Klassekabalen

Klassekabalen

- et temamateriale om fællesskab og trivsel i skolen

1. "Klassefest"

I første afsnit af ”Klassekabalen” møder vi 5.a i gang med de store forberedelser til den første klassefest uden forældre. Festudvalget arbejder på at skabe de bedste rammer for en god aften med mad, slush-ice, fælleslege, musik og dans. Alle er spændte og forventningsfulde. Men det er svært at indfri især pigernes store forventninger til festen, når drengene hellere vil lege gemmeleg og spille fodbold. Fællesskabet bliver sat på prøve, og forskellen mellem piger og drenge bliver tydelig. Først da lærerne er ved at lukke festen før tid, kommer der gang i dansen og sammenholdet i klassen.

I afsnittet er der fokus på temaerne køn, identitet, individ, fællesskab og selvstændighed. Opgaver og aktiviteter til afsnittet sigter på at skabe forståelse for ligheder og forskelle mellem kønnene. Klassen kan desuden arbejde med begrebet inklusion i forberedelsen af deres egen klassefest.

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

KØN - DRENGE OG PIGER

1) Piger og drenge i 5.a (20 min.)
Lad eleverne komme med eksempler fra afsnittet, som viser forskelle mellem drengene og pigerne i 5.a. Hvad kendetegner drengene og pigerne i klassen? Hvordan forholder det sig i elevernes egen klasse?

2) Pige- og drengeinteresser (45 min.)
I par, gerne dreng/pige, oplister eleverne de interesser og aktiviteter i skole og fritid, der kendetegner drenge- og pigefællesskaberne i klassen. Lav en fælles opsamling på tavlen med drengenes interesser og aktiviteter på den ene side og pigernes på den anden. Er der sammenfaldende interesser? Hvilke? Lav en fællesmængde midt på tavlen med fælles interesser og aktiviteter mellem de to køn. Er fællesmængden stor, lille eller ikke-eksisterende? Hvilken betydning har det – for klassen og forholdet mellem kønnene?

3) Myter om køn (30 min.)
Lad eleverne forholde sig til myter, fordomme og stereotyper om køn ud fra følgende påstande:

  • Drenge er mere urolige og vilde end piger
  • Rød er en pigefarve
  • Drenge er bedre til matematik end piger 
  • Piger er bedre til at snakke om følelser end drenge
  • Drenge kan ikke multitaske (lave flere ting på samme tid) 
  • Piger kan lide at shoppe og pynte sig

Lad eleverne komme med flere myter og påstande om drenge og piger.

Kan man tale om at være en ’rigtig’ pige eller en ’rigtig’ dreng? Hvorfor/hvorfor ikke?

4) Lav film om atypiske forestillinger om køn (90 min.)
Lad eleverne optage små film fra deres hverdag, som udfordrer de stereotype forestillinger om at være dreng og pige. Det kan være piger, der er med til at spille fodbold med drengene i frikvarteret eller drenge, der sjipper sammen med pigerne. Piger der kan lide at spille skydespil, eller drenge der går til ridning. Drenge der bruger lang tid foran spejlet, eller piger der ikke går så meget op i moderigtigt tøj.

INKLUSION OG FÆLLESSKAB

1) Individ og fællesskab (20 min.)
I afsnit 1. har Christian svært ved at indgå i de fælles aktiviteter og lege til festen. Selvom han er den næstældste i klassen, føler han sig som den yngste. Hvis det stod til ham skulle de ikke danse limbo og snørebåndsdans, men i stedet lege noget med uhyrer og monstre.

Gense scenen (tidskode ca. 08:39-11:30) lad eleverne vurdere, hvordan der bliver taget hånd om Christians udfordringer til festen. Kunne lærere og elever have ageret anderledes – hvordan? Kan nogle af eleverne genkende sig selv i Christians problematik – hvordan?

2) Den inkluderende klassefest (90 min.)
Del klassen i 4-5 grupper, som hver får til opgave at komme med forslag til 3-4 fælles aktiviteter til en klassefest. Aktiviteterne skal tage udgangspunkt i det inkluderende fællesskab. Dvs. at aktiviteterne skal udformes, så alle kan, vil og tør være med trods forskelligheder og udfordringer. Grupperne præsenterer deres forslag og får respons fra lærer og øvrige elever. Der vælges mindst én aktivitet fra hver gruppe til klassefesten.

MELLEM BARN OG UNG

1) Definition af barndom og ungdom (20 min.)
Lad eleverne definere de to begreber barndom og ungdom med stikord på tavlen.

2) Umodne eller selvstændige? (30 min.)
Lad eleverne komme med eksempler fra afsnittet som viser, at eleverne i 5.a på den ene side er børn og umodne og på den anden side unge og selvstændige.

3) Fremtids-PowerPoint (90 min.)
Lad eleverne skrive en historie, som tager udgangspunkt i deres liv om 5 år. Hvordan er de som person? Hvad laver de? Hvor er de på vej hen? Eleverne laver en fotocollage i PowerPoint med billeder, der viser eller symboliserer, hvor de ser sig selv om 5 år. De indtaler deres historier på mobiltelefonen og lægger historierne ind i deres fremtids-PowerPoint og afspiller dem for klassen. Se Elevark 4: Fremtids-PowerPoint – mellem barn og ung til venstre under menuen.

Klassekabalen
Foto: PlusPictures

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle