Kameravinkler
Kameravinklen afgør, hvilket perspektiv vi ser et motiv fra. Vi kan se motivet nedefra (frøperspektiv), oppefra (fugleperspektiv) eller fra samme niveau som motivet (normalperspektiv).
Når vi ser film, fungerer kameraet som vores (tilskuerens) øje. Kameraet kan placeres i forskellige niveauer i forhold til motivet: over, under eller på samme niveau. Det har betydning for vores oplevelse af det, vi ser. Kameravinklen afspejler bl.a. magtforholdet mellem personerne. Kameravinklen kaldes nogle gange også for perspektiv, framing, kameraposition eller synsvinkel.
Der er tre grundlæggende kameravinkler:
- Frøperspektiv
Kameraet er placeret lavere end motivet. Vi ser op på motivet (eksempel 1). - Fugleperspektiv
Kameraet er placeret højere end motivet. Vi ser ned på motivet (eksempel 2). - Normalperspektiv
Kameraet er placeret i samme højde som motivet. Vi ser lige ud på motivet (eksempel 3).
Framegrab fra 'Beast'
|
Eksempel 1 Frøperspektiv Når vi ser et motiv nedefra, kommer det til at se større ud end, hvis vi ser det i normalperspektiv. Frøperspektiv kan få en person til at virke overlegen, stærk, magtfuld, truende eller uhyggelig. |
|
Framegrab fra 'Beast'
|
Eksempel 2 Fugleperspektiv Når vi ser et motiv oppefra, kommer det til at virke mindre end, hvis vi ser det i normalperspektiv. Fugleperspektiv kan få en person til at virke svag, underlegen, magtesløs eller skræmt. Totalbilleder i fugleperspektiv bliver tit brugt til at skabe overblik i begyndelsen af en scene. |
|
Framegrab fra 'Beast'
|
Eksempel 3 Normalperspektiv Når vi ser motivet i normalperspektiv, er vi i samme niveau som motivet. Det er et neutralt perspektiv. Vi er i øjenhøjde med personen, og det bliver nemmere at identificere sig med personen. |