Historiske begivenheder i Leipzig i 1989 danner rammen for filmens fortælling. Det er en god idé at introducere eleverne til Tysklands opdeling i BRD og DDR og de konsekvenser, det havde for østtyskernes liv: manglende frihed til at tale og rejse samt Stasis overvågning af befolkningen. Man kan inddrage filmens danske titel i samtalen ved at: 

• undersøge ordet "revolution", fx på www.ordnet.dk
• finde synonymer til ordet bl.a. "forandringer" og "omvæltning" 
• inddrage ordet "demonstration" og relatere det til aktuelle eksempler, eleverne kender

Gennemgå også tre-akter-modellen, der giver overblik over filmens handling. For at forberede eleverne på arbejdet med filmens dramaturgi, så lad dem være opmærksomme på: 

• anslaget = filmens første 4 minutter
• hvilken episode, der er fortællingens midtpunkt 

Foto: Angel Films

Leipzig sommeren 1989. Fritzis veninde Sophie er på sommerferie i Ungarn, mens Fritzi passer hendes hund Sputnik. Efter ferien begynder skolen igen uden Sophie, og i klassen går der rygter om, at hun og hendes mor er flygtet til Vesttyskland. Fritzi forstår ingenting, men tomme skabe og to fremmede mænd i Sophies lejlighed gør det klart for hende, at det må være sandt. 

Sophie ringer fra Ungarn og fortæller, at de er ”hoppet af” og vil flygte til mormoren i Vesten. Fritzis mor forklarer, at de var nødt til at holde det hemmeligt pga. Stasi: ”Uanset, hvad du gør, må du passe på Stasi,” siger hun til Fritzi, som nu forstår, hvem mændene i lejligheden var. 

Fritzi beslutter, at Sputnik skal med Sophie til Vesttyskland. Grænsen til Ungarn er lukket, men på en klasserejse til grænseområdet forsøger Fritzi sammen med sin nye drengeven, Bela, at finde et hul i hegnet. En farefuld mission, der mislykkes. Som straf skal Fritzi bortvises fra skolen, men det forhindrer klasserådet. 

Fritzis far, Klaus, bliver anholdt ved en af de store mandagsdemonstrationer i Leipzig. Det stopper ikke Fritzi, der får sin mor og bror med i den næste, endnu større demonstration for et åbent og frit land. 

Endelig en aften bringer tv nyheden om, at alle grænseovergange er åbne. Sammen med hundredvis af andre kører Fritzis familie til grænsen, og her bliver Sputnik og Sophie genforenet. Hjemme i Leipzig venter Bela med en overraskelse til Fritzi: en hundehvalp magen til Sputnik. Som tak får Bela et kys på kinden.

Foto: Angel Films

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

• Eleven har viden om virkemidler i drama på film (vidensmål) 
• Eleven kan udarbejde dramatiske produkter (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på (vidensmål)
• Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
• Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer(vidensmål)

Tysk

EFTER 7. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur. 

• Eleven har viden om tysktalende landes geografi (vidensmål)
• Eleven kan placere tysktalende lande på et verdenskort (færdighedsmål)
• Eleven har viden om levevilkår i tysktalende lande (vidensmål)
• Eleven kan sammenligne tysktalende kulturer med egen kultur (færdighedsmål)

I elevarket til dansk skal eleverne:  

• forholde sig til filmens titel
• analysere billedbeskæringer, kamerabevægelser og farver i anslaget
• analysere filmens fortælling ud fra tre-akter-modellen
• forholde sig til filmens temaer

I elevarket til tysk skal eleverne:

• placere filmens locations på et Tysklandskort
• søge informationer på filmens tyske hjemmeside
• arbejde med den tyske filmplakat og trailer 
• fremstille deres egen filmplakat

Frihed og forandring

’Fritzi og revolutionen’ handler om den fredelige revolution i DDR, der i efteråret 1989 førte til Tysklands genforening. Filmens målgruppe, børn fra 10 år, kan leve sig ind i filmens fiktive hovedkarakter Fritzi, der med et barns uvidenhed om politik og samfundsstrukturer i begyndelsen handler intuitivt og uskyldigt. 

Filmen tyske undertitel ’Eine Wende-Wunder-Geschichte’ understreger, at filmen er en eventyrlig og magisk historie, eine Wunder-Geschichte, om forandringstiden, die Wende, i DDR op til murens fald. Historiens lykkelige slutning, hvor pigerne genforenes ved den åbne grænseovergang står i skærende kontrast til skudepisoden ved grænsehegnet i filmens anslag. Personen her betaler den højeste pris for sit ønske om at finde friheden på den anden side af hegnet, i Vesttyskland. 

Filmen kan ses som en coming of age-historie, hvor hovedkarakteren, Fritzi, gennemgår en udvikling fra et uvidende barn til en mere moden, selvsikker og oprørsk pige. Undervejs i filmen bliver hun konfronteret med begivenheder, der får hende til at sætte sig op imod autoriteterne i sit liv: forældrene, læreren og det socialistiske styre. 

Foto: Angel Films

Da Fritzi tilfældigt ser et indslag i tv med store menneskemængder, der flygter fra Ungarn til Østrig, indser hun, at Sophie og hendes mor nok ikke bare er på ferie i Ungarn. Hendes mor må besvare Fritzis mange spørgsmål om Sophie og hendes mors flugt: Hvorfor er de flygtet, hvem var mændene, der gennemsøgte deres lejlighed, og vidste moren noget om Sophies mors flugtplaner? Svarene gør det klart for Fritzi, hvor magtfuld Stasi er. Fritzi oplever at blive overvåget og forfulgt af Stasi, da hun viser interesse for at rejse til Ungarn med hunden Sputnik. Senere bliver hun anholdt og afhørt af grænsevagterne. I hendes øjne helt uretfærdigt. Hun har ikke andre hensigter end at hjælpe sin veninde, da hun forsøger at få hunden Sputnik gennem hegnet ind i Vesttyskland, hvor Sophie er hos sin bedstemor. 

Fritzi bliver ved en tilfældighed en del af fællesskabet i Nikolaj Kirken, hvor borgerne i Leipzig samles hver mandag, og hun deltager aktivt og engageret i de fredelige, men ulovlige, mandagsdemonstrationer i Leipzigs gader. Sammen med østtyskere i andre byer, kæmper de for forandringer og frihed i Østtyskland. De kæmper for et åbent land med frie mennesker, der selv kan vælge studie, og for et land med menings- og rejsefrihed: "Für ein offenes Land mit freien Menschen". I skolen siger Fritzi Frau Liesegang imod, da hun kalder mandagsdemonstranterne banditter, og hun stiller kritiske spørgsmål til en grænsevagt, der er på besøg i klassen. Det bliver klart for Fritzi, at formålet med den lukkede grænse mellem Øst- og Vesttyskland ikke kun er at beskytte østtyskerne mod vesterlændingene, men at forhindre østtyskerne i at rejse ud af landet.

Filmen ender lykkeligt. Demonstrationerne har bredt sig til hele landet, og det politiske styre beslutter at åbne alle grænseovergange. Østtyskerne får deres frihed, og Sputnik krydser som den første grænsen og løber lige i armene på Sophie.  

Der er geografiske og tekstrelaterede opgaver om "Die Wende" på elevarket til tysk.

Foto: Angel Films

Fællesskab, venskab og mod 

Undervejs i historien samler Fritzi viden om den tid, hun lever i. Modig og handlekraftig indgår hun i de historiske begivenheder, der danner rammen om filmens fortælling. Hun udvikler sig til en selvstændig pige, der oplever fællesskabets kraft i kampen for sit folks og lands frihed. 

I mange tyske familier er personlige oplevelser fra tiden før "Die Wende" og murens fald en del af en fælles familiefortælling. For de fleste danske børn og unge er det en ukendt historiefortælling. Ved at sammenligne deres egen familiefortælling med den tyske kan eleverne få forståelse for, at filmens temaer om fællesskab, venskab og mod er betydningsfulde på tværs af grænser og nationalitet. 

I tværfaglige forløb kan temaerne indgå i følgende fag og aktiviteter:

Dansk og billedkunst

• Familiefortælling i tekst og billeder: 
  • Fremstil en foldebog på baggrund af egne oplevelser, fotoalbum og interviews med familiemedlemmer om begivenheder i Danmark

Understøttende undervisning: dansk og tysk

• Stopmotion-film om venskab og/eller fællesskab:
  • Fortællinger om personlige venskaber: jævnaldrende, køn, skole, fritid 
  • Fortællinger om oplevelser i fællesskab med andre: interesser, familie, trossamfund
     
  • Vælg en af fortællingerne, og fremstil et storyboard
  • Omsæt fortællingen til tegninger: karakterer, kulisser og rekvisitter
  • Producer en stopmotion-film 

Under ’Links og litteratur’ er der hjælp til at lave storyboard og stopmotion-film.

ANIMERET HISTORISK FORTÆLLING

En fortælling beskriver et forløb med en begyndelse, en midte og en slutning. Den historiske fortælling binder historiske begivenheder, fakta og fiktion sammen i manuskriptforfatterens og filminstruktørens fortolkning. 

Fortællingen i ’Fritzi og revolutionen’ handler om den fredelige revolution i DDR, der i efteråret 1989 førte til Tysklands genforening. Filmens målgruppe, børn fra 10 år, kan leve sig ind i filmens fiktive hovedkarakter Fritzi, der med et barns uvidenhed om politik og samfundsstrukturer i begyndelsen handler intuitivt og uskyldigt. 

Animationsfilmens styrke er at kunne formidle komplekse samfundsmæssige og historiske budskaber på en lettilgængelig måde. ’Fritzi og revolutionen’ er lavet som en 2D-animationsfilm med flade og enkle figurer. Instruktør Ralf Kukula ser 2D-stilen som velegnet til at formidle det realistiske drama. De detaljerede, farverige tegninger af omgivelserne efterligner det ægte tidsbillede af bl.a. huse, biler og gader i Leipzig. 

For tilskueren er figurerne tydelige og genkendelige. Filmens skurke, Stasi-spionen, damen på rejsebureauet, politiet og læreren fru Liesegang, repræsenterer det forhadte styre og er afbildet i dunkle, grå og brune farver med alvorlige, vrede ansigtsudtryk. Filmens helt, Fritzi, er med sit lyse hår og hvide bluse letgenkendelig og sympatisk. Øjenbrynenes stilling, mundens og øjnenes facon afspejler tydeligt, hvordan begivenhederne påvirker hende.

Foto: Angel Films. Totalbillede fra klasseværelset. Elevernes ydre afspejler deres indre oplevelse af fru Liesegangs irettesættelse af Fritzi. Fru Liesegang signalerer magt og selvsikkerhed: ret ryg, tilbagetrukne skuldre, alvorligt ansigtsudtryk.

Filmens anslag

Filmens anslag fanger tilskueren og giver en oplevelse af filmens stemning, konflikt og personer. Supertotale billedbeskæringer kombineret med total- og halvnære billeder skaber overblik. Nedenstående framegrabs fra filmens første 4 minutter beskriver anslagets virkemidler og indgår i elevarket til dansk. Se bilaget Framegrabs fra Fritzi og revolutionen (pdf).

Foto: framegrab	Blid, melodisk underlægningsmusik. Totalbillede: Tre kaniner hopper uforstyrrede rundt i det gyldne morgenlys. Behagelig og rolig stemning.  Kaninerne bliver urolige, kigger direkte på os og springer ud af billedet. Musikken erstattes af høj motorlarm, og en bils mørke undervogn bryder ind i billedet.  Idyllen er brudt. Vi fornemmer fare og trusler.
Foto: framegrab	Supertotal: Solopgang ved DDR's grænsehegn.  En lille person i billedets baggrund med kurs mod hegnet bliver råbt an af grænsevagterne i bilen: ”Halt! Stehenbleiben, oder ich schieße” – Stop, eller jeg skyder.
Foto: framegrab	Titelbillede: Skuddet falder, og en fugleflok flyver skræmt op i baggrunden. Underlægningsmusikken genoptages, og i en panorering fører fuglene os i supertotale billedbeskæringer ind til byen.
Foto: framegrab	Location: I en tiltning oppefra og ned bevæger vi os ind i en lille, oplyst træhytte. Her møder vi filmens hovedkarakter Fritzi og hendes veninde Sophie i Leipzig 1989.
Foto: framegrab Foto: framegrab	Dialogens halvnære billeder viser pigernes ansigtsudtryk og følelser: glæde ved samvær, men også bekymring for den forestående adskillelse.  Fritzi er usikker og uvidende.  Sophie, hvis mormor bor i Vesten, er den vidende, der uden tøven besvarer Fritzis spørgsmål:  Fritzi: Warum wollen alle rüber? – Hvorfor vil alle derover? Sophie: Vielleicht weil es da immer Bananen und echte Coca Cola gibt. – Måske fordi de altid har bananer og rigtig Coca Cola. Fritzi: Ich habe noch nie echte Cola getrunken. – Jeg har aldrig smagt Coca Cola.
Foto: framegrab	Et supertotalt stemningsbillede afslutter anslaget.  Træhyttens gyldne farver udstråler en varm og rar stemning. Pigernes afsluttende replikker understreger, at selvom alt ifølge Sophies mormor er bedre i Vesten, er det også godt i Leipzig.  Kontrast: Baggården er indhyllet i et køligt, blåligt månelys. Sammen med vores viden fra grænseområdet er det et varsel om, at konflikten i landet kan ødelægge den gode stemning.

Dramaturgi

Tre-akter-modellen

Illustration: Filminstituttet

Med tre-akter-modellen får vi overblik over filmens forløb og historiens udvikling. 

Nedenfor illustrerer udvalgte stillbilleder modellens 3 akter, se bilaget Stills fra Fritzi og revolutionen (pdf).

1. AKT INTRODUKTION
Foto: Angel Films	Anslaget præsenterer location og konflikt (se beskrivelse i afsnittet ovenfor). Præsentation: Hovedpersonen Fritzi og veninden Sophie.
Foto: Angel Films	Præsentation: 1. skoledag: Fru Liesegang, Bela og Benni Den socialistiske skole: Røde tørklæder viser, at eleverne tilhører den socialistiske organisation "Thälmann Pioniere"  (Læs mere på filmens hjemmeside, se under 'Links og litteratur')  Bela står uden for dette fællesskab.

2. AKT KONFRONTATION  1. vendepunkt: Sophie ringer: Vi ”hopper af” til Vesten. Fritzis plan: Sophie og Sputnik skal genforenes:  ”Ich weiß was wir machen. Wir bringen Sputnik nach Ungarn. Zu Sophie”  – ”Jeg ved, hvad vi gør. Vi kører Sputnik til Ungarn. Til Sofie”.
Foto: Angel Films	Fritzi på flugt fra Stasi-spion efter forsøg på at købe rejse til Ungarn i rejsebureauet.
Foto: Angel Films	Der er folk i DDR, der prøver at skabe et bedre liv her, siger Bela og går ind i Nikolaj Kirken i baggrunden.
Foto: Angel Films	MIDTPUNKT Fritzis nye mål: Sputnik skal krydse grænsen til Vesten.
Foto: Angel Films	De tre venner på vej til feriecenteret.
Foto: Angel Films	Fritzis mission mislykkes.

3. AKT RESOLUTION (løsning) 2. vendepunkt: Fritzis far bliver anholdt under en demonstration.
Foto: Angel Films	Filmens konflikter bliver løst: Fritzi bliver ikke bortvist fra skolen. Elevrådet afviser bortvisningen og udpeger hende som rollemodel på grund af sit mod og urokkelige venskab.     Fritzis far bliver løsladt Det østtyske styre åbner grænseovergangene d. 9. november 1989 Sophie og Sputnik bliver genforenet Bela forærer Fritzi en hundehvalp og får et kys på kinden.