekt, den kan trække folk i biografen, mens en nedsablende anmeldelse omvendt kan være afgørende for filmens kommercielle liv. Man hører ofte i dag om film, der ikke bliver vist for anmeldere før premieren, fordi producenter og distributører på forhånd frygter dårlige anmeldelser!

Anmeldelser – primært af danske film – kan også have et anstrøg af konstruktiv kritik i forhold til branchen. Anmelderne kommer jævnligt med bemærkninger om, hvor de fx mener en producent går galt i byen, og hvad en instruktør kan gøre bedre næste gang.

Opgaveforslag

• Indled arbejdet med at tale om, hvor vi kan læse, se og høre filmanmeldelser. 
• Udarbejd sammen med eleverne en liste over filmanmeldelsens funktioner fra læserens, mediets, anmelderens og filmbranchens synspunkter. 
• Diskutér forskellen på forskellige typer omtaler af film (stjerneinterviews, "bag om filmen"-programmer, diskussionsfora på internettet osv.). 
• Tal om grænsen mellem kritik, anmeldelse, reklame og markedsføring. Er "bag om filmen"-tv-programmer reklame eller dokumentarfilm? Er skuespillerinterviews i avisen journalistik eller reklame? Hvor finder man kritik, man kan stole på? Og hvorfor kan man stole på lige netop det?
• Tal om de korte anmeldercitater, vi ofte finder på filmplakater og i annoncer. Er det anmeldelse eller reklame?

Når man skriver en filmanmeldelse, er der en række formalia, som skal være på plads. En filmanmeldelse i en dansk avis eller et magasin indeholder typisk følgende elementer:

1. Rubrik (overskrift)
2. Underrubrik (underoverskrift)
3. Manchet: faktuelle informationer om titel, instruktør, produktionsland, premierested
4. Eventuelt vurderingsstegn, fx hjerte eller stjerner
5. Signatur, det vil sige anmelderens navn
6. Brødtekst inklusive eventuelle mellemrubrikker
7. Eventuelt foto (som regel et stillbillede fra filmen) samt billedtekst

Brødteksten indeholder fire hjørnesten: handlingsreferatet, perspektiveringen, karakteriseringen og vurderingen. Der er ingen rigtig eller forkert rækkefølge, ligesom man kan vælge enten at holde de fire elementer adskilt eller lade dem væve sig ind i hinanden i teksten. De fleste anmeldere gør det sidste.

Handlingsreferat

Handlingsreferat lyder meget tørt; oplevelsesrapport er et bedre ord. For det behøver langtfra at være et tørt resumé. En anmelder kan i handlingsreferatet søge at genskabe filmens stemning, så det for læseren ikke bare bliver en faktuelt oplysende gennemgang af historien, men giver indtryk af filmens atmosfære, tone, æstetik, følelse osv.

Handlingsreferatet skal give information om, hvad filmen handler om uden at røbe for meget. Der er en tendens til, at handlingsreferatet ligger i første halvdel af anmeldelsen, fordi det er nemmere for læseren at forstå vurderingen, når han/hun kender handlingsgangen i filmen.

Det drejer sig ikke bare om at genfortælle filmens handling kort. Mulighederne for at variere referatet – såvel indholds- som formmæssigt – af samme film er mange. Selv i det mest "nøgne" handlingsreferat ligger der næsten altid en vurdering. Anmelderens vinkel og ordvalg afspejler, om han/hun er positivt eller negativt indstillet.

Perspektivering

Filmen sættes i perspektiv ved, at anmelderen placerer den i en større sammenhæng. Hvordan står den i forhold til sin genre, er den traditionel eller nyskabende? Og hvordan står den kvalitets- eller temamæssigt i forhold til samme instruktørs, producents eller til hovedrolleskuespillerens øvrige værker? Hvis en film bygger på en roman, vil det også være oplagt at sige et par ord om den og om, hvordan man har valgt at overføre den til film.

Perspektivering bruges ofte som "anslag", altså som indledende afsnit i anmeldelsen, men fletter sig også tit ind og ud af handlingsreferat og vurdering.

Karakterisering

Karakteriseringen adskiller sig fra perspektiveringen ved at give en tolkning eller analyse af filmen; og den adskiller sig fra vurderingen ved ikke at give nogen direkte kvalitetsbedømmelse af værket. Til karakteriseringsdelen hører for eksempel analyserende beskrivelser af filmens visuelle aspekter – måske anvendes der håndholdt kamera, som giver filmoplevelsen en nervøs, improviseret kvalitet, eller måske spiller musiknumrene på soundtracket sammen med historien på en særlig måde. Det kan også være en karakterisering af den dramaturgiske opbygning eller de fortællermæssige træk og særpræg. Vi får svar på spørgsmål som: Hvilken genre og type af film er der tale om? Hvordan er atmosfæren og den visuelle æstetik? Hvad er filmens tema, budskab eller morale?

Vurdering

Vurderingen anses som det centrale ved en filmanmeldelse. Her får vi svar på spørgsmål som: Er filmen god eller dårlig – og hvorfor er den god eller dårlig? En anmeldelse uden en vurdering er ikke en anmeldelse. Vurderingen hænger tæt sammen med spørgsmål om kvalitet og om, hvad kvalitet er. I vurderingen tager anmelderen stilling til filmens kvalitet, altså filmens værdi, ud fra en række kvalitetskriterier, der er præget af den tid og den kultur, som anmelderen er del af. Ud over at bygge på fælles konventioner omkring kvalitet – der, i hvert fald overfladisk set, kan forekomme "objektive" – bygger vurderingen også på anmelderens smag og andre personlige faktorer.

På den ene side er en anmeldelse altså en enkelt persons subjektive mening. På den anden side er der en autoritet forbundet med anmeldelsen, som hænger sammen med selve institutionen "filmanmelderi". Ifølge traditionen er en anmelder en person med mere end almindelig viden om film og kendskab til analytiske metoder, en mere end almindelig udviklet kvalitetsfornemmelse samt i øvrigt en person, der står uafhængigt i forhold til filmbranchen. Det antages derfor, at en anmelders mening er mere "kvalificeret" end en tilfældig biografgængers.

Vurderingen ligger næsten altid mod slutningen af anmeldelsen, og det er en uskreven regel, at sidste afsnit er en form for opsamling på vurderingen; læseren kan som regel ved kun at læse sidste afsnit få en klar fornemmelse af anmelderens holdning til filmen (læs mere om vurdering i afsnittet 'Sprog og argumentation').

Opgaveforslag

• Find anmeldelser i aviser, på nettet eller i magasiner. Analysér, hvordan de er opbygget i forhold til de fire "hjørnesten", som er beskrevet ovenfor – blandes elementerne sammen eller er de klart adskilte? Hvilken effekt giver det, at de er blandet eller opdelte?
• Stil spørgsmålet "Hvad er en god film?". Lad eleverne tale sammen to og to, og lad dem derefter fremlægge deres svar. Find frem til, hvad, I i klassen synes, karakteriserer en god film.
• Analysér anmeldernes kvalitetskriterier. Hvad udløser ros (fx vurderingen "originalitet"), og hvad udløser kritik (fx vurderingen "dårligt skuespil"). Diskutér kvalitetskriterierne – er originalitet, eksempelvis, altid positivt? Og kan noget uoriginalt også være godt?
• Diskutér, hvorfor en anmelders mening har mere vægt end en almindelig biografgængers mening. Er det fair, at det er sådan? Diskutér, hvor grænsen går mellem en "officiel" anmelder og en "almindelig" biografgænger, der skriver sin mening om filmen på nettet (se fx indlæg fra brugere på www.scope.dk). Gå ind på www.filmland.dk, og undersøg, hvem anmelderne er, og hvad deres baggrund for at anmelde er. Undersøg, hvilken baggrund avisernes filmanmeldere har for at anmelde.

Det er en større kunst at skrive noget indviklet på en enkel måde end at skrive noget enkelt på en indviklet måde. Sproget er anmeldelsens byggeklodser, og det er vigtigt med et gennemarbejdet, klart og præcist sprog. Sprogfejl underminerer anmeldelsens autoritet.

Der er tre sproglige berøringsflader i en anmeldelse:

1. Journalistikkens sprog; et funktionelt, enkelt og konkret sprog, hvor kodeordet er formidling.
2.  Videnskabssprog; her drejer det sig om at analysere, definere og systematisere. Det er en sprogbrug præget af begreber.
3. Digterisk/litterært sprog; her finder vi metaforer, billedsprog, jeg-form og andre sproglige figurer, som er med til at give anmeldelsen et personligt præg. Det er en sprogbrug præget af frihed til at lege med ord og udtryk.

I vurderingen af en film er det desuden vigtigt at være bevidst om argumentationsteknik. Man præsenterer en påstand, fx "filmen er god". Efter denne påstand kommer en begrundelse: "filmen er god, fordi …".

I klassisk retorik skelner man mellem tre typer påstande – også kaldet tre appelformer – dvs. måder hvorpå man vinder tilslutning til et synspunkt.

Med logos appellerer anmelderen til læserens fornuft ved at gøre argumentationen grundig, sammenhængende og logisk. Fx: ”Filmen er god, fordi skuespillerne overbeviser, plottet fungerer, temaet er relevant, og filmens visuelle look er velvalgt i forhold til den historie, der fortælles”.

Med ethos slår anmelderen på sin egen troværdighed og autoritet og søger derigennem at overbevise læseren om sit synspunkt. Fx: ”Jeg har set samtlige af denne instruktørs film og har skrevet en ph.d.-afhandling om genren – og sammenlignet med, hvad jeg i den forbindelse har set, er denne film virkelig god.”

Med pathos appellerer anmelderen til læseren ved hjælp af følelser og stemninger. Fx: ”Filmen er god, fordi den går lige i hjertekulen – scenen, hvor faren og sønnen bliver skilt fra hinanden på banegården, får tårerne til at stige op i øjnene”.

Opgaveforslag

• Arbejd med sprog, retorik og argumentation. Præsentér en påstand, og gør brug af de tre forskellige appelformer, når I begrunder jeres påstand.
• Lad klassen se en film. Herefter skal eleverne finde faktuelle oplysninger om filmen (fx instruktør, produktionsland, længde, censur osv.) på fx www.scope.dk eller www.imdb.dk.
• Lad eleverne skrive deres egne anmeldelser af filmen. Inden de begynder at skrive, skal de gøre sig overvejelser om, hvilket medie de skriver til, hvilken målgruppe de har (fx målgruppens alder), og hvor lang anmeldelsen skal være.
• Lad eleverne læse og analysere hinandens anmeldelser. Får man som læser en fornemmelse af filmen? Er handlingsreferatet dækkende? Fungerer argumentationen? Er det klart, hvad anmelderen mener om filmen?
• Find anmeldelser af filmen i aviser, på nettet osv. Sammenlign dem med de anmeldelser, eleverne selv har skrevet.

'At tegne er at se' er titlen på en populær bog, der giver anvisninger til at lære at tegne. På samme måde kan man anskue arbejdet med filmanmeldelser: ”At skrive en filmanmeldelse er at se og lytte”. Det er vigtigt at holde sig for øje – og øre – at film er et audiovisuelt medie.

Derfor er det også vigtigt at komme ind på filmiske virkemidler i det indledende arbejde med filmanmeldelser. Det er nødvendigt, at eleverne bliver bevidste om de filmiske virkemidler – og det er nødvendigt, at de får et ordforråd, så de kan beskrive og formulere det, de oplever.

Med begrebet ”filmiske virkemidler” menes der bl.a.:

• lyd, fx reallyd, effektlyd og musik.
• lys, fx varmt eller koldt, hårdt, blødt eller diffust, naturlige lyskilder eller tydeligt kunstige lyskilder.
• farver, i lyset, kostumer, rekvisitter, locations m.v.
• klipning, klipperytme, krydsklipning osv.
• kameraføring, bl.a. kamerabevægelser, billedbeskæring, perspektiv, vinkler og billedkomposition.
• visuelt look, bl.a. billedets tekstur (fx kornet) og grading (farvetoning, fx varm gylden eller kuldslået blålig).
• rekvisitter
• location, dvs. stedet, hvor en scene udspiller sig.

Læs uddybende om filmiske virkemidler:

• På DR’s hjemmeside: www.dr.dk/kortfilm
•  I Filminstituttets undervisningsmateriale 'Den gode historie – på film'
•  Eller download Filminstituttets 'Håndbog i filmiske virkemidler' i pdf-format på: www.dfi.dk/filmhuset/film-x/skolebesoeg/vejledninger

Opgaveforslag

For at anskueliggøre betydningen af de filmiske virkemidler er her tre enkle øvelser, I kan lave i klassen:

• Klap til klip. Find en sekvens i en film, hvor handlingen bevæger sig mod et klimaks, og klipperytmen intensiveres – hvorefter klimaks passeres, og klipperytmen bliver roligere. Sekvensen skal kun vare et par minutter. Afspil sekvensen for eleverne. Deres opgave er at klappe, hver gang de ser, at der bliver klippet. De vil på deres egen krop mærke, at der klippes hurtigere og hurtigere op mod klimaks – og derefter klippes langsommere. Det skærper opmærksomheden mod klipningen, og hvad det betyder for vores oplevelse, at der klippes hurtigt eller langsomt. (En anden variation af denne øvelse er at lade eleverne rejse sig op og sætte sig ned hver gang, der er et klip. På den måde får I endnu mere fysisk bevægelse med i øvelsen).
• Lyt til lyd uden billede. Find en sekvens i en film, som har et rigt, varieret og/eller stemningsfuldt lydspor. Undlad at fortælle eleverne noget om filmen, end ikke titlen. Afspil nu sekvensen for eleverne, uden at de kan se billedet – de skal kun lytte til lyden. Tal med dem om, hvad de helt konkret hørte (måske skridt, samtale, åndedræt, musik osv.) Tal med dem om, hvilke billeder de fik inde i hovedet, da de hørte lydsporet. Hvad forestillede de sig? Hvordan var stemningen? Hvilke følelser fik de? Afslut med at afspille sekvensen, så eleverne både ser billede og hører lyden. 
• Se film med og uden lyd. Find en dramatisk sekvens fra en film – det er oplagt at vælge gysergenren, fx den klassiske badeværelsesscene i Alfred Hitchcocks 'Psycho' (1960). Vis eleverne sekvensen henholdsvis med lyd og uden lyd, og tal om, hvordan det opleves. Føles det forskelligt? Hvorfor? Tal med eleverne om, at det kan virke mere effektivt at stikke fingrene i ørerne end at holde sig for øjnene, hvis en film er uhyggelig.

Der er forskellige muligheder for at brede arbejdet med filmanmeldelser ud i tværfaglig sammenhæng.

Engelsk

• Vælg en engelsk film som udgangspunkt for arbejdet med filmanmeldelser.
• Vælg engelsksprogede filmanmeldelser som udgangspunkt for tekstanalytisk arbejde. (Find engelsksprogede anmeldelser af alverdens film på www.imdb.dk under ”external reviews”).
• De ældste klasser kan desuden skrive eller mundtligt fremlægge en kort anmeldelse på engelsk.

Samfundsfag, historie, geografi m.v.

Vælg en film, som beskæftiger sig med et emne eller tema, der er relevant for det pågældende fag – fx film, der beskæftiger med fascisme, diktaturer og demokrati, større politiske og historiske begivenheder, eller film, der giver et indblik i hverdagen i lande og samfund fjernt fra Danmark. 

Fransk, tysk, spansk og øvrige sprogfag

Vælg at arbejde med en film på det relevante sprog – en film, som evt. også foregår i og er produceret i det land, I beskæftiger jer med.

Undervisningsmetoden ”Mantle of the Expert”

Hvis I arbejder med tværfaglige temaperioder i stil med "Mantle of the Expert"-metoden, kan I vælge filmproduktion som tema.

• Undersøg, hvad laver en producent, en instruktør, en distributør, en fotograf, en manuskriptforfatter, en lydmand, en scenograf osv. Fordel de mange arbejdsfunktioner mellem eleverne.
• Undersøg, hvordan en film bliver til – lige fra de indledende skridt (præproduktion) over optagelser til det efterfølgende arbejde (postproduktion) samt distribution.
• Inddrag matematik ved fx at designe jeres egen biograf (på tegnebrættet). Hvor stort skal lærredet være, hvor mange sæder er der og i hvilken afstand fra hinanden, hvad er hældningen i biografen, hvad er udgifter og indtægter, og hvor mange billetter skal biografen sælge, for at det kan løbe rundt osv.
• Inddrag historie ved at se på filmmediets opståen og udvikling. Hvem opfandt filmen, hvordan var de første film, hvornår fik filmmediet stor udbredelse, hvad har den teknologiske udvikling haft af konsekvenser for filmmediet osv.
• Inddrag musik ved at beskæftige jer med filmlyd, filmmusik, soundtracks osv. Læs mere om "Mantle of the Expert"-metoden på http://www.mantleoftheexpert.com/.