• Om materialet – lærervejledning
  • Kortfilm og kortfilmsanalyse
    • a) Om filmen
    • b) Intro til elevopgaver
    • c) Elevopgaver
  • Karakterer og konflikter
    • a) Om filmen
    • b) Intro til elevopgaver
    • c) Elevopgaver
  • Scenografi, rekvisitter og kostumer
    • a) Om filmen
    • b) Intro til elevopgaver
    • c) Elevopgaver
  • Filmiske virkemidler
    • a) Om filmen
    • b) Intro til elevopgaver
    • c) Elevopgaver
  • Dramaturgi, fortællestruktur og filmisk tid
    • a) Om filmen
    • b) Intro til elevopgaver
    • c) Elevopgaver
  • Den mundtlige prøve i dansk
    • a) Om prøven
    • b) Om synopsen
    • c) Kortfilm og fordybelsesområder
    • d) Om prøvefilm
    • e) Tips til filmanalysen
    • f) Fortolkning, perspektivering og vurdering
  • Analyse af andre visuelle medier end film
    • a) Nye fortælleformer
    • b) Analysevinkler
    • c) Elevopgaver

Om materialet – lærervejledning

Dette undervisningsmateriale sætter fokus på at analysere korte fiktionsfilm. Desuden giver materialet indblik i analysen af andre visuelle medier end film. Materialet henvender sig til lærere og elever på grundskolens ældste klassetrin. Kapitel 1-7 er skrevet direkte til brug for eleverne.  

Når man analyserer en kortfilm, kan man gøre brug af flere forskellige analysevinkler. Man kan fx se på karaktererne og deres konflikter, udvikling og indbyrdes forhold. Man kan analysere karakterernes kostumer og deres omgivelser: scenografien og rekvisitterne. Man kan også vælge at analysere de filmiske virkemidler, instruktøren og filmholdet har valgt til at formidle historien og skabe den rette stemning. Det kan fx være billedkomposition, kamerabevægelser, klipning, lys og lyd. Desuden kan man se på dramaturgien – på fortællingens struktur og forløb. Dette materiale kommer onkring de mange forskellige vinkler.

Hele materialet er linket op til Filmleksikon, hvor man kan finde beskrivelser af filmfaglige udtryk og se og høre eksempler.

Som hjælp til undervisningen kan læreren finde eksemplariske analyser af de forskellige kortfilm tilknyttet kapitlerne: 

Materialets struktur

Materialet er inddelt i 7 kapitler. Der er angivet tidsforbrug, elevmål og paralleltekster til hvert kapitel.
Hvert kapitel består af 3 afsnit:

  • a) Om filmen – hvor I kan læse om den kortfilm, I skal analysere. 
  • b) Intro til elevopgaver – hvor I bliver klogere på de filmfaglige begreber, som I skal arbejde med i elevopgaverne.
  • c) Elevopgaver – som I kan printe eller arbejde med online.

Kapitel 1 er en introduktion til kortfilmsanalyse. Her lægges en vifte af forskellige analysevinkler på en kortfilm, så eleverne får overblik over de forskellige analytiske tilgange.  
Kapitel 2-5 sætter fokus på en række specifikke analysevinkler og går i dybden med dem. Hvert kapitel sætter en kortfilm under lup. Der er analysespørgsmål til hver film. I kan arbejde med kapitlerne som et samlet forløb eller plukke i dem efter ønske.
Kapitel 6 har fokus på den mundtlige prøve i dansk. Her finder I de formelle krav, prøvevejledningen stiller til jer, hvis I skal op i en kortfilm til prøven. I finder en guide og analysevinkler, som kan hjælpe jer med at planlægge analyse og fortolkning af en kortfilm. Her er også en samlet liste over kortfilm på Filmcentralen/Undervisning, som er velegnet til den mundtlige prøve i dansk.
Kapitel 7 perspektiverer filmanalyse til andre visuelle medier end film. Dette kapitel ser nærmere på, hvordan filmsproget bliver brugt i bl.a. videoer på YouTube og i snapchats.

Oversigt over kapitler, elevmål og film

Kapitel 1. Kortfilm og kortfilmsanalyse 
Kortfilm: Poolen (Storbritannien 12 min.)
Elevmål: 

  • At skelne mellem flere analysevinkler. 
  • At bruge disse analysevinkler aktivt som baggrund for en fortolkning af filmen.

Kapitel 2. Karakterer og konflikter 
Kortfilm: 13 (Danmark, 11 minutter)
Elevmål:

  • At arbejde struktureret med kortfilmens karakterer og deres funktion i fortællingen. 
  • At redegøre for filmens konflikt og formulere filmens præmis ved hjælp af aktantmodellen.

Kapitel 3. Scenografi, rekvisitter og kostumer 
Kortfilm: Seven minutes in the Warsaw ghetto (Danmark, 8 min.)
Elevmål: 

  • At arbejde struktureret med analyse af kortfilmens scenografi, kostumer og rekvisitter og deres funktion i fortællingen.
  • At redegøre for det realistiske eller fantastiske univers, filmen foregår i. Bruge sine iagttagelser til en fortolkning.

Kapitel 4. Filmiske virkemidler 
Kortfilm: Skin (Frankrig, 13 min.)
Elevmål: 

  • At arbejde struktureret med analyse af kortfilmens filmiske virkemidler. 
  • At finde og udvælge flere filmiske virkemidler. Bruge sine iagttagelser til at understøtte sin opfattelse af filmens tema og fortolkning af filmens præmis.

Kapitel 5. Dramaturgi, fortællestruktur og filmisk tid 
Kortfilm: En tier (Storbritannien, 12 min.)
Elevmål: 

  • At arbejde struktureret med analyse af kortfilmens dramaturgi i tre-akter-modellen.
  • At analysere filmens set-ups og pay-offs. 
  • At redegøre for, hvordan filmen bruger flashbacks til at fortælle sin historie.

Kaptiel 6. Den mundtlige prøve i dansk
Kortfilm: Idékatalog
Elevmål: 

  • At kende de formelle krav til den mundtlige prøve i dansk.
  • At skrive en god synopsis.
  • At disponere sit stof fornuftigt og præsentere en god analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering.

Kapitel 7. Analyse af andre visuelle medier end film
YouTube-videoer, Snapchat m.m. (indlejret i materialet).
Elevmål:

  • At kunne analysere onlinevideoer med udgangspunkt i analysevinkler for filmisk indhold.
  • At kunne analysere multimodale tekster ift. den mundtlige prøve i dansk. 
  • At kunne forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
  • At kunne deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.

Om film og værktøjer på Filmcentralen

Alle kortfilmene i materialet kan streames her på Filmcentralen/Undervisning med UNI-login. Når I er logget ind, kan I lave filmklip, som I kan gemme i mapper under Min filmcentral (se knappen øverst til højre på siden). I kan navngive jeres spillelister, så I altid kan finde jeres udvalgte filmklip igen. I kan også tage skærmbilleder, som kan understøtte jeres iagttagelser, hvis I for eksempel vil analysere lys, billedbeskæringer eller kameravinkler.

Om film til de mundtlige prøver 

Til de mundtlige prøver i dansk bør kortfilmen vare 2-10 min. (uden rulletekster). Kortfilmen må kun have dansk, svensk eller norsk sprog. Man kan dog også bruge en udenlandsk kortfilm, hvis den er ordløs. I tekstopgivelserne må der også kun opgives danske, norske eller svenske kortfilm. Men klassen må gerne arbejde med andre udenlandske kortfilm i undervisningen. I dette undervisningsmateriale bliver der brugt kortfilm fra både Danmark, England og Frankrig, og i hvert kapitel er der forslag til andre oplagte kortfilm (paralleltekster), som er velegnede i undervisningen.

Kortfilm og kortfilmsanalyse

Når vi ser en god kortfilm, lever vi os ind i den. Filmen kan fx få os til at le, føle spænding eller blive rørt. Mens vi ser filmen, glemmer vi, at den er konstrueret – ligesom al anden god fiktion, fx bøger eller tv-serier. 

I opgaverne til dette kapitel skal I undersøge, hvordan en film får os til at føle og opleve det, vi gør. I skal analysere den engelske kortfilm Poolen og se nærmere på, hvordan den er konstrueret. I skal lægge forskellige analysevinkler på filmen ved at se nærmere på karakterer og konflikter, handling og dramaturgi, rekvisitter, kostumer, scenografi og filmiske virkemidler. I skal bruge iagttagelserne fra analysen til at fortolke filmen og sætte ord på filmens budskaber. 

Først skal I læse b) Intro til elevopgaver. Derefter skal I arbejde med c) Elevopgaver og dele jer op i tre grupper, der arbejder med forskellige opgaver. Husk, at I skal finde stillbilleder og filmklip, som kan understøtte jeres iagttagelser. Brug evt. ’Min filmcentral’ til at lave spillelister med jeres klip. Grupperne fremlægger til slut for klassen.

Hvis I ønsker at gå mere i dybden med analysevinklerne i dette kapitel, bliver de uddybet i kapitel 2-5 med flere eksempler på film og analyser.

Tidsforbrug
4-6 lektioner

Elevmål
I kan skelne mellem flere analysevinkler. I kan bruge disse analysevinkler aktivt som baggrund for en fortolkning af filmen.

Paralleltekster
Pistol
En lille død
100 meter fri

a) Om filmen

Poolen

Link til film: Poolen
Instruktion: Thomas Hefferson
Længde: 12 min.
Produktionsår: 2010
Produktionsland: Storbritannien
Foto: Shane McCullagh

Handling
Det er midt om natten i skolens svømmehal. Tre drenge – Sam, Charlie og Ben – konkurrerer om at holde vejret længst under vandet. Charlie råber højt og mobber den overvægtige Sam, som er bange for vand. Alle tre venter på den jævnaldrende Katie, og hendes ankomst får spændingen til at stige.

Om filmen
Filmens handling udspiller sig over ganske kort tid, nemlig tiden før og efter midnat. Men minutterne får dramatisk betydning for Charlie og Sam og den udviklingsrejse, de begiver sig ud på. 

Genremæssigt tilhører filmen ’coming of age’-genren. Coming of age er filmens svar på den litterære dannelsesroman. Det handler om barnets kamp for eller rejse mod at blive voksen. Den unge skal lære at stå på egne ben. Poolen rummer temaer som seksualitet, identitet og mobning. Personernes viljer og drifter er både konkret og symbolsk skjult under overfladen og gemt i mørket. 

b) Intro til elevopgaver

Når vi ser film, er vi aktive. Vi bruger vores fantasi og er med til at skabe en fortælling. Mens vi ser filmen, gætter vi på, hvad der vil ske om lidt, og hvorfor personerne handler, som de gør. Vi "digter med" ud fra de informationer og spor (set ups), filmen giver os. En rekvisit – fx en revolver – kan give os mistanke om, hvad der vil ske om lidt i historien, og en dyster lyssætning kan varsle konflikt. Scenernes rækkefølge, filmens dramaturgi, er tilrettelagt, så vi forstår og mærker de følelser, der er på spil. Tabet af en god ven bliver for alvor sørgeligt, hvis vi i de foregående scener har oplevet et varmt venskab. Vi skal kende personerne, før vi for alvor kan føle med dem og forstå dem. 

Analysevinkler

Karakterer og konflikter
Når vi laver handlingsreferat af en kortfilm, nævner vi som regel filmens karakterer, deres forhold til hinanden og konflikterne i historien. Det er meget vigtige elementer i historien. 

Karakterer kaldes også personer. Vi skelner mellem hovedpersoner og bipersoner.
Læs mere og se eksempler på karakterer 

En god historie indeholder konflikt. Konflikt sætter gang i handling. Vi skelner mellem indre konflikt (dvs. at en person er i konflikt med sig selv) og ydre konflikt (dvs. at en person er i konflikt med sine omgivelser).
Læs mere og se eksempler på konflikter

Handling og dramaturgi
Selv den korteste kortfilm gennemspiller typisk tre akter. For at få hold på handlingen kan det være godt at analysere filmen ved hjælp af tre-akter-modellen. De tre akter kaldes for 1) Introduktion, 2) Konfrontation og 3) Resolution.
Læs mere om tre-akter-modellen 

Rekvisitter, kostumer og scenografi
Rekvisitter, kostumer og scenografien er nøje udvalgt, så de skaber den helt rigtige ramme for fortællingen. Både rekvisitter, kostumer og scenografi kan have betydning for handlingen. De kan fortælle noget om personerne eller have en symbolsk betydning. De kan også være med til at underbygge stemningen i filmen.
Læs mere og se eksempler på rekvisitter
Læs mere og se eksempler på scenografi (locations) 

FILMISKE VIRKEMIDLER

Lys
Lys og lyssætning har enorm betydning i film. Uden lys, ingen billeder. Lyset er med til at påvirke vores oplevelse af en scene. Det er afgørende, hvor meget lys der er, hvor lyskilden er placeret, og om lyset er fx varmt eller koldt.
Læs mere og se eksempler på lys

Billedkomposition
Billedets komposition bliver bestemt af, hvordan billedets elementer er placeret. Det drejer sig bl.a. om linjerne i billedet og dybdekompositionen, dvs. forgrund, mellemgrund og baggrund.
Læs mere og se eksempler på billedkomposition

Billedbeskæring
En billedbeskæring er et udsnit af den filmede virkelighed. Hvor stort et udsnit af virkeligheden vi ser, afhænger af afstanden mellem tilskueren og motivet.
Læs mere og se eksempler på billedbeskæring

Objektiv og subjektiv synsvinkel
Objektiv synsvinkel er, når vi ser begivenheder i filmen udefra – som om vi selv er til stede og betragter det, der sker. Subjektiv synsvinkel er, når vi ser begivenheder ”gennem øjnene” på en af personerne i filmen.
Læs mere og se eksempler på synsvinkel 

Lyd
Lyd på film kan deles op i kategorierne tale, musik, reallyd og effektlyd. Lyden har afgørende betydning for tilskuerens oplevelse af filmens stemning, sammenhæng og troværdighed.
Læs mere og hør eksempler på lyd 

Klipning
At klippe betyder at redigere en film, dvs. at sætte udvalgte optagelser sammen. Et klip er dét øjeblik, en indstilling slutter, og en ny indstilling begynder. To optagelser er klippet sammen.
Læs mere og se eksempler klipning

c) Elevopgaver

Se den engelske kortfilm Poolen. Gerne flere gange.

I afsnittet b) Intro til elevopgaver kan I få hjælpe til at besvare opgaverne. Husk at understøtte jeres iagttagelser med skærmbilleder og filmklip.

Karakterer og konflikt

  1. Giv en kort beskrivelse af filmens karakterer. Hvordan er deres hierarki – hvem er stærk, og hvem er svag? 
  2. Der er sket nogle dramatiske hændelser i Sams fortid. Hvorfor er Sam bange for vand? Hvad har han oplevet under vandet? Hvad er der sket med hans mor? Hvordan hænger det sammen med de hændelser, der sker i Poolen?
  3. Sam forandrer sig i løbet filmen. Giv en personkarakteristik af Sam i filmens start og filmens slutning (husk at underbygge med eksempler fra filmen). 
  4. Giv en personkarakteristik af Charlie. Beskriv, hvordan Charlie forandrer sig i løbet af filmen. Hvorfor forandrer han sig?
  5. I begyndelsen af filmen virker Charlie som Sams modstander og filmens "skurk". Han er efter Sam og provokerer ham. Alligevel ender Charlie som Sams hjælper, da han skubber Sam i vandet med ordene: ”Sådan gør moderfuglen, når ungerne ikke tør flyve”. Hvorfor siger han det? Hvilken betydning får det for Sam, at Charlie skubber ham i vandet? 
  6. Katie er den eneste pige i filmen. Drengene konkurrerer om at holde vejret i længst tid under vandet, men de konkurrerer også om Katies opmærksomhed. Beskriv, hvordan Katie er, og hvad drengene synes om hende.
  7. Katie hjælper Sam flere gange. Sam afviser dog Katies hjælp til slut. Hvorfor gør han det?
  8. Beskriv forskellen på en indre og en ydre konflikt. Nævn nogle indre og nogle ydre konflikter i filmen. Hvilke konflikter, synes I, er mest spændende – og hvorfor?
  9. Diskuter, hvem filmens hovedperson er. Er der flere hovedpersoner?
Foto: Shane McCullagh

Handlingen og dramaturgien

I skal nu arbejde med tre-akter-modellen og analysere filmen ud fra den.

Illustration: Filminstituttet
  • 1. akt 
    Sam er overvægtig og bange for vand. Han bliver moppet af Charlie. På toilettet væmmes Sam ved sit eget spejlbillede. Så kommer Katie ind i svømmehallen. Dette er filmens første vendepunkt. Hvorfor betyder det så meget for Sam, Charlie og Ben, at Katie dukker op? 
    Lige inden Katie kommer ind i svømmehallen, ser Sam en skygge ude på toilettet. Så dukker Katie op i poolen og overrasker Ben. Bliver vi som tilskuere også overraskede? Find flere eksempler i filmen på, at Katie pludselig dukker op.
  • 2. akt
    Katie inviterer Sam til at dyste mod sig, men Sam tøver, og Charlie skubber ham i. Katie redder ham, som en mor, der redder sit barn. Dette er filmens point of no return. Hvilken slags opmærksomhed ville Sam ønske, Katie gav ham? Hvilken beslutning tager Sam? Hvorfor?
  • 3. akt 
    Efter en større brydekamp er Katie optaget af Ben, der har slået sig. Sam tager mod til sig og udfordrer Charlie med ordene: ”Tag tid på mig!”. Det er filmens andet vendepunkt. Charlie, der i begyndelsen var Sams modstander, er nu hans hjælper og tager tid, mens Sam dykker. Katie og Ben vil hoppe i vandet og redde Sam, men Charlie vil hellere lade Sam gøre, hvad han ønsker: forsvinde i dybet. Vi får fornemmelsen af, at der er en mystisk forbindelse og forståelse mellem Charlie og Sam til slut. Hvor forsvinder Sam hen? Hvordan tolker I slutningen? 
Foto: Shane McCullagh

Scenografi, kostumer og rekvisitter

  1. Svømmehallen er filmens vigtigste location. Vand er et vigtigt element i filmen. Undersøg, hvilken symbolsk betydning, vand kan have (søg fx på nettet). Hvordan passer det med filmens handling? 
  2. Der er flere advarselsskilte i svømmehallen. Hvad står der på dem, og hvilken symbolik kan det have?
  3. Stopuret er en vigtig rekvisit. Drengene bruger det til at tage tid på, hvor længe de kan holde vejret under vandet. Charlie holder vejret i 93 sekunder. Sam bliver under vandet endnu længere. Stopuret skifter hænder undervejs – og magtforholdet mellem drengene forandrer sig. Beskriv, hvorfor uret skifter hænder, og hvem der har magten i begyndelsen og slutningen.
  4. Vi ser flere gange uret i hallen i nærbillede. Hvad viser uret? Hvor lang tid strækker filmens handling sig over? I eventyret ’Askepot’ spiller magien omkring midnat en central rolle. Sammenlign ’Poolen’ og ’Askepot’. Er der ligheder?
  5. Beskriv karakterernes kostumer. Hvilken betydning har det, at de næsten er nøgne? Hvad fortæller de få kostumer om personerne (Sams T-shirt og Charlies halssmykke)? Hvordan afspejler det hierarkiet i gruppen?
Foto: Shane McCullagh

Filmiske virkemidler

  1. Lys: Handlingen foregår omkring midnat, og der er meget mørke i filmen. Hvem og hvad er der lys på, og hvad er mørkt? Hvilken stemning skaber det?
  2. Billedkomposition og billedbeskæring: Beskriv billedkomposition og billedbeskæring i præsentationen af personerne. Hvordan påvirker det vores første indtryk af dem?
    - Sam
    - Charlie
    - Ben
    - Katie
    Har I et andet indtryk af personerne ved slutningen af filmen? Hvordan understreges det på billedsiden? Tag skærmbilleder, og fremlæg jeres tolkning.
  3. Synsvinkler: Sam er bange for vandet, men det er Charlie ikke. Er der forskel på vandet set fra deres synsvinkel? Hvornår ser vandet roligt ud? Hvornår ser det oprørt ud? Giv eksempler på, at filmen bruger objektiv og subjektiv synsvinkel. Hvad betyder det for vores identifikation med de to drenge? Hvad betyder det for vores oplevelse af handlingen? Hvilken verden gemmer der sig under overfladen? 
  4. Lyd: Beskriv lydsiden. Er der underlægningsmusik? Hvordan er stemningen på lydsiden? Flere gange i filmen er der nærbilleder med urealistisk høj reallyd, for eksempel i forbindelse med urets tikken og under vandet. Hvad betyder det for vores oplevelse af scenen? Hvilken betydning har underlægningsmusikken generelt for spændingen? 
  5. Klipning: Spændingen stiger, da Sam siger ja til at dyste mod Katie. Beskriv, hvad der sker med klipperytmen i denne scene. Hvordan påvirker det vores oplevelse af spænding i scenen?
Foto: Shane McCullagh

Fortolkning

Poolen har en meget åben slutning.

  1. Hvad sker der med Sam i slutningen? 
  2. Hvordan udvikler Sam sig i løbet af filmen?
  3. Hvad mener Charlie med, at Sam er væk?
  4. Hvilken genre er Poolen? Argumenter for jeres mening.
Foto: Shane McCullagh

Karakterer og konflikter

I dette kapitel skal I arbejde med begreberne hovedperson og biperson, ydre og indre konflikt samt plot og præmis. Desuden skal I prøve kræfter med aktantmodellen. I skal se den danske kortfilm '13' og analysere den ved hjælp af de begreber, I kan læse om her i kapitlet.

Først skal I læse b) Intro til elevopgaver. Derefter skal I læse c) Elevopgaver. Her kan I arbejde i plenum med opgaverne til afsnittene ’Hovedpersoner og bipersoner’ samt ’Ydre og indre konflikt’ . Del jer op i to grupper under arbejdet med afsnittet ’Filmens plot, præmis og aktantmodellen’. Husk, at I skal finde stillbilleder og filmklip, som kan understøtte jeres iagttagelser. Brug evt. ’Min filmcentral’ til at lave spillelister med jeres klip.

Tidsforbrug 
2-4 lektioner

Elevmål
I skal arbejde struktureret med kortfilmens karakterer og deres funktion i fortællingen. I skal redegøre for filmens konflikt og formulere filmens præmis ved hjælp af aktantmodellen.

Paralleltekster
Afterparty 
En eftermiddag 
Ernst og lyset 
Det sorte hul
Disciplin
Næste stop
Spindelvæv

Ressourcer
Modeller som printark og baggrundsbilleder til Padlet:
Aktantmodel 1 – kernefamilie som objekt
Aktantmodel 2 – tolerance og ærlighed som objekt  

a) Om filmen

13

Link til filmen: 13
Instruktion: Malou Reymann
Længde: 11 minutter
Produktionsår: 2011
Produktionsland: Danmark
Foto: Malou Reymann

Handling
Emma kommer hjem til sin far for at fejre sin 13-årsfødselsdag. Faren er ikke hjemme, men det er til gengæld farens kæreste Casper, som Emma ikke har mødt før. Emma vil nemlig ikke høre om farens kærester. Faren er sprunget ud som homoseksuel og er blevet skilt fra Emmas mor. Den dag, filmen foregår, føler Emma sig svigtet af to grunde: at forældrene er blevet skilt, og at faren har glemt hendes fødselsdag.

Om filmen
Kortfilmen fremstår som et lille stykke ’slice of life’ – en bid af virkeligheden. Filmen er en naturalistisk gengivelse af hverdagen uden store dramatiske højdepunkter og uden brug af stærke filmiske virkemidler.

Filmen er ikke styret af noget voldsomt ydre drama, men af indre, følelsesmæssig konflikt. Emma skal lære at acceptere sin far som et helt menneske med fejl og mangler – bl.a. glemsomhed. Men Emma føler sig splittet: hun både elsker sin far og er vred på ham. Mødet med Casper får konflikten til at blusse op. Emmas følelser og indre konflikter bliver understreget med nærbilleder (hvor vi kan aflæse ansigtsudtryk) og håndholdt kamera (der skaber uro). Klippetempoet er langsomt, og tilskueren får selv lov til at gå på opdagelse og afkode de følelser, Emma gennemlever, i løber af de 11 minutter, filmen varer. 

Genremæssigt tilhører filmen ’coming of age’-genren. Coming of age er filmens svar på den litterære dannelsesroman. Genren fortæller om barnets kamp for eller rejse mod at blive voksen. Den unge skal danne sine egne meninger og turde stå ved dem. 

13 vandt National Grand Prix på Odense Filmfestival i 2011.

b) Intro til elevopgaver

Filmens karakterer 

Karakterer er de hovedpersoner og bipersoner, som vi møder i filmen. Karakterer kan være mennesker, dyr eller "levende" ting (fx legetøj i en animationsfilm). 

I film får vi indtryk af karaktererne via deres ydre. Dvs. deres udseende, deres replikker og måden, de opfører sig på. Vi aflæser deres ansigtsudtryk, kropssprog og handlinger. Deres ydre fortæller os noget om deres indre, dvs. om deres tanker, følelser og egenskaber. Vi får også indtryk af karaktererne via deres omgivelser, dvs. rekvisitter og location. Hvis en person fx står i en bank med en maske på og en revolver i hånden, gætter vi på, personen er bankrøver.

Hovedpersonen er filmens centrale person. Hovedpersonen har den største rolle. Hovedpersonen og filmens plot er tæt forbundet. Det er hovedpersonens udfordringer, oplevelser og konflikter, der er filmens centrale handling. Hvis vi analyserer filmen med aktantmodellen, kan vi se, at hovedpersonen bærer filmens præmis.

Bipersoner er alle andre karakterer end hovedpersonen i en film. De fleste bipersoner har relation til hovedpersonen, fx som hjælper eller modstander. Bipersoner kan have stor betydning for handlingen.
Læs mere og se eksempler på hovedpersoner og bipersoner 

Ydre og indre konflikt

I virkelighedens verden trives de fleste bedst med harmoni, med faste venner, et roligt hjem og en tryg hverdag. Men det er ret kedeligt at se på film. Her skal ske noget, og derfor er der brug for et drama, en forandring – en konflikt.

En god historie indeholder konflikt. Konflikt sætter gang i handling. Vi skelner mellem indre konflikt (dvs. at en person er i konflikt med sig selv) og ydre konflikt (dvs. at en person er i konflikt med sine omgivelser). 

Indre konflikt betyder, at en person er i konflikt med sig selv. Det kan fx handle om tvivl, dårlig samvittighed eller jalousi. Det kan dreje sig om et indre dilemma, fx hvis en person skal vælge mellem god moral eller rigdom.

Ydre konflikt betyder, at en person er i konflikt med sine omgivelser. Det kan handle om modstridende interesser eller ønsker. En modstander eller en rival lægger hindringer i vejen for hovedkarakteren. Konflikten kan også opstå på grund af andre ydre problemer, fx naturkatastrofer eller krig.
Læs mere og se eksempler på ydre og indre konflikt

Plot og præmis

Plottet er filmens handling fortalt kort og konkret. Man skelner mellem hovedplot og sideplot. Hovedplottet er filmens centrale historie. Det er hovedpersonens fortælling og kamp for at nå sit mål (se projektaksen i aktantmodellen). Sideplot er mindre sidehistorier. De er tit knyttet til bipersoner.

Præmissen er filmens budskab eller morale. Præmissen kan siges i en enkelt sætning, kort og præcist. Den formuleres som en påstand. Filmens handling er "argumenterne", der beviser påstanden. Præmissen er den konklusion, man drager efter at have set filmen.
Læs mere og se eksempler på plot og præmis

Aktantmodellen

Aktantmodellen giver overblik over de vigtigste personer og deres forhold til hinanden i en historie. Aktantmodellen kan være et godt redskab, når man skal formulere filmens præmis. 

Illustration: Filminstituttet

Aktantmodellen tager udgangspunkt i filmens hovedperson (subjektet) og hans/hendes projekt, dvs. kamp eller mission for at opnå sit mål (objektet). Hovedpersonens projekt er det vigtigste i fortællingen og det, som filmen handler om.
Hovedkarakteren (subjektet) befinder sig i filmens start i en "mangelposition". Hun savner noget. Gennem filmen kæmper hun for at vinde et objekt. Et objekt kan være noget meget konkret (fx at finde sin far), men det kan også være et begreb (fx at acceptere sin far, som han er, eller at udvikle sig til et ærligt og tolerant menneske).
Læs mere om aktantmodellen 

c) Elevopgaver

Se den danske kortfilm 13. Gerne flere gange.

I afsnittet b) Intro til elevopgaver kan I få hjælpe til at besvare opgaverne. Husk at understøtte jeres iagttagelser med skærmbilleder og filmklip.

Hovedperson og bipersoner

  1. Hvem er filmens hovedperson, og hvem er bipersoner? Begrund jeres svar.
  2. Emma udvikler sig i løbet af filmens korte handling. Giv en personkarakteristik af Emma. Hvilke egenskaber har hun? Hvad ønsker hun? Hvilke følelser har hun for sin far? Hvornår opfører hun sig barnligt? Hvornår opfører hun sig voksent?  Hvilke handlinger viser, at hun gerne vil ændre sig og være mere moden? Hvilke rekvisitter og kostumer understreger hendes barnlige sider, og hvilke understreger, at hun er på vej til at blive voksen? 
  3. Emma skal lære at danne sine egne meninger og stå ved dem. Hun skal lære at tilgive svigt, så hun kan komme videre i sit liv. Hvilken udvikling gennemgår Emma – og hvem er skyld i denne udvikling? Find eksempler fra filmen, som begrunder din holdning. 
  4. Giv en personkarakteristik af Casper. Hvilke egenskaber har han? Hvilke informationer får vi om ham? Casper kan i første omgang virke som Emmas modstander, da hans tilstedeværelse tvinger Emma til at tænke på, at faren er homoseksuel – og det er grunden til, at faren ikke længere bor sammen med familien. Men Casper fungerer også som Emmas hjælper, da han overtaler hende til at blive. Casper konfronterer Emma, fortæller hende sandheder og tvinger hende til at mærke, hvad hun føler, og give udtryk for det.  På hvilke områder ligner Casper Emma? 
  5. Giv en personkarakteristik af Emmas far. Vi møder ham kun kort, men vi får alligevel en del at vide om ham. Emmas far har levet på en løgn gennem mange år – hvilken? Til slut spørger Emma faren, om han har glemt hendes fødselsdag. Hvad svarer faren? Er han ærlig? Hvilken udvikling har faren gennemgået, siden Emma boede sammen med ham? Hvad føler faren for Emma? Hvordan viser han det? Tager faren ansvar for forholdet til Emma?
Foto: Malou Reymann

Ydre og indre konflikt

  1. Filmen rummer både ydre og indre konflikter. Redegør for dem, og beskriv, hvordan de hænger sammen med hinanden.
  2. Emma oplever indre konflikt i filmen. Hun har mod til at opsøge sin far, men hun må også flygte og gemme sig på toilettet, når spørgsmålene bliver for svære at svare ærligt på. Hverken Emma eller faren besvarer alle spørgsmål ærligt. Find eksempler i filmen, hvor personerne ikke er ærlige – og eksempler i filmen, hvor de er ærlige. Hvilken betydning spiller ærlighed for konfliktens løsning?
  3. Gennem Emmas replikker hører vi, at hendes mor har en klar holdning til faren og påvirker Emma. Hvilke meninger har Emma overtaget fra sin mor?
  4. Casper møder Emma i øjenhøjde. Gense Caspers og Emmas dialog ved bordet herunder. Man kan sige, at de kæmper en kamp på ord. Hvad handler kampen om? Hvilke vigtige emner diskuterer de? Giver de hinanden ærlige svar? 

Filmens plot, præmis og aktantmodellen

  1. I filmens begyndelse savner Emma noget. Gennem filmen kæmper hun for at finde det. I denne opgave skal I udfylde to forskellige aktantmodeller (se nedenfor). I begge modeller er Emma subjekt – men objektet (det, hun stræber efter) er forskelligt. I aktantmodel 1 stræber Emma efter at få kernefamilien tilbage. I aktantmodel 2 stræber Emma efter at tilgive faren og udvise tolerance. Diskuter, hvem der er hjælper og modstander i de to aktantmodeller. Den første model er en tragedie, da Emma ikke opnår objektet (det er en umulig drøm). Den anden model har en lykkelig slutning, da Emma opnår objektet. 
  2. Redegør for forskellen på plot og præmis. Hvad er præmissen i 13? Diskuter, hvilken af de to aktantmodeller der rummer filmens præmis. Hvad er filmens morale? 

Aktantmodel 1

Illustration: Filminstituttet

Aktantmodel 2

Illustration: Filminstituttet

OBS De to modeller kan også hentes som pdf'er (se under menuen til venstre) og lægges ind i en Padlet eller på en digital tavle.  

Fortolkning

  1. Hvorfor hedder filmen 13? Ligger der en symbolik i titlen?
  2. I begyndelsen af filmen lukker Emma katten ud ad vinduet. Hun smiler, mens hun ser den løbe afsted. Den danske digter Piet Hein har lavet et kendt vers om en kat:

    Lille kat, lille kat, lille kat på vejen.
    Hvis er du, hvis er du?
    Jeg er sgu min egen!


    Både verset og 13 handler om identitet. Hvad vil det sige at være "sin egen"? Er der nogen i filmen, der er "deres egen" – eller som bliver det i løbet af handlingen? 

Scenografi, rekvisitter og kostumer

I dette kapitel skal I arbejde med analyse af filmens setting, dvs. de fysiske omgivelser – scenografien – samt rekvisitterne og kostumerne. Filmens setting er med til at fortælle historien og påvirke vores oplevelse. Der kan også være symbolsk betydning i scenografi, rekvisitter og kostumer. I skal se den danske kortfilm Seven minutes in the Warsaw ghetto og analysere, hvordan scenografien, rekvisitterne og kostumerne er med til at fortælle historien.

Først skal I læse b) Intro til elevopgaver. Derefter skal I arbejde med c) Elevopgaver. Her kan I arbejde i plenum eller dele jer op i tre grupper, som arbejder med hver deres emne. Husk, at I skal finde stillbilleder og filmklip, som kan understøtte deres iagttagelser. Brug evt. ’Min filmcentral’ til at lave spillelister med jeres klip.

Tidsforbrug
2-4 lektioner

Elevmål
I skal arbejde struktureret med analyse af kortfilmens scenografi, kostumer og rekvisitter og deres funktion i fortællingen. I kan redegøre for det realistiske eller fantastiske univers, filmen foregår i, og I kan bruge jeres iagttagelser til en fortolkning.

Paralleltekster
Pistol
En lille død
100 meter fri 

a) Om filmen

Seven minutes in the Warsaw Ghetto 

Link til filmen: Seven Minutes in the Warsaw Ghetto
Instruktion: Johan Oettinger
Længde: 8 minutter
Produktionsår: 2012
Produktionsland: Danmark
Foto: Johan Oettinger

Handling
Filmen foregår i Warszawa i 1942 under anden verdenskrig. Den otteårige jødiske dreng Samek bor med sin mor og bedstemor i en lejlighed i ghettoen. Han leger i gården, og gennem et lille hul får han øje på en gulerod, der ligger på den anden side af muren. Han forsøger at trække guleroden til sig med et stykke ståltråd, men han ved ikke, at to SS-soldater holder øje med ham.

Om filmen
Filmen skildrer en historisk begivenhed: Holocaust. Baggrunden for filmen er tømningen af den jødiske ghetto i Warszawa og deportationen af hen ved to millioner polske jøder. De barske historiske realiteter har i filmen en kontrast: drengen Sameks legende og magiske univers. Samek skaber magi og håb i en trøstesløs verden, men håbet slutter brat i filmens hårde slutning.

Seven Minutes in the Warsaw Ghetto er en sort-hvid kortfilm med et enestående visuelt udtryk. Det er en dukkefilm, men ved hjælp af special effects er figurernes øjne realfilm, altså virkelige skuespilleres øjne. Det skaber en helt speciel oplevelse. Filmen er interessant at arbejde med, når det gælder scenografi, rekvisitter og kostumer. I en dukkefilm er alt designet, så det giver præcist det indtryk, filmens instruktør ønsker at formidle 

b) Intro til elevopgaver

Scenografien

Når vi taler om en films scenografi, taler vi om det miljø, filmen foregår i. Scenografi og location i en film er altid nøje udvalgt. Omgivelserne betyder meget for vores oplevelse af en scene. Selvom en location ser helt naturlig ud på filmen, har der ofte været en scenograf og et arbejde med scenografien (rummets udtryk). Der kan fx være sat lys og valgt nogle særlige møbler og rekvisitter. Lyssætningen er en del af scenografien og kan være med til at fortælle historien. Et skarpt lys gennem tremmer eller persienner kan for eksempel skabe en oplevelse af, at filmens hovedperson er i ”fængsel”. 

Scenografi kan være stemningsskabende og have symbolsk betydning. Der er stor forskel på stemningen i en scene, alt efter om en person sidder i en hyggelig, solbeskinnet have eller står på en regnfuld S-togsstation om natten. Måden, en location ser ud, skal passe til filmens handling, til stemningen i en scene og til personernes følelser.
Læs mere og se eksempler på scenografi og location

Rekvisitter

Rekvisitter er alle mulige slags mindre genstande i film – fra revolvere til tøjbamser, køkkenredskaber og tegninger. Det er mindre ting i scenografien eller personlige genstande, som ikke er del af kostumet. En rekvisit kan have betydning for vores indtryk af filmens miljø og tidsperiode. En rekvisit kan også være med til at skabe troværdighed, den kan fortælle noget om en person eller have symbolsk betydning. Nogle rekvisitter kan være forbundet med en særlig filmgenre, fx er lyssværd forbundet med science fiction.

En rekvisit kan have betydning for handlingen; den kan være med til at skabe forventninger og spænding. Rekvisitten kan være et spor til noget, der vil ske. Det kalder man et set up, der senere i historien får pay off.
Læs mere og se eksempler på rekvisitter

Kostumerne 

Kostumer – tøj, makeup og frisure – er enkle og effektive udtryksmidler, når en skuespiller skal give en rolle liv. Kostumer sender signaler om personen. Det kan fx være arbejde, socialklasse og etnicitet. Det kan også være personlighed (fx en genert person, der "gemmer sig" i stort tøj), egenskaber eller humør (fx glad person i stærke farver). Kostumer kan også give informationer om det historiske tidspunkt eller geografiske sted, handlingen foregår. Kostumerne kan også give os information om personers position i en gruppe. 

Seven Minutes in the Warsaw Ghetto er en dukkefilm, og filmens karakterer er skabt til filmen – både tøj og kroppe. Alle detaljer er udtænkt, så de har en helt særlig effekt. Derfor giver det mening at tale både om kostumerne og dukkernes udformning, når vi analyserer denne film. 

Sort-hvid film

Indtil ca. 1930 var alle film i sort-hvid. Herefter blev farvefilm det mest almindelige. I dag er sort-hvid-film sjældne. Men der er stadig filminstruktører, der vælger at lave sort-hvid film. Det kan fx være for at skabe en oplevelse af noget fortidigt, eller fordi det sort-hvide udtryk af andre grunde hænger godt sammen med filmens indhold. Det kan også være for at få en film til at skille sig ud fra mængden ved at se anderledes ud, eller fordi filminstruktøren ønsker et specielt kunstnerisk look.
Læs mere og se eksempler på sort-hvid film og farvefilm

c) Elevopgaver

Se den danske kortfilm Seven Minutes in the Warsaw Ghetto. Gerne flere gange.

I afsnittet b) Intro til elevopgaver kan I få hjælp til at besvare opgaverne. Husk at understøtte jeres iagttagelser med skærmbilleder og filmklip.

Scenografien

  1. Hvornår foregår filmen? Hvordan kan vi se i scenografien, at filmen foregår i fortiden? Nævn konkrete eksempler.
  2. Hvor foregår filmen? Begrund jeres svar med eksempler fra scenografien.
  3. Der er kun ganske få locations i filmen. Hvilke? Beskriv stemningen. Hvad fortæller scenografien om personerne?
  4. Vi møder Samek i stuen og i køkkenet i familiens lejlighed samt i baggården. Alle tre scenografier er lavet på en måde, så de minder lidt om et fængsel. Tag skærmbilleder, og sæt ord på, hvad der minder om et fængsel (se fx på lyset og materialerne). Hvordan passer det fængselsagtige i scenografien med historien? 
  5. Tal om begrebet "isolation" – hvad betyder det, og i hvilke scener oplever Samek isolation? 
  6. Gennem vinduerne kan Samek se fuglene, der flyver frit, og gennem hullet i muren kan han se en verden uden for ghettoen. Hvilken følelse giver det os som tilskuere, at vi kun får disse små glimt af verden uden for ghettoen? 
Foto: Johan Oettinger

Rekvisitter

  1. Find eksempler på rekvisitter, der viser, hvilken tid filmen foregår i. Tag skærmbilleder fra filmen. Hvilke rekvisitter skildrer krigen og krigens ødelæggelser?
  2. En gulerod er en vigtig rekvisit i filmen. Mormoren laver suppe på rådne kartofler og tørre gulerødder. Samek vil gerne lege og griber en gulerod, men moren tager den fra ham. Den skal bruges til mad. Guleroden er et set up, som senere i filmen får et pay off. Hvordan?
  3. En anden rekvisit er en tegning. Samek tegner en karikatur af Hitler. Inspireret af ravnen uden for vinduet lader han fugleklatter bombardere Hitler, men da moren ser det, brænder hun tegningen i ovnen. Hvorfor? Diskuter, hvilken symbolik der er i scenen med tegningen.
  4. En tredje rekvisit er en fjer. Samek har ikke ret meget legetøj – kun et par døde, hårde ting: et par sten og noget metaltråd. Men da ravnen taber en fjer, bruger Samek den som legetøj. Hvilken symbolsk betydning har den sorte fjer? Når fjeren svæver i luften, ændrer lyset sig. Hvorfor? Hvilken følelse skaber det hos os som tilskuere? 
  5. Ravnen er en mellemting mellem en birolle og en rekvisit i filmen. Den sorte ravn har forskellig slags symbolsk betydning i europæisk kultur. Der er en negativ symbolik, hvor den varsler ulykke: Den er uren og sort og forbundet med død, ådsler og synd. 
  6. Men ravnen kan også symbolisere noget positivt. Den er forbundet med skabelsen og solen, som glimter i dens blanke fjer. Ravnen er en fugl, og fugle symboliserer tit frihed. I nordisk mytologi har Odin to sorte ravne, Hugin og Munin, der repræsenterer tanken og erindringen. Ifølge myten sender Odin sine ravne ud om morgenen for at spionere, og om aftenen vender de hjem og hvisker ham alverdens nyheder i ørerne. Diskuter, hvilken symbolsk betydning ravnen har i Seven Minutes in the Warsaw Ghetto. Hvordan tolker I den afsluttende scene, hvor ravnene letter i flok?
Foto: Johan Oettinger

Kostumer

  1. Karakteriser Samek, hans mor og mormor – deres personlighed og deres udseende. Tag skærmbilleder.
  2. Karakteriser SS-soldaterne. Tag skærmbilleder. Hvilken følelse giver det os som tilskuere, at deres ansigter ser hårde og kantede ud?
  3. Dukkerne i filmen ser anderledes ud, end vi er vant til. Sameks, morens og mormorens hoveder er hæftet på kroppen med synlige beslag, og deres ansigter er krakelerede og har revner, så vi tydeligt kan se, de er dukker. De to SS-soldater har ikke krakelerede ansigter. Diskuter, om der er noget symbolsk i, at nogle af dukkerne er krakelerede.
  4. Dukkernes øjne er realfilm, dvs. øjne fra levende skuespillere. Ved hjælp af digital teknik har dukkerne fået levende øjne. Diskuter, hvilken følelse det vækker hos tilskueren. Hvad synes I om dukkerne? Hvilken effekt giver det, at de er lavet, som de er? Hvilken symbolik ligger der i, at ansigterne er revnede, men øjnene er levende?
  5. Der er ingen replikker i filmen. Alligevel bliver der "sagt" en del. Hvordan kommunikerer personerne med hinanden? Hvad "siger" de? Kom med eksempler, og understøt jeres iagttagelser med klip fra filmen.

Sort-hvid film

  1. Filmen er optaget i sort-hvid. Hvilken effekt har det, dvs. hvad betyder det for vores oplevelse? Hvordan passer det sammen med historien og temaet?
Foto: Johan Oettinger

Filmiske virkemidler

De filmiske virkemidler er filmens æstetik. Det er måden, billederne og lyden bruges, dvs. filmens udtryk. De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og skabe stemning og spænding i en film. I dette kapitel skal I arbejde med begreberne billedbeskæring, billedstil, billedkomposition, kameravinkler, kamerabevægelser, klipning, lyd, lys, farver, surprise og suspense. I skal se den franske kortfilm Skin og analysere den ved hjælp af de begreber, I kan læse om i afsnittet ’Intro til elevopgaver’.

Først skal I læse b) Intro til elevopgaver, og derefter skal I læse c) Elevopgaver. Her kan I arbejde med opgaverne i grupper eller i plenum, alt efter hvor øvede I er i at arbejde med analyse af filmiske virkemidler. Husk, at I finder eksempler i filmen, der underbygger jeres analyse. Lav skærmbilleder og filmklip, og brug evt. ’Min filmcentral’ til at lave spillelister med jeres klip.

Tidsforbrug
4-6 lektioner

Elevmål
I skal arbejde struktureret med analyse af kortfilmens filmiske virkemidler. I skal finde og udvælge flere filmiske virkemidler, og I skal bruge jeres iagttagelser til at understøtte jeres opfattelse af filmens tema og fortolkning af filmens præmis.

Paralleltekster
Småfugle
Amok
Hundefoder
Højdeskræk
Pistol

a) Om filmen

Skin

Link til film: Skin
Instruktion: Cedric Prévost
Længde: 13 minutter
Produktionsår: 2013
Produktionsland: Frankrig

Foto: Vivian Daval

Handling
En ung, farvet kvinde tager aftenens sidste metro i Paris. Perronen er næsten mennesketom, men en ung, hærget mand springer på samme tog. Manden lurer på hende, og hun bliver urolig. Da hun står af toget, springer manden også af og forfølger hende gennem de mennesketomme metrogange. Der er ingen anden udvej end at stoppe op og konfrontere ham. Manden viser sig at være bevæbnet med en pistol – og en historie, han gerne vil fortælle. 

Om filmen
Angst, flugt og forfølgelse driver handlingen fremad i filmen, der rummer både suspense og surprise. Filmens to centrale temaer er racisme og kærlighed. I løbet af filmen rulles en baggrundshistorie op. Her viser det sig, at både søskendekærlighed og forelskelse mellem mand og kvinde er vigtige for handlingen.

b) Intro til elevopgaver

Filmiske virkemidler 

Instruktøren og filmholdet arbejder tæt sammen om at skabe et filmisk udtryk, der har den rette effekt på tilskueren. Skal tilskueren gyse eller grine? Skal tilskueren holde af hovedpersonen eller føle ubehag ved ham/hende? Filmens virkemidler er sanselige og taler ofte til vores underbevidsthed og mavefornemmelse. De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og formidle temaet. Hvis temaet er mobning og ensomhed, kan dystert lys og trist musik underbygge tema og stemning. Omvendt kan varme farver og glad musik gøre vores oplevelse af en lykkelig scene ekstra positiv. I en gyserfilm kan instruktøren bruge de filmiske virkemidler til at skabe snigende uhygge eller give os et pludseligt chok (suspense og surprise). Hurtig klipning kan minde om høj puls og øge spændingen. Analysearbejdet med filmens virkemidler er stort, og det forudsætter altid, at man giver sig tid til at se filmen flere gange.

Billedbeskæring

Billedbeskæring er et udsnit af den filmede virkelighed. Hvor stort et udsnit af virkeligheden vi ser, afhænger af afstanden mellem tilskueren og motivet. Som regel inddeler man i seks grundlæggende billedbeskæringer: Supertotal, total, halvtotal, halvnær, nærbillede, ultranær.

Instruktør og filmhold vælger de billedbeskæringer, der er bedst til at fortælle historien. Nærbilleder bliver tit brugt, når vi ser en scene, der handler om personernes følelser. Jo tættere vi er på personerne, jo nemmere er det nemlig at aflæse deres ansigtsudtryk og sindsstemning. Total og supertotal bliver tit brugt til at præsentere filmens miljø: Det giver os overblik.

Nogle gange bruges skiftende billedbeskæring til at skabe spænding. Forestil jer en actionfilm, hvor vi i halvtotal ser en gruppe mennesker, der kæmper sig gennem en snestorm. Filmen klipper til et totalbillede, der viser en dyb kløft længere fremme. Pludselig har vi mere viden end personerne i filmen – hvis vi kunne, ville vi advare dem!
Læs mere og se eksempler på billedbeskæringer 

Billedstil: Dybdeskarphed og fokusskift

Når fotografen arbejder med stor dybdeskarphed, står både forgrund, mellemgrund og baggrund helt klart tegnede. Så kan vi se, hvad der sker i alle niveauer af billedet. Når fotografen arbejder med lille dybdeskarphed, er kun en begrænset del af billedet i fokus, dvs. skarpt. Fotografen kan styre tilskuerens blik og opmærksomhed ved at sætte det i fokus, som vi skal lægge mærke til. Et fokusskift kan udpege fx vigtige personer i billedet – først ser vi en person i forgrunden, og så skifter fokus til en person i baggrunden, som vi nu pludselig bliver opmærksomme på. Fokusskift kan være medfortællende og underbygger handlingen i scenen.
Læs mere og se eksempler på dybdeskarphed og fokusskift

Billedkomposition

Fotograf og instruktør arbejder med billedets komposition på samme måde som en kunstmaler. Et billede kan komponeres, så det virker harmonisk eller disharmonisk. Linjerne har stor betydning for stemningen. Vandrette linjer kan give fornemmelse af ro og stabilitet, men de kan også signalere kedsomhed og ensartethed. Lodrette linjer kan virke imponerende og kraftfulde, men de kan også bruges til at understrege en persons magtesløshed. De skrå linjer kan signalere action og bevægelse. Hvis kameraet pludselig tilter lidt til en side, vælter "horisontlinjen", og vi får en følelse af at komme ud af balance. Dette varsler ofte problemer og drama og bruges, fx når en person handler uden at tænke sig om, styret af stærke følelser som had, frygt eller jalousi. 
Læs mere og se eksempler på billedkomposition og linjer 

Kameravinkler

Når vi ser film, fungerer kameraet som publikums øje, og kameravinklen afgør, hvilket perspektiv vi ser motivet fra. Vi kan se motivet nedefra i frøperspektiv, oppefra i fugleperspektiv eller i øjenhøjde i normalperspektiv. Kameravinklen har betydning for vores oplevelse af det, vi ser. Vinklen kan fx afspejle magtforholdet mellem personerne. Frøperspektiv kan få en person til at se større og mere magtfuld ud, mens fugleperspektiv kan få personen til at se mindre og underlegen ud. 
Læs mere og se eksempler på kameravinkler 

Kamerabevægelser

Et filmkamera kan bevæges på mange måder, fx panorering, tilt og zoom. Kameraet kan være håndholdt eller stå på stativ. Alle typer bevægelse påvirker vores oplevelse af en scene.

Når et filmkamera står på et stativ, bliver billedet roligt. Når et filmkamera er håndholdt, bliver billedet uroligt og rystet. Fiktionsfilm er traditionelt optaget med kamera på stativ. Men instruktører, der laver fiktionsfilm, kan bruge det håndholdte kamera til at få deres film til at se mere ægte ud. Det håndholdte look kan give publikum en fornemmelse af, at det, vi ser, er autentisk og virkelig sker – at det ikke er instrueret. Det er, fordi det håndholdte kamera traditionelt er forbundet med dokumentarfilm. Vi kender det fra tv-nyheder og situationer, hvor der sker nogle dramatiske hændelser i virkeligheden. 
Læs mere og se eksempler på kamerabevægelser

Klipning

At klippe betyder at redigere en film, dvs. at sætte udvalgte optagelser sammen. Et klip er dét øjeblik, en indstilling slutter, og en ny indstilling begynder. To optagelser er klippet sammen.

Klippetempoet betyder meget for vores oplevelse af filmen. Klippetempoet i en film er afhængigt af, hvor lange indstillingerne er. Hvis indstillingerne er korte, er klippetempoet højt – hvis indstillingerne er lange, er klippetempoet lavt. Klippetempoet er filmens puls. Det skaber stemning og underbygger handlingen og personernes følelser. 
Læs mere og se eksempler på klippetempo

Lyd 

Lyd på film kan deles op i kategorierne tale, musik, reallyd og effektlyd. Lyden har afgørende betydning for tilskuerens oplevelse af filmens stemning, sammenhæng og troværdighed.

Man kalder ofte film for "levende billeder" og "et visuelt medie". Men der er mere til sagen end det, vi ser. Lyden – alt det, vi hører – har en enorm betydning for vores oplevelse af film, og derfor er det mere præcist at kalde det "et audiovisuelt medie".
Reallyden er helt afgørende for, at en film virker troværdig, og at vi kan leve os ind i handlingen. Reallyd er den lyd, som både vi (tilskueren) og personerne i filmen kan høre, fx en dør, der smækker, trafikstøj eller dialog. Ved on-screen reallyd kan vi se lydkilden, og ved off-screen reallyd er lydkilden uden for billedet. 

Effektlyde og musik skaber stemning, underbygger handlingen eller forskrækker os på de helt rigtige tidspunkter. Hvad er en gyserfilm uden uhyggelig underlægningsmusik? Hvad er en actionfilm uden brag fra eksplosioner? 
Læs mere og hør eksempler på filmlyd 

Lys

Lys og lyssætning har enorm betydning i film. Uden lys, ingen billeder. Lyset er med til at påvirke vores oplevelse af en scene. Det er afgørende, hvor meget lys der er, hvor lyskilden er placeret, og om lyset er fx varmt eller koldt. Varmt lys virker generelt mere hyggeligt og rart end koldt lys.
Læs mere og se eksempler på varmt og koldt lys 

Farver

En farvefilm gengiver de farver, motivet har. Man kan påvirke motivets farver med fx farvet lys og colorgrading. Farver er med til at præge stemningen i en scene og kan have symbolsk betydning.

Det menneskelige øje kan skelne mellem flere millioner farvenuancer. Farver i scenografien (se under Kapitel 3) Scenografi, kostumer og rekvisitter) kan bl.a. underbygge stemningen, og kostumernes farver kan fortælle os noget om personerne. Vores indtryk af en person bliver præget af, om personen fx har knaldrødt eller beige tøj på.
Læs mere og se eksempler på farver

Suspense og surprise

Suspense og surprise er to former for fortælleteknik. Det er to forskellige måder at skabe spænding på. Ved suspense trækkes spændingen ud i lang tid og kan blive næsten uudholdelig. Ved surprise overrasker noget uventet os (tilskuerne) og får os til at hoppe i sædet. Surprise kaldes også "chokeffekt". 
Læs mere og se eksempler på suspense og surprise

c) Elevopgaver

Se den franske kortfilm Skin. Gerne flere gange.

I afsnittet b) Intro til elevopgaver kan I få hjælpe til at besvare opgaverne. Husk at understøtte jeres iagttagelser med skærmbilleder og filmklip.

Stemning: uhygge og spænding 

Filmen bruger forskellige filmiske virkemidler til at underbygge en følelse af angst, uhygge og suspense. I de følgende spørgsmål skal I analysere billedbeskæring, billedstil, billedkomposition, kameravinkler, kamerabevægelser, klipning og lyd. 

  1. Analyser den første indstilling (filmens anslag). Beskriv billedbeskæring, fokusskift, billedkomposition og location. Sæt ord på, hvilke forventninger det vækker.  
  2. Hvilke typer billedbeskæring bruger filmen i præsentationen af de to centrale karakterer? Tag skærmbilleder, og beskriv, hvornår der bruges nærbilleder, og hvornår der bruges totalbilleder. Hvad fortæller nærbillederne, og hvad fortæller totalbillederne? 
  3. Analyser, hvordan kameravinklen afspejler magtforholdet mellem de to personer. Selvom vores to hovedkarakterer er næsten lige høje, er der en lille forskel i kameravinklen. Hvilken effekt har det?
  4. Filmen arbejder både med kamera på stativ og håndholdt kamera. Hvornår bliver der brugt kamera på stativ, og hvornår er der håndholdt kamera? Hvilken betydning har det for vores oplevelse af handlingen?
  5. Klippetempoet skifter gennem historien. I togkupéen lurer kvinden og manden på hinanden, og klippetempoet er roligt. Under flugten i metrogangene stiger klippetempoet, men det falder igen under dialogen. Hvordan påvirker det vores oplevelse af handlingen? Hvordan passer klippetempoet med udviklingen i historien?
  6. Gør rede for filmens brug af lyd:  
    - Der er kun lidt underlægningsmusik – i filmen begyndelse og afslutning. Hvilken effekt har musikken til start og til slut? Og hvilken effekt har det, at der kun er reallyd i det meste af filmen? 
    - Højtalerne i metroen giver information tre gange i løbet af filmen. Hvilken betydning har det for spændingen? 
    - Metrotoget skærer sig gennem natten med en ubehagelig metallisk klang, der næsten virker som uhyggelig underlægningsmusik. Hvilken effekt har det? 
    - Enkelte lyde er voldsomt forvrængede og forstærkede, som da manden smider øldåsen fra sig inde i toget. Hvilken effekt har det? 
  7. Filmen arbejder både med suspense og surprise. Forklar, hvad de to begreber betyder, og giv eksempler fra filmen. Nævn filmiske virkemidler, der er med til at skabe suspense og surprise i filmen.
Foto: Vivian Daval

Temaer: rascisme  og kærlighed

  1. En stor del af filmen foregår på en metrostation med hvide fliser på væggene. Metroen er oplyst af et skærende hvidt lys, men alligevel er der tit mørke områder i billedet. Filmen er kontrastfyldt. Find eksempler på lyse og mørke elementer i filmen, og diskuter, hvad det kan symbolisere. Er der kontraster i den historie, filmen fortæller?
  2. Manden er klædt i mørkt tøj, og hans ansigt er blegt. Kvinden er farverigt klædt. Find eksempler på varme og kolde farver i filmen, og diskuter, hvordan farverne afspejler mandens og kvindens personlighed. 
  3. Kvindens flugt gennem metrogangene slutter ved en væg med en stor mossaik. Her står hun bogstaveligt talt med ryggen mod muren. Mosaikken er baggrund for deres dialog og den bevægende historie, manden fortæller. Mosaikken danner rammen om afslutningsbilledet og den sidste replik: ”Undskyld”. Hvad forestiller mosaikken? Er der en symbolsk sammenhæng mellem motivet i mosaikken og filmens handling? 
Foto: Vivian Daval

Dramaturgi, fortællestruktur og filmisk tid

I dette kapitel skal I arbejde med begreberne dramaturgi, set up og pay off samt filmisk tid: flashback. Desuden skal I prøve kræfter med tre-akter-modellen. I skal se den engelske kortfilm En tier og analysere den ved hjælp af de begreber, I kan læse om her i kapitlet.

Først skal I læse b) Intro til elevopgaver. Derefter skal I arbejde med c) Elevopgaver i grupper eller i plenum. Husk, at I skal finde stillbilleder og filmklip, som kan understøtte jeres iagttagelser. Brug evt. ’Min filmcentral’ til at lave spillelister med jeres klip.

Tidsforbrug
2-6 lektioner

Elevmål
I kan arbejde struktureret med analyse af kortfilmens dramaturgi i tre-akter-modellen. I kan analysere filmens set ups og pay offs og redegøre for, hvordan filmen bruger flashbacks til at fortælle sin historie. 

Paralleltekster 
Sommersøndag
Fucking tøs
Rodløs
Over 

Ressourcer
Tre-akter-modellen som printark og baggrundsbillede til Padlet

a) Om filmen

En tier

Link til filmen: En tier
Instruktion: David O’Neill
Længde: 12 minutter
Produktionsår: 2008
Produktionsland: Storbritannien

Foto: David O'Neill

Handling
Homer er teenager og bor hos sin bedstefar. I stedet for at rende efter piger og spille fodbold hærger Homer den lokale kiosk i raseri. Han har gjort det før, og han har en hemmelig grund til at være vred. De sociale myndigheder kender til Homer, og de har idømt ham en straf. Men Homer har udtænkt en plan. Kan han snyde de sociale myndigheder? Homer vædder en tier med sin bedstefar (10 pund er cirka 85 danske kroner).

Introduktion til analyse
Filmens personer snyder hinanden, men filmen snyder også sit publikum. Flere gange i løbet af filmen får vi forventninger om, hvad der vil ske, men så sker der pludselig noget andet. Filmen røber ikke ret meget i begyndelsen, så tilskueren skal være opmærksom for at afdække mysteriet om, hvorfor Homer er så vred. Filmens historie udspiller sig over en enkelt dag, men den bliver afbrudt af en række korte flashbacks, som afslører en overraskende historie. Publikums sympati med både hovedperson og bipersoner ændrer sig meget gennem filmen. 

b) Intro til elevopgaver

Hvad er dramaturgi?

Ordet dramaturgi kommer fra græsk og betyder "handlingslære". Dramaturgi er læren om at fortælle historier, dvs. hvordan en god historie skrues sammen. Blandt de vigtigste elementer i dramaturgi er filmens forløb, filmens fremdrift, karakterer og konflikter. 
Læs mere om dramaturgi

Tre-akter-modellen

Når vi vil analysere filmens dramaturgi, kan vi bruge forskellige analysemodeller. I dette kapitel skal vi arbejde med den analysemodel, der hedder tre-akter-modellen. Den kaldes også plot point-modellen. Den giver overblik over filmens forløb og historiens udvikling.

I den vestlige verden har vi en lang tradition for at fortælle historier i tre akter. Tre-akter-modellen deler historien sådan her op:

Første akt: Introduktion
I første akt bliver vi præsenteret for filmens vigtigste karakterer, konflikter, temaer og miljø (se også under Location). Vi får et indtryk af personernes forhold til hinanden. I slutningen af første akt indtræffer første vendepunkt. Det kaldes også for første plot point. Det er en begivenhed, der ændrer historiens retning. Hovedpersonen får et nyt mål og/eller står i en ny situation.

Anden akt: Konfrontation
Anden akt er den længste af de tre akter. Her udvikler filmens handling sig. Der opstår nye og flere konflikter, og hovedpersonen udsættes for prøvelser og skal overvinde forhindringer. Midt i anden akt ligger filmens midtpunkt, der svarer til point of no return i berettermodellen. Her sker en afgørende begivenhed. Nu er en konflikt uundgåelig, og hovedpersonen er tvunget til at handle. Anden akt bygger op til andet vendepunkt, hvor der igen sker noget betydningsfuldt, som får historien til at ændre retning.

Tredje akt: Resolution
I tredje akt når dramaet sit højdepunkt. Konflikterne bliver sat på spidsen, og det er afgørelsens øjeblik. ’Resolution’ betyder beslutning eller løsning: Der kommer en løsning på filmens hovedkonflikt. Tredje akt ender som regel med en eller flere afsluttende scener, hvor situationen falder til ro.
Læs mere og se eksempel på tre-akter-modellen 

Set up og pay off

"Set up" er detaljer og information, der senere i filmen får betydning for handlingen, dvs. giver "pay off". Det er en fortælleteknik, som vækker tilskuerens nysgerrighed og skaber sammenhæng og troværdighed i en film. Et set up kaldes også et spor. Det er et vigtigt dramaturgisk virkemiddel.

Et set up kan være et glimt af en pistol i hovedpersonens skuffe tidligt i filmen. Her planter instruktøren en information. Når hovedpersonen i filmens klimaks trækker pistolen frem og skyder skurken, er det pay off. Vi er forberedt, fordi vi allerede har set pistolen. Hvis vi ikke havde set pistolen tidligere i filmen, kan det virke utroværdigt, at hovedpersonen pludselig trækker pistolen frem. Set up’et (pistolen i skuffen) vækker også forventning om drama og spænding (pay off). Vi bliver nysgerrige efter at vide, hvem der vil bruge pistolen, og hvad der kommer til at ske. Set ups holder vores opmærksomhed fanget.
Læs mere og se eksempler på set op og pay off

Filmisk tid: Flashback

Tid på film er manipuleret i forhold til, hvordan vi oplever tid i virkeligheden. Nogle gange foregår begivenheder i film i samme tempo som i virkeligheden. Så udspiller filmen sig i realtid. Men meget tit bliver tiden forkortet (går hurtigere end i virkeligheden) eller forlænget (går langsommere end i virkeligheden). Film kan også bruge flashback (spring tilbage i tiden) og flashforward (spring frem i tiden).

Flashbacks bliver brugt i mange film og har forskellige formål. Et flashback kan forklare noget, der foregår i filmens nutid. Et flashback kan fx fortælle om, hvorfor en situation er, som den er, eller hvorfor en person opfører sig, som han/hun gør. Ved hjælp af flashbacks kan vi stykke hele historien sammen bid for bid. Et flashback kan også være en erindring set fra en bestemt persons synsvinkel.
Læs mere og se eksempler flashback

c) Elevopgaver

Se den engelske kortfilm En tier. Gerne flere gange.

I afsnittet b) Intro til elevopgaver kan I få hjælpe til at besvare opgaverne. Husk at understøtte jeres iagttagelser med skærmbilleder og filmklip.

Analysespørgsmål

Klassen inddeles i 3 grupper, som under filmen er opmærksom på:

  • Første gruppe: Personerne og deres relationer.
  • Anden gruppe: Vigtige locations (miljøer) og rekvisitter (ting og redskaber, som har betydning for historien).
  • Tredje gruppe: Filmens tid, dvs. hvornår de forskellige ting i historien sker.

Opgaver til de 3 grupper 
Diskuter opgaverne i grupper, og fremlæg dem i plenum.

Første gruppe:

  1. Homer er filmens hovedperson. Han har et projekt, som han vil gennemføre. Men hvorfor? Hvad er forklaringen på Homers raseri? Hvad har han mistet, og hvad kan han vinde?
  2. Giv en kort karakteristik af bipersonerne: bedstefar, kioskejer, pigen i isenkræmmerbutikken og embedsmanden fra de sociale myndigheder. Hvem er Homers hjælper(e) og modstander(e)?
  3. Beskriv, hvem vi har sympati med i filmens begyndelse og slutning. Hvorfor ændrer vores sympati sig?

Anden gruppe:

  1. Hvilke locations bliver vi præsenteret for i filmen? Hvilken betydning har de for historien?
  2. Hvilke rekvisitter bliver vi præsenteret for i filmen? Hvilken betydning får de senere hen i filmen?
  3. Nogle af rekvisitterne fortæller os noget om hovedpersonen, Homer. Nævn nogle eksempler, og forklar, hvordan de er med til at karakterisere Homer.

Tredje gruppe:

  1. Gør rede for handlingen i filmens nutid og i flashbackene
  2. Beskriv, hvordan vi kan se forskel på, hvad der er nutid, og hvad der er flashback. Læg fx mærke til billedernes farve og lys.
  3. Forklar, hvordan flashbackene påvirker vores holdning til, hvad der sker i nutiden. Hvordan ændrer det vores syn på personerne?

Nu skal I analysere filmen ved hjælp af tre-akter-modellen. Se filmens tre akter igen, og hav særlig fokus på set up og pay off. 

Illustration: Filminstituttet

OBS Modellen kan også hentes som pdf (se under menuen til venstre) og lægges ind i en Padlet eller på en digital tavle. 

INTRODUKTION
Se første akt: 00:00 til 03:21

  1. Noter alle de set ups, I kan få øje på (det kan fx være noget, personerne gør eller siger, detaljer ved locations eller vigtige rekvisitter). Diskuter, hvilke forventninger første akt skaber. Hvordan hænger det sammen med de set ups, I har noteret? 
  2. Homer indgår et væddemål med bedstefar. Det er filmens første vendepunkt. Hvorfor? 

KONFRONTATION
Se anden akt: 03:20 til 9:25

Udbyg jeres liste over set ups. 

  1. 5:20: Homer får endnu et nederlag, da hans forsøg på at score pigen hos isenkræmmeren mislykkes. En anden dreng kommer ham i forkøbet, da han tøver, mens han ser ned mod sit ben og tænker tilbage på ulykken. Samtidig falder hans blik på sandpapir og benzindunk. Scenen er et vigtigt vendepunkt i filmen – et point of no return. Forklar, hvorfor det er et vendepunkt. Hvorfor er der ingen vej tilbage herfra? Overvej, hvordan filmen ville være fortsat, hvis det var lykkedes Homer at få en date med pigen.
  2. 9:00: Manden fra de sociale myndigheder lægger Homer i fodlænke, men Homer har udtænkt en plan. Det er andet vendepunkt i filmen. Hvordan hænger det sammen med første vendepunkt? 

RESOLUTION
Se tredje akt: 9:25 til 11:35

  1. Noter pay offs, og redegør for, hvordan de hænger sammen med de set ups, I tidligere har fundet.
  2. Hvilke set ups får pay off? Er der set ups, som får et andet pay off, end vi i første omgang regnede med? 
  3. Der er flere, der lyver og snyder hinanden i løbet af filmen. Nævn hvem og hvorfor. Bliver vi som tilskuere også snydt og ført bag lyset undervejs? Hvordan? 

Når I er færdige med opgaverne i de tre grupper, fremlægger I jeres iagttagelser for klassen. Hvis I har brugt Padlet, kan I hente tre-akter-modellen med gruppernes notater op på et aktivboard. Forbind set ups og pay offs.

FORTOLKNING

  1. Filmen har en åben slutning. Hvad tror I, der sker med Homer, og hvorfor? 
  2. Læg mærke til lydsiden til allersidst, hvor billedet bliver sort. Hvad hører vi? Lyden giver os et vink om, hvad der sker. Kom med bud på, hvad det kan være.
  3. Hvad er filmens morale?

Den mundtlige prøve i dansk

I dette kapitel får I nogle vigtige informationer om den mundtlige prøve i dansk. I får en guide til, hvordan I forbereder jer bedst muligt, hvis I har trukket en kortfilm til den mundtlige prøve, og I finder en liste over flere gode og oplagte kortfilm, som kan bruges til prøverne. 

Kapitlet rummer også en beskrivelse af forskellige analysevinkler, som kan hjælpe jer, når I skal analysere, fortolke og perspektivere en kortfilm.

Tidsforbrug
2 lektioner i klassen – 40 minutter i forberedelseslokalet (prøveform A) eller mange timers forberedelse hjemme (prøveform B

Elevmål
I kender de formelle krav til den mundtlige prøve i dansk. I kan skrive en god synopsis. I kan disponere jeres stof fornuftigt og præsentere en god analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering.

a) Om prøven

Tekstopgivelser og regler for den mundtlige prøve i dansk

Jeres dansklærer sammensætter klassens tekstopgivelser ud fra nogle bestemte krav. Der skal være eksempler på ældre tekster, tekster fra samtiden, fiktive tekster og ikke-fiktive tekster. Der skal være eksempler på kortprosa og eksempler på danske romaner, og jeres lærer kan også opgive en spillefilm. Der skal også være flere eksempler på æstetiske multimodale tekster inden for både fiktion og ikke-fiktion. Begrebet æstetiske multimodale tekster dækker bl.a. over kortfilm, reklamer og dokumentarfilm. Det er tekster, som arbejder med auditive og visuelle virkemidler (lyd og billeder). Det er tekster, som består af mere end tekst – altså både lyd, billede og tekst. Tekster, der taler til sanserne.

I bliver vurderet på jeres evne til at fortolke, perspektivere og vurdere tekster ud fra både en umiddelbar oplevelse og en analytisk forståelse. Det betyder, at I skal kunne forholde jer analytisk og vurderende til jeres prøveoplæg. I skal tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen. I skal anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd og udtrykke jer i en sammenhængende og disponeret form. I skal læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af jeres prøveoplæg, og så skal I kunne lytte og deltage aktivt i en samtale.

Prøveform A

Hvis I skal aflægge den mundtlige prøve i dansk under prøveform A, har jeres lærer udarbejdet alle prøveoplæg. I ved ikke, hvad I kommer op i, men I må forberede jer på det hele. Når I har trukket jeres prøveoplæg, har I 40 minutters forberedelsestid, hvor I må bruge alle noter fra undervisningen udarbejdet af jer alene eller i samarbejde med andre. Herefter varer prøven 20 minutter inklusive votering. Hvis I har trukket en kortfilm eller en anden æstetisk multimodal tekst, har jeres lærer også vedlagt et oplæsningsstykke. 

Prøveform B

Hvis I skal aflægge den mundtlige prøve i dansk under prøveform B, skal jeres lærer udarbejde en række fordybelsesområder i samarbejde med klassen. Fordybelsesområderne skal afspejle tekstopgivelserne, så alle områder i lovgrundlaget bliver overholdt. Selve prøven varer 25 minutter inklusive votering. 

Forløbet ser sådan ud:

  1. Sammen får I et overblik over klassens opgivelser.
  2. Herefter udarbejder I et antal fordybelsesområder, som afspejler tekstopgivelserne og de danskfaglige områder. Fordybelsesområderne må gentages én gang.
  3. Tidligst 10 dage før de skriftlige prøver finder lodtrækningen sted. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i par. Parrene skal trække først, så I på den måde sikrer jer, at fordybelsesområdet kun bliver gentaget én gang.
  4. Nu følger en fordybelsesperiode, hvor dansklæreren skal vejlede jer i jeres valg af prøveoplæg og eventuelt hjælpe med forslag til analysevinkler. Jeres lærer skal godkende jeres valg af oplæg, men jeres lærer må ikke hjælpe jer med selve analysen, fortolkningen og perspektiveringen. I denne periode skal der afsættes 10 lektioner.
  5. Når jeres lærer har godkendt jeres prøveoplæg, starter I for alvor med fordybelsesarbejdet. Nu skal I undersøge, analysere, fortolke, perspektivere og vurdere jeres prøveoplæg. 
  6. Synopsen skal udarbejdes, så den afspejler de områder, I vil komme ind på under jeres prøve. Husk at tjekke alle formelle krav til synopsen. 
  7. Synopsen og prøveoplægget skal afleveres i tre eksemplarer med underskrift fra både jer selv og jeres lærer. Herefter er der ingen vejledning.
  8. Individuel forberedelse frem til prøvedagen. Brug tiden fornuftigt, tal med familie, venner og klassekammerater.
  9. Mundtlig prøve og karaktergivning.

b) Om synopsen

Synopsens formelle krav

Hvis I skal op i den mundtlige prøve i dansk under prøveform B, skal I udarbejde en synopse. En synopse er en form for menukort, hvor der står, hvad I har planlagt at tale om under prøven. En synopse er en udvidet disposition, hvor I med overskrifter og stikord giver jeres lærer og censor indsigt i de overvejelser, I har gjort jer i arbejdet med jeres prøveoplæg og fordybelsesområder. Synopsen er ikke en opgave, så I må ikke skrive svarene – dem skal I præsentere til prøven. Synopsen skal være kort og let at overskue.

Når I arbejder med jeres prøveoplæg og fordybelsesområde, skal I være grundige i forhold til analyse og fortolkning af jeres prøveoplæg og perspektivering til klassens opgivelser. 

Synopsen skal indeholde:

  • Jeres navn og prøveniveau
  • Titel på fordybelsesområdet
  • Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for sammenhæng med fordybelsesområdet
  • Disposition for den mundtlige prøve
  • Præsentation af analyse og fortolkningspunkter
  • Præsentation af oplæsningsstykke. I skal læse ca. en halv normalside
  • Præsentation af perspektiveringsområder
  • Kildefortegnelse over læste tekster, søgning på internettet og andre oplysninger, I har anvendt i jeres fordybelsesarbejde
  • Jeres egen og jeres lærers underskrift (på første side)

Synopsen skal afleveres i tre eksemplarer – et til lærer, censor og et til jer selv. I skal også vedhæfte tre eksemplarer af jeres prøvetekst. 

Hvis I har trukket jeres fordybelsesområde som par, må I gerne vælge samme prøvetekst eller film. I må gerne udarbejde synopsen sammen, men I skal stadig aflevere synopsen hver for sig i tre eksemplarer. Synopsen i sig selv bliver ikke vurderet, men I skal alligevel være omhyggelige i jeres arbejde. Tjek for stavefejl og grammatiske fejl. Skriv klart og tydeligt, og lav et godt layout.

c) Kortfilm og fordybelsesområder

KORTFILMENS FORDYBELSESOMRÅDER

Arbejdet med kortfilm varierer meget fra klasse til klasse. Nogle klasser har set film udelukkende for at belyse forskellige temaer og emner, som klassen ellers har bearbejdet. Andre klasser har arbejdet specifikt med en eller flere filmgenrer eller haft fokus på filmens mangfoldige virkemidler. Kortfilmens fordybelsesområder kan derfor være mangfoldige. Nedenfor finder I nogle forslag til fordybelsesområder og forslag til kortfilm, som I kan bruge, hvis det passer til jeres fordybelsesområde.

TEMATISKE FORDYBELSESOMRÅDER  
Identitet

13 (11 min.)
En eftermiddag (8 min.)
Højdeskræk (12 min.)
Fucking tøs (13 min.)
Ernst og lyset (12 min.)
Vagaften (12 min.)
Det sorte hul (2 min.)
Verdensmesterens fald (8 min.)
Jeg er lidt vild med dig (9 min.)

Køn og kortfilm 13 (11 min.)
En lille død (11 min.)
En eftermiddag (8 min.)
Fucking tøs (13 min.)
Pin up (8 min.)
Verdensmesterens fald (8 min.)
Jeg er lidt vild med dig (9 min.)
Forbudte følelser

13 (11 min.)
En eftermiddag (8 min.)
Pin up (8 min.)
2 piger og 1 kage (13 min.)

GENREBESTEMTE FORDYBELSESOMRÅDER  
Coming of age

13 (11 min.)
Fucking tøs (13 min.)
Pin up (8 min.)
Jeg er lidt vild med dig (9 min.)

Gys og spænding

Kuppet (6 min.)
Life is a bitch (5 min.)
Pistol (5 min.)
Jeg er lidt vild med dig (9 min.)
Alma (5 min.)
Afterparty (11 min.)

Animation

Seven minutes in the Warsaw ghetto (8 min.)
Hr. Hublot (11 min.)
Gnisten (9 min.)

Den symbolske kortfilm

100 meter fri (3 min.)
En lille død (11 min.)
Afterparty (11 min.)
Det sorte hul (2 min.)

d) Om prøvefilm

Alle prøvefilm skal være dansk-, norsk- eller svensksprogede. Man kan dog også bruge en udenlandsk kortfilm, hvis den er ordløs. Dette gælder både prøveform A og B. Vejledningen til prøverne præciserer, at filmen bør vare mellem 2-10 min. (uden rulletekster). Dette gælder både prøveform A og B. Det gælder dog ikke reklamefilm, som godt kan være kortere.

I må gerne indsætte en model, fx tre-akter-modellen eller aktantmodellen, i synopsen eller vedhæfte den som bilag. Men gør det kun, hvis I har planlagt at bruge den under selve prøven. I må også gerne indsætte skærmbilleder i jeres synopse eller i et bilag. 

Hvis I har trukket kortfilmen eller et andet emne om æstetiske og multimodale tekster, kan I vedlægge filmen på usb eller indsætte et tydeligt link til filmen. De fleste skoler har abonnement på Filmcentralen.dk. Men I skal bede jeres lærer om at sikre sig, at censor også kan se filmen. 

Hvis jeres prøveoplæg er en kortfilm eller en anden form for æstetisk og multimodal tekst, skal I selv finde et oplagt tekststykke til oplæsning (prøveform B). Det må ikke være noget, I selv har skrevet, så det kan fx være en anmeldelse af filmen eller en fagtekst, som præciserer nogle filmiske virkemidler eller andre filmfaglige begreber. 

”Ned i teksten – op i karakter”. Måske har I hørt jeres dansklærer sige sådan mange gange. Dette gælder også, hvis jeres prøveoplæg er en kortfilm. Udvælg gerne nogle skærmbilleder og helt korte klip, som dokumenterer jeres pointer og understøtter jeres iagttagelser (fx angående lys, billedbeskæringer og billedperspektiv). Men pas på, at tiden under prøven ikke bliver misbrugt til at finde billeder og klip frem. Hvis jeres kortfilm ligger her på Filmcentralen.dk, bør I bruge websitets værktøjer til at lave skærmbilleder og spillelister til jeres udvalgte filmklip. Læs mere om, hvordan I gør, her. 

I skal forberede et oplæg på ca. 10-12 minutter. Resten af tiden bruges i en samtale med lærer og censor. I skal ikke bruge tid på at referere prøveoplæggets indhold, men et kort resumé kan være en god indgang til analyse og fortolkning og kan hjælpe jer i gang. Det er analyse, fortolkning og perspektivering, I skal fokusere på og bruge tid og kræfter på. Når I bruger filmiske begreber, må I gerne forklare dem for lærer og censor: ”Et vendepunkt sender vores hovedperson ind i en ny fase, og første vendepunkt finder jeg her …” 

I må gerne medbringe notater fra jeres arbejde til støtte for jeres fremlæggelse, fx i stikordsform. Men det gælder om at være så fri som muligt af notaterne, så undgå en færdigskrevet tekst. 

Husk at have jeres computer klar og ladet helt op.

e) Tips til filmanalysen

I den mundtlige prøve bliver I testet i at 1) analysere, 2) fortolke og 3) perspektivere en tekst. (NB! En film er i denne sammenhæng også en tekst.)

Nedenfor finder I et kort resume af analysevinklerne i kapitel 1-5. Her er også spørgsmål, der kan guide jer på vej i analysen af jeres udvalgte kortfilm. Det er langtfra sikkert, at det giver mening at tale om alle punkter og besvare alle spørgsmål. Overvej, hvilke punkter der er mest relevante for analyse af lige netop jeres film. Herefter skal I arbejde grundigt med dem. Tal om det, som er iøjnefaldende og spændende, og undgå det, som er ”helt normalt”. Analysen skal hjælpe jer til at fortolke filmen. I en fortolkning samler man alle elementer fra analysen og kommer med et bud på en betydning. Hvad vil filmen egentlig sige?

Karakterer og konflikter

Karakterer er de hovedpersoner og bipersoner, som vi møder i filmen. Karakterer kan være mennesker, dyr eller "levende" ting (fx legetøj i en animationsfilm). Hovedpersonen er filmens centrale person. Hovedpersonen har den største rolle og står i centrum for filmens handling.

Læs mere og se eksempler på karakterer

  • Hvilken udvikling gennemgår hovedpersonen? Er der flere udviklingstrin undervejs?

En god historie indeholder konflikt. Konflikt sætter gang i handling. Vi skelner mellem indre konflikt (dvs. at en person er i konflikt med sig selv) og ydre konflikt (dvs. at en person er i konflikt med sine omgivelser).
Læs mere om konflikter

  • Er konflikten præget af ydre forhindringer? 
  • Eller er konflikten præget af indre hovedbrud? 

Dramaturgi 

Dramaturgi er læren om at fortælle historier, dvs. hvordan en god historie skrues sammen. Blandt de vigtigste elementer i dramaturgi er filmens forløb, filmens fremdrift, karakterer og konflikter. 
Læs mere om dramaturgi

  • Hvordan begynder filmen? (Fx in medias res, dvs. "midt i handlingen")
  • Hvordan er slutningen? Åben eller lukket?
  • Er filmen spændende? Er der suspense og surprise?
  • Bliver historien bygget op med set ups, som får pay off?

Analysemodeller

Aktantmodellen kan være god at bruge i analyse af filmens konflikt, hovedkarakterens mål, modstand og hjælp. Den giver overblik over de vigtigste personer og deres forhold til hinanden i en historie. Aktantmodellen er også et godt redskab, når man skal formulere filmens plot og præmis.
 

Illustration: Filminstituttet

Læs mere og se eksempler på aktantmodellen
Læs mere og se eksempler på plot og præmis

  • Hvem er hovedpersonen, og hvad er hovedpersonens mål? 
  • Kan du formulere filmens plot og præmis?

Tre-akter-modellen er en anden analysemodel. Den kaldes også plot point-modellen. Den giver overblik over filmens forløb og historiens udvikling. Den deles op i tre akter: introduktion, konfrontation og resolution. Undervejs er der en række vigtige vendepunkter i historien.

Illustration: Filminstituttet


Læs mere og se eksempel på tre-akter-modellen 

  • Finder du en markant scene ca. 25% inde i filmen, som markerer det første vendepunkt for din hovedperson?
  • Finder du en symbolsk scene ca. 50% inde i filmen, som markerer et midtpunkt (point of no return) for din hovedperson?
  • Finder du en markant scene ca. 75% inde i filmen, som markerer det andet vendepunkt for din hovedkarakter?
  • Lav en detaljeret liste over filmens set ups inden for de første 25% af spilletiden. Kan du finde pay off til alle set ups i filmens slutning?

Rekvisitter, scenografi (location) og kostumer

Rekvisitter er mindre genstande, der bruges i film. En rekvisit kan fx have betydning for handlingen, den kan være med til at skabe et troværdigt miljø eller have symbolsk betydning.
Læs mere og se eksempler på rekvisitter 

  • Er der en eller flere rekvisitter, som har særlig betydning for handlingen? Beskriv hvordan.
  • Er der rekvisitter med symbolsk betydning?

Location betyder "sted". En location er det sted, hvor en scene optages, når det ikke er i et studie. En location er med til at skabe stemning og kan have symbolsk betydning.
Læs mere og se eksempler på location

  • Har filmen en eller flere locations? Beskriv dem.
  • Hvad er stemningen i filmens locations? Har de en symbolsk betydning?

Kostumer – tøj, makeup og frisure – er enkle og effektive udtryksmidler, når en skuespiller skal give en rolle liv. Kostumer sender signaler om personen. Det kan fx være arbejde, socialklasse og etnicitet. Det kan også være personlighed (fx en genert person, der "gemmer sig" i stort tøj), egenskaber eller humør (fx glad person i stærke farver). Kostumer kan også give informationer om det historiske tidspunkt eller geografiske sted, handlingen foregår. Kostumerne kan også give os information om personers position i en gruppe. 

  • Beskriv de vigtigste personers kostumer. Hvad fortæller de om personerne? Er der noget, man lægger særligt mærke til ved kostumerne? Har det en symbolsk betydning?

Filmens virkemidler

De filmiske virkemidler er filmens æstetik. Det er måden, billederne og lyden bruges, dvs. filmens udtryk. De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og skabe stemning og spænding i en film. Filmiske virkemidler kan fx være billedbeskæring, billedstil, billedkomposition, kameravinkler, kamerabevægelser, klipning, lyd, lys og farver.
Læs mere og se eksempler på filmiske virkemidler

Billedbeskæring
En billedbeskæring er et udsnit af den filmede virkelighed. Hvor stort et udsnit af virkeligheden vi ser, afhænger af afstanden mellem tilskueren og motivet. 
Læs mere og se eksempler på billedbeskæring

  • Er der nogle bestemte slags billedbeskæringer, der bruges meget i filmen? Hvordan underbygger det filmens handling eller tema?

Billedstil
En films billedstil – dvs. hvordan filmen ser ud – har stor betydning for vores oplevelse. Filmens look er afhængigt af bl.a. billedformat, tekstur, colorgrading og dybdeskarphed.
Læs mere og se eksempler på billedstil

  • Beskriv filmens billedstil. Hvordan underbygger det historien eller temaet? Bruges billedstilen fx til at hjælpe os med at se forskel på nutid og flashbacks?

Billedkomposition 
Billedets komposition bliver bestemt af, hvordan billedets elementer er placeret. Det drejer sig bl.a. om linjerne i billedet og dybdekompositionen, dvs. forgrund, mellemgrund og baggrund.
Læs mere og se eksempler på billedkomposition 

  • Er der nogle scener i filmen, hvor man særligt lægger mærke til billedkompositionen? Hvordan underbygger det filmens handling eller tema?

Kameravinkler
Kameravinklen afgør, hvilket perspektiv vi ser et motiv fra. Vi kan se motivet nedefra (frøperspektiv), oppefra (fugleperspektiv) eller fra samme niveau som motivet (normalperspektiv).
Læs mere og se eksempler på kameravinkler

  • Er der nogle scener i filmen, hvor man særligt lægger mærke til kameravinklerne? Hvordan underbygger det filmens handling eller tema?
  • Frøperspektiv og fugleperspektiv kan bruges til at vise, hvordan magtforholdet er mellem to personer. Er der eksempler på det i filmen?

Kamerabevægelser 
Et filmkamera kan bevæges på mange måder, fx panorering, tilt og zoom. Kameraet kan være håndholdt eller stå på stativ. Alle typer bevægelse påvirker vores oplevelse af en scene.
Læs mere og se eksempler på kamerabevægelser

  • Er der nogle scener i filmen, hvor man lægger særligt mærke til kamerabevægelserne? Hvordan underbygger det filmens handling eller tema?

Klipning
At klippe betyder at redigere en film, dvs. at sætte udvalgte optagelser sammen. Et klip er det øjeblik, en indstilling slutter, og en ny indstilling begynder. To optagelser er klippet sammen. 
Læs mere og se eksempler på klipning

  • Er der scener, hvor man lægger særligt mærke til klipningen? Hvordan underbygger det filmens handling eller tema?
  • Er klippetempoet hurtigt eller langsomt? Hvordan hænger det sammen med handlingen? (fx spænding eller eftertænksomhed).

Lyd
Lyd på film kan deles op i kategorierne tale, musik, reallyd og effektlyd. Lyden har afgørende betydning for tilskuerens oplevelse af filmens stemning, sammenhæng og troværdighed.
Læs mere og hør eksempler på lyd

  • Beskriv, hvilken type lyd vi hører i filmen. Er der scener, hvor man lægger særligt mærke til lyden?
  • Er der underlægningsmusik? Hvilken stemning har den? Hvordan underbygger det filmens handling eller tema?

Lys
Lys og lyssætning har enorm betydning i film. Uden lys, ingen billeder. Lyset er med til at påvirke vores oplevelse af en scene. Det er afgørende, hvor meget lys der er, hvor lyskilden er placeret, og om lyset fx er varmt eller koldt.
Læs mere og se eksempler på lys

  • Beskriv lys i filmen. Er det varmt eller koldt? Er der mange lyse scener, eller er der meget mørke i filmen? Hvilken stemning skaber det? Hvordan underbygger det filmens handling eller tema?

Farver
En farvefilm gengiver de farver, motivet har. Man kan påvirke motivets farver med fx farvet lys og colorgrading. Farver er med til at præge stemningen i en scene og kan have symbolsk betydning.
Læs mere og se eksempler på farver

  • Beskriv farverne i filmen. Er den meget kulørt, eller er den mere grå i grå? Hvilken stemning skaber det? Hvordan underbygger det filmens handling eller tema?
  • Er der nogle særlige farver, som vi ser flere gange (og som fx knytter sig til en person eller et sted)? Er der en symbolsk betydning ved den farve, som passer til personen eller handlingen?

f) Fortolkning, perspektivering og vurdering

Fortolkning

Når du har lavet din analyse, skal du give et bud på en fortolkning. En fortolkning koger analysen ned til en eller to vigtige essenser. Fortolkningen er din helhedsforståelse af filmen og et resultat af din analyse. Når du fortolker, kommer du frem til filmens tema, budskab og morale. 

  • Hvilke tanker gør du dig efter at have set og analyseret filmen? 
  • Hvad oplever du som den egentlige mening med filmen? 
  • Hvad tror du, instruktørens budskab med filmen er?
  • Hvilken morale gemmer sig bag filmens handling?

Perspektivering

Perspektivering vil sige, at man ser på detaljer og emner, der ligger uden for en tekst eller film. Det kan handle om at sætte filmen i forhold til andre film i samme genre (her kan man fx komme ind på særlige stil- og genretræk). Eller man kan sige noget om den historiske baggrund for filmen. Man kan også komme ind på filmens temaer og nævne andre film eller tekster med samme temaer. 

Under jeres perspektivering skal I inddrage andre film/tekster, som klassen har arbejdet med, og som er opgivet til prøven. Men I må også godt perspektivere til andre film/tekster, I selv har set. Måske kan I også inddrage erfaringer fra jeres eget liv. Når I laver en perspektivering, skal I tage afsæt i jeres analyse og fortolkning.

Forslag til vinkler:

  • Tematisk perspektivering. Perspektiver til andre film, tekster, instruktører eller forfattere, der behandler samme tema, som I har arbejdet med i jeres analyse og fortolkning (fx mobning, skilsmisse eller forelskelse).
  • Stil- eller genretræk. Sæt fokus på filmens genre, og perspektivér til andre film og tekster i samme genre. Kan man genkende særlige stil- og genretræk i de forskellige film og tekster?
  • Perspektivering til jeres eget liv. Måske kan I genkende nogle af filmens konflikter og personernes overvejelser fra jeres eget eller venner og families liv?
  • Perspektivering til det øvrige samfund. Sæt jeres analyse og fortolkning ind i en større samfundsmæssig kontekst. Handler filmen om temaer eller konflikter, der er aktuelle i samfundsdebatten? (Fx racisme eller ungdomskriminalitet).

Vurdering

Til sidst bør I komme med en personlig vurdering af kortfilmen. Begrund jeres vurdering med pointer fra analysen.

  • Hvad synes I om filmen? Er den god eller dårlig? 
  • Er handlingen og temaet interessant? Vækkede filmen følelser – og hvis ja, hvilke?
  • Understøtter de filmiske virkemidler historien, så man lever sig ind i den? 
  • Hvem er filmens målgruppe? Er filmen interessant for sin målgruppe nu – og i fremtiden?

Analyse af andre visuelle medier end film

Indledning

Levende billeder er populære som aldrig før. Der kommer hele tiden nye medier, hvor vi kan se, skabe og dele levende billeder. Og vi kan gøre det alle vegne, hele tiden – på smartphones, computere, tablets osv. Det er en naturlig del af vores hverdag og kommunikation med hinanden. 

Den virtuelle verden er et sammenkog af nye og ældre medieformer: film, tv, aviser, snapshots, videoer, computerspil etc. Sociale medier som Instagram og Snapchat og videodelingsfællesskaber som YouTube har det til fælles, at de rummer levende billeder. De udspringer alle af filmmediet, der blev opfundet helt tilbage i 1888. Film er mange af de moderne mediers "moder". Derfor giver det god mening at bruge filmanalyse, når vi arbejder med analyse af fx Snapchat, Instagram og videoer på YouTube.

Når vi springer ud som youtubere, og når vi instagrammer eller snapper, er vi instruktører af vores egne små film. Men når vi streamer videoer, skifter vi rolle og bliver i stedet til filmenes modtagere eller publikum. I dette kapitel skal I se på, hvordan man kan analysere andre visuelle medier end film.

Tidsforbrug
3-5 lektioner

Elevmål

  • I kan analysere onlinevideo med udgangspunkt i analysevinkler for filmisk indhold 
  • I kan analysere multimodale tekster ift. den mundtlige prøve i dansk
  • ​I kan forholde jer til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster 
  • I kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

a) Nye fortælleformer

Fortællinger i forandring    

Fortællinger omgiver os overalt. Nå vi taler sammen, når vi opfrisker minder, eller når vi fyrer jokes af til hinanden. Internettet og elektroniske medier gør det muligt at fortælle visuelle historier – til mange ad gangen. I det virtuelle har alle adgang til alt hele tiden (og bliver gerne mindet om det af smartphonen i lommen). Onlineverdenens spilleregler er et kapitel for sig. En vigtig ting er dog, at måden, vi fortæller med billeder, efterhånden har taget form efter de nyeste mediers krav: til hurtighed, til genrer og til stil.

Plot, virkemidler og virkelighedsplan

Når vi analyserer film, handler det om samspillet mellem indhold og form; hvad der bliver fortalt og hvordan. Selve handlingen i filmen kalder man et plot, hvorimod måden, handlingen bliver fortalt på, hører til virkemidlerne. Men film er sjældent bare ren fiktion. Ofte er der også et virkelighedsplan, der styrker troen på det, vi ser. Fx henvisninger til virkelige personer, steder eller byer. Noget, vi kender fra den virkelige verden.  

Det særlige i mange onlinevideoer er legen med virkelighedsplanet. Snapchattere, instagrammere eller youtubere ser ud til at fortælle virkelige historier fra virkelige liv. Men hvor virkeligt er det, når man snapper et nærbillede af sig selv med en perfekt solopgang i baggrunden? Man smiler måske, selv om humøret er skidt, og vælger en billedbeskæring, så vennerne ikke kan se plastikaffaldet og de andre turister på stranden. Virkelighedsplanet, eller "legen" med det, spiller en vigtig rolle i analysen af de nyeste medier, såsom sociale medier. Sociale medier er også fortællende medier, men forekommer mere virkelighedsnære, da vi selv og vores (privat)liv ofte er indholdet i filmene. 

b) Analysevinkler

Flydende genrer

Hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion, kan være svært at afgøre på sociale medier – og på nettet generelt. Engang var målet at få en video til at se så professionel ud som muligt. I dag dyrker mange professionelle det amatøragtige; det, vi selv kan lave med vores smartphones. Seerne er rykket online, hvor der hverken er plads eller tid til film i stort format. Vi har derfor vænnet os til, at det, vi ser, gerne må være råt og upoleret. 

Youtuberen Rasmus Brohave skal i denne videoblog på en mission for nødhjælpsorganisationen Unicef. Vi er vant til at være med i privaten og helt tæt på den kendte youtuber. Ved flyet (1) er beskæringen holdt i nærbillede, mens kameraet er håndholdt, båret af ”instruktøren” selv. Mere autentisk kan det næsten ikke blive. Montagen (2), der bringer Brohave til lufthavnen, minder os dog om, at det også er et stykke fiktion, vi ser. I klipningen finder vi således et filmisk greb, der afslører, at tid og sted er iscenesat. 

(1) Foto: Rasmus Brohave 
(2) Foto: Rasmus Brohave 

Videoen fortæller os, at genrerne ”skrider” online. Kommercielle og private film flyder sammen. Rasmus Brohave benytter den autentiske vinkel, vi kender fra sociale medier, og det fiktive, vi kender fra filmenes verden, til at promovere Unicefs budskab. På én gang ser vi altså på en ”hjemmevideo”, en film og en slags reklame.  

Genrerne bliver især blandet sammen på sociale medier. Men de sociale medier har også indflydelse på filmene. Fx den britiske kortfilm ’Cracked Screen: A Snapchat Story’, hvor hele historien er fortalt igennem snap-beskeder. 

Et andet eksempel er den officielle pr-video fra Det Hvide Hus, produceret i forbindelse med det første møde mellem Donald Trump og Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Idéen med den var at skabe fred og forsoning mellem USA og Nordkorea (og deres ledere). Seerne verden over forventede derfor ikke en video i stil med en actionfilmtrailer (3):

(3) Foto: Guardian News

Filmen er siden gået viralt på YouTube, og det er netop, hvad fortællestilen lægger op til: letforståeligt indhold og masser af effekter. Spørgsmålet er dog, om vi overhovedet kan tage indholdet for gode varer? Er der simpelthen smurt for tykt på? Når man eksperimenterer med genrerne i nyheder (og politik), kalder det i ekstra høj grad på kritisk sans.

Virtuelle virkemidler

Virkemidlerne på nettet ligger tæt op ad virkemidlerne i kortfilm. Hvad end vi laver en YouTube-video eller en snap, er der tale om en iscenesættelse af en eller flere karakterer. Kameraet på smartphonen er måske ikke godt nok til en Hollywood-produktion, men man kan sagtens arbejde med billedbeskæring og kameravinkler. Man kan også bruge smartphonens mikrofon, der opfanger lyd og tale. Ligesom på film kan man desuden tilføje effekter som lys, farve og musik, når videoen er filmet. Og dertil et væld af nye filtre på sociale medier. 

I den følgende vlog (videoblog), hvor Rasmus Brohave er på Bali, ser vi eksempler på det filmiske point of view-skud (4). En subjektiv synsvinkel, der bliver brugt til at forstærke identifikationen med personen. Men der bliver også kommunikeret med "nye" virkemidler, da en pil pludselig dukker op i billedet for at pege på en abe (5): 

(4) Foto: Rasmus Brohave
(5) Foto: Rasmus Brohave

’Cracked Screen: A Snapchat Story’ er en kritisk kommentar til de populære videochatmedier. “The fastest way to share a moment!” lyder Snapchats slogan. Det bliver taget bogstaveligt, når hovedpersonen udstiller hvert eneste øjeblik af sit liv til seeren i en række snapchatbeskeder. Vi er hendes modtagere på godt og ondt. Men som "følgere" vil vi først og fremmest underholdes og ser med uanset hvor og hvad. Fra hun synger i badet (6), til hun får ødelagt sit ansigt i et grusomt syreangreb (7).

(6) Foto: Trim Lamba
(7) Foto: Trim Lamba

Scenerne er fyldt med Snapchat-filtre, tekst og humørikoner for at iscenesætte handlingen som virkelighed (6 og 8). Filmen introducerer sågar en helt ny kameravinkel, "crotch view" (frøperspektiv fra skridtet) (8). Måske for at understrege, hvor ekstremt tæt vi kan komme på privatlivet via vores smartphonemedier – og alligevel stå med en følelse af at være alene.

(8) Foto: Trim Lamba

Dramaet i hverdagen 

På sociale medier udgør dagligdagen ofte de små (og nogle gange meget små) dramaer. Tisekunders-klippene fra stuen eller musikfestivalen er en lynfortælling om os og vores sted i verden – en karakter på en bestemt location. På Instagram og YouTube vokser fortællingerne sig lidt større og komplekse, men dramaturgien er stadig speciel for de korte onlinevideoer om dig og mig.

Passer en video godt ind i de kriterier, vi har for at dele, kan den blive voldsomt populær. Fx som denne kattevideo med næsten 80 millioner visninger eller denne reklame for en toiletskammel med godt 35 millioner klik. Kendetegnene for de to film er den simple fortællestruktur og fængende åbning (9). Ingen af dem kan bære en analysemodel som fx tre-akter-modellen. Heller ikke en hel berettermodel. Bruger man sidstnævnte, vil man til gengæld opdage, at højdepunkterne for onlinevideoer typisk begrænser sig til anslag og klimaks. Spændingen skal udløses hurtigt, for vi har kun kort tid til rådighed, når vi swiper rundt på nettet. Det er reklamefirmaerne helt med på. 

(9) Foto: Squatty Potty 

Scenografi, rekvisitter og karakterer 

Nuttede dyr og toilethumor kan sætte fart på videodelingen. Men også eksotiske dyr, farlige dyr og folk, der kommer til skade, er blandt de mest virale emneord. 

Scenografien er alt mellem himmel og jord. Men nogle særlige locations går igen, når det går galt for klodsede eller dumdristige folk. Ulykkerne foregår tit i hjemmet – køkkenet eller haven – eller på legepladser (10). Og de kan udspille sig på barer eller byggepladser, hvor håndværkerhumoren har frit slag. Skateboards, biler, gynger, karusseller og sutteflasker indgår som faste rekvisitter, og især cykler spiller en væsentlig rolle i forskellige stuntfilm (11).     

Karaktererne veksler mellem charmerende kattekillinger, hundehvalpe, eksotiske dyr og rovdyr. En af de mest delte videoer i 2017 var fx en mand, der hjælper en alligator ind i en bil (se 11:45). Babyer synes desuden at være en evig kilde til morskab og bliver ufrivilligt hovedpersoner i rigtig mange videoer på nettet (12).

(10) Foto: This Is Happening / JukinVideo
(11) Foto: This Is Happening / JukinVideo
(12) Foto: This Is Happening / JukinVideo

c) Elevopgaver

Se materialets videoer igennem med fokus på fiktion over for virkelighed

Flydende genrer 

I klassen

  1. Se videoen, hvor Rasmus Brohave rejser ud med nødhjælpsorganisationen Unicef. 

I grupper

  1. Diskutér, om det, I ser, er virkelighed eller fiktion? 
  2. Hvad kan gøre dette svært at afgøre? 

I klassen

  1. Se pr-videoen til Donald Trumps møde med Nordkoreas leder, Kim Jong-un: 
    - Hvad er videoens genre? Hvad minder den om?  

I grupper

  1. Sammenlign videoen med Rasmus Brohaves videoblog.
    Virker den mere eller mindre fiktiv? Hvorfor / hvorfor ikke?  
  2. Virker videoen troværdig eller utroværdig? Hvorfor det ene eller det andet? 

I klassen

  1. Se Snapchat-filmen ’Cracked Screen: A Snapchat Story’

Rasmus Brohaves video ligger tæt op ad virkeligheden, mens Trumps pr-video gerne vil ligne en fiktionsfilm. 

I grupper

  1. Diskutér, hvor Snapchatfilmen placerer sig mellem fiktion og virkelighed, sammenlignet med de to foregående videoer. 

I klassen

  1. Saml op, og rangér videoerne på tavlen efter, hvor fiktive de virker, i forhold til hvor fiktive de faktisk er
  2. Hvordan er de tre videoklip med til at flytte grænsen mellem film og virkelighed? 

Virtuelle virkemidler 

Både billede og lyd bidrager til oplevelsen af flydende genrer i mange onlinevideoer. 

To og to

  1. Find eksempler på, hvordan kameraet påvirker virkelighedsplanet i Rasmus Brohaves video. Fokusér på billedbeskæring, kameravinkler og kamerabevægelser. 
  2. Find eksempler på virkemidler i Trumps pr-video, der er typiske for filmgenren. Overvej også, hvordan lydsiden spiller ind.
  3. Snapchatfilmen: Hvordan kommer Snapchat-mediet til udtryk i filmen? Giv eksempler.
  4. Hvad gør virkemidlerne fra ”det nye medie” ved jeres oplevelse af filmen (tekst, humørikoner osv.)? 

Dramaet i hverdagen 

Virale videoer er sjældent lange nok til at kunne udfylde en hel analysemodel. I stedet er videoerne ofte bygget op om nogle bestemte højdepunkter.

To og to

  1. Analysér de to virale videoer (katten og toiletreklamen) med henblik på videoernes dramaturgi: 
  2. Fokusér især på anslag og klimaks i berettermodellen.

Scenografi, rekvisitter og karakterer 

To og to

  1. Vælg en video i samlingen af de 100 mest virale videoer på YouTube 2017  
  2. Lav en karakteristik af de personer, dyr eller figurer, der indgår (hvordan ser de ud? Hvad laver de – og hvordan opfører de sig?) 
  3. Hvad og hvordan er scenografien (miljøet), og hvilke rekvisitter (ting) indgår i videoen?
  4. Hvordan bidrager begge dele til videoens budskab og popularitet?

Afsluttende opgave 

Grupper eller i par

  1. Lav en video på en smartphone (maks. 5 min.). Forestil jer, at videoen skal kunne gå viralt på YouTube. Hvad bør den indeholde? 
    Overvej genre(r), virkemidler, dramaturgi, scenografi, rekvisitter og karakter(er).
  2. Præsentér jeres videoer (og overvejelser) for de andre, og del dem med klassen.