En drage smælder mod himlen. Ivan Olsen er på vej til skole, men er lige smuttet hen til containerhavnen, som er hans fristed, men hvor det er forbudt at lege, for de store kraner og maskiner gør arbejdspladsen til et farligt sted for børn. Han bliver da også opdaget og gennet væk af den sure opsynsmand. Ivan gemmer sin drage bort og styrer mod skolen.

I skolegården bliver han mobbet af en stor bølle og dennes fire håndlangere. De giver ham den daglige omgang buksevand og låser Ivan inde på skolens toiletter. Han lukker sig rutineret ud – han har jo prøvet det før – og går hen i klassen. Her læser man 'Søren og Mette på landet', og da det bliver Ivans tur til at læse højt, ved han for det første ikke, hvor langt eleverne er nået i bogen, og da han får det at vide, kan han ikke læse, for bogstaver er noget, som Ivan Olsen ikke forstår sig på.

Efter skole bliver Ivan svinet til af en fejemaskine, og han når både våd og snavset hjem. I den lille lejlighed støvsuger mor, og far sover. Men da far vågner, skælder han ud over, at Ivan siger, at han ikke har lært noget. Ivan skal lære noget og blive et ordentlig mandfolk. Ikke være en vatnisse, selv om Ivan resigneret erkender, at han jo nok nærmest er en vatnisse.

Det er ikke let at være lille Ivan Olsen, og nedturen fortsætter, da han på containerpladsen opdager, at hans drage er blevet ødelagt. Far læser tegneserier og er vild med Tarzan. Tarzan er sund, stærk og ædel, og det skal Ivan også være. Modvilligt må Ivan på fars ordre styrketræne hver morgen, men faderen konstaterer efter den første dag, at Ivan kun er en "Gummi" Tarzan. Det hører bøllerne, så nu hænger øgenavnet ved, og Ivan bliver helt til grin, da han i gymnastiktimen hos den strenge lærer skal springe over hesten.

Ivan tager igen ud i containerhavnen. Her møder han kranføreren Ole, som ved et uheld ødelagde Ivans drage, men som viser sig at være en fin fyr, der ikke vil høre på, at Ivan ikke duer til noget som helst. Han mener ganske bestemt, at "der er altid noget, man er god til, bare man kan finde ud af, hvad det er". Men hvad er Ivan god til? Ivan prøver at cykle, spille basketball og spytte langspyt, men kan ingen af delene, og den nye nedtur ender i et mudderhul.

Hjemme fortsætter far sin Tarzan-træning. Ivans kaninplakat er erstattet med en plakat af Tarzan og hans kæreste Jane, og Ivan får også et Tarzan-vækkeur. Mor mener, at det vil blive godt vejr på Ivans fødselsdag, og at han skal invitere nogle venner. Men Ivan har jo ingen venner! Og dog. Ole låner Ivan en walkie-talkie, og gennem den fortæller Ole om drømme og om at rejse verden rundt, og han lover at lære Ivan at cykle. Men da Ivan skal besøge Ole for at lære den vanskelige kunst, bliver han sat til at vaske bil sammen med far.

I skolen får Ivan som sædvanlig buksevand, men Ole lærer ham at køre kran og fortæller ham om den gamle, røde container, der har sejlet hele verden rundt. Ivan inviterer Ole til sin fødselsdag og går ind i containeren og tænder et stearinlys. Noget mystisk sker. Ivan er blevet stærk. Han kan cykle og spytte bedre end nogen anden og spille basketball som en mester. Han kan også ordne bøllerne og den strenge gymnastiklærer og få Tarzan på plakaten spist af en krokodille. Ivan skriver i skolegården: "Ned med alle tyranner" og befrier alle eleverne.

Men opturen varer ikke ved. På vej hjem ser han far blive skældt ud på sit arbejde og opføre sig sølle, så far er måske også selv lidt af en "Gummi Tarzan"? Fødselsdagen oprinder, og bøllernes gave er, at de ikke giver ham buksevand. Men Ivan udfordrer dem og viser, at han kan køre en stor kran. Ole skælder bøllerne ud og tager far, mor og Ivan med ud på en lille ø, hvor han i fødselsdagsgave giver Ivan en ny drage. Halen er for kort, men så tager de bare nogle sider af fars Tarzan-blad.

Ivans drage flyver smukt til vejrs, men styrter ned, og Ivan ser et soldyrkende muskelbundt i Tarzan-underbukser opføre sig som et skvat. Dragen flyver igen højt mod himlen, for Ivan er god til det der med drager.

Ivans far kalder sin søn for en "vatnisse" og senere for "Gummi Tarzan". Det sidste hører bøllerne, og det kan de virkelig bruge i deres vedvarende plageri af Ivan, som de nu bare kalder "Gummi".

"Vatnisse", "Gummi Tarzan" og "Gummi" er øgenavne:

To og to / i klassen 

• Lad eleverne snakke om øgenavne og skrive så mange, som de kan komme i tanke om på ti minutter.
  • Lad derefter eleverne bestemme, om deres eksempler på øgenavne går på udseende eller væremåde?
• Lav to kolonner med overskrifterne "Udseende" og "Væremåde" på tavlen, og få eleverne til at placere deres eksempler på øgenavne i de rigtige kolonner. Tal derefter om, hvad navnene egentlig betyder, og undersøg, hvor mange der er fra "den virkelige verden", og hvor mange der er hentet fra film, tv, spil, musik, tegneserier og bøger, hvor det vrimler med øgenavne. Tal videre om, hvilke af navnene der er rigtig sårende og slemme. Hvorfor bruger man nogle gange meget stygge navne om andre? Vil man selv bryde sig om at få hæftet et grimt øgenavn på sig? Bruger eleverne øgenavne om deres klassekammerater?
• Er der nogen positive øgenavne blandt eksemplerne? Kan øgenavne overhovedet være positive? Prøv at finde ti øgenavne, som roser personen for en egenskab, et udseende eller en bedrift.
• Til sidst skal eleverne vælge et øgenavn, som de illustrerer med en tegning, der tydeligt viser, hvad navnet handler om. Lav eventuelt en lille sang eller en rap om personen med øgenavnet.

Foto: DFI

Ivans far læser tegneserier om Tarzan, junglens hersker, som er faderens store helt. Tarzan-skikkelsen er "opfundet" af forfatteren Edgar Rice Burroughs, som i 1914 udgav romanen 'Tarzan – Abernes konge'. Forinden var historien offentliggjort i magasinet The All-Story i 1912. Tarzan gik til filmen allerede i 1918 og blev tegneseriefigur i 1929. Walt Disney Productions tog junglens hersker til sig i 1999 med en frisk tegnefilmudgave, som mange af nutidens børn formodentlig kender. Edgar Rice Burroughs (1875-1950) var amerikaner med en blandet fortid som cowboy, guldgraver og kavalerist, før han blev verdensberømt med sine Tarzan-bøger. Hans bøger rangerer ikke nødvendigvis højt på den litterære stjernehimmel, men roses ofte for dramatisk velskrevne scener, især når det gælder vildskaben i kampen menneske mod dyr. Men den person og det univers, som Burroughs skabte, overgik langt hans litterære færdigheder. Det er en udviklingshistorie fra dyr til menneske og en skabelsesberetning med skæven til Charles Darwin, Rudyard Kipling, H. Rider Haggard og Biblen. Tarzan fødes i Afrikas jungle af adelige forældre, som begge dør, og den lille dreng bliver opdraget af aber. Den lille lord Greystoke, som er Tarzans rigtige navn, har både dyrisk styrke og menneskelig forstand. Tarzans store fordel er, at han behersker to verdener. Både natur og kultur, både junglen og den civiliserede verden er hans hjem. Men han foretrækker den ægte natur, hvor civilisationens tynde fernis hurtigt kan skrælles af.

I den første halvdel af det tyvende århundrede blev Tarzan-bøger regnet for god litteratur, ikke mindst for drenge, og bøgerne er oversat til dansk af blandt andre pædagogen og forfatteren Gunnar Jørgensen, der selv skrev de populære Flemming-bøger, og Torry Gredsted, der i dag primært kendes for sine to bøger om jungledrengen Paw: 'Paw' og 'Paw i urskoven'. Paw-bøgerne er i øvrigt ikke så lidt inspirerede af forfatterens Tarzan-læsning. Tarzan blev iscenesat især som drengenes store helt, og begrebet "en Tarzan" ekkoer tidligere idealer om "mandfolk" og stereotype machomænd. I dag har Tarzan dog – i Danmark ikke mindst takket være Ole Lund Kirkegaard – en lidt ironisk, for ikke at sige komisk klang.

"Lydløst klatrede Tarzan fra træ til træ, indtil han var lige over dyret. I højre hånd holdt han sin faders lange jagtkniv, og hans hjerte bankede vildt af lyst til at dræbe. Et lille øjeblik hang han over den intetanende Bara, men så lod han sig falde ned over dens blanke ryg. Hans vægt tvang dyret i knæ, og endnu før det kunne gøre forsøg på at rejse sig, sad kniven dybt i dets hjerte.

Just som Tarzan rejste sig fra sit bytte, parat til at skrige sit frygtelige sejrsskrig op mod månen, fangede hans næsebor en fært, som øjeblikkelig fik hans muskler til at stivne, og brat standsede råbet på hans læber. Hans vildt skinnende øjne stirrede i den retning, hvorfra vinden havde bragt ham denne advarsel, og et øjeblik senere skiltes løv og grene i lysningens kant, og Numa, løven, skred majestætisk frem. Dens gulgrønne øjne var stift heftet på Tarzan, da den standsede lige inden for lysningen og ondskabsfuld og begærlig stirrede på den heldige jæger; thi Numa havde den nat slet ikke haft heldet med sig. Tarzan brummede vredt advarende." ('Tarzan og Opars juveler', kapitel 3).

Foto: DFI

I klassen / i grupper 

• Tag en snak om Tarzan-figuren: Kender eleverne Tarzan? Hvad kan de fortælle om Tarzan? Har de fået læst Tarzan-bøger højt? Har de læst Tarzan-hæfter? Set Tarzan-film?
• Læs ovenstående uddrag fra 'Tarzan og Opars juveler' højt for klassen. Tal videre om, hvordan denne Tarzan er beskrevet. Hvad er han god til?
• Lad eleverne illustrere det korte uddrag om Tarzans angreb på Bara. Bara er abesprogets betegnelse for en hjort, og på samme sprog hedder en hanløve Numa.
• Tarzan spiller en lille rolle i filmens handling (bortset fra at være kilde til navnet Gummi Tarzan), og figuren er faktisk ikke så lidt til grin – ja, han bliver ligefrem spist af en krokodille. Tag en snak om, hvor mange gange og på hvilke måder Tarzan er med i filmen. Skriv "Tarzan-stederne" op på tavlen. Hvordan er Tarzan beskrevet i filmen?
• Del klassen i grupper på fire til fem elever, og lad grupperne diskutere følgende spørgsmål:
• Hvorfor er Ivans far så vild med Tarzan? Og hvorfor ønsker Ivans far, at Tarzan skal være Ivans helt? Hvordan har Ivan Olsen det med Tarzan? Hver gruppe vælger to repræsentanter – én skal være Ivan, og én skal være Ivans far – og de sættes i "den varme stol" og besvarer spørgsmål fra resten af klassen.

Søren Kragh-Jacobsens 'Gummi Tarzan' (1981) åbner poetisk og effektivt. En drage kommer smældende ind i billedet og står flot sammen med forteksterne på en blå himmel. Den lille Ivan Olsen kan sætte en drage op, men så heller ikke ret meget andet, og da det også er forbudt for børn at bevæge sig rundt på den containerplads ved havnen, han bruger som fristed, bliver han hurtigt fordrevet til noget meget slemt. Ivan Olsen skal i skole. Først må han dog gemme sin drage væk, og tager man scenen og rekvisitten for pålydende og fortolker dragen som et symbol på frihed og drømme, der flyver mod himlen, står det klart, at den slags pjat tager man ikke med i skole. Det samme gælder den lille dreng med den røde ballon i den berømte franske børnefilm 'Den røde ballon' ('Le ballon rouge') fra 1956, som formodentlig har inspireret Søren Kragh-Jacobsen.

Ivan står så foran gitterporten, og denne port og dette gitter er det stærkeste og mest brugte filmiske udtryk for skole. Porten, som man frygtsomt må passere for at komme ind i Helvedes forgård, og afspærringen, der signalerer, at der er tale om et fængsel eller en isoleret anstalt, og at det, der foregår bag tremmerne eller murene, intet har med det omkringliggende samfund at gøre. Det er en verden for sig selv med helt egne regler og love.

Foto: DFI

Når man så modvilligt står i skolegården og hedder Ivan Olsen, har man et stort problem. Man kan ikke bare gå ind i klasseværelset, for de store bøller hærger. Lærerne er ifølge Søren Kragh-Jacobsens venlige gemyt ikke onde, men magtesløse. De kan ikke overskue junglen, hvor rovdyrene skånselsløst jager, og Ivan Olsen får sig da også en ordentlig omgang buksevand og bliver låst inde på lokummet. Resigneret og rutineret lukker Ivan sig ud – han har jo prøvet det før – og går ad den tomme gang mod klasseværelset, hvor den virkelige og sande rædsel befinder sig. De svære bogstaver kan Ivan nemlig slet ikke med. Han sukker fortabt. Han får aldrig lært de tusinde bogstaver, selv om den bløde, flegmatiske lærer, der over grænsen til det parodiske bærer en skrigende striktrøje med broderet hammer og segl samt slagord som "Ud af EF", ikke mener, at der er slet så mange, og at det ikke er så svært endda.

"Jeg duer ikke til det der med bogstaverne. Kan vi ikke hellere lave noget andet?" – foreslår Ivan med desperat rædsel i stemmen, men "i skolen skal man lære det, der står i bøgerne, Ivan", for det står der skrevet i loven, svarer læreren på det fortvivlede spørgsmål om, hvorfor Ivan dog skal belemres med alt det svære, han jo alligevel aldrig får lært." ('De pokkers unger', Høst & Søns Forlag, 2002).

I klassen / i grupper 

• Diskutér filmens anslag – fra forteksterne til dansktimens slutning – og tag en snak om Ivans vej fra containerplads til klasselokale. Lad eventuelt eleverne gense starten af filmen. Tegn en tidslinje på tavlen, hvor de forskellige begivenheder er markeret.
• Tal om de tre locations: containerpladsen, skolegården og klasselokalet. Hvordan ser der ud, og hvordan har Ivan det de tre steder? Hvilke ting er der? Bemærk, hvordan filmen bruger forskellige rekvisitter og symboler – drage, containere, skolegårdens gitter, gummistøvler, fluen og hoppende bogstaver – og farver til at skildre stemningerne de forskellige steder.
• Introducér eleverne for billedlige symboler – for eksempel et kors, et anker, et hjerte, en le, en due – og tal om, hvad de kan betyde.
• Lad både eleverne komme med flere eksempler og nævne symbolerne i denne film. Skriv og tegn symbolerne og farverne på tavlen. Hvilke følelser fremkalder de? Hvilke fremkalder positive, og hvilke fremkalder negative følelser? Hvad betyder symbolerne? Lad eleverne komme med deres bud på, hvad for eksempel en drage er. Hvad kan den? Hvorfor er det sjovt at flyve med drage? Hvad betyder dragen for Ivan? Hvilke betydninger kan en drage have? Eller gitteret foran skolen. Hvilke tanker får eleverne om et gitter? Hvilke andre steder er der gitter?
• Ivans drage er rød. Hvad kan den røde farve betyde? Skriv mulighederne op på tavlen.
• Del eleverne i tre grupper, som tegner Ivans oplevelser af henholdsvis containerpladsen, skolegården og klasselokalet. Lad eleverne bruge de ting fra tavlen, der passer til deres location. Lad grupperne hænge deres tegninger op på opslagstavlen og fortælle om, hvad de forestiller, og hvilke ting og farver de har brugt til at illustrere Ivans følelser.

Foto: DFI

Da Ivan kommer ind i skolegården, modtages han af skolens overbølle og dennes fire håndlangere. De driller og skifter hurtigt til direkte mobning. Ivan får buksevand, og gummistøvlerne fyldes også med vand, hvorefter han bliver låst inde på toilettet.

I klassen / i grupper 

• Det er en hård start, Ivan får på sin skoledag. Lad eleverne komme med bud på, hvorfor Ivan bliver mobbet. Skriv forslagene op på tavlen.
• Hvorfor mobber overbøllen Ivan? Hvad kan årsagen være til, at en stor rod plager en lille dreng? Inddel klassen i grupper på tre til fire elever, og lad dem diskutere eventuelle årsager og prøve at fantasere over, hvilket liv bøllen har. Hver gruppe vælger én elev, som sættes i "den varme stol", og som skal fortælle, hvad gruppen er kommet frem til og besvare spørgsmål fra de andre grupper.
• Kan Ivan selv gøre noget for at undgå at stille op til den daglige buksevand? Hvordan kan han komme ud af den forfærdelige situation? Få eleverne til at komme med forslag, som skrives på tavlen. De skal arbejde med forslagene i de samme grupper som før og vise løsningsmodeller ved at opføre små situationsspil. Tal derefter om, hvilke løsninger der er gode for Ivan, og hvilke der er knap så gode.
• Tag en snak om forskellen på drilleri og mobning. Eleverne kan fortælle om nogle episoder, hvor de har oplevet drilleri. Eller var det mobning? Hvad er forskellen på at drille og at mobbe? Og hvad er forskellen på "sødt" drilleri og "ondskabsfuldt" drilleri? Lad eleverne fortælle, hvordan de selv har det med drilleri og mobning. Der er forskel på mennesker og på, hvor meget drilleri man kan tåle. Hvad kan man gøre ved drilleri og mobning? Hvordan kan man standse det?
• Fortæl eller skriv små historier, eller lave en tegneserie, hvor et barn bliver drillet, og hvor det alligevel ender godt.

Det er ikke kun slemt for Ivan at få buksevand i skolegården, det er også slemt at komme ind i klasselokalet, for Ivan kan ikke læse. Faktisk tror Ivan ikke, at han kan noget som helst. Han er en dreng med et meget lavt selvværd. Når faren spørger, hvad Ivan har lært i skolen, svarer han mismodigt: "Ikke noget særligt", hvilket gør faren vred. For man skal da lære noget i skolen! "I skolen skal man lære det, der står i bøgerne," siger læreren og glemmer, at man lærer noget hele tiden. Også negative ting og ting, som ikke står i bøgerne.

Men er det rigtigt, at Ivan slet ingenting kan? Han kan for eksempel flyve med drage, han lukker sig fingerfærdigt ud fra toilettet, han interesserer sig for en fluer og edderkopper, og han kommer til at lære at køre en kran, og mon ikke også han en dag lærer at cykle …?

I klassen / i grupper 

• Tal om, hvad Ivan kan og ikke kan, og hvad han lærer i løbet af filmen. Del tavlen i fire felter med overskrifterne:
  1) Hvad kan Ivan?
  2) Hvad kan han ikke?
  3) Hvad lærer Ivan i skolen?
  4) Hvad lærer han gennem filmens forløb?
• Del eleverne i fire grupper. Hver gruppe diskuterer et af de fire felter og kommer med idéer til løsninger af Ivans problemer.
  1) Hvordan kan de ting, som Ivan kan, bruges i skolen?
  2) Hvordan kan Ivan lære nogle af de ting, som han ikke kan?
  3) Hvad kan man gøre for, at Ivan ikke kun lærer negative ting?
  4) Hvad kunne man forestille sig, at Ivan ellers kunne lære og blive god til?

Grupperne fremlægger deres idéer for klassen, og på baggrund af idéerne diskuterer klassen videre, hvad den gode skole er. Lav ti regler for den gode skole, hvor alle har det godt og lærer noget positivt.

Hæng listen op på opslagstavlen, og send den til skolebladet.

I 'De pokkers unger – antologi om dansk børnefilm' skriver lektor i børnekultur Beth Juncker en artikel med titlen 'Filmatisering af børnelitteratur'. Artiklen er kritisk over for en række filmatiseringer af især Ole Lund Kirkegaards bøger. Næsten hele forfatterskabet er filmatiseret, og filmene var i mange år nærmest synonyme med dansk børnefilm:

• 'Lille Virgil' og 'Orla Frøsnapper' (1980)
• 'Gummi Tarzan' (1981)
• 'Otto er et næsehorn' (1983)
• 'Hodja fra Pjort' (1985)
• 'Albert' (1998)

Beth Junckers pointe er, at det episodiske og slentrende, det anarkiske og småfilosofiske i Ole Lund Kirkegaards univers kun vanskeligt lader sig omplante til film, og hun afviser de fleste film som mislykkede eller i hvert fald klart ringere end bøgerne. Men filmen 'Gummi Tarzan' skiller sig ud ved at være omdannet til "en filmhistorie":

"Den eneste, det næsten lykkes for, er Søren Kragh-Jacobsen. Sandsynligvis fordi han indser, at forholdet mellem det synlige og det usynlige hverken løses med piger, kontrakter eller ydre magier. Han opløser det. I stedet for at fastholde det litterære forlæg tolker han det og lægger sin fortælling i sociale scener, begivenheder og dialoger, der psykologisk og følelsesmæssigt forløser Ivans umulige situation. Det er, hvad film kan gøre med litteratur, når det skal lykkes: sætte tolkningen ind, realisere den med de fortællemuligheder, film selv rummer, og dermed skabe en historie, der bygger på sine egne præmisser.

I slutningen af Gummi Tarzan mister Kragh-Jacobsen alligevel modet og peger med det på en anden fælles problemstilling for Lund Kirkegaard-filmatisører: de arbejder med en filmdramaturgi, hvor historierne helst skal slutte. De fleste vil helst have dem til at slutte godt. Det er jo for børn! I Lund Kirkegaards fortællinger er det uafsluttede en pointe. Ingen af dem ender godt, for der er intet, der ender, når man er barn – heller ikke for Gummi Tarzan. Men Kragh-Jacobsen serverer os alligevel en idyllisk scene, hvor forældrene møder Ole, og faderen får chancen for at nedlægge sin Tarzanstrategi."

Søren Kragh-Jacobsen har skabt en realisme og et realistisk univers, som slet ikke findes i Ole Lund Kirkegaards bog. Containerplads, havnemiljø og kraner er ikke til stede i bogen. Ivan Olsen flyver ikke med drage, og han har heller ingen voksen ven ved navn Ole i bogen. Her møder han til gengæld en heks, som ikke passer ind i filmens realistiske univers og derfor er fjernet og erstattet med en mystisk, gammel container, hvor man kan drømme og få ønsker opfyldt.

Foto: DFI

"Den gamle kone så meget mærkelig ud. Hun havde en krage siddende i håret, og hun havde kun én tand i munden.
"Go'dav," sagde den gamle kone.
"Go'dav," sagde Ivan.
"Er du ikke bange for mig?" spurgte den gamle kone.
"Nøhh," sagde Ivan. "Jeg er bange for buksevand og næseblod og al den slags. Men jeg er ikke bange for dig."
"Det var da mærkeligt," sagde den gamle kone. "Jeg er ellers en heks, forstår du. En rigtig vaskeægte heks."
"Ork," sagde Ivan og så på den gamle kone med kragen i håret. "Sådan en vaskeægte heks har jeg aldrig mødt før. Min far siger ellers, at der slet ikke findes hekse."
"Nå," sagde den gamle kone og klemte det ene øje i. "Nå, siger din far virkelig sådan?"
"Ja," sagde Ivan. "Han siger, at alt det der med hekse og den slags er det rene sludder."
Den gamle kone lo, så Ivan kunne se hendes tand."

Sådan skildrer Ole Lund Kirkegård mødet mellem Ivan Olsen og heksen, der opfylder hans ønske og gør ham uovervindelig en enkelt dag.

I klassen eller individuelt

• Læs afsnittet højt i klassen, eller lad eleverne selv læse det.

Det er let at illustrere scenen, for der står sort på hvidt, hvordan heksen ser ud, men instruktøren Søren Kragh-Jacobsen har helt forkastet heksen som figur. Til gengæld indfører han Ole, som opfordrer Ivan til at gå ind i den gamle container.

I klassen 

• Tag en snak om heksescenen i bogen og containerscenen i filmen. Hvorfor er heksen ikke med i filmen? Hvorfor er der i filmen en "magisk" container? Eller er det bare en drøm? Hvad fortælles der i filmen om containeren? Hvordan er containeren indrettet? Hvordan er stemningen i containeren? Hvordan skabes stemningen?
• Prøv at foretage en fantasirejse ind i containeren. Eleverne lægger sig på gulvet eller ind over bordet og lukker øjnene. Man starter først fantasirejsen, når alle er afslappede og koncentrerede om at lytte og følge fortællestemmen. Rejsen kan derefter tage sin begyndelse.
  1. Du står ved en gammel, rød container. Hvor stor er den? Hvor er døren? (1 minuts pause).
  2. Du får lyst til at åbne døren og gå ind i containeren. Nu er du inde i containeren. Du opdager, at der er et stearinlys. Du tænder det. (1 minuts pause). Du ser, at der er en blød stol. Du sætter dig i den. Du synes, at der er rart at være. Du bliver glad. Du kigger rundt. Hvad ser du? (1 minuts pause). Hvilke farver er der? (1 minuts pause). Du lægger mærke til, hvordan der lugter i containeren. Hvordan er lugten? (1 minuts pause). Og du lytter til containerens lyde. Hvilke lyde kan du høre? (1 minuts pause).
  3. Containeren fortæller, hvilke lande den har rejst til (1 minuts pause). Containeren fortæller, hvad den har oplevet (1 minuts pause). Containeren vil opfylde et af dine ønsker. Hvad ønsker du? (1 minuts pause).
  4. Du puster lyset ud og åbner døren ud til virkeligheden. Du siger tak til containeren for oplevelsen. Lig lige så stille og tænk på dit ønske (1 minuts pause).
  5. Nu kan du åbne dine øjne og lige så langsomt sætte dig op. Bliv siddende musestille.

Fantasirejsen er slut, og eleverne kan en efter en fortælle om, hvordan der var i containeren, og hvad de ønskede. Ville eleverne have ønsket det samme, hvis det var en heks, de havde mødt? Eleverne kan derefter skrive om eller tegne deres oplevelser i containeren.

I tiende og sidste afsnit – Ole Lund Kirkegaard kalder sine kapitler for "afsnit" – af bogen 'Gummi Tarzan' hedder det til allersidst:

"Klokken ni faldt han ned fra buk'en og fik næseblod.
Klokken ti blev han låst inde på et af skolens lokum'er.
Klokken elleve fik han en ordentlig gang buksevand af de store drenge.
Og da han kom hjem fra skole, havde hans far – hr. Olsen – købt sig en ny Tarzan-bog.
Tarzan vender tilbage, hed den. "Her," sagde hans far og prikkede i bogen med pege-fingeren.
"Her skal du bare se." "Ja," sagde Ivan Olsen og sukkede. "Det skal jeg vel…"

I klassen

• Bogens og filmens slutning er meget forskellige. Læs slutningen af bogen højt for eleverne. Tag en snak om, hvordan Ivan har det i bogens slutning. Tal videre om, hvorvidt det er en god slutning på en historie.
• Sammenlign bogens slutning med filmens slutning. Gense eventuelt filmens slutning – fødselsdagsudflugten til den lille ø – og tal om, hvordan Ivan her har det. Hvilke positive ting oplever han? Er hans verden blevet anderledes? I bogen? Og i filmen? Hvilken slutning kan eleverne bedst lide?

Foto: DFI